/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Hvordan virker en mikrobølgeovn..?
Fra : VisseVasse


Dato : 23-06-02 18:06


Efter en mindre diskussion om mikrobølgeovne spørger jeg nu: Hvordan virker
en mikrobølgeovn? Må man putte metal genstande ind i den? I brugsanvisningen
til en given mikrobølgeovn står der anført, at man skal putte en metal ske i
en kop vand, når man vil bringe denne til kog - hvorfor?

Takker

/Jacob



 
 
Claus Rasmussen (23-06-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 23-06-02 18:38

VisseVasse wrote:

> Efter en mindre diskussion om mikrobølgeovne spørger jeg nu: Hvordan
> virker en mikrobølgeovn? ...

Den virker ved at udsende stråler (mikrobølger) som sætter vandmolekyler
i bevægelse (=varme).


> I brugsanvisningen til en given mikrobølgeovn står der anført, at man
> skal putte en metal ske i en kop vand, når man vil bringe denne til kog
> - hvorfor?

Det er fordi vand kan over-opvarmes (imodsætning til "under-afkølet").

Over-opvarmning sker, når man opvarmer vand meget jævnt og uden at der
kommer cirkulation i vandet. Uden cirkulation og uden noget andet til
at sætte gang i dannelsen af bobler (f.eks en metalske) kan vandets
temperatur derfor blive ved med at stige til over 100 C.

Når man normalt opvarmer vand i en gryde bliver vandet mest varmt i
bunden af gryden og stiger derfor opad mens det koldere overfladevand
bliver trukket ned til bunden. Det skaber altså cirkulation i vandet.
I en mikrobølgeovn bliver vandet lige varmt over det hele og derfor
opstår der ikke cirkulation og derfor heller ingen koge-bobler.

Over-opvarmet vand er /meget/ farligt. I det samme som der kommer en
forstyrrelse af vandet (f.eks blot det at du tager koppen ud af ovnen)
dannes der bobler over det hele og vandet eksploderer nærmest.

-Claus


Rolf Thorup (23-06-2002)
Kommentar
Fra : Rolf Thorup


Dato : 23-06-02 19:00

Claus Rasmussen wrote:
>

> Over-opvarmet vand er /meget/ farligt. I det samme som der kommer en
> forstyrrelse af vandet (f.eks blot det at du tager koppen ud af ovnen)
> dannes der bobler over det hele og vandet eksploderer nærmest.


Jvf. en historie en fra mit hold fortalte om en pige fra hans
kollegiegang, som havde varmet kakaodrik i mikroovnen. Idet hun puttede
en teske i koppen for at røre rundt, eksploderede drikken nærmest,
hvilket resulterede i en solid brun plet i loften. Heldigvis kom hun
ikke selv noget til.

/Rolf

--
Walter: Fuck it, dude, let's go bowling.


Tomas Christiansen (23-06-2002)
Kommentar
Fra : Tomas Christiansen


Dato : 23-06-02 22:11

Claus Rasmussen skrev:
> Over-opvarmning sker, når man opvarmer vand meget jævnt og uden at
der
> kommer cirkulation i vandet. Uden cirkulation og uden noget andet
til
> at sætte gang i dannelsen af bobler (f.eks en metalske) kan vandets
> temperatur derfor blive ved med at stige til over 100 C.

Dens slags kan formentlig ikke forekomme i mikrobølgeovne, der har en
roterende tallerken, idet det giver en del vibrationer, som forplanter
sig til det objekt, som man ønsker at opvarme.

-------
Tomas


"Morten Bjergstrøm" (23-06-2002)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 23-06-02 22:55

"Tomas Christiansen" <toc@blikroer.removethis.dk> skrev:

> Dens slags kan formentlig ikke forekomme i mikrobølgeovne, der har
> en roterende tallerken, idet det giver en del vibrationer, som
> forplanter sig til det objekt, som man ønsker at opvarme.

Det kan godt forekomme, jeg har selv oplevet det.


--
Morten http://miljokemi.dk

Bertel Lund Hansen (24-06-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-06-02 11:43

Claus Rasmussen skrev:

>Over-opvarmet vand er /meget/ farligt. I det samme som der kommer en
>forstyrrelse af vandet (f.eks blot det at du tager koppen ud af ovnen)
>dannes der bobler over det hele og vandet eksploderer nærmest.

Det er altså et spørgsmål om at beskytte personerne.

Man skal sørge for at der er noget vand(holdigt) i ovnen fordi
*den* ellers kan blive ødelagt. Hvis man f.eks. vil se en
glødepære lyse af mikrobølgerne, skal der samtidig være et glas
vand i ovnen.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

LR4669 (25-06-2002)
Kommentar
Fra : LR4669


Dato : 25-06-02 07:51


> Det er fordi vand kan over-opvarmes (imodsætning til "under-afkølet").
>
> Over-opvarmning sker, når man opvarmer vand meget jævnt og uden at der
> kommer cirkulation i vandet. Uden cirkulation og uden noget andet til
> at sætte gang i dannelsen af bobler (f.eks en metalske) kan vandets
> temperatur derfor blive ved med at stige til over 100 C.
--

Kunne være sjovt at lave nogen forsøg med ;) - selvfølg under de rette
sikkerhedsforhold !!

Hvordan laver man underafkølet vand ?...
Hvad sker der når man rører rundt, i underafkølet vand ?

/LR



Johnnie Hougaard Nie~ (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Johnnie Hougaard Nie~


Dato : 25-06-02 08:23

LR4669 wrote:
> Hvordan laver man underafkølet vand ?...

Du skal såmænd bare have en vibrationsfri fryser. Dem har de nok
ikke lige i hvidevareforretningen....

> Hvad sker der når man rører rundt, i underafkølet vand ?

Du har pludselig en isklump på rørepinden.

http://www.google.com/search?q=undercooled+water

Mvh. Johnnie

LR4669 (25-06-2002)
Kommentar
Fra : LR4669


Dato : 25-06-02 09:24

Tænk... nu forstår jeg begreget "Isslag" man ser af og til om vinteren.

Vanddråberne der falder ned fra himlen er under 0 grader - men stadig
flydende.
Når de så rammer noget, bliver det til is.

Tak.

/LR



Himbergeist (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Himbergeist


Dato : 27-06-02 19:30

> Vanddråberne der falder ned fra himlen er under 0 grader - men stadig
> flydende.
> Når de så rammer noget, bliver det til is.

Nøh, ikke helt.

Vanddråberne er over frysepunktet, men asfalten er under under frysepunktet.
Når de så rammer, bliver de til is.

- snurrberget




Bertel Lund Hansen (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-06-02 20:16

Himbergeist skrev:

>> Vanddråberne der falder ned fra himlen er under 0 grader - men stadig
>> flydende.
>> Når de så rammer noget, bliver det til is.

>Nøh, ikke helt.

Jo, helt præcist.

>Vanddråberne er over frysepunktet

Nul.

>men asfalten er under under frysepunktet.

Sjældent - og den var det ikke på den dag hvor luften og jorden
vel var omkring 10 grader varm, og hvor der i løbet af et kvarter
pludselig havde lagt sig et centimetertykt lag is over hele
Horsens (og evt. andre steder). Jeg husker ikke hvilken årstid
det var - udover at det ikke var vinter.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Himbergeist (27-06-2002)
Kommentar
Fra : Himbergeist


Dato : 27-06-02 22:34

> Sjældent - og den var det ikke på den dag hvor luften og jorden
> vel var omkring 10 grader varm, og hvor der i løbet af et kvarter

Aha! Den berømte fimbul-sommer hvor radioaktive skylag fra Tjernobyl afgav
strålingsbeskadiget regnvand med et frysepunkt på over 11 grader celsius....

spøg til side..

Du skriver at luft og jord er 10 grader, og alligevel skulle regndråberne
fryse til is på jorden!?!?
Det kan jeg slet ikke få til at hænge sammen.

Kunne jeg evt. lokke dig til at teoretisere om fænomenet ?

- snurrberget




N/A (28-06-2002)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 28-06-02 00:30



Himbergeist (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Himbergeist


Dato : 28-06-02 00:30

> Jeg mente at luften i nærheden af jorden var 10 grader. Isslag
> forudsætter at der er frostgrader deroppe hvor dråberne dannes
> (eller undervejs mod jorden).

