|  | 		    
					
        
         
          
         
	
          | |  | Minority Report (mini-spoiler) Fra : Kas.
 | 
 Dato :  24-06-02 22:45
 | 
 |  | Hejsa
 
 Har nu set subjekt i New York. Den er virkelig god, flotte billeder, lækkert
 univers og en elementær spændende historie. Cruise spiller OK, men den
 bedste præstation leveres dog af Peter Stomare i rollen som en drikfældig
 kirug assisteret af en særdeles utiltalende svenskkvidrende sygeplejeske.
 
 Selve historien fungerer rigtig godt i den klasisske "whodunnit" stil. Hvad
 man som publikum forventer er klimaks i slutningen, viser sig blot at være
 en overgang til et vider handlingsforløb. Dette spring fungerer også godt.
 
 Det bedste er dog, at Spielberg ikke forfalder til sentimentale
 overvejelser, men forholder sig ret stringent til filmens grundovervejelser:
 Er det forsvarligt og moralsk rigtigt at pågribe forbrydere, inden de begår
 deres forbrydelser?
 
 I vanlig Philip K. Dick ånd ligger der et filosofisk kompleks som et slags
 kontrapunkt filmen igennem. I Blade Runner blev René Descartes flittig
 brugt - i Minority Report bliver der trukket store veksler på Humes årsag-
 virkingstanker.
 
 Alt i alt en spændende og virkelig god oplevelse!
 
 Mvh. Kasper
 
 
 
 
 |  |  | 
  Jens Thomsen (26-06-2002) 
 
	
          | |  | Kommentar Fra : Jens Thomsen
 | 
 Dato :  26-06-02 12:36
 | 
 |  | 
 "Kas." <no@spam.dk> skrev i en meddelelse
 news:3d179318$0$1551$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
 
 > Alt i alt en spændende og virkelig god oplevelse!
 
 Det er bestemt en interessant film.
 
 Selve intrigen, et mere eller mindre klassisk murder mystery, er forholdvis
 simpel, og det er efter min mening først og fremmest præmissen og
 scenografien, der løfter filmen op. De er til gengæld også gode og nok et
 gensyn værd.
 
 Kaminskis fotografering er (men fristes til at sige 'som altid') spændende,
 selvom jeg personligt synes, at han har overbrugt den bløde lyssætning.
 
 Når man tænker på, hvor mange ignorante indlæg, der har været postet i
 nyhedsgrupperne omkring billedkvaliteten på dvd-udgivelsen af A.I., så
 forudser jeg dog allerede, at vi kommer til at se mange flere, når Minority
 Report engang udkommer. Teksturen i er endnu mere kornet at se på end i
 førstnævnte.
 
 MVH
 Jens
 
 
 
 
 |  |  | 
 |  |