KUNSTAFBRÆNDING
Hvorfor? Hvorfor ikke? I et anfald af depression over manglende (fiskal)
anerkendelse og manglende plads i boligen, satte jeg ild til flere af mine
værker. Det hjalp ikke på anerkendelsen og pladsen i boligen er nu optaget
af endnu flere billeder. Men processen var på en måde rensende. Det gav mig
en fornemmelse af, at jeg kan give slip på mine værker, uden fortrydelse.
Jeg ville selvfølgelig foretrække, at folk overtog dem, ( mod en lille
erkendtlighed ), så jeg ikke behøvede at brænde dem, for at komme af med
dem. Det kan dog godt ske igen, hvis jeg bliver tilstrækkeligt sur over den
smålige misundelse, der møder os kreative amatører. Især den offentlige,
politiske misundelse, fra folk der er bange for at tage fejl af os og dem de
sender millioner af skattekroner til. Der kan aldrig blive skabt for meget
kunst. Så slip kreativiteten fri. Fjern misundelseslovgivningen for kreative
arbejdsløse, bistandsklienter, efterlønnere, førtidspensionister o.s.v. Lad
kunsten blomstre overalt.
Preben
se mere på
http://home.worldonline.dk/~skygger/preben.diverse.html