Jeg har altid ment at det opstod når vand frøs til is på en overflade med
lavere temperatur end vandets frysepunkt.

>
> Regndråberne frøs ikke til is. Deres temperatur ændrede sig
> nemlig ikke (faktisk blev de lidt varmere, men skidt nu med det).
> De *blev* til is fordi deres temperatur var under 0 og de blev
> udsat for et stød.

Du mener ikke at en tur på flere hundrede meter mod jorden indebærer
rystelser (med samme effekt som stød) for en underafkølet vanddråbe ?

Jeg er ikke helt sikker på at vi mener det samme med isslag, så jeg vil
forsøge med google (hvad jeg nok skulle have gjort tidligere

- snurrberget






Bertel Lund Hansen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 28-06-02 06:26

Himbergeist skrev:

>>Isslag ...

>Jeg har altid ment at det opstod når vand frøs til is på en overflade med
>lavere temperatur end vandets frysepunkt.

Prøv at åbne en dybfryser i og stænk vand på. Det fryser ikke til
is med det samme, og fryseren er immervæk -18 grader. Ved isslag
bliver vandet til is i samme mikrosekund det rører jorden.

>Du mener ikke at en tur på flere hundrede meter mod jorden indebærer
>rystelser (med samme effekt som stød) for en underafkølet vanddråbe ?

Det gør det åbenbart ikke altid, for ellers kunne isslag ikke
lade sig gøre. Men isslag er jo sjældent, så der skal nok ikke
meget til at forstyrre det.

>Jeg er ikke helt sikker på at vi mener det samme med isslag

Isslag er den slags vejr hvor flydende vand der falder som
dråber, bliver til is når det rammer jorden.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Himbergeist (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Himbergeist


Dato : 28-06-02 00:44

Jeg viderebringer et par snip fra den første side af søge resultater på
google på "isslag"...

http://www.fipnet.gymfag.dk/kulde/opgaver/o_08.htm

Politiken 23/12-95
Ann-Britt Broström

Pas på isslag
Isslag dannes, når regn underafkøles til minus 1-2 °C, umiddelbart før det
rammer jorden. Vandet er stadig i væskeform, når det rammer jordoverfladen,
men slaget gør, at vandet i samme øjeblik omdannes til is. Det hele
forværres af, at jordens overflade er endnu koldere, så isen bliver liggende
uden at smelte. Det giver ekstremt glatte veje.

---
http://www.mat.dk/a-lympia/99-00/opg9900.htm

Indledning
Om vinteren giver det sommetider regn, mens jorden endnu er frossen.
Regndråberne fryser da til is i det øjeblik, de rammer jordoverfladen. Der
dannes derved et tyndt lag af is på vejene. Et sådant isslag giver tit
anledning til livsfarlige situationer, ikke mindst fordi det opstår så
pludseligt.
Når der er risiko for isslag, skal der hurtigst muligt gøres en indsats for
at forhindre, at der faktisk dannes is på vejene. Dette kan man gøre ved at
strø salt. Salt sænker regnvandets frysepunkt, så det ikke fryser til is.
Saltvogne - lastbiler med salt - benyttes til at strø salt på vejene.
Eftersom isslag kommer så pludseligt, skal der arbejdes hurtigt.

---

Selvom jeg ikke kritisk har efterforsket kilderne, syntes jeg at ovenstående
giver et billede af at der er mere end en enkelt opfattelse af hvad isslag
er.

Jeg kunne så godt være nysgerrig og spørge om ikke både den første og sidste
form giver nøjagtigt samme resultat?

- snurrberget



Emil (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 28-06-02 02:50

On Fri, 28 Jun 2002, Himbergeist wrote:


>Jeg kunne så godt være nysgerrig og spørge om ikke både den første og sidste
>form giver nøjagtigt samme resultat?

Jo, og derfor er der heller ingen konflikt mellem ovenstående og
Bertel´s udlæg af fænomenet.

Det må være mængden og temperaturen på den underafkølede regn
som, i relation til vejtemperaturen, må være afgørende for evt.
isdannelse, og hvor lang tid den består.

Bemærk tidsfaktoren og tillæg indflydelse fra blæst.
Lufttemperaturen ændrer sig hurtigt under en byge.

Underafkølet regn kan godt være koldere end minus 1-2 grader. Det
afhænger bla. a. af luftforureningen og af vindforholdende.

Ovenstående emner er tit oppe i de populærvidenskabelige
udsendelser på de tyske kanaler, idet fænomenerne er medvirkende
årsager til lavinedannelserne.


m.v.h. Emil


Ivar Madsen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 28-06-02 05:05

On Fri, 28 Jun 2002 01:43:43 +0200, "Himbergeist"
<REMOVEsnurrberget@yahoo.com> wrote:

>Når der er risiko for isslag, skal der hurtigst muligt gøres en indsats for
>at forhindre, at der faktisk dannes is på vejene. Dette kan man gøre ved at
>strø salt. Salt sænker regnvandets frysepunkt, så det ikke fryser til is.
>Saltvogne - lastbiler med salt - benyttes til at strø salt på vejene.
>Eftersom isslag kommer så pludseligt, skal der arbejdes hurtigt.

Jeg mindes en 90'er vinter, hvor det havde været hård frost i en
periode, således at alle frie overflader var frosne, så fik vi tøvejr,
og samme dag begyndte det at regne fra vest, midt på dagen hørte man i
radioavisen at nu stod busserne i Jyland stille, det var for glat, og
det kom til Kbh. hen på aftnen. Desvære så var det også blæsevejr, så
det duede ikke at spræde salt, da det ville blæse væk.

--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Himbergeist (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Himbergeist


Dato : 28-06-02 05:35


> Jeg mindes en 90'er vinter, hvor det havde været hård frost i en

Det gør jeg fanme oxo.

Da jeg skulle hjem fra arbejde den eftermiddag kunne jeg stort set skøjte
hele vejen i army boots, og da jeg endelig nåede hjem prøvede jeg at skyde
genvej henover beboelsesområdet... ak, ak, ak...
Jeg nåede da at få en panisk gammel kone verfet fra en trappe og ind i en
tilstødene lejlighed, og derefter fik jeg banket mig selv i svenske farver
de sidste 70 meter til hjemmet...

Jeg troede næsten at jeg var den eneste der kunne huske den aften.

- snurrberget



Bertel Lund Hansen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 28-06-02 10:08

Himbergeist skrev:

>Selvom jeg ikke kritisk har efterforsket kilderne, syntes jeg at ovenstående
>giver et billede af at der er mere end en enkelt opfattelse af hvad isslag
>er.

Det har du ret i. Det var jeg ikke klar over.

>Jeg kunne så godt være nysgerrig og spørge om ikke både den første og sidste
>form giver nøjagtigt samme resultat?

Det vil jeg tro.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Torben Frandsen (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 25-06-02 09:34

"Johnnie Hougaard Nielsen" <sfromis@post1.tele.dk> wrote

> Du skal såmænd bare have en vibrationsfri fryser. Dem har de nok
> ikke lige i hvidevareforretningen....

Lige så vigtigt er det at der ikke er urenheder i vandet eller beholderen,
som iskrystallerne kan vokse på.

Kan man i øvrigt påstå at en underafkølet regndråbe er vibrationsfri?

Torben



Allan Olesen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Allan Olesen


Dato : 28-06-02 18:40

Johnnie Hougaard Nielsen <sfromis@post1.tele.dk> wrote:

>Du skal såmænd bare have en vibrationsfri fryser. Dem har de nok
>ikke lige i hvidevareforretningen....

Og den skal være meget vibrationsfri. Jeg har engang ødelagt
sådan et forsøg for en medstuderende ved at stå og snakke ved
siden af fryseren.


--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.

Emil (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 25-06-02 10:26

On Tue, 25 Jun 2002, LR4669 wrote:


>Hvordan laver man underafkølet vand ?...

Du kan snyde ved at lave en opløsning af glaurbærsalt i et glas
vand, og sætte den i fryseren. Når den er afkølet til minus 18
grader hældes opløsningen forsigtigt op i en dyb tallerken,
hvorved det krystalliserer til noget der ligner sne-sjap.
Det er et nemt forsøg, som tydeligt demonstrerer effekten.

Eller find en stille skovsø efter en nat med frost.
Smid en lille sten i vandet, og det fryser øjeblikkeligt til is
- hvis du altså er heldig.


m.v.h. Emil


Gitte Sørensen (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Gitte Sørensen


Dato : 25-06-02 11:42

"Emil" <emilsen@image.dk> wrote in message
news:jmcghusf0rlcdbpv9js5eatovt87l2hob2@4ax.com...

> Eller find en stille skovsø efter en nat med frost.
> Smid en lille sten i vandet, og det fryser øjeblikkeligt til is
> - hvis du altså er heldig.

Er det så også det samme, der sker, når man åbner en kold sodavand (der
ellers ser normal ud) og idét den bruser op kommer der sjap-is i den øverste
del af flasken ?? (Jeg har oplevet det med sodavand, der havde stået natten
over i en garage hvor der var lige under frysepunktet).

- Gitte



Emil (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Emil


Dato : 25-06-02 12:57

On Tue, 25 Jun 2002, Gitte Sørensen wrote:

>Er det så også det samme, der sker, når man åbner en kold sodavand (der
>ellers ser normal ud) og idét den bruser op kommer der sjap-is i den øverste
>del af flasken ?? (Jeg har oplevet det med sodavand, der havde stået natten
>over i en garage hvor der var lige under frysepunktet).

Ja og/eller nej. Underafkølingen af en sukkeropløsning vil kunne
give fænomenet når fordampningen af kulsyre roder op i vædsken.

Fordampningsvarmen der kræves til afgivelse af kulsyren, vil
forstærke afkølingen.

Det er måske en kombination af begge faktorer; men det må da have
været en spøjs oplevelse - sådan helt uventet.


Jeg havde engang lagt en flaske champagne til afkøling i
fryseren. Da proppen skulle springe, kom der kun et 'klick.wav.'
- og det længe før proppen havde tænkt på at løsne sig. Flasken
var perfekt flækket i to dele - mest på langs. Champagne_is.
Året skiftede alligevel og uden indsigelse, så champagne er altså
ikke grunden til at året skifter; det havde jeg ellers altid
troet.


m.v.h. Emil


Ivar Madsen (26-06-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 26-06-02 21:53

On Tue, 25 Jun 2002 13:56:49 +0200, Emil <emilsen@image.dk> wrote:

>Det er måske en kombination af begge faktorer; men det må da have
>været en spøjs oplevelse - sådan helt uventet.

Det er det også, og det sker temlig hurtigt at grødisen opstår i hele
flasken.

--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Jeppe Madsen (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Madsen


Dato : 25-06-02 12:48



LR4669 skriver:

> > Det er fordi vand kan over-opvarmes (imodsætning til "under-afkølet").
> >
> > Over-opvarmning sker, når man opvarmer vand meget jævnt og uden at der
> > kommer cirkulation i vandet. Uden cirkulation og uden noget andet til
> > at sætte gang i dannelsen af bobler (f.eks en metalske) kan vandets
> > temperatur derfor blive ved med at stige til over 100 C.
> --
>
> Kunne være sjovt at lave nogen forsøg med ;) - selvfølg under de rette
> sikkerhedsforhold !!

Det er der vist en del der har gjort. Prøv at søge på nettet.

>
>
> Hvordan laver man underafkølet vand ?...
> Hvad sker der når man rører rundt, i underafkølet vand ?
>

Brug en blanding af is/sprit. Tag nogle rene beholdere(reagensglas eller
lignende). Fyld lidt destilleret vand i bunden og sæt dem i blandingen. Sæt
evt et termometer i et af dem, så du kan holde øje med temperaturen. Hvis
der er ca lige meget vand i dem alle, kan du regne med at temperaturen
falder ca lige hurtigt. Når temperaturen er -1 til -2 grader kan du tage en
af de andre beholdere op. Prøv at slå på dem på siden med en gaffel eller
lignende, hvis vandet er underafkølet vil chokbølgen få det til at fryse
momentant. Det ser fantastisk ud, og med 4-5 glas er der som regel 1-2 der
ikke fryser.

Jeppe

>
> /LR


Klaus Seiersen (09-07-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Seiersen


Dato : 09-07-02 14:29

LR4669 wrote:
>
> Hvordan laver man underafkølet vand ?...
> Hvad sker der når man rører rundt, i underafkølet vand ?


OBH har nogle varmepuder, der anvender en underafkølet væske:

http://www.obh.dk/Products/Product.asp?ProductNo=4046

Væske burde udkrystallisere ved 54 grader, men den er ualmindeligt
stabil overfor underafkøling, så man kan sagtens have den ved
stuetemperatur, og endda ryste den, uden at den krystalliserer. Inde i
puden er der en lille metalchip, som man kan knække. Det giver en lille
chokbølge, som udløser udkrystalliseringen, hvorved den latente
varmefrigives.

Man kan så koge puden, og så er den klar til brug igen.

---Klaus

"Morten Bjergstrøm" (25-06-2002)
Kommentar
Fra : "Morten Bjergstrøm"


Dato : 25-06-02 08:55

"LR4669" <LR4669@ehs.dk> skrev:

> Hvordan laver man underafkølet vand ?.

Jeg ved ikke om man kan kalde det underafkølet vand, men du kan lave en
frysepunktssænkning af vandet ved hjælp af ganske almindeligt
køkkensalt. Dvs. du har vand under 0 grader, der ikke er frosset.

--
Morten http://miljokemi.dk

LR4669 (25-06-2002)
Kommentar
Fra : LR4669


Dato : 25-06-02 09:22


>
> Jeg ved ikke om man kan kalde det underafkølet vand, men du kan lave en
> frysepunktssænkning af vandet ved hjælp af ganske almindeligt
> køkkensalt. Dvs. du har vand under 0 grader, der ikke er frosset.

Nårh ja.. det har du selvfølig ret i :)
Men så virker det ikke det med at rører rundt idet.. og det så bliver til is
;) ...
men ja.. det er under 0 grader :)

/LR



Torben Frandsen (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Torben Frandsen


Dato : 25-06-02 09:31

"Morten Bjergstrøm" <nospam01@miljokemi.dk> wrote

> Jeg ved ikke om man kan kalde det underafkølet vand, men du kan lave en
> frysepunktssænkning af vandet ved hjælp af ganske almindeligt
> køkkensalt. Dvs. du har vand under 0 grader, der ikke er frosset.

Nej, så har du afkølet saltvand. Underafkølet betyder at temperaturen er
under mediets frysepunkt men at mediet stadig er i væskefasen.

Torben



Ivar Madsen (26-06-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 26-06-02 21:07

On Sun, 23 Jun 2002 19:37:36 +0200, Claus Rasmussen
<clr@cc-consult.dk> wrote:

>Over-opvarmet vand er /meget/ farligt. I det samme som der kommer en
>forstyrrelse af vandet (f.eks blot det at du tager koppen ud af ovnen)
>dannes der bobler over det hele og vandet eksploderer nærmest.

Vil det sige at det ikke vil ske i en med drejeterlærken, da der jo så
er bevægelse i koppen.

--
news.milli.dk føre pga. HD problem på min arbejdsmaskine
kun de grupper jeg selv følger mere eller mindre med i.

Bertel Lund Hansen (26-06-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-06-02 22:17

Ivar Madsen skrev:

>>Over-opvarmet vand ...

>Vil det sige at det ikke vil ske i en med drejeterlærken, da der jo så
>er bevægelse i koppen.

[Uden konkret viden]
Jeg turde ikke stole på det. Måske er bevægelsen så stilfærdig at
vandet godt kan blive overophedet.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Carsten Svaneborg (24-06-2002)
Kommentar
Fra : Carsten Svaneborg


Dato : 24-06-02 15:44

VisseVasse wrote:
> Hvordan virker en mikrobølgeovn?

Vand består af to brint atomer og et ilt atom, og i gennemsnit
er der en vis vinkel mellem brintatomerne, så de sidder ikke på
hver sin side af ilt atomet. Men elektron fordelingen er specielt
ikke kuglerund.

Det betyder at vand har et dipol moment, hvilket vil sige at
et vand molekyles approximativt kan opfattes, som en antenne
med lidt positivt ladning i den ene ende, og lidt negativ
ladning i den anden ende.

Hvis man udsætter sådan en antenne for et svingene elektromagnetisk
felt med en passende frekvens, svarende til den måde dipolens
resonans frekvens, så svinger antennen den i resonans, præcist
ligesom man skal skubbe en gynge med en bestemt frekvens for
at få den til at gynge med et større udsving. Fordi antennen
er lille skal der en høj frekvens til, derfor ender man i
mikrobølge området. Man kunne også bruge infrarød stråling
dvs. varme som i en normal ovn, det er blot resonansfrekvensen
for vibrationer i kemiske bindinger istedet for dipolerne.

Dvs. energi tabbes fra mikrobølgerne til svingnigner i vand-
molekylerne, og denne energi spreder sig så som varme. Fordi
energien tabbes så kan man ikke varme objekter der er for
store, fordi energi kun afsættes i de første få 1cm.

Mikrobølger spredes fra metal, dvs. at pakker man et glas
vand ind i staniol og så vil det ikke blive varmt. Tilgengæld
kan mikrobølgerne skabe ladningsbølger i overfladen straneolet,
og disse kan ses som gnister, hvilket kan skade ovnen. Derfor
er det en dårlig idee at hælde metal ting med god ledningsevne
ind i en mikrobølge ovn.

Det er også vigtigt at sørge for at der er noget vand til at
absorbere mikrobølgerne, ellers kan bølgegeneratoren i ovnen
brænde sammen.

--
Mvh. Carsten Svaneborg
Where do you not want to go tomorrow:
http://www.softwarepatenter.dk

Klaus Seiersen (09-07-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Seiersen


Dato : 09-07-02 14:25

Carsten Svaneborg wrote:
>
> Hvis man udsætter sådan en antenne for et svingene elektromagnetisk
> felt med en passende frekvens, svarende til den måde dipolens
> resonans frekvens, så svinger antennen den i resonans, præcist


Nej, mikrobølgeovne bruger ikke vandets resonansfrekvens. Her er et
uddrag fra "How Things Work" (http://howthingswork.virginia.edu/):

--------
"It's a common misconception that the microwaves in a microwave oven
excite a natural resonance in water. The frequency of a microwave oven
is well below any natural resonance in an isolated water molecule, and
in liquid water those resonances are so smeared out that they're barely
noticeable anyway. It's kind of like playing a violin under water--the
strings won't emit well-defined tones in water because the water impedes
their vibrations. Similarly, water molecules don't emit (or absorb)
well-defined tones in liquid water because their clinging neighbors
impede their vibrations.

Instead of trying to interact through a natural resonance in water, a
microwave oven just exposes the water molecules to the intense
electromagnetic fields in strong, non-resonant microwaves. The frequency
used in microwave ovens (2,450,000,000 cycles per second or 2.45 GHz) is
a sensible but not unique choice. Waves of that frequency penetrate well
into foods of reasonable size so that the heating is relatively uniform
throughout the foods. Since leakage from these ovens makes the radio
spectrum near 2.45 GHz unusable for communications, the frequency was
chosen in part because it would not interfere with existing
communication systems."
--------

De elektriske felter i en mikrobølgeovn får de polære vandmolekyler til
at svinge frem og tilbage. Når feltet forsvinder, så vil vandmolekylerne
i princippet bare holde op med at svinge, hvis ikke det var fordi,
friktionen mellem vandmolekylerne danner varme. Det svarer lidt til en
båd, der vipper op og ned på en bølge. Når bølgen forsvinder, så ligger
båden stille. Hvis båden derimod er tøjret til en mole, som den gnider
op og ned af, når bølgen er der, så bliver bølgeenergien omdannet til
varme.

Jeg kan for øvrigt anbefale denne (meget) pædagogiske side om
mikrobølgeovne:

http://www.colorado.edu/physics/2000/microwaves/index.html

Den har nogle fede java applets.

---Klaus

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste