/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
I "syv sind" skoleskift??
Fra : mango


Dato : 19-06-02 15:40

Hej, jeg trænger til at høre andres meniger, erfaringer osv. m.h.t.
skoleskift p.g.a. mobning! Jeg har en dreng på snart 12 år, der for
øjeblikket går i en meget lille kommuneskole, de er kun 14 i klassen.
Han har gået der altid. Han er den type (uden dog at jeg vil sætte ham i
en speciel bås) som ikke er så meget til fodbold, den meget kreative,
elsker teater, vil gerne være skuespiller, han kan sidde i timevis og
nørkle med en eller anden idé og kommer så pludselig og laver en
opvisning, eller præsenterer ideen for os andre. Lidt af en enspænder
kan man vel kalde ham, men ellers en dejlig kærlig dreng. Han er meget
følsom og har nemt til gråd, og eller raseri, hvis tingene går ham imod.
Drengene i hans klasse har holdt ham uden for fællesskabet, og ind
imellem drillet ham, med at han hellere vil lege med pigerne. Det er
meget svært at beskrive ham, jeg synes når jeg læser dette, at det ikke
helt giver et ordentligt billede af ham...men det er jo heller ikke
muligt at beskrive et menneske med ord vel.
Han har det store ønske at han gerne vil ind på en større kommuneskole,
med omkring 1000 elever, der han han sin (næsten) eneste gode kammerat +
hans storebror som er 2 år ældre starter derinde også. Så er det mit
spørgsmål: Hvis vi nu flytter ham, "flytter nissen" så ikke bare med?
Mine overvejelser er at det jo unægteligt er nemmere at gøre noget ved
mobningen på en lille skole, hvor vi kender lærene og eleverne +
forældre, end det er på en ny stor skole hvor vi ikke kender nogen. Vi
han gentagne gange henvendt os til klasselæreren med problemet, hun har
så taget emn snak med klassen, og det har hjulpet i en meget kort
periode. Please...kom med nogle gode ideer, hvad kan vi gøre ved
mobningen, har i selv prøvet noget lign. osv.
de kærligste hilsner
Mango

--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"


 
 
Sander (19-06-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 19-06-02 17:21


"mango" <mango.news@kandu.dk> skrev i en meddelelse
news:TD0Q8.63996$N46.2105093@news010.worldonline.dk...

Hej Mango !

Når du beskriver din søn, kan jeg nikke meget genkendende til mange ting,
hos vores ældste søn. Han begyndte i en ny klasse efter 5 mdr.
hjemmeundervisning, hvor vi var i Australien. Det gik desværre også galt med
mobning pga. specialt 2 drenge i klassen, hvor så mange, af de andre drenge
fulgte med. Pigerne legede han fint med. Han var dog meget ked af det til
sidst og det hjalp heller ikke at lærene, snakkede med klassen om mobning.

Vi valgte, at skifte skole. Den nye skole er mindre, end den første skole.
I den nye skole har klassekammeraterne taget rigtig godt imod ham. Både
drengene og pigerne og vores søn kommer glad fra skole, hver dag.

Der er meget forskel på skoler og hvordan de takler mobning. Nogen skoler er
dygtige og køre en god mobningspolitik. Andre skoler lader bare stå til, og
har tendens til at beskytte "mobberne", i stedet for offerne. Jeg tror ikke
skolens størrelse er altafgørende. Desuden er det nok sværere for din søn,
at få en god kontakt til sin nuværende klasse, hvor det er blevet en
"rutine", at holde ham udenfor. I en ny klasse vil han få en ny chance og
nye kammerater. Vores den yngste søn, skiftede også skole, samtidig med
storebror.

Jeg synes, at det er en god ide, at din søn skifter skole. I kan evt.besøge
skolen. Her får man også indtryk af, om det er en god skole. Slå evt.
skolens hjemmeside op på nettet og læs om skolen.
Jeg tror ikke at "nissen" flytter med. Vi er i hvert fald glade for, at vi
træffede beslutningen, om at skifte.

Mvh. www.tjekmig.dk









Camilla Larsen (19-06-2002)
Kommentar
Fra : Camilla Larsen


Dato : 19-06-02 22:34

Hej

Jeg vil give mit besyv med her og fortælle om de egne erfaringer jeg
gjorde mig i forbindelse med mobning og skoleskift.

I gennem 3 år blev jeg udsat for rigtig psykisk mobning som er det din
dreng oplever, det er virkelig hårdt. Man tænker konstant på hvad man
kan gøre rigtig over for dem som mobber for at undgå at de gør det.
Men som før nævnt ...ja så er det svært når først rutinen er kommet
ind i billedet.

Eneste løsning er så at flytte til anden skole hvor kemien mellem
lærere og elever er god. Jeg kom hen på sådan en skole og ikke en
eneste gang blev der talt grimt eller andet til mig og resultatet blev
at jeg genfandt tillid til at skole og kammerater.

Så nissen flytter bestemt ikke med....men tag en seriøs snak med jeres
søn om hvad han ønsker og hvorfor...tag ham med ud og kig på
forskellige skoler og snak med inspektøren for at høre deres
anti-mobbe-politik..for sådan en bør en seriøs skole have.


--
Camilla

Tomas O. (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 20-06-02 20:44

mango skrev:

SNIP
Hej

Du skriver du har snakket med klasselæreren og det hjalp i en
periode.. Kan du ikke foreslå læreren at eleverne har e uge hvor
de bruger deres tid på at skrive og læse og snakke om mobning?

Der er en masse materiale om det på nette. Jeg synes ærlig talt at
det bedste er at drengne bliver på skolen hvis mobningen vel at
mærke hører helt op! Det er dødsvært at skifte skole, specielt i
den alder din dreng har.

Jeg synes du skal tage endnu en snak med lærer og inspektør. Det
kan sgu ikke være rigtigt at der ikke gøres noget ved den slags!

Jeg er selv mobbeoffer, gennem 7 år og jeg husker det tydeligt
selvom det nu er mange år siden (jeg er 43). Ma skal ikke finde
sig i at ens barn bliver mobbet. En skole e der tillader de slags
skal holdes i ørerne og det er der kun forældrene der kan.

Så på med vanten og kæmp for at din dreng får en ordentlig
skolegang i sin skole. Jeg ville hvis ikke inspektøren og læreren
tager dette alvorligt nok tage op til kommunens skoleforvaltning
og tage en snak med dem også.

Dine muligheder er ikke udtømt.

Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

Sander (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 20-06-02 23:32


"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns9233DD6416F32mudderkaster@teledanmark.dk...
> mango skrev:
>
> SNIP
> Hej
>
> Du skriver du har snakket med klasselæreren og det hjalp i en
> periode.. Kan du ikke foreslå læreren at eleverne har e uge hvor
> de bruger deres tid på at skrive og læse og snakke om mobning?

Der er mange skoler, som har emnet oppe i klasserne, men hvis klassen først
har fundet sig et offer, så glemmer de hurtigt og går tilbage i rutinen.


> Der er en masse materiale om det på nette. Jeg synes ærlig talt at
> det bedste er at drengne bliver på skolen hvis mobningen vel at
> mærke hører helt op! Det er dødsvært at skifte skole, specielt i
> den alder din dreng har.

Helt uenig. Det er altid svært, at skifte skole, men det er endnu sværere,
at leve med daglig mobning. I en ny skole, får drengen en ny chance, og
Mango skriver jo også, at drengen selv ønsker, at skifte skole.


> Jeg synes du skal tage endnu en snak med lærer og inspektør. Det
> kan sgu ikke være rigtigt at der ikke gøres noget ved den slags!

Det er jo helt op til skolens mobbepolitik. Eleverne skal lære, at
respektere hinanden, helt fra de små klasser.


> Jeg er selv mobbeoffer, gennem 7 år og jeg husker det tydeligt
> selvom det nu er mange år siden (jeg er 43). Ma skal ikke finde
> sig i at ens barn bliver mobbet. En skole e der tillader de slags
> skal holdes i ørerne og det er der kun forældrene der kan.

Som du selv skriver, så glemmer man ikke, hvis man har været mobbeoffer.
Forældrene kan ikke gøre, meget andet end, at snakke med lærere og
skoleinspektør. Hvis det ikke hjælper, så er skoleskift den bedste løsning.
Det gælder om, at komme væk fra mobningen, hvis det ikke kan stoppes på
anden måde.
Skoler skal IKKE tillade mobning. Hvis skolen tillader mobning, så gælder
det da også om, at finde en anden skole.


> Så på med vanten og kæmp for at din dreng får en ordentlig
> skolegang i sin skole. Jeg ville hvis ikke inspektøren og læreren
> tager dette alvorligt nok tage op til kommunens skoleforvaltning
> og tage en snak med dem også.


Spørgsmålet er så om skoleforvalningen, vil tage hensyn til 1 barn og
forældrene. Jeg tvivler.


Mvh. www.tjekmig.dk




Tomas O. (20-06-2002)
Kommentar
Fra : Tomas O.


Dato : 20-06-02 23:52

Sander skrev:

>> Du skriver du har snakket med klasselæreren og det hjalp i
>> en periode.. Kan du ikke foreslå læreren at eleverne har e
>> uge hvor de bruger deres tid på at skrive og læse og snakke
>> om mobning?
>
> Der er mange skoler, som har emnet oppe i klasserne, men hvis
> klassen først har fundet sig et offer, så glemmer de hurtigt
> og går tilbage i rutinen.

Ja men det er da klart hvis læreren kun har snakket om det én
gang. Den slags skal ikke bare nævnes i forbifarten. Det skal
debatteres i klassen og på hele skolen. Jeg mener det er skolens
forbandede pligt (!) at de er opmærksomme på psykiske overgreb.

Jeg ville ikke helme før en skole overholdt almindelig etik
omkring mobning nemlig at det overhovedet ikke kan tolereres!

Han er sandsynmligvis ikke den første på den skole og nok heller
ikke den sidste. En eller anden skal vel stoppe det? Eller er det
ikke andres ansvar en forældrene til det ene barn?

Jeg mener vi alle har et ansvar og er man i sådan en situaton kan
det betale sig at kæmpe mod det.

>> Der er en masse materiale om det på nette. Jeg synes ærlig
>> talt at det bedste er at drengne bliver på skolen hvis
>> mobningen vel at mærke hører helt op! Det er dødsvært at
>> skifte skole, specielt i den alder din dreng har.
>
> Helt uenig. Det er altid svært, at skifte skole, men det er
> endnu sværere, at leve med daglig mobning. I en ny skole, får
> drengen en ny chance, og Mango skriver jo også, at drengen
> selv ønsker, at skifte skole.

Ok, jeg ville nok også lade drengen skifte skole men jeg ville nok
ikke bare nøjes med det. jeg ville ikke stoppe før den skole gav
mg en undskyldning for at de lader den slags foregå mod mit barn.
I og med de giver den undskylding ville jeg tvinge dem til at tage
driften op til revision.

>> Jeg synes du skal tage endnu en snak med lærer og inspektør.
>> Det kan sgu ikke være rigtigt at der ikke gøres noget ved
>> den slags!
>
> Det er jo helt op til skolens mobbepolitik. Eleverne skal
> lære, at respektere hinanden, helt fra de små klasser.

Ja netop og det har de tilsyneladende ikke gjort på den skole og
derfor skal den vel ikke få lov til at blive ved? Drengen her vil
jo nok ikke være det sidste mobbeoffer på de skole hvis ikke nogen
gør noget.

>> Jeg er selv mobbeoffer, gennem 7 år og jeg husker det
>> tydeligt selvom det nu er mange år siden (jeg er 43). Ma
>> skal ikke finde sig i at ens barn bliver mobbet. En skole e
>> der tillader de slags skal holdes i ørerne og det er der kun
>> forældrene der kan.
>
> Som du selv skriver, så glemmer man ikke, hvis man har været
> mobbeoffer. Forældrene kan ikke gøre, meget andet end, at
> snakke med lærere og skoleinspektør. Hvis det ikke hjælper,
> så er skoleskift den bedste løsning. Det gælder om, at komme
> væk fra mobningen, hvis det ikke kan stoppes på anden måde.
> Skoler skal IKKE tillade mobning. Hvis skolen tillader
> mobning, så gælder det da også om, at finde en anden skole.

I mit tilfælde var der INGEN der tog affære på nogen måde!

Den gang hed det ikke engang mobning. Det var bare sådan det var.
I alle tilfælde på den privatskole jeg gik. Jeg vil så lige sige
at det hærdede mig og lærte mig at stole på mig selv for ingen
andre kunnne stoles på.

Jeg ønsker bare ikke for nogen børn at de skal igennem alt det
lort jeg selv var.

>> Så på med vanten og kæmp for at din dreng får en ordentlig
>> skolegang i sin skole. Jeg ville hvis ikke inspektøren og
>> læreren tager dette alvorligt nok tage op til kommunens
>> skoleforvaltning og tage en snak med dem også.
>
>
> Spørgsmålet er så om skoleforvalningen, vil tage hensyn til 1
> barn og forældrene. Jeg tvivler.

Så er der lokalpressen. Mobing har været så meget oppe i medierne
de sidste 10-15 år at jeg ikke tror inspektøren ville blive glad
for at få sin skole og sine evner som inspektør hængt ud i
pressen.

Alle kneb gælder når det gælder børns velfærd.

Hilsen
Tomas
--
Kurser for voksne hos Ny Zone
http://www.forfattervaerkstedet.dk/
"Weekend Far/Mor" og "Dit barn og dig" m.m.

Sander (21-06-2002)
Kommentar
Fra : Sander


Dato : 21-06-02 07:57


"Tomas O." <tfo@gmx.net> skrev i en meddelelse
news:Xns92349344AD15mudderkaster@teledanmark.dk...

> Ja men det er da klart hvis læreren kun har snakket om det én
> gang. Den slags skal ikke bare nævnes i forbifarten. Det skal
> debatteres i klassen og på hele skolen. Jeg mener det er skolens
> forbandede pligt (!) at de er opmærksomme på psykiske overgreb.

Enig. Det fungerer jo fint på de skoler, hvor mobning, bliver taget op som
emneuge, med rollespil m.m. Det får eleverne, til at tænke sig om, før de
mobber.

> Jeg ville ikke helme før en skole overholdt almindelig etik
> omkring mobning nemlig at det overhovedet ikke kan tolereres!
>
> Han er sandsynmligvis ikke den første på den skole og nok heller
> ikke den sidste. En eller anden skal vel stoppe det? Eller er det
> ikke andres ansvar en forældrene til det ene barn?
>
> Jeg mener vi alle har et ansvar og er man i sådan en situaton kan
> det betale sig at kæmpe mod det.


Det kræver jo bare, at skolen er villig til at samarbejde og erkender den
har et mobbeproblem. Det er nemmere, at kæmpe, hvis man ikke står alene om
det. Som du selv skriver, så ligger ansvaret ikke kun, hos det ene barns
forældre. Det burde det, i hvert fald ikke.


> Ok, jeg ville nok også lade drengen skifte skole men jeg ville nok
> ikke bare nøjes med det. jeg ville ikke stoppe før den skole gav
> mg en undskyldning for at de lader den slags foregå mod mit barn.
> I og med de giver den undskylding ville jeg tvinge dem til at tage
> driften op til revision.

> Ja netop og det har de tilsyneladende ikke gjort på den skole og
> derfor skal den vel ikke få lov til at blive ved? Drengen her vil
> jo nok ikke være det sidste mobbeoffer på de skole hvis ikke nogen
> gør noget.


Som sagt, så kræver det at skolen erkender problemet, ellers tror jeg ikke
man når langt, som forældre. På vores søns tidligere skole, havde de lavet
et spørgeskema omkring mobning. Den undersøgelse konkluderede, at der ikke
var mange børn, som blev mobbet, men det hjalp jo ikke vores søn. Det hjalp
heller ikke os, at få statistikker i hovedet, når vi tog problemet op med
skolen. Skolen vendte det hele på "hovedet". De havde ikke et mobbeproblem,
derfor måtte det være vores søn, der var noget i vejen med.


> I mit tilfælde var der INGEN der tog affære på nogen måde!
>
> Den gang hed det ikke engang mobning. Det var bare sådan det var.
> I alle tilfælde på den privatskole jeg gik. Jeg vil så lige sige
> at det hærdede mig og lærte mig at stole på mig selv for ingen
> andre kunnne stoles på.
>
> Jeg ønsker bare ikke for nogen børn at de skal igennem alt det
> lort jeg selv var.


Jeg blev også mobbet, som barn og selvfølgelig ønsker man ikke det samme,
for sin egne eller nogen børn i det hele taget.


> > Spørgsmålet er så om skoleforvalningen, vil tage hensyn til 1
> > barn og forældrene. Jeg tvivler.
>
> Så er der lokalpressen. Mobing har været så meget oppe i medierne
> de sidste 10-15 år at jeg ikke tror inspektøren ville blive glad
> for at få sin skole og sine evner som inspektør hængt ud i
> pressen.
>
> Alle kneb gælder når det gælder børns velfærd.


Helt enig. Hvis man har modet til det, så er pressen da en mulighed.


Mvh. www.tjekmig.dk



Clemmensen (25-06-2002)
Kommentar
Fra : Clemmensen


Dato : 25-06-02 01:05

mango <mango.news@kandu.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:TD0Q8.63996$N46.2105093@news010.worldonline.dk...
> Hej, jeg trænger til at høre andres meniger, erfaringer osv. m.h.t.
> skoleskift p.g.a. mobning! Jeg har en dreng på snart 12 år, der for
> øjeblikket går i en meget lille kommuneskole, de er kun 14 i klassen.
> Han har gået der altid. Han er den type (uden dog at jeg vil sætte ham i
---klip----

Hejsa...

jeg synes I skal skifte skole med det samme!
Når jeres drengs nuværende skole ikke har formået at
gøre noget ved problemet i alle de år, er jeg ret sikker på at
denne skole heller ikke vil gøre en stor indsats fremover, selvom I
taler med dem!
Det kræver en god portion indlevelsesevne og
menneskekendskab at vide hvad der reelt foregår i en klasse.
Jeres dreng kan få et dejligt skoleliv på en anden skole, hvor
klassekammerater og lærer accepterer og respekterer ham som det
individ han nu engang er! En 12-årig dreng kan man ikke lave
grundlæggende om på... - tro mig, jeg har selv en af slagsen

Når det der foregår er så grelt som du beskriver, jeres søn er led og ked
af såvel klassen som skolen genrelt, og drengen
oven i købet selv ønsker et skoleskift... - jeg kan ikke se
at I som forældre bør betænke jer et sekund... Skift skole!!!

Venlig hilsen Helle






Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste