/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
vægtfylde
Fra : Calle.


Dato : 26-06-02 05:40

Hej

Vi er en flok , der er til Festival hvert år.
Som I jo sikkert ved kræver det en del kolde øl/cola.
Vi har dåse øl/vand med, da det er noget nemmere.
Til det har vi lavet en plasttønde, med udvendig isolering og låg
Den kører vi ned på havnen, og får fyldt med is fra fiskekutterne.
Det kan holde sig en lille uge, så det går fint.
vi har så kontateret følgende:
efter et stykke tid, går colaerne til bunds, og øllene stiger til tops i
tønden. HVORFOR???

Ps. det skal siges at gæster i teltet ser lidt underligt på os,
når de har rodet rundt et stykke tid for at finde en cola uden held.
Og vi så kan finde en uden at se ned i tønden. Men de er vilde med de kolde
varer.

--
Automatik Mekaniker
Calle



 
 
Psyman (26-06-2002)
Kommentar
Fra : Psyman


Dato : 26-06-02 10:51

"Calle." <Calle@jyde.dk> wrote in message
news:3d1945de$0$71668$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> efter et stykke tid, går colaerne til bunds, og øllene stiger til tops i
> tønden. HVORFOR???

Ganske sikkert fordi ethanolen i øllerne er lettere end vand og sukkeret i
colaerne er tungere end vand.



Bertel Lund Hansen (26-06-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-06-02 18:20

Psyman skrev:

>Ganske sikkert fordi ethanolen i øllerne er lettere end vand og sukkeret i
>colaerne er tungere end vand.

Ja. Man kan putte sten og korkpropper i et glas og så fylde op
med sand. Hvis man ryster det, ender korkpropperne med at ligge
øverst og stenene nederst - præcis som om de var i vand.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Emil (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 27-06-02 00:07

On Wed, 26 Jun 2002 11:51:18 +0200, Psyman wrote:

>"Calle." wrote
>> efter et stykke tid, går colaerne til bunds, og øllene stiger til tops i
>> tønden. HVORFOR???

>Ganske sikkert fordi ethanolen i øllerne er lettere end vand og sukkeret i
>colaerne er tungere end vand.


Hmm. Vægtfylden for glas er mellem 2,2 (kvartsglas) og 6. En
ølflaske vejer ca 320 gram.
Og de 4,5% ethanol i øllen nedsætter kun vægten med 3-4 gram i
forhold til vand, hvilket opvejes af ekstraktstofferne (1:1)
Altså er der ikke tale om glasflasker!

P.gr.a. indbrygningsprocenten (3,7 % Balling for pilsnerøl) og
den lave alkoholprocent må vægtfylden for øl være *meget* tæt på
1.
Altså kan det ikke være spritindholdet (alene) som gør at de
stiger.

Tilbage er der kun luften over øllen som kan nedsætte den samlede
vægtfylde til under 1, og det kan således kun være øl emballeret
i plastflasker (evt. alu-dåser).

Altså: Colaerne synker fordi deres vægtfylde er meget stor (1,1)
(p.gr.a. sukkerindholdet - ca. 52 grader Oechle for alm. - jeg
har ikke lige sukkerindholdet for light-produkter).
Øllene stiger fordi der er luft i beholderen, da øllets vægtfylde
er *meget* tæt på eller lig med vandets.


m.v.h. Emil


Psyman (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Psyman


Dato : 27-06-02 00:47

"Emil" <emilsen@image.dk> wrote in message
news:egfkhugr3vaon8rgd6cahfut5onjla5gni@4ax.com...
> Hmm. Vægtfylden for glas er mellem 2,2 (kvartsglas) og 6. En
> ølflaske vejer ca 320 gram.
> Og de 4,5% ethanol i øllen nedsætter kun vægten med 3-4 gram i
> forhold til vand, hvilket opvejes af ekstraktstofferne (1:1)
> Altså er der ikke tale om glasflasker!

Det har du ganske ret i. Jeg fik desværre klippet nedenstående ud af det
oprindelige indlæg, da jeg besvarede det:
***
Vi har dåse øl/vand med, da det er noget nemmere.
***

> P.gr.a. indbrygningsprocenten (3,7 % Balling for pilsnerøl) og
> den lave alkoholprocent må vægtfylden for øl være *meget* tæt på
> 1.

Mit seneste forsøg viser at den er 1,02 g/cm³. Forsøget blev udført ved at
veje 33cl Tuborg. Min køkkenvægt (ukendt præcision) viste 337g. Volumen var
angivet på flasken, men der var ingen temperatur angivet... meget mystisk. I
vejningen er der desuden ikke taget hensyn til afgasning, fordampning eller
andre faktorer! Sådan et forsøg bør selvfølgelig gentages.... ja, altså for
at have noget statistisk materiale at arbejde med. Forsøgsmaterialet bliver
i skrivende stund afskaffet.



Emil (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 27-06-02 04:10

On Thu, 27 Jun 2002, Psyman wrote:


>Det har du ganske ret i. Jeg fik desværre klippet nedenstående ud af det
>oprindelige indlæg, da jeg besvarede det:

Jeg overvejede et kort øjeblik at slette mit indlæg, da jeg blev
helt opmærksom på det oprindelige indlæg.
Men jeg vurderede at der var tilført nogle nye aspekter til
problemstillingen, og det var da også et dejligt svar du gav.

Måske har jeg læst for mange detektivbøger i mine unge dage?



>Sådan et forsøg bør selvfølgelig gentages.... ja, altså for
>at have noget statistisk materiale at arbejde med. Forsøgsmaterialet bliver
>i skrivende stund afskaffet.

Hvis du er på slankekur, skal du blot indtage forsøgmaterialet i
afkølet tilstand (altså: forsøgsmaterialet skal være afkølet).

En pilsner indeholder under 200 kalorier, og det koster kalorier
at opvarme (i maven) 33 cl fra 4 til 37 grader - det koster ca
1000 kalorier, hvorfra går tilvæksten på 200 kalorier fra øllen.

Så hver gang du drikker en kølig pilsner, taber du omkring 800
kalorier.
Begrebet 'ølmave' burde egentligt være: 'skind og ben'.


m.v.h. Emil


Jeppe Seidelin Dam (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 27-06-02 12:07

Dette indlæg bør først læses efter sommerferien, da det
indeholder dårlige nyheder, for dem der ynder at nyde
en kold øl.

> En pilsner indeholder under 200 kalorier, og det koster kalorier
> at opvarme (i maven) 33 cl fra 4 til 37 grader - det koster ca
> 1000 kalorier, hvorfra går tilvæksten på 200 kalorier fra øllen.

ca. 330g øl varmes ca. 30° op:
1cal/(g*K)*330g*30K = 10.000cal = 10kcal.

Så der bruges desærre kun 10 ud af de 200 kalorier på at varme
den op. (De hedder egentlig kilokalorier, hvis man skal være
helt korrekt.)

mvh
Jeppe Seidelin Dam



Anders Lund (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Anders Lund


Dato : 27-06-02 12:46


"Jeppe Seidelin Dam" <jeppedam@mailme.dk> skrev i en meddelelse
news:aferkq$abi$1@sunsite.dk...
> ca. 330g øl varmes ca. 30° op:
> 1cal/(g*K)*330g*30K = 10.000cal = 10kcal.
>
> Så der bruges desærre kun 10 ud af de 200 kalorier på at varme
> den op. (De hedder egentlig kilokalorier, hvis man skal være
> helt korrekt.)

Det tror jeg bedre på, jeg mener også jeg fåer noget tid siden regnede det
ud at man skulle køle øllen ned til -43C for at undgå at tage på.

Hvorfor regner I i kalorie? Er man ikke forlængst gået over til joule?

Mvh
Anders Lund



Henning Makholm (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 27-06-02 13:58

Scripsit "Anders Lund" <webmaster@123grin.dk>

> Hvorfor regner I i kalorie?

Sikkert fordi det er let at huske vands varmekapacitet i cal/Kg, og
øllens energiindhold på grund af historisk træghed (også) er angivet
på flasken (??) i kcal.

--
Henning Makholm "... and that Greek, Thucydides"

Jeppe Seidelin Dam (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 28-06-02 11:00

> Hvorfor regner I i kalorie? Er man ikke forlængst gået over til joule?

Det var ikke mig der startede! (Hverken med at regne med kalorier i
tråden, eller indføre joule og de andre SI enheder til Danmark.)
Mange mennesker (mig selv inklusive, må jeg med skam erkende)
regner stadig mad-energi i kilokalorier.

mvh
Jeppe Seidelin Dam



Emil (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-06-02 02:50

On Thu, 27 Jun 2002, Jeppe Seidelin Dam wrote:

>Dette indlæg bør først læses efter sommerferien, da det
>indeholder dårlige nyheder, for dem der ynder at nyde
>en kold øl.

Se, dette er skrevet af en rigtig adelsmand!

>Så der bruges desærre kun 10 ud af de 200 kalorier på at varme
>den op. (De hedder egentlig kilokalorier, hvis man skal være
>helt korrekt.)

Lyseslukker! - Øh..., mange tak for korreksen.
Så har min kilde nok indtaget mere humle- end kildevand end hvad
godt er, hvilket må være kilden til miseren.
Selv for en cand scient giver høj promillefejl voldsomme
procentfejl, og jeg har nu anvist kilden en alternativ kilde til
en slankekur med køligt kildevand.


m.v.h. Emil


Allan Olesen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 28-06-02 18:38

"Psyman" <kratoo@hotmail.com> wrote:

>Mit seneste forsøg viser at den er 1,02 g/cm³. Forsøget blev udført ved at
>veje 33cl Tuborg. Min køkkenvægt (ukendt præcision) viste 337g. Volumen var
>angivet på flasken,

Jeg tvivler ganske alvorligt på, at udvendig volumen var angivet
på flasken.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

Kristian Damm Jensen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Kristian Damm Jensen


Dato : 28-06-02 07:46

"Calle." wrote:
>
> Hej
>
> Vi er en flok , der er til Festival hvert år.
> Som I jo sikkert ved kræver det en del kolde øl/cola.
> Vi har dåse øl/vand med, da det er noget nemmere.
> Til det har vi lavet en plasttønde, med udvendig isolering og låg
> Den kører vi ned på havnen, og får fyldt med is fra fiskekutterne.
> Det kan holde sig en lille uge, så det går fint.
> vi har så kontateret følgende:
> efter et stykke tid, går colaerne til bunds, og øllene stiger til tops i
> tønden. HVORFOR???

Ja, hvorfor?

Andre har svaret på hvorfor flaskerne/dåserne hhv synker og stiger.

Men hvorfor sker det først "efter et stykke tid"? Og hvad er "efter et
stykke tid" i denne sammenhæng? Minutter, timer, dage?


--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry at www.thehungersite.com
kristian-damm.jensen@cgey.com | Two wrongs doesn't make a right,
ICQ# 146728724 | but three lefts do.


Jeppe Seidelin Dam (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Seidelin Dam


Dato : 28-06-02 11:04

> Men hvorfor sker det først "efter et stykke tid"? Og hvad er "efter et
> stykke tid" i denne sammenhæng? Minutter, timer, dage?

Når temperaturen af colaen falder stiger densiteten. Det kan forklare
hvorfor der går et stykke tid. Endvidere er opløseligheden af CO2 i
vand højere ved lave temperaturer, så man kunne tænke sig, at det
giver et mindre tryk i dåsen, og dermed en lidt mindre dåse.

mvh
Jeppe Seidelin Dam



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste