---

Igennem efterhånden mange år har jeg været sammen med den samme mand.
Lige fra den spæde begyndelse har han sagt, at han i grunden gerne ville
være alene, men alligevel er vi blevet sammen i næsten ti år og venter
nu vores tredie barn.
Vi har i løbet af de næsten ti år jævnligt haft skænderier, som altid
har udviklet sig på en besynderlig måde, nemlig denne: Vi bliver uvenner
om et eller andet tilfældigt, jeg bliver sur/gal, han finder ud af at
han faktisk bare vil bo alene og så forsvinder han. Lille mig sidder og
tænker "Nå og hvad så?", men finder lynhurtigt ud af, at jeg ikke kan
undvære ham. Så ydmyger jeg mig selv og fiser ud til det sted, hvor han
befinder sig. Derefter fortsætter vores skænderi under hans venners
eller families påhør, hvilket jeg ikke finder særligt behageligt, men
jeg var bange for at miste ham, så derfor accepterede jeg det.
Her i år ændrede det sig. Efter et skænderi, hvor han brugte mig som
boksebold og hvor han efterfølgende endte på skadestuen med en brækket
hånd -hvilket jeg i første omgang ikke vidste, eftersom jeg havde travlt
med at pleje mit stakkels hoved-, valgte jeg at det nu kunne være
ligemeget. Sådan da. Det lykkedes mig, at holde mig væk i 12 timer, men
så blev det for meget og jeg ledte efter ham og vi blev venner igen.
Men nu har jeg fundet ud af at al den smerte slet ikke var nødvendig,
for nu da jeg forelskede mig i en anden og fortalte min mand det, så
vidste det sig, at rollerne blev byttet om. Nu er det ham der den
ulykkelige og han fortryder alt det han har gjort mod mig. Han brugte
vores skænderier til at bevise overfor sig selv, at jeg elskede ham uden
at tænke på hvor hårdt det var for for mig rent psykisk at skulle ydmyge
mig i hans families påhør.

I dag blev min forelskelse mere håndfast, vi har ikke været i seng
sammen, men det var meget tæt på og jeg sidder nu og spekulerer på om
jeg skal udnytte chancen til at slippe ud af det ægteskab eller om jeg
burde have dårlig samvittighed over at have ligget og hygget mig med en
anden mand.

mvh. Maria


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen <saloki2000@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:06b799a91ef651e935424f4f2ad3e336.82327@mygate.mailgate.org...

Hej Maria

> I dag blev min forelskelse mere håndfast, vi har ikke været i seng
> sammen, men det var meget tæt på og jeg sidder nu og spekulerer på om
> jeg skal udnytte chancen til at slippe ud af det ægteskab eller om jeg
> burde have dårlig samvittighed over at have ligget og hygget mig med
> en anden mand.
>
> mvh. Maria

Hvis det er alvor med din nye kæreste, så drop den gamle,
Men kun hvis du ikke bruger den nye som krykke/undskyldning
for at gå fra din gamle partner, som du under alle omstændigheder
skal se at slippe fra,

MVH
Henning
--
Klip det bort der ikke svares på, og svar under det der citeres
http://www.usenet.dk/netikette/
http://www.usenet.dk/netikette/citatteknik.html

---

"Maria Petersen" <saloki2000@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:06b799a91ef651e935424f4f2ad3e336.82327@mygate.mailgate.org...
>
Jeg tror at han elsker dig ,men hvis du tror du har fundet lykken må du ikke
tabe den.

Hvis du ikke giver det nye en chance vil du resten at livet gå og fortryde,
det ville være meget kedligt.

Går det ikke med den nye er der stadig rigtig mange nye chancer for at finde
den næste nye

Held og lykke

Hej

Jan Mogensen

---

Maria Petersen <saloki2000@yahoo.dk> scribbled:

Hej Maria - og velkommen til dette forum

> Igennem efterhånden mange år har jeg været sammen med den samme mand.
> Lige fra den spæde begyndelse har han sagt, at han i grunden gerne
> ville være alene, men alligevel er vi blevet sammen i næsten ti år og
> venter nu vores tredie barn.

Sådan går det nogen gange.

> Vi har i løbet af de næsten ti år jævnligt haft skænderier, som altid
> har udviklet sig på en besynderlig måde, nemlig denne: Vi bliver
> uvenner om et eller andet tilfældigt, jeg bliver sur/gal, han finder
> ud af at han faktisk bare vil bo alene og så forsvinder han. Lille
> mig sidder og tænker "Nå og hvad så?", men finder lynhurtigt ud af,
> at jeg ikke kan undvære ham. Så ydmyger jeg mig selv og fiser ud til
> det sted, hvor han befinder sig. Derefter fortsætter vores skænderi
> under hans venners eller families påhør, hvilket jeg ikke finder
> særligt behageligt, men jeg var bange for at miste ham, så derfor
> accepterede jeg det.

Det er altså ikke godt. Den der skrider er kujonen, men når du render efter
ham vender bøtten. Det er min mening. At gå sin vej er en flugt og et stærkt
statement, der kræver, at den der gør det er den der tager næste skridt. Det
*kan* være at blive helt væk, men hvis ikke så er bolden hos vedkommende.
Det kan være nødvendigt at gå for at få luft, men inintiativet ligger hos
den der går. Det mener jeg.

> Her i år ændrede det sig. Efter et skænderi,
> hvor han brugte mig som boksebold og hvor han efterfølgende endte på
> skadestuen med en brækket hånd -hvilket jeg i første omgang ikke
> vidste, eftersom jeg havde travlt med at pleje mit stakkels hoved-,
> valgte jeg at det nu kunne være ligemeget. Sådan da. Det lykkedes
> mig, at holde mig væk i 12 timer, men så blev det for meget og jeg
> ledte efter ham og vi blev venner igen.

12 timer wow! Øh, det var dig der fik bank. Jeg kan komme i tanker om en
kvinde eller tre her i gruppen, der havde skiftet låsen og sagt farvel og
tak for evigt. Jeg er enig. Kan man gøre det en gang kan man gøre det igen.
Han var jo ved sine sanser fulde brug går jeg ud fra, så han vidste vel hvad
han lavede og de konsekvenser det *skal* ha', men selvfølgelig har du jo
rendt efter ham i tide og utide, så han regner med at have lang snor.

> Men nu har jeg fundet ud af
> at al den smerte slet ikke var nødvendig, for nu da jeg forelskede
> mig i en anden og fortalte min mand det, så vidste det sig, at
> rollerne blev byttet om. Nu er det ham der den ulykkelige og han
> fortryder alt det han har gjort mod mig. Han brugte vores skænderier
> til at bevise overfor sig selv, at jeg elskede ham uden at tænke på
> hvor hårdt det var for for mig rent psykisk at skulle ydmyge mig i
> hans families påhør.

Han brugte skænderier til at få bekræftet, at du holder af ham ... hmm. Et
godt skænderi er godt for de fleste forhold, hvis der kommer noget
konstruktivt ud af det. Et forhold der kan bære det bliver stærkere, lidt
lige som det er tage på en rejse sammen er en god forholdstester, men at
skændes jævnligt og ligefrem fremprovokere det er *ikke* smart. Det synes
jeg du skal sige "rend og hop" til.

Tillykke med din nye kæreste.

> I dag blev min forelskelse mere håndfast, vi har ikke været i seng
> sammen, men det var meget tæt på og jeg sidder nu og spekulerer på om
> jeg skal udnytte chancen til at slippe ud af det ægteskab eller om jeg
> burde have dårlig samvittighed over at have ligget og hygget mig med
> en anden mand.

Du skal ikke have dårlig samvittighed. Lad manden bo alene, det er det han
har snakket om i ti år. Det er jo så let, tror han. Meget få mennesker har
det godt med at bo alene og de kompenserer for det ved at fylde alt muligt
indhold ind i deres liv i stedet. Så det gad jeg godt se ham prøve.

Ellers er jeg enig med Henning. Brug den nye til at slippe af med den gamle.
Ikke som en undskyldning, men som en mulighed og ikke en krykke. Brug den.


--
Med venlig hilsen

Mark
www.MandeZonen.dk - Når du er træt af Tidens Kvinder
Har du en mening om sex og samliv? Vi kan altid bruge en ny skribent.

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@fjerndettegazel.dk> wrote in message
news:agequi$l1a$1@sunsite.dk...

> Han brugte skænderier til at få bekræftet, at du holder af ham ... hmm. Et
> godt skænderi er godt for de fleste forhold, hvis der kommer noget
> konstruktivt ud af det. Et forhold der kan bære det bliver stærkere, lidt
> lige som det er tage på en rejse sammen er en god forholdstester, men at
> skændes jævnligt og ligefrem fremprovokere det er *ikke* smart.


Interessant synspunkt - men hvorfor skal man altid være spontan og må ikke
bevidst fremprovokere? "Det man ikke dør af , bliver man stærkere af"
(Nietzsche)

Her noget helt andet, over samme fornufts-model - men også med berøring til
sex&samliv

---------------------


Pilotadfærd og psykopati



Flyvelederen i Zürich (som var dansk) ser ud til at være en af synderne bag
Bodensø-ulykken



Han kommanderede ned, selvom automatikken sagde op - og har nu valgt at søge
kriseterapi.



Hans kollega tog kaffepause, som han ikke havde lov til at tage - så også
ham, kunne man straffe, hvis man tror på straf.



Meget andet sjusk har ført til uheldigt sammenfald af omstændigheder, som
udløste kæmpe-dødsulykke - der er så usandsynlig, at min teori om at et af
flyene direkte sigtede på det andet, nok er blandt de vindende teorier, når
støvet har lagt sig i debatten.



Hvis flyvelederen havde gået på toilettet, i et tidsrum hvor det ikke var
tilladt at forlade tjenesten, så kunne mine forslag om at tisse i en kop,
have gjort gavn.



En pilot jeg kender, fortalte mig idag om at en dygtig pilot fløj gennem en
hangar i Tanzania. Dengang en USA-pilot fløj under svævebane-wire og rev den
ned, så 20 skiturister i svævebanen døde, var der også tale om
pilot-arrogance
- og andre har fløjet under Lillebæltsbroen, for at blære sig og trodse
regler.
Straf kunne nok gavne, ved at man statuerede, at folk der kan finde på så
asocial dumdristighed, bør rykkes ned i status, altså gøres til pariaer en
tid - fx miste årslønninger og fængsles og miste certifikat.



Her er tale om velovervejet samvittighedsløshed , psykopati - hvor straf kan
gøre gavn og forebygge.



Lov om så sjældne ulykker kan faktisk være klog - for det har signalværdi,
og vi identificerer os med disse "pop-stars", der får millionløn for at
flyve passagerfly, og de har en betroet stilling, mere end den overlæge, der
bødedømtes for at give en patient en lussing i selvforsvar.



STRAF er general og special preventiv, når der er høj opklarings-rate og
dermed en logisk automatik. (som i Japan)



Bevæbnede bankrøvere, der køligt overvejer deres mordsandsynlighed, kan nok
afskrækkes hvis de efter lang indespærring er gabestokket på internettet og
radioovervåget.



En voldtægtsforbryder, der har udsat pigen for extremt stress og dødsangst,
ved sine trusler og hårdhændethed, bør straffes hårdere end andre, bl.a.
fordi at hvis han kan være så grov, så kan ham måske også begå mord.



Tilsvarende bør en person der udviser ligegladhed med medmenneskers liv og
ejendom, ved bevidst , unødvendig , arrogant risiko-flyvning, straffes
hårdt. Det bør rygtes at selv når der ikke sker skade, kan det være
trivselsødelæggende i årevis, at blive pågrebet i asocial dumdristighed.



Derimod er der ingen grund til at straffe hate-crime hårdere end anden lige
så voldelig forbrydelse.

Racisme er fx ikke ondere end jalouxi.



Og at man argumenterer for masseudvisning af muhamedanere eller straffrihed
for pædofile, bør hverken føre til censur eller anden straf.



Chou En Lai ville ikke fordømme den franske revolution, for "det er for
tidligt at bedømme om den har gjort gavn" og tilsvarende kan det ikke
bedømmes om hvilke synspunkter der er mest menneskefjendske eller
urealistiske, så ringeagt for folk man er uenig i, er malplaceret.


Bo Warming
Bjelkes Alle 46
2200 København N
Tel: 3586 1000
Fax: 001 815 364 4235
http://www.glistrup.com

---

Bo Warming <Bo.Warming@spamfilter.dk> scribbled:

Hej BW

>> Han brugte skænderier til at få bekræftet, at du holder af ham ...
>> hmm. Et godt skænderi er godt for de fleste forhold, hvis der kommer
>> noget konstruktivt ud af det. Et forhold der kan bære det bliver
>> stærkere, lidt lige som det er tage på en rejse sammen er en god
>> forholdstester, men at skændes jævnligt og ligefrem fremprovokere
>> det er *ikke* smart.
>
>
> Interessant synspunkt - men hvorfor skal man altid være spontan og må
> ikke bevidst fremprovokere? "Det man ikke dør af , bliver man
> stærkere af" (Nietzsche)

Selvfølgelig må man provokere, men alting med måde (læg mærke til den fine
hentydning). At gøre det én gang havde været rigeligt for Marias mand.
Derefter måtte han - efter min mening - s'gu finde på noget andet for at få
bekræftet hendes føleleser.

> Her noget helt andet, over samme fornufts-model - men også med
> berøring til sex&samliv

Nej,det har det ikke. Sandt at sige fatter jeg ikke en disse af det, og det
har ingen sammenhæng med at Marias mand fremprovokerer et skænderi for at få
bekræftet hendes kærlighed til ham.

Mark

>
> ---------------------
>
>
> Pilotadfærd og psykopati
>
>
>
> Flyvelederen i Zürich (som var dansk) ser ud til at være en af
> synderne bag Bodensø-ulykken
>
>
>
> Han kommanderede ned, selvom automatikken sagde op - og har nu valgt
> at søge kriseterapi.
>
>
>
> Hans kollega tog kaffepause, som han ikke havde lov til at tage - så
> også ham, kunne man straffe, hvis man tror på straf.
>
>
>
> Meget andet sjusk har ført til uheldigt sammenfald af omstændigheder,
> som udløste kæmpe-dødsulykke - der er så usandsynlig, at min teori om
> at et af flyene direkte sigtede på det andet, nok er blandt de
> vindende teorier, når støvet har lagt sig i debatten.
>
>
>
> Hvis flyvelederen havde gået på toilettet, i et tidsrum hvor det ikke
> var tilladt at forlade tjenesten, så kunne mine forslag om at tisse i
> en kop, have gjort gavn.
>
>
>
> En pilot jeg kender, fortalte mig idag om at en dygtig pilot fløj
> gennem en hangar i Tanzania. Dengang en USA-pilot fløj under
> svævebane-wire og rev den ned, så 20 skiturister i svævebanen døde,
> var der også tale om pilot-arrogance
> - og andre har fløjet under Lillebæltsbroen, for at blære sig og
> trodse regler.
> Straf kunne nok gavne, ved at man statuerede, at folk der kan finde
> på så asocial dumdristighed, bør rykkes ned i status, altså gøres til
> pariaer en tid - fx miste årslønninger og fængsles og miste
> certifikat.
>
>
>
> Her er tale om velovervejet samvittighedsløshed , psykopati - hvor
> straf kan gøre gavn og forebygge.
>
>
>
> Lov om så sjældne ulykker kan faktisk være klog - for det har
> signalværdi, og vi identificerer os med disse "pop-stars", der får
> millionløn for at flyve passagerfly, og de har en betroet stilling,
> mere end den overlæge, der bødedømtes for at give en patient en
> lussing i selvforsvar.
>
>
>
> STRAF er general og special preventiv, når der er høj opklarings-rate
> og dermed en logisk automatik. (som i Japan)
>
>
>
> Bevæbnede bankrøvere, der køligt overvejer deres mordsandsynlighed,
> kan nok afskrækkes hvis de efter lang indespærring er gabestokket på
> internettet og radioovervåget.
>
>
>
> En voldtægtsforbryder, der har udsat pigen for extremt stress og
> dødsangst, ved sine trusler og hårdhændethed, bør straffes hårdere
> end andre, bl.a. fordi at hvis han kan være så grov, så kan ham måske
> også begå mord.
>
>
>
> Tilsvarende bør en person der udviser ligegladhed med medmenneskers
> liv og ejendom, ved bevidst , unødvendig , arrogant risiko-flyvning,
> straffes hårdt. Det bør rygtes at selv når der ikke sker skade, kan
> det være trivselsødelæggende i årevis, at blive pågrebet i asocial
> dumdristighed.
>
>
>
> Derimod er der ingen grund til at straffe hate-crime hårdere end
> anden lige så voldelig forbrydelse.
>
> Racisme er fx ikke ondere end jalouxi.
>
>
>
> Og at man argumenterer for masseudvisning af muhamedanere eller
> straffrihed for pædofile, bør hverken føre til censur eller anden
> straf.
>
>
>
> Chou En Lai ville ikke fordømme den franske revolution, for "det er
> for tidligt at bedømme om den har gjort gavn" og tilsvarende kan det
> ikke bedømmes om hvilke synspunkter der er mest menneskefjendske eller
> urealistiske, så ringeagt for folk man er uenig i, er malplaceret.
>
>
> Bo Warming
> Bjelkes Alle 46
> 2200 København N
> Tel: 3586 1000
> Fax: 001 815 364 4235
> http://www.glistrup.com

---

Svaret er efter min mening simpelt, men alligevel svært. Er der vold i et
forhold skal du straks gå, voldelige tendenser forsvinder ikke af sig selv
og volden bliver sjældent mindre med tiden.
Du skal gå fra ham men ikke for at få et andet forhold. Du skal gå for at
blive fri af et voldeligt forhold.
Du skal også gå for at blive fri for at blive ydmyget offentligt, det er
nærmest på linie med vold, det er nemlig psykisk "vold."
Intet menneske har ret til at ydmyge et andet menneske uanset situationen
(OK, sexlege o.lign. er undtagelsen)
Det faktum at der er børn med i forholdet har intet at gøre med hvorvidt du
skal blive eller ej. Min Ex-kæreste gik tilbage til sin mand "for barnets
skyld". Jeg er af den faste overbevisning at børnene hellere vil se deres
forældre gå fra hinanden og blive glade/lykkelige end at se dem sammen i et
forhold der ikke "virker" (skænderier, vold o.lign)
Bliver du i tvivl så husk: Du er et menneske med de samme rettigheder og ret
til at være her som ham og kan han ikke acceptere dig og dine ønsker er det
hans problem IKKE dit. Det vigtigste er at du og dine børn bliver
glade/lykkelige.

Bare min mening, håber du kan bruge noget af det...

Thomas
_________________________________________
This mail was scanned by Norton Antivirus 2002

---

Tak for jeres svar.

Men prøv lige at forklare mig om jeg burde have dårlig
samvittighed over at jeg bedrager min mand nu. For det har jeg
altså tendens til. Jeg glemmer det heldigvis når jeg er sammen med den
anden, men bagefter så tænker jeg meget på at min mand ville blive knust
hvis han vidste det. Jeg ved nemlig at han elsker mig og ikke ville
kunne
undvære mig.
Lige nu sidder jeg og samler mod til at forlade ham. Tanken om at være
alene, når jeg skal føde barnet passer mig ikke rigtig, men jeg ved ikke
om jeg kan tillade mig at forvente at den anden vil støtte mig.
Det er trods alt et meget nyt forhold.

Det er svært at smide så mange år væk, men på den anden side har jeg
bestemt ikke lyst til at leve flere sammen med ham. Vi er for
forskellige.

Mvh. Maria


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen <saloki2000@yahoo.dk> scribbled:

Hej Maria

> Tak for jeres svar.

Det er jo det denne suveræne gruppe er til for.

> Men prøv lige at forklare mig om jeg burde have dårlig
> samvittighed over at jeg bedrager min mand nu. For det har jeg
> altså tendens til. Jeg glemmer det heldigvis når jeg er sammen med den
> anden, men bagefter så tænker jeg meget på at min mand ville blive
> knust hvis han vidste det. Jeg ved nemlig at han elsker mig og ikke
> ville kunne
> undvære mig.

Det ville jo også være nemt for mig at sige, skrid fra ham. Livet er jo
gerne mere kompliceret. Umiddelbart synes jeg at du - i det mindste - skal
nyde dit samværd med den nye kæreste.

Din mand bliver nødt til at undvære dig, hvis du finder ud af at gå. At
opretholde jeres forhold for *hans* skyld, vil ikke gavne nogen af jer på
længere sigt. Love hurts. Sådan er *det* bare, men det er sjældent jordens
undergang. Jeg har selv været meget nede pga. af en kæreste jeg mistede, men
nu tænker jeg "hvad havde jeg gang i", for det forhold jeg har nu er 1
million gange bedre på alle punkter. Det vidste jeg jo ikke dengang, og jeg
havde garanteret siddet i det endnu, hvis det stod til mig, men det gjorde
heldigvis ikke. Og godt for det. Pointen er at du skal finde ud af om du har
det forhold du vil ha' eller du vil se om du vil prøve noget andet. Det er
ikke nødvendigvis bedre, men det er noget andet.

> Lige nu sidder jeg og samler mod til at forlade ham. Tanken om at være
> alene, når jeg skal føde barnet passer mig ikke rigtig, men jeg ved
> ikke om jeg kan tillade mig at forvente at den anden vil støtte mig.
> Det er trods alt et meget nyt forhold.

Den er tricky. Han er faderen osv., men du vil ikke være den første der
oplevede at "far og mor" ikke kan sammen. Barnet er vigtigere end jer og
jeres forhold. Det er ikke et krav, at man holder sammen som forældre (lad
os se det i øjnene, det er snarere undtagelsen end reglen), så jeg synes
ikke du skal trække pinen ud. Det er jo bare min min mening, men du søger jo
bekræftelse for det du laver, og derfor er det det råd, jeg giver.

> Det er svært at smide så mange år væk, men på den anden side har jeg
> bestemt ikke lyst til at leve flere sammen med ham. Vi er for
> forskellige.

Det er svært at smide mange år væk, men hvis det er dårlige år, så lad være
med at lægge flere lægge flere til. Du har ikke lyst til din mand, fortsæt
derfra.

Mark

---

Maria Petersen <saloki2000@yahoo.dk> scribbled:

Hej Maria

> Men prøv lige at forklare mig om jeg burde have dårlig
> samvittighed over at jeg bedrager min mand nu. For det har jeg
> altså tendens til.

Det er nok også meget naturligt, men om du burde? Det mener jeg ikke, som
jeg læser dit oprindeligt indlæg, har du gjort din del og mere til for at I
skulle have et godt forhold, mens han har valgt (måske fået lov til?) at
køre det efter hans præmisser. Du har lige nu mulighed for at nyde
kærligheden....Tag den

> Lige nu sidder jeg og samler mod til at forlade ham. Tanken om at være
> alene, når jeg skal føde barnet passer mig ikke rigtig,

Nej det kan jeg godt forstå, har du ikke nogen i din omgangskreds/familie,
du kan trække lidt på, som kan være der for dig og støtte dig? Hvad end dit
valg er, så lad det være begrundet i om du elsker ham og om du ønsker et
fortsat forhold, jeg ved godt det er svært at fokusere på dette, når du
samtidig er gravid og er nervøs for at føde alene. Lyt til din indre stemme,
har du modet og styrken til at forlade ham, er jeg sikker på du også har
styrken til at finde en måde at gøre din graviditet og fødsel god, selvom
det måske ikke lige er din mand der er ved din side.

>men jeg ved
> ikke om jeg kan tillade mig at forvente at den anden vil støtte mig.
> Det er trods alt et meget nyt forhold.

Det er noget du skal gøre op med dig selv, og det kommer selvfølgelig også
meget an på hvor tæt i er, hvad der ligesom ligger i luften for jer. Hvis du
*forventer* det af ham, kan du jo risikerer at han går, fordi han ikke er
klar til så stor en mundfuld, men samtidig sidder jeg og tænker, ved han
ikke at du er gravid? Det kan jo være han selv har gjort sig disse
overvejelser og er han klar til at indlede et forhold, så tror jeg da også
han er klar til at støtte dig.

> Det er svært at smide så mange år væk, men på den anden side har jeg
> bestemt ikke lyst til at leve flere sammen med ham. Vi er for
> forskellige.

Tænk på din egen lykke, for den har du fortjent, ligesom du har fortjent
kærlighed, nærhed og tryghed. Den første tid vil nok være hård, men
du_vil_komme ud på den anden side, forhåbentlig som en stærkere kvinde, der
ved hvad du vil have og kan få det i et ligeværdigt respektfyldt forhold.

Håber du kan bruge noget, og at du finder ud af, hvad der vil gøre dig
lykkelig, du er altid velkommen til at skrive igen.


Knus
--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.

---

Af en eller anden dybt irriterende årsag kan jeg ikke svare direkte på
indlæggene. Det har jeg da før kunnet, så hvorfor kan jeg da ikke nu???

Nå men, det jeg lige vil sige er, at ham min nye selvfølgelig er fuldt
ud
bevidst om at jeg er gravid og han følger da også ivrigt med i min
graviditet. Men en ting er at være fyldt med gode meninger, noget andet
er at stå ved dem. Tre små børn er en stor mundfuld for en som aldrig
har
prøvet det.
Nå men han er en mand, som i modsætning til min mand, er vant til at
tage
ansvaret for sine handlinger, så jeg tvivler ikke på at han vil gøre
det,
men alligevel så lyder det for godt til at være sandt i mine ører.

mvh. Maria


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen <saloki2000@yahoo.dk> scribbled:

Hej igen

> Nå men han er en mand, som i modsætning til min mand, er vant til at
> tage
> ansvaret for sine handlinger, så jeg tvivler ikke på at han vil gøre
> det,
> men alligevel så lyder det for godt til at være sandt i mine ører.

Måske, men dem er der heldigvis også nogen af derude, men jeg kan godt
forstå hvis du har lidt svært ved at tro på det med det du har været igennem
med din tidligere mand. Måske det også handler om, at du skal have rettet
lidt op på, hvad du syntes du selv fortjener? Der er jo som sådan ingen
garantier når man går ind i et forhold, og selvfølgelig skal man være lidt
mere forudseende når der er børn involveret.

Knus
--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.

---

"Maria Petersen" <saloki2000@yahoo.dk> skrev i en meddelelse

Kære Maria

> Nå men han er en mand, som i modsætning til min mand, er vant til at
> tage
> ansvaret for sine handlinger, så jeg tvivler ikke på at han vil gøre
> det,
> men alligevel så lyder det for godt til at være sandt i mine ører.
>


Hvis han er den rette for dig og du den rette for ham, betyder det intet,
hvor mange børn man så har...
Jeg var alene med mine 4 piger i alderen 9 år og ned til knap 1 år, da jeg
mødte min kæreste.. Han er far til 1 på 6 der bor hos ham....
Det har da været noget af en omvæltning for ham...at gå fra at være far til
1 pludselig at være det til 5... Men når kærligheden er der, så er det jo
ikke så slemt alligevel...

Jeg har selv brudt med en psykisk voldelig mand... Og tro mig det var ikke
nemt at være i foholdet...Men da jeg endelig fik brudt..blev det lykken....
Min X-mand fortsatte dog efter endt ægteskab, indtil jeg selv satte ham
stolen for døren.

Ingen partner er værd at knække på.

Håber dig alt mulig held og lykke

Mvh.
Bambi72

Livet er ikke altid lige fedt : http://www.bambi72.dk

---

"Maria Petersen" skrev

Hej Maria

> Men prøv lige at forklare mig om jeg burde have dårlig
> samvittighed over at jeg bedrager min mand nu. For det har jeg
> altså tendens til.

Jeg vil bare lige svare på dette spørgsmål.
Som princip så synes jeg du bør have dårlig samvittighed. For du burde
have gjort det forbi med din mand, inden du begyndte at kæreste med en
anden. Især når du ved manden har tendens til at slå på tæven - du
udsætter jo sådan set både dig selv, dit ufødte barn og din 'nye
kæreste' for fare.

Men sket er sket og det kan du alligevel ikke ændre nu, så på den måde
er dårlig samvittighed ikke videre konstruktivt. Det eneste du kan
gøre er at forsøge at håndtere situationen efter bedste evne herfra.
Sæt dig ned en aften for dig selv, og tænk det hele igennem. Beslut
dig for hvad du vil med dit liv, og lev så efter det - dermed undgår
du forhåbentlig at træffe hurtige og situationsbestemte beslutninger.

Det er en svær tid med svære beslutninger, men vær stærk og stil krav
til dine omgivelser.

De bedste ønsker
/Anita

---

Hej Maria,

>Men prøv lige at forklare mig om
>jeg burde have dårlig
>samvittighed over at jeg bedrager
>min mand nu.

Det kommer helt an på hvorfor du gør det. Er det for at hente styrke?

For at blive bekræftet? Eller er der (som der altid er) 10.000
forskellige grunde? Men generelt ville jeg altså sige nej, ud fra
din beskrivelse af dit ægteskab. Og fordi:

>Lige nu sidder jeg og samler mod
>til at forlade ham.

Inden i dit hoved har du jo allerede taget skridtet, ikke? Er et
ødelagt ægteskab noget at få dårlig samvittighed overfor? Ikke i min
moralske ordbog.

>Tanken om at være
>alene, når jeg skal føde barnet
>passer mig ikke rigtig, men jeg ved ikke
>om jeg kan tillade mig at forvente
>at den anden vil støtte mig.
>Det er trods alt et meget nyt forhold.

Forelæg ham sagen. Spørg ham hvad han vil - og gør så alligevel det
du finder rigtigst (GÅ!). Er der gods i en mand, er et barn på vej
ingen hindring.

>Det er svært at smide så mange år
>væk,

Maria - been there, done that. De mange år smed din mand væk da han
slog dig. Gå dog - jo før, jo bedre.

Dana

---

On 15 Jul 2002 09:37:29 GMT, Dana Watsham <watsham_family@paradis.dk>
wrote:

altså Dana der skrev for nogen år siden sidst vist 2½ år ??
som : Mor Dana ?
bare nysgerig

MvH
Bo M Mogenesen

fut :dk.snak.snik

---

Maria Petersen <saloki2000@yahoo.dk> scribbled:

Hej Maria
Det lyder ikke som om du har haft det helt nemt, jeg vil prøve at svare dig
med hvordan jeg ser situationen, håber ikke jeg går for tæt på og gør det
hele sværere end det allerede er, ellers se bort fra det.

> Igennem efterhånden mange år har jeg været sammen med den samme mand.
> Lige fra den spæde begyndelse har han sagt, at han i grunden gerne
> ville være alene, men alligevel er vi blevet sammen i næsten ti år og
> venter nu vores tredie barn.

Sådan kan det jo gå, men har det ikke været hårdt at være i et forhold, hvor
partneren gav udtryk for hellere at ville være et andet sted?

> Vi har i løbet af de næsten ti år jævnligt haft skænderier, som altid
> har udviklet sig på en besynderlig måde, nemlig denne: Vi bliver
> uvenner om et eller andet tilfældigt, jeg bliver sur/gal, han finder
> ud af at han faktisk bare vil bo alene og så forsvinder han. Lille
> mig sidder og tænker "Nå og hvad så?", men finder lynhurtigt ud af,
> at jeg ikke kan undvære ham.

Det lyder lidt på mig som om han "bruger" denne metode til at styre jeres
forhold, jeg kan jo kun gisne. Hvad sker der når I så kommer hjem igen?

> Så ydmyger jeg mig selv og fiser ud til
> det sted, hvor han befinder sig. Derefter fortsætter vores skænderi
> under hans venners eller families påhør, hvilket jeg ikke finder
> særligt behageligt, men jeg var bange for at miste ham, så derfor
> accepterede jeg det.

Kommer du ikke derved til at gå på kompromis med dig selv? Problemet er vel,
at han ret hurtigt har fundet ud af, at han ikke behøver tage noget ansvar
for at gøre det godt igen.

Knus
--
Sanne Bülow
Dragons aren't extinct;
they just learned to hide in books.