/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Mozilla, Opera, Konqueror - Hvem brugen de~
Fra : Mads Kristensen


Dato : 15-06-02 11:49

Hej NG.

Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere, som mozilla,
opera m.fl.?

Min teori er, at den almindelige dansker bruger IE5+, både på arbejde og i
hjemmet. De alternative browsere er i høj grad webdesignerne der bruger dem
til validering, så de kan sørge for en ensartet visning i forskellige
browsere. Jo flere webdesignere, jo flere alternative browsere.

Hvis dette er tilfældet, virker det lidt underligt at så mange webdesignere
i så høj grad interesserer sig for de alternative browsere, medmindre de
selvfølgelig designer sider til webdesignere..!

Jeg har selv prøvet diverse alternative browsere, men ingen af dem slår IE6,
både hvad angår W3C-standarder og funktionalitet. Det er ihvertfald min
erfaring.

Jeg er interesseret i at høre hvad I, dygtige webproffer, mener om emnet.

-Mads



 
 
Knud Gert Ellentoft (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 15-06-02 12:39

Sat, 15 Jun 2002 12:49:21 +0200, skrev "Mads Kristensen"
<mkk@easywebdesign.dk>:

>Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere, som mozilla,
>opera m.fl.?

Jeg har stadig IE 6 som default browser, men jeg bruger Mozilla
mere og mere.

>Jeg har selv prøvet diverse alternative browsere, men ingen af dem slår IE6,
>både hvad angår W3C-standarder og funktionalitet. Det er ihvertfald min
>erfaring.

Hmm, muligvis funktionalitet, det er en individuel smagssag, men
det har jo ikke noget med standarder at gøre.

Der er *ingen* browsere, der følger standarderne slavisk, men
både Mozilla og Opera er betydeligt tættere på end IE 6 er.

Men de lider alle sammen af den fejl, at der er ting, der er
understøttet i den ene, men ikke i den/de andre.

Tre css-2 ting, som jeg lige kan komme i tanke om, som IE 6 ikke
understøttet og er stærkt savnet (hos mig)

content
margin: auto
hover på andre tags end a

Og der er sikkert andre ting.

>Jeg er interesseret i at høre hvad I, dygtige webproffer, mener om emnet.

Jeg er ikke prof, men en halvgammmel autodidakt amatør.
Om jeg er dygtig må andre afgøre, designet er ikke min stærke
side, jeg interesserer mig mere for det kodemæssige og få ting
til at virke.
--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Rune Glerup (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 15-06-02 13:58

Knud Gert Ellentoft skrev:

> Tre css-2 ting, som jeg lige kan komme i tanke om, som IE 6 ikke
> understøttet og er stærkt savnet (hos mig) [...]
>
> margin: auto

IE 6 understøtter margin:auto hvis den ikke er i quirks mode; hvornår den
er det kan man læse på MSDN <http://msdn.microsoft.com/> eller i en
artikel i ALA <http://www.alistapart.com/stories/doctype/> .

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

Kaj Svenningsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Kaj Svenningsen


Dato : 15-06-02 13:25

Mads Kristensen skrev:

>Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere, som mozilla,
>opera m.fl.?

Det gør jeg da.

>Min teori er, at den almindelige dansker bruger IE5+, både på arbejde og i

Jeg er den almindelige dansker, og IE bruger jeg aldrig. Den findes
såmænd ikke på mine maskiner.
--
Kaj Svenningsen (Behandl dig selv som du vil behandles af andre)

En dansk gennemgang af Hamsterens opsætning:
http://www.kajsvenningsen.dk/opsat/ham-01.shtml

Troels Arvin (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Troels Arvin


Dato : 15-06-02 13:00

On Sat, 15 Jun 2002 12:49:21 +0200, Mads Kristensen wrote:

> Hvis dette er tilfældet, virker det lidt underligt at så mange
> webdesignere i så høj grad interesserer sig for de alternative browsere,
> medmindre de selvfølgelig designer sider til webdesignere..!

Det kunne være, at der er folk, der simpelthen har faglig stolthed:
Opfatter sig som web-designere og ikke Microsoft Internet Explorer
designere.

En god webdesigner ved i øvrigt også, at man ved at teste i andre
browsere
- får afsløret fejl i sin kode; fejl, der måske
ikke umiddelbart ses i IE, men som sagtens kan blive
det når Microsoft udsender IE 7.3 eller lign. - Eller
som pludselig optræder næste gang siden revideres og
der lige er sat en anelse ekstra kompleksitet ind, der
pludselig trigger den fejl, der hele tiden har været der
- får idéer til andre måder at kode på
- får den gevinst, at lidt flere folk kan have glæde af
éns materiale

I øvrigt burde alle, der interesserer sig bare en anelse for sikkerhed,
holde sig langt væk fra Internet Explorer. Følgende er efter min mening
uhyggelig læsning: http://jscript.dk/unpatched/

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark

Grytt (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Grytt


Dato : 15-06-02 15:49

Troels Arvin skrev bl.a.:

>I øvrigt burde alle, der interesserer sig bare en anelse for sikkerhed,
>holde sig langt væk fra Internet Explorer. Følgende er efter min mening
>uhyggelig læsning: http://jscript.dk/unpatched/

Der er pengeinstitutter og andre der kræver, at man bruger IE+(et
eller andet), og så må det vel betyde, at man må skifte bank eller
lignende, hvis man interesserer sig for sikkerhed.

Er der i det hele taget pengeinstitutter der godkender andre
browsere end IE?
--
Henning
Han talte dansk, og han vedblev at tale dansk.(Peter Hiort Lorenzen 1791-1845)

http://home1.inet.tele.dk/hgrytter/

Henrik Stidsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-02 16:33

romulus@eurosport.dk (Grytt) wrote in
news:3d0b525c.3763296@news.inet.tele.dk

> Er der i det hele taget pengeinstitutter der godkender andre
> browsere end IE?

Nordea godtager Netscape svjv - de har, desværre, ikke planer om at
godtage Opera også. Jeg forstår ikke helt hvorfor, deres login er
baseret på en java-applet, det burde da være ideelt til at give alle
browsere adgang.

Jyske bank tillader vist alle ?

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

DUdsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : DUdsen


Dato : 15-06-02 17:25

Henrik Stidsen wrote:

> romulus@eurosport.dk (Grytt) wrote in
> news:3d0b525c.3763296@news.inet.tele.dk
>
>> Er der i det hele taget pengeinstitutter der godkender andre
>> browsere end IE?
>
> Nordea godtager Netscape svjv - de har, desværre, ikke planer
> om at godtage Opera også. Jeg forstår ikke helt hvorfor, deres
> login er baseret på en java-applet, det burde da være ideelt
> til at give alle browsere adgang.

Opera understøtter ikke jsse og ders java implementation har
langt igen for at leve op til den standard nordea's system
andvender.
Det er ikke sun's jre men en en helt 3 java engine det vil give
problemer med systemer af nordeas kompleksistet.

--
Daniel Udsen <dudsen@gjk.dk>
Køer er gudommlige www.koen.dk

Henrik Stidsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-02 22:57

DUdsen <dudsen@gjk.dk> wrote in
news:1024158766.696533@kalvebod.groenjord.dk

> Opera understøtter ikke jsse og ders java implementation har
> langt igen for at leve op til den standard nordea's system
> andvender.
> Det er ikke sun's jre men en en helt 3 java engine det vil give
> problemer med systemer af nordeas kompleksistet.

Hva for noget ? - det er da i hvert fald SUN's java maskine der
bruges i Opera, det var i hvert fald den der fulgte med da jeg
installerede sidste gang...

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

DUdsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : DUdsen


Dato : 15-06-02 23:20

Henrik Stidsen wrote:

> DUdsen <dudsen@gjk.dk> wrote in
> news:1024158766.696533@kalvebod.groenjord.dk
>
>> Opera understøtter ikke jsse og ders java implementation har
>> langt igen for at leve op til den standard nordea's system
>> andvender.
>> Det er ikke sun's jre men en en helt 3 java engine det vil
>> give problemer med systemer af nordeas kompleksistet.
>
> Hva for noget ? - det er da i hvert fald SUN's java maskine der
> bruges i Opera, det var i hvert fald den der fulgte med da jeg
> installerede sidste gang...

Det er jeg så temmelig sikker på det ikke er,
Jeg har BTW aldrig set opera afvikle java.

--
Daniel Udsen <dudsen@gjk.dk>
Køer er gudommlige www.koen.dk

Knud Gert Ellentoft (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Knud Gert Ellentoft


Dato : 15-06-02 23:53

Sun, 16 Jun 2002 00:19:59 +0200, skrev DUdsen <dudsen@gjk.dk>:

>Det er jeg så temmelig sikker på det ikke er,

Det er Suns javaconsol, der medfølger.
--
Knud - http://home13.inet.tele.dk/smedpark/
Når der svares på et indlæg, svar venligst under det citerede og
skær venligst det væk, du ikke svarer på, ellers ryger du i killfiltret.
Svar kun i nyhedsgruppen - tak! E-mails besvares ikke.

Rune Glerup (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 16-06-02 00:52

DUdsen skrev:

> Det er jeg så temmelig sikker på det ikke er,
> Jeg har BTW aldrig set opera afvikle java.

Fra <http://www.opera.com/support/service/java/>: "Opera uses the Java 2
Runtime Environment (JRE) [...]"

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

Grytt (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Grytt


Dato : 15-06-02 22:31

Henrik Stidsen skrev bl.a.:

>Nordea godtager Netscape svjv - [...]
>
Ja, Netscape 6.2 går fint igennem til Nordea , derimod har jeg
problemer med den hos Forstædernes Bank.
--
Henning
Han talte dansk, og han vedblev at tale dansk.(Peter Hiort Lorenzen 1791-1845)

http://home1.inet.tele.dk/hgrytter/

Lars Jørgensen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgensen


Dato : 15-06-02 16:42

Grytt wrote:
[snip]
>
> Er der i det hele taget pengeinstitutter der godkender andre
> browsere end IE?

Ja, det er der. Jyske(net)Bank har som mål at ikke kræve et bestemt OS eller
browser af brugeren. NetBank-delen er lavet i Java og virker fint i fx.
Opera som jeg har som min default browser. Der er vist også et par andre små
banker som virker i andet end IE.

--
Lars



Troels Arvin (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Troels Arvin


Dato : 15-06-02 23:08

On Sat, 15 Jun 2002 16:49:11 +0200, Grytt wrote:

> Der er pengeinstitutter og andre der kræver, at man bruger IE+(et eller
> andet), og så må det vel betyde, at man må skifte bank eller lignende,
> hvis man interesserer sig for sikkerhed.
Ja, det synes jeg er logisk. Jeg har selv gjort netop dette.

> Er der i det hele taget pengeinstitutter der godkender andre browsere
> end IE?
Jeg kan varmt anbefale Jyske Netbank. Som tidligere anført i
dk.edb.sikkerhed vil jeg vove den påstand, at Jyske Netbanks éngangs
password system (en ark med et antal koder, der kun kan benyttes én gang)
derudover i praksis gør deres løsning langt sikrere end resten af
markedets løsninger. Derud over synes jeg, at det generelt er en ganske
udmærket bank. Men nu bliver vi vist off-topic.

--
Greetings from Troels Arvin, Copenhagen, Denmark

Niels Andersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 15-06-02 15:10

Mads Kristensen wrote in <3d0b1bc2$0$71619$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>:
> Min teori er, at den almindelige dansker bruger IE5+, både på arbejde og i
> hjemmet.

Det er min også. Det er den, der ligger på deres system, og de kender ingen
grund til at skifte.

> De alternative browsere er i høj grad webdesignerne der bruger
> dem til validering, så de kan sørge for en ensartet visning i forskellige
> browsere.

Den tror jeg så ikke på. "De andre" er altså *ikke* lavet til webdesignere.

Jeg bruger selv Konqueror, har dog overvejet at skifte til Mozilla (eller
Galeon).
Jeg bruger ikke IE af flere årsager. Primært at den kan ikke køre på mit
system (Linux), og at jeg ikke tør (sikkerhedshuller).

> Hvis dette er tilfældet, virker det lidt underligt at så mange
> webdesignere i så høj grad interesserer sig for de alternative browsere,
> medmindre de selvfølgelig designer sider til webdesignere..!

Det drejer sig om, at alle skal have glæde af sitet. Ikke kun IE-brugere.
Det er også derfor man skriver brugsanvisninger til produkter på flere
sprog. Så er der flere potentielle brugere/kunder.

Nogen kan ikke køre IE. Det kan være pga. hardware, som ikke er en standard
PC, eller fordi computeren er gammel. Det kan også være fordi man ikke vil
spilde (sorry, *bruge*) penge på Windows, det kan være så meget.

Det kan være man er blind, og er nødt til at bruge en browser som læser op,
i stedet for at rendere på skærmen. Eller måske er man halvblind, og er
nødt til at have bogstaver der er 10 cm. høje, det klarer IE meget meget
dårligt.

> Jeg har selv prøvet diverse alternative browsere, men ingen af dem slår
> IE6, både hvad angår W3C-standarder og funktionalitet. Det er ihvertfald
> min erfaring.

Jeg synes nu der er et par smarte detaljer i Konqueror, som mig bekendt
ikke findes i IE. Altså ud over at jeg kan køre den. :)

Husk: Selv om IE er gratis, så forudsætter den at du betaler mange penge
for et andet produkt, Windows.

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Henrik Stidsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-02 13:49

Niels Andersen <niels-usenet@myplace.dk> wrote in
news:B8GO8.51800$N46.1760065@news010.worldonline.dk

> Husk: Selv om IE er gratis, så forudsætter den at du betaler
> mange penge for et andet produkt, Windows.

Faktisk står det i licensaftalen for IE at man skal have en gyldig
licens til en windows.

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

Niels Andersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 15-06-02 18:21

Henrik Stidsen wrote in <Xns922E96544E529hstidsen@212.54.64.149>:
>> Husk: Selv om IE er gratis, så forudsætter den at du betaler
>> mange penge for et andet produkt, Windows.
> Faktisk står det i licensaftalen for IE at man skal have en gyldig
> licens til en windows.

Sjovt, så er IE jo ikke gratis alligevel... :)

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Henrik Stidsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-02 16:34

Niels Andersen <niels-usenet@myplace.dk> wrote in
news:5XIO8.53908$N46.1780381@news010.worldonline.dk

>> Faktisk står det i licensaftalen for IE at man skal have en gyldig
>> licens til en windows.
>
> Sjovt, så er IE jo ikke gratis alligevel... :)

nej egentlig ikke - gad vide om den bliver ved at være gratis hvis de
får dom om at splitte op...

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

Peter Brodersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 15-06-02 18:00

On Sat, 15 Jun 2002 12:48:49 +0000 (UTC), Henrik Stidsen
<spamtrap@spammer.dk> wrote:

>Faktisk står det i licensaftalen for IE at man skal have en gyldig
>licens til en windows.

Er det ikke "kun" IE til Windows, der forudsætter det?

--
- Peter Brodersen

Henrik Stidsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-02 22:58

Peter Brodersen <usenet@ter.dk> wrote in
news:joKO8.54695$N46.1790439@news010.worldonline.dk

>>Faktisk står det i licensaftalen for IE at man skal have en gyldig
>>licens til en windows.
>
> Er det ikke "kun" IE til Windows, der forudsætter det?

Det vil jeg tro, har ikke kigget i mac eller andre licenser ;)

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

Peter Brodersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 15-06-02 14:39

n Sat, 15 Jun 2002 12:49:21 +0200, "Mads Kristensen"
<mkk@easywebdesign.dk> wrote:

>Jeg er interesseret i at høre hvad I, dygtige webproffer, mener om emnet.

En pointe, man lige så godt kan slå fast én gang for alle, er:

Folk, der ikke bruger IE
1. ved udmærket godt at de ikke bruger IE
2. har deres grunde til ikke at bruge IE
3. har måske ikke mulighed for at bruge IE

Bruger man blot kort tid på at tænke over disse facts, vil man også
indse at diverse "Skift lige browser"-beskeder på websider er håbløse.
Hvad hvis jeg sidder på et universitet eller et bibliotek, der af
administrative grunde kører Mozilla og fx linux? Hvad hvis mit firma
har forbudt IE som en del af sikkerhedspolitikken, har et website så
interesse i at opfordre mig til at bryde den, endsige aktivere ActiveX
ukritisk og lignende (nogle sites har ligefrem vejledninger til
hvordan, man gør sin computer mere usikker for at site't skulle virke
bedre)?


Dertil kommer så det med om webdesignere skulle interessere sig
specifikt for de alternative browsere. De interesserer sig vel for at
lave et godt håndværk. At konsekvensen så er, at websider bliver
brugbare i "alternative browsere", er jo blot et plus.

At få sin HTML-kode til at validere er kun "ekstra arbejde", hvis man
i første omgang er gået en anden vej. Til gengæld, hvis man løbende
sørger for at lave korrekt kode, vil en HTML-validator pludselig gå
fra at være en fjende til en rigtig god ven, og fx påpege reelle fejl
(man før blot ikke kunne se pga. de mindre betydelige fejl).

Med andre ord er der klart gulerødder at hente ved at lave ordentlig
kode. Der er dog ingen tvivl om at hvis man er vant til blot at kode
derudaf, er de første par uger et helvede, hvis man insisterer på at
tingene skal validere, og man vil ganske enkelt føle sig handicappet.
Dette er dog ganske enkelt blot en hurdle, man skal igennem, og er
ærligt talt umådeligt beskeden, hvis man skal fortsætte i mange år med
at tjene penge på at bruge forskellige standarder.

Det er egentligt ikke meget værre end da man i den første uge i sin
ungdomsuddannelse skulle lære, at man rent faktisk hele tiden skulle
tage noter. Efter et par uger var det også blevet vane - og der er
næppe nogen i dag, der vil påstå, at det har været en dum ting at lære
og vænne sig til.

--
- Peter Brodersen

Rune Glerup (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 15-06-02 14:45

Mads Kristensen skrev:

> Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere, som mozilla,
> opera m.fl.?

Generelt er det ikke helt så vigtigt at tage hensyn til Moz, Opera m.fl.
hvis du laver sites, hvor indholdet er (ligegyldig) underholdning. Folk,
der bruger alternativ software som Linux og Moz, er normalt interesseret
i at bruge deres computer og ikke blot lege med den.

Laver du derimod sites med nyheder, artikler, essays eller lign. er det
vigtigt at kode efter standarderne... især hvis det handler om teknologi.

Moz, Opera og Linux er nørdernes og de avancerede brugeres valg, og hvis
det er dem, der er din målgruppe, må du sørge for, at de kan se siden
ordentligt.

På firmasider er det yderst vigtigt at kode efter standarderne, hvis man
sælger elektronik eller ydelser, der har med Nettet at gøre... ellers kan
man nøjes med at sikre sig at indholdet er tilgængeligt.

> Jeg har selv prøvet diverse alternative browsere, men ingen af dem slår IE6,
> både hvad angår W3C-standarder og funktionalitet. Det er ihvertfald min
> erfaring.

Mht. funktionalitet er Opera allerstørst. Dens MDI, F12-menu med popup-
spærring, indendificering og plug-in toggle er simpelthen genialt.

Mozilla er bedst mht. standarder; dens understøttelse af DOM'en og CSS2
er langt foran IE's.

IE følger med Windows... på min computer crasher den hele tiden og MSN
Hotmail virker ikke i den (!). IE's mangel på understøttelse af XHTML
irriterer mig en smule... det er trods alt en standard, der er lige så
gammel som Microsofts første udgave af IE5.

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

Niels Andersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 15-06-02 18:28

Rune Glerup wrote in <MPG.1775633b2510c52c989746@sunsite.dk>:
> Generelt er det ikke helt så vigtigt at tage hensyn til Moz, Opera m.fl.
> hvis du laver sites, hvor indholdet er (ligegyldig) underholdning. Folk,
> der bruger alternativ software som Linux og Moz, er normalt interesseret
> i at bruge deres computer og ikke blot lege med den.

Jeg kører Linux, og er vældig interesseret i min computer. Men derfor vil
jeg da gerne slappe af en gang i mellem, og nyder at blive underholdt.

Det kan være afspildning af helt almindelige MPEG-video'er, det kan være
jeg læser tegneserier (fx. i png-format), men lidt flash-spil kan jeg da
heller ikke se noget problem i. Jeg har fx. brugt lang tid på Inklink.

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Rune Glerup (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 15-06-02 18:30

Niels Andersen skrev:

> Jeg kører Linux, og er vældig interesseret i min computer. Men derfor vil
> jeg da gerne slappe af en gang i mellem, og nyder at blive underholdt.

Men tror du ikke at brugere af IE i højere grad end brugere af Moz
benytter browseren til (ligegyldig) underholdning?

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

Michael Kjærgård (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Michael Kjærgård


Dato : 15-06-02 19:03

"Rune Glerup" skrev ...

> Men tror du ikke at brugere af IE i højere grad end brugere af
> Moz benytter browseren til (ligegyldig) underholdning?

Hvorfor skulle (vi) IE-brugere dog gøre det? Jeg bruger fx IE,
fordi det er nemmest. Færdig slut. Der er ikke andre grunde.

Jeg har ikke noget ønske om at frelse verden eller om at sidde og
ærgre mig over forkerte koder på diverse - i øvrigt seriøse -
sites. Man *behøver* ikke være et hjernedødt får, bare fordi man
helst vil se sider, der ser ordentlige ud, og det gør langt de
fleste sider i IE.

For så vidt er jeg enig i, at det på en eller anden måde er for
dårligt, men sådan er verden altså. Hvis verden skal laves om, må
nogle andre gøre det.

(Der er også dem, der mener, at betamax er bedre end vhs. I rent
teknisk henseende har de vist endda ret, men deres tilværelse må
være unødigt besværlig, hvis de insisterer på at bruge det.)

--
Med venlig hilsen
Michael Kjærgård



Stefan Bruhn (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Bruhn


Dato : 15-06-02 19:55

On Sat, 15 Jun 2002 20:03:12 +0200, "Michael Kjærgård"
<michael.kjaergaard@imageSLET.DETTEdk> wrote:

>(Der er også dem, der mener, at betamax er bedre end vhs. I rent
>teknisk henseende har de vist endda ret, men deres tilværelse må
>være unødigt besværlig, hvis de insisterer på at bruge det.)

Dårligt eksempel, eftersom Opera gør livet lettere, i modsætning til
betamax.

--
Mvh. Stefan
Website: http://www.3x7.dk/ | http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
"A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"

Michael Kjærgård (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Michael Kjærgård


Dato : 15-06-02 21:19

"Stefan Bruhn" skrev ...

> Dårligt eksempel, eftersom Opera gør livet lettere, i modsætning
> til betamax.

Gør den?
Hvoraf kommer så den evindelige jammer over IE-optimerede sider,
IE-only netbanker og så videre og så videre og ... ?

--
Med venlig hilsen
Michael Kjærgård



Peter Brodersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 15-06-02 21:25

On Sat, 15 Jun 2002 22:19:23 +0200, "Michael Kjærgård"
<michael.kjaergaard@imageSLET.DETTEdk> wrote:

>Gør den?

Ja, hvad angår brugerinterface - altså interaktion mellem brugeren og
browseren. IE kunne fx godt bruge en række hotkeys, lettere mulighed
for aktivering og deaktivering af fx scripts, proxy, etc., brug af
kvik-navigering (smarte musestunts til hurtigt at gå en side frem
eller tilbage eller at reloade eller...).

>Hvoraf kommer så den evindelige jammer over IE-optimerede sider,
>IE-only netbanker og så videre og så videre og ... ?

Du sammenligner æbler og pærer. Det ene handler om browseren i sig
selv. Er den let at bruge, etc.

En anden ting er så fejlsider... ("IE-optimeret" er blot et politisk
korrekt udtryk på højde med "intelligensmæssigt udfordret")

--
- Peter Brodersen

Michael Kjærgård (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Michael Kjærgård


Dato : 15-06-02 21:36

"Peter Brodersen" skrev ...

> > Hvoraf kommer så den evindelige jammer over IE-optimerede
> > sider, IE-only netbanker og så videre og så videre og ... ?
>
> Du sammenligner æbler og pærer. Det ene handler om browseren i
> sig selv. Er den let at bruge, etc.

Nej, jeg gør ikke.
Jeg forholder mig aldeles strikt til påstanden "... Opera gør
livet lettere ...".

> En anden ting er så fejlsider... ("IE-optimeret" er blot et
> politisk korrekt udtryk på højde med "intelligensmæssigt
> udfordret")

Enig. Men verden bliver ikke et nævneværdigt bedre sted, fordi jeg
sidder med en politisk korrekt browser og ærgrer mig over, at jeg
kan se, at en masse sider er sjusket lavet, i stedet for at de
bare bliver vist, som de er tænkt (uanset hvor lidt der er tænkt).

--
Med venlig hilsen
Michael Kjærgård



Peter Brodersen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Peter Brodersen


Dato : 15-06-02 22:04

On Sat, 15 Jun 2002 22:35:37 +0200, "Michael Kjærgård"
<michael.kjaergaard@imageSLET.DETTEdk> wrote:

>Jeg forholder mig aldeles strikt til påstanden "... Opera gør
>livet lettere ...".

Livet er da netop lettere med hotkeys, musetricks, etc. Jeg sparer fx
også en del tid og har lettere navigering pga. en Mozilla-opsætning
med at åbne tabs i baggrunden, når man klikker på links med midterste
musetast.

Jeg kan ikke se at det ikke skulle kvalificere til at det også er med
til at gøre livet lettere.

--
- Peter Brodersen

Niels Andersen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 16-06-02 01:50

Michael Kjærgård wrote in <3d0ba516$0$684$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>:
> Enig. Men verden bliver ikke et nævneværdigt bedre sted, fordi jeg
> sidder med en politisk korrekt browser og ærgrer mig over, at jeg
> kan se, at en masse sider er sjusket lavet, i stedet for at de
> bare bliver vist, som de er tænkt (uanset hvor lidt der er tænkt).

Jeg kan ikke navigere på min egen banks hjemmeside. Herunder kan jeg heller
ikke bruge homebanking. Ja, det generer røven uden af bukserne på mig.
Heldigvis kan jeg klare det ved at flytte mig knap to meter til højre, der
er nemlig en maskine med IE.

Den irritation bliver dog langt opvejet af alle fordelene. Selv hvis jeg
ser bort fra, at IE slet ikke kan installeres på min maskine uden at jeg
først skal ofre en masse penge på en Windows-licens.

Jeg kunne selvfølgelig skifte bank, men dette er den eneste ulempe ved min
nuværende bank. Jeg har på fornemmelsen at det bliver meget besværligt at
finde en bank, som vil give mig penge nok til at lukke min gamle konto.

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Stefan Bruhn (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Bruhn


Dato : 15-06-02 22:06

On Sat, 15 Jun 2002 22:19:23 +0200, "Michael Kjærgård"
<michael.kjaergaard@imageSLET.DETTEdk> wrote:

>Gør den?

Ja.

>Hvoraf kommer så den evindelige jammer over IE-optimerede sider,
>IE-only netbanker og så videre og så videre og ... ?

At det er irriterende, men ikke enden på verden.
Opera er så god at jeg aldrig ville bruge IE hvis jeg kunne slippe. Den
eneste grund til at jeg har den er for at køre min Netbank. Hvis en side
som jeg ikke har livsnødvendigt brug for ikke vises ordenligt er det et
tegn på mangel på evner hos designeren, og så finder jeg mit indhold på
en anden side.

Desuden vil stort set alle sider der "ikke virker" bare være grafikken
der er lidt smadret, så jeg vil godt kunne bruge den alligevel.

Heldigvis virker langt størstedelen af sider i Opera og der er sjældent
problemer, jeg ville ikke kunne holde ud at skulle side med IE i længere
tid.

--
Mvh. Stefan
Website: http://www.3x7.dk/ | http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
"A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"

Michael Kjærgård (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Michael Kjærgård


Dato : 15-06-02 22:52

"Peter Brodersen" skrev ...

> Livet er da netop lettere med hotkeys, musetricks, etc. Jeg
> sparer fx også en del tid og har lettere navigering pga. en
> Mozilla-opsætning med at åbne tabs i baggrunden, når man klikker
> på links med midterste musetast.

"Stefan Bruhn" skrev ...

> Heldigvis virker langt størstedelen af sider i Opera og der er
> sjældent problemer, jeg ville ikke kunne holde ud at skulle side
> med IE i længere tid.

Nu er det jo heldigvis en individuel afvejning. Nogle mener som
jeg, nogle mener som I, og det ene er ikke bedre eller værre eller
mere eller mindre rigtigt end det andet.
Men at man mener som jeg, er vel ikke i sig selv en grund til at
gå ud fra, at "brugere af IE i højere grad end brugere af Moz
benytter browseren til (ligegyldig) underholdning" - hvilket var
den påstand, der oprindelig fik mig til at blande mig i
diskussionen.
Det *kan* nemlig lade sig gøre at bruge IE som et resultat af et
bevidst valg. Vist kan det så.

--
Med venlig hilsen
Michael Kjærgård



Mads Kristensen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Mads Kristensen


Dato : 16-06-02 11:27

Michael Kjærgård skrev

> Det *kan* nemlig lade sig gøre at bruge IE som et resultat af et
> bevidst valg. Vist kan det så.

Jeg kan kun give dig ret i, at ens browservalg ikke kun er et objektivt valg
ud fra funktioner, standarder osv. Det er i allerhøjeste grad et subjektivt
valg på personlige præferencer.

Når man som jeg, har brug Windows lige siden 3.11, så har jeg vendet mig til
IE. Det gør ikke Opera eller Mozilla til dårligere browsere, men det giver
mig visse præferencer. IE6 synes jeg er den bedste browser på markedet til
windows idag.

IE6 lukrerer til dels på de ikke-standardiserede websider, der i sin tid
blev optimeret til IE før de alternative browsere så dagens lys og efter
Netscape havde tabt browserkrigen i Danmark. Så er det fløjtende ligegyldigt
om Opera m.fl. overholder standarderne, hvis ikke siderne vises som de er
ment fra forfatters side engagn for længe siden.

Det er blevet mere almindelig at kode efter standarderne, hvorfor de
alternative browsere stille og roligt vil indtage en størrere del af
browsermarkedet. Det er mit gæt. Jeg tror dog aldrig jeg vil finde på at
skifte fra IE, da de næste generationer browsere alle vil overholde samtlige
standarder fra W3C. Så bliver browservalget ved med at være subjektivt i
årene der kommer.

-Mads



Niels Andersen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 16-06-02 14:38

Mads Kristensen wrote in <3d0c681e$0$71648$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>:
> Når man som jeg, har brug Windows lige siden 3.11, så har jeg vendet mig
> til IE.

Øhm... Dengang brugte man da Netscape?
Som husker det var det dengang mere almindeligt at bruge Netscape, end det
er at bruge IE i dag...

> Så er det fløjtende
> ligegyldigt om Opera m.fl. overholder standarderne, hvis ikke siderne
> vises som de er ment fra forfatters side engagn for længe siden.

Ja, hvis man er "nærsynet", og ikke kan se tingene i et lidt større
perspektiv.

> Det er blevet mere almindelig at kode efter standarderne, hvorfor de
> alternative browsere stille og roligt vil indtage en størrere del af
> browsermarkedet.

Eller også er det omvendt, eller måske støtter det bare hinanden.

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Henrik Stidsen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 16-06-02 13:17

Niels Andersen <niels-usenet@myplace.dk> wrote in
news:LM_O8.58317$N46.1879461@news010.worldonline.dk

>> Når man som jeg, har brug Windows lige siden 3.11, så har jeg
>> vendet mig til IE.
>
> Øhm... Dengang brugte man da Netscape?
> Som husker det var det dengang mere almindeligt at bruge
> Netscape, end det er at bruge IE i dag...

Det var dengang Netscape virkelig var meget bedre end IE - før det
gik op for Hr. Gates at Internettet rent faktisk var noget man burde
satse på...

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

Rune Glerup (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 16-06-02 13:03

Mads Kristensen skrev:

> Det er blevet mere almindelig at kode efter standarderne, hvorfor de
> alternative browsere stille og roligt vil indtage en størrere del af
> browsermarkedet. Det er mit gæt.

Det vil de helt sikkert. Jeg har da vist flere tidl. IE-brugere hvor
genial Operas brugergrænseflade er.

Det hjælper da også at flere og flere websites tager hensyn til browsere
der følger standarden: Opasia følger HTML 4.01 Transitional, mens TV 2
har lave en patchy-løsning, hvor et forældet design tweakes til at virke
i de nye browsere.

Det er heller ikke urealistisk at tro at Microsoft vil vælge at
implementere nogle af de features i IE som folk godt kan lide i de
alternative browsere (som Mozilla har implementeret tabbed browsing).

> Jeg tror dog aldrig jeg vil finde på at
> skifte fra IE, da de næste generationer browsere alle vil overholde samtlige
> standarder fra W3C.

Det er vist urealistisk. W3C propagerer *mange* anbefalede standarder og
det er ikke dem alle der er relevante for alm. IE-brugere.

Fx er MathML som standard understøttet i Mozilla fordi den browser
overvejende bruges af folk som arbejder med eller er interesseret i
computere og videnskab. IE bruges af mange forskellige grupper, og det er
ikke relevant for dem alle at have denne understøttelse.

> Så bliver browservalget ved med at være subjektivt i
> årene der kommer.

Ja, efterhånden som flere og flere sites skifter deres gamle kode ud med
en tidssvarende vil folk have mere frihed til at bruge de ting på Nettet
de vil med den browser de ønsker.

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

Stefan Bruhn (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Bruhn


Dato : 16-06-02 12:54

On Sat, 15 Jun 2002 23:52:22 +0200, "Michael Kjærgård"
<michael.kjaergaard@imageSLET.DETTEdk> wrote:

>Nu er det jo heldigvis en individuel afvejning. Nogle mener som
>jeg, nogle mener som I, og det ene er ikke bedre eller værre eller
>mere eller mindre rigtigt end det andet.

Jep, fri vilje er dejligt :)

>Men at man mener som jeg, er vel ikke i sig selv en grund til at
>gå ud fra, at "brugere af IE i højere grad end brugere af Moz
>benytter browseren til (ligegyldig) underholdning" - hvilket var
>den påstand, der oprindelig fik mig til at blande mig i
>diskussionen.

Der vil nok være overvejende flere der er tilhængere af ligegyldig
underholdning der bruger IE på Windows en Konqueror på Linux af den
simple grund at /mange/ ikke kender til andet en IE.

>Det *kan* nemlig lade sig gøre at bruge IE som et resultat af et
>bevidst valg. Vist kan det så.

Ingen regel uden undtagelser!

--
Mvh. Stefan
Website: http://www.3x7.dk/ | http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
"A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"

Lars Jørgensen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Lars Jørgensen


Dato : 15-06-02 22:59

Michael Kjærgård wrote:
> "Stefan Bruhn" skrev ...
>
>> Dårligt eksempel, eftersom Opera gør livet lettere, i modsætning
>> til betamax.
>
> Gør den?

Ja. Måden man kan styre Opera på er _meget_ bedre end IE (synes jeg). Det er
lettere at besøge ens favoritsider med "window setup" og "nicknames" til ens
bookmarks. Mousegestures og de mange keyboard-shortcuts er også med til at
"gør livet lettere".

> Hvoraf kommer så den evindelige jammer over IE-optimerede sider,
> IE-only netbanker og så videre og så videre og ... ?

Det er vel ikke browseren folk brokker sig over. Problemet er vel nok
nærmere folkene, der laver sider, som ikke overholder de standarter der nu
engang er opstillet af W3C.

Det er ganske få sider hvor jeg ikke kan bruge Opera. (fx.
http://tv.tv2.dk/tv/ ) Her må jeg så overgive mig til IE, men det sker
bestemt ikke frivilligt. Langt de fleste sider er der heldigvis ikke
problemer med, men selvfølgelig bliver jeg da sommetider irriteret over at
nogle (få) sider forsøger at tvinge mig over i en browser jeg ikke bryder
mig om.

--
Lars



Henrik Stidsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Henrik Stidsen


Dato : 15-06-02 23:21

"Lars Jørgensen" <lagojo@hotmail.DOT.com> wrote in
news:aegdbo$fko$1@news.net.uni-c.dk

> Ja. Måden man kan styre Opera på er _meget_ bedre end IE (synes
> jeg). Det er lettere at besøge ens favoritsider med "window
> setup" og "nicknames" til ens bookmarks. Mousegestures og de
> mange keyboard-shortcuts er også med til at "gør livet lettere".

For slet ikke at tale om den nemme adgang til søgemaskiner, enten via
søgefeltet eller via adresselinien:
d <programnavn>
- søg på download.com efter <programnavn>

usenet dk.edb.internet.webdesign.html
- vis fundatsen for dk.edb.internet.webdesign.html

Der er mange flere ligesom man kan tilføje sine egne.

--
Henrik Stidsen | HS235-DK | Ikke eksisterende samleobjekt
http://min.hjemmeside.er.paa.http.kolon.2-x-skraastreg.susie.dk/
"These opinions are my own, though for a small fee they
be yours too." -- Dave Haynie

Rune Glerup (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 15-06-02 22:59

Michael Kjærgård skrev:

> "Rune Glerup" skrev ...
>
> > Men tror du ikke at brugere af IE i højere grad end brugere af
> > Moz benytter browseren til (ligegyldig) underholdning?
>
> Hvorfor skulle (vi) IE-brugere dog gøre det? Jeg bruger fx IE,
> fordi det er nemmest. Færdig slut. Der er ikke andre grunde.

Okay, det kom måske til at lyde som om IE brugere bare er tomhjernede
tåber der sidder og spiller snake, men jeg mente faktisk blot at folk der
bruger Mozilla (og Linux) højst sandsynligt er interesseret i teknologi
og derfor bruger mere tid på hjemmesider om teknologi end alm. brugere,
der bruger Nettet til andre ting (som fx underholdning).

Det samme gælder ikke for Opera da den er langt mere brugervenlig end IE
og dermed *også* er attraktiv for alm. brugere.

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

Michael Kjærgård (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Michael Kjærgård


Dato : 16-06-02 14:26

"Rune Glerup" skrev ...

> Okay, det kom måske til at lyde som om IE brugere bare er
> tomhjernede tåber der sidder og spiller snake, men jeg mente
> faktisk blot at folk der bruger Mozilla (og Linux) højst
> sandsynligt er interesseret i teknologi og derfor bruger mere
> tid på hjemmesider om teknologi end alm. brugere, der bruger
> Nettet til andre ting (som fx underholdning).

Det er måske lige lovlig forenklet at modstille teknologi og
underholdning. Der findes andet seriøst end teknologi.

Men tag endelig ikke fejl: jeg synes også, det ville være ideelt,
hvis alle sider blev lavet efter reglerne, så de ville se
ordentligt ud i alle browsere. Mit bidrag til den udvikling vil
begrænse til at producere sider, der validerer. Andet og mere
orker jeg simpelthen ikke, men når/hvis det engang kommer
dertil/nærmer sig, at standarderne virkelig *er* standarder
(der følges), vil jeg naturligvis nyoverveje mit browservalg -
hvis der er noget at vælge mellem til den tid.

For mit eget vedkommende har jeg definitivt opbrugt min kvote af
udsigtsløs kamp mod de facto markedsstandarder med ni års brug af
mac i stedet for pc, indtil det gik op for mig, at mac'ens
historiske rolle nok nærmest er/var at påtvinge pc'erne et
brugervenligt interface. Jeg kunne godt forestille mig, at det går
ligesådan med browserne, så IE med tiden hugger de bedste features
fra Mozilla, Opera og de andre.

--
Med venlig hilsen
Michael Kjærgård



Niels Elgaard Larsen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Elgaard Larsen


Dato : 28-06-02 13:22

>>>>> "Rune" == Rune Glerup <Rune> writes:

Rune> Michael Kjærgård skrev:
>> "Rune Glerup" skrev ...
>>
>> > Men tror du ikke at brugere af IE i højere grad end brugere af
>> > Moz benytter browseren til (ligegyldig) underholdning?
>>
>> Hvorfor skulle (vi) IE-brugere dog gøre det? Jeg bruger fx IE,
>> fordi det er nemmest. Færdig slut. Der er ikke andre grunde.

Rune> Okay, det kom måske til at lyde som om IE brugere bare er tomhjernede
Rune> tåber der sidder og spiller snake, men jeg mente faktisk blot at folk der
Rune> bruger Mozilla (og Linux) højst sandsynligt er interesseret i teknologi
Rune> og derfor bruger mere tid på hjemmesider om teknologi end alm. brugere,
Rune> der bruger Nettet til andre ting (som fx underholdning).

Jeg har sat en computer op for mine forældre.
De bruger Konqueror og de er ikke specielt interesserede i teknologi.

Jeg kender børn der er skiftet fra IE til Netscape fordi Netscape 7 efter
sigende skulle være bedre til spil, lyd og video.
Jeg er ikke klar over om du skelner mellem Netscape og Mozilla.


--
Niels Elgaard Larsen
Department of Computer Science, University of Copenhagen, Denmark
email: elgaard@diku.dk <URL:http://elgaard.linux.dk>

Jens Peter Karlsen (28-06-2002)
Kommentar
Fra : Jens Peter Karlsen


Dato : 28-06-02 14:51

Se inline.

On 28 Jun 2002 14:22:07 +0200, Niels Elgaard Larsen <elgaard@diku.dk>
wrote:

>Jeg har sat en computer op for mine forældre.
>De bruger Konqueror og de er ikke specielt interesserede i teknologi.

Og hvad havde de brugt hvis ikke du havde fortalt dem at de skulle
bruge den?
Hermed vil jeg ikke sige at det er et dårligt valg eller sådan noget,
men blot påpege at det ser ud som om at det er dit valg og du må vel
kunne siges at være interesseret i Teknologi?

>
>Jeg kender børn der er skiftet fra IE til Netscape fordi Netscape 7 efter
>sigende skulle være bedre til spil, lyd og video.

Hvis ikke de var interesserede i teknik havde de næppe vidst at der
fandtes en betaudgave af NS7 de kunne downloade og installere.
At denne skulle være bedre end andre browsere mht. disse ting tvivler
jeg på, for med spil mener du formentlig Flash spil og der gælder det
jo bare om at have en Flash plugin til sin browser og til Lyd og Video
hentyder du vel til Real Player som følger med. De kunne jo også bare
downloade den separat selv om jeg personligt ikke vil gøre det på
grund af alt det skidt den installerer ved siden af.

Regards Jens Peter Karlsen. Microsoft MVP - Frontpage.


Niels Andersen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Niels Andersen


Dato : 16-06-02 01:45

Rune Glerup wrote in <MPG.177597fe51960c81989748@sunsite.dk>:
>> Jeg kører Linux, og er vældig interesseret i min computer. Men derfor vil
>> jeg da gerne slappe af en gang i mellem, og nyder at blive underholdt.
> Men tror du ikke at brugere af IE i højere grad end brugere af Moz
> benytter browseren til (ligegyldig) underholdning?

Hmm... I så fald tror jeg forskellen er ubetydelig i den sammenhæng.

Ja, jeg er en nørd, og det meste af min tid ved skærmen går ikke med
underholdning.
Men hvis vi skal sammenligne lidt:

Mens min nabo sidder og surfer for sjov, gør jeg det også.
Mens min nabo samler modelfly sidder jeg og læser RFC'er.
Mens min nabo ser TV-avisen læser jeg slashdot.
Mens min nabo sidder i køkkenet og spiser, sidder jeg og "krummer" i
tastaturet.
Mens min nabo snakker i telefon med kæresten, sidder jeg og skriver
ICQ-beskeder med kæresten.

Ud fra dette skulle det gerne fremgå, at selv om det meste af min tid ved
skærmen ikke går med underholdning, er jeg nok lige så vigtig en bruger som
min helt almindelige nabo.

Faktisk tror jeg, at jeg kan tilføje:
Mens min nabo læser tegneserier, som er lånt på biblioteket, kigger jeg på
userfriendly.org, hackles.hvad-var-det-nu, osv.
Mens min nabo lægger kabale spiller jeg Inklink over nettet.
Mens min nabo sidder på bodega læser jeg på usenet.

Nu jeg tænker over det, er det faktisk meget muligt at os nørder bruger
nettet til underholdning i langt højere grad end "de andre".

--
Mvh.

Niels Andersen
(la nels. anersyn.)

Mads Kristensen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Mads Kristensen


Dato : 15-06-02 16:54

> Mozilla er bedst mht. standarder; dens understøttelse af DOM'en og CSS2
> er langt foran IE's.

Så vidt jeg er bekendt, understøttes css "height : 100%" ikke i hverken
Mozilla eller Netscape 6.2. Er det rigtigt, og i så fald, hvad kan man bruge
i stedet hvis man bruger relative højder?

-Mads



Stig Nygaard (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Stig Nygaard


Dato : 15-06-02 17:22

Hej Mads


Mads Kristensen wrote:
>>Mozilla er bedst mht. standarder; dens understøttelse af DOM'en og CSS2
>>er langt foran IE's.

> Så vidt jeg er bekendt, understøttes css "height : 100%" ikke i hverken
> Mozilla eller Netscape 6.2. Er det rigtigt, og i så fald, hvad kan man bruge
> i stedet hvis man bruger relative højder?

Jeg har lige prøvet at sætte en tabels højde til 100% med en
style-klasse. Det virker hvis min Mozilla 1.0 er i "quirks-mode", dvs.
man bruge en doctype som f.eks.

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN">

Det virker derimod ikke hvis du bruger en af følgende doctype'r:

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01 Transitional//EN"
"http://www.w3.org/TR/html4/loose.dtd">

<!DOCTYPE HTML PUBLIC "-//W3C//DTD HTML 4.01//EN"
"http://www.w3.org/TR/html4/strict.dtd">

Det må betyde at det ikke er en del af standarden at kunne sætte højden
i procent på en tabel, men Mozilla/Netscape har alligevel valgt at
implementere understøttelse i "quirks-mode" af hensyn til kode der ikke
følger standarderne.

Det er iøvrigt det samme med højde på en DIV.


--
Mvh. Stig
stig[at]rockland[dot]dk
http://www.rockland.dk/


Rune Glerup (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Rune Glerup


Dato : 15-06-02 18:28

Mads Kristensen skrev:

> > Mozilla er bedst mht. standarder; dens understøttelse af DOM'en og CSS2
> > er langt foran IE's.
>
> Så vidt jeg er bekendt, understøttes css "height : 100%" ikke i hverken
> Mozilla eller Netscape 6.2. Er det rigtigt, og i så fald, hvad kan man bruge
> i stedet hvis man bruger relative højder?

Det virker ganske udmærket. Det er IE, som er for tilgivende over for
mangelfuld kode. ;)

Du skal huske at elementerne <body> og <html> jo til at starte med har
auto-højde. Hvis du har en <div> med højden 100% i <body> med autohøjde
vil <div>'en jo kun være så høj som <body>'en.

Hvis du ophæver <body>'s og <html>'s autohøjde, vil det virke:

html, body {
   margin : 0;
   padding : 0;
   width : 100%;
   height : 100%;
}

#mitElement {
   width : 100%;
   height : 100%;
   background : red;
}

--
/Rune
w|http://kaboom.dk/

"Again, we remind you that frames are on their way out anyway."

DUdsen (15-06-2002)
Kommentar
Fra : DUdsen


Dato : 15-06-02 15:08

Mads Kristensen wrote:

> Hej NG.
>
> Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere,
> som mozilla, opera m.fl.?
>
> Min teori er, at den almindelige dansker bruger IE5+, både på
> arbejde og i hjemmet. De alternative browsere er i høj grad
> webdesignerne der bruger dem til validering, så de kan sørge
> for en ensartet visning i forskellige browsere. Jo flere
> webdesignere, jo flere alternative browsere.

Ikke helt de altilernative browsere kan noger IE ikke kan de kan
porteres til en masse forskellige systemer.
Derud over er der alle de menesker der fra tid til anden sidder
ved et unix system herunder tælles en masse studerende.
Efter som der er adskillige fakulteter der bruger en kombination
af sun/solaris og linux.

> Hvis dette er tilfældet, virker det lidt underligt at så mange
> webdesignere i så høj grad interesserer sig for de alternative
> browsere, medmindre de selvfølgelig designer sider til
> webdesignere..!

Dit problem ved at udvikle til ie og ikke de altilernative
browsere er at du udelukker folk der ikke andvender
forbrugerelektronik kædernes metervare pc'er.

> Jeg har selv prøvet diverse alternative browsere, men ingen af
> dem slår IE6, både hvad angår W3C-standarder og funktionalitet.
> Det er ihvertfald min erfaring.

Nu har jeg ikke prøvet IE6 men 5+ har problmer med MathML (mig
bekendt er mozilla den eneste der under støtter den w3c
standard).
Der er selvfølgelig den frature de har inbygger hvor IE titalt
ignorere serveres fejmedlelser for at vise et ms logo o.s.v.
Derudover har jeg aldrig set en side der overholder standarden
der ikke kan vises perfekt i opera/konqueror/mozilla.

> Jeg er interesseret i at høre hvad I, dygtige webproffer, mener
> om emnet.

Nu er jeg ikke web proff men almindelig unix bruger der også
interesere mig for webdesign.

--
Daniel Udsen <dudsen@gjk.dk>
Køer er gudommlige www.koen.dk

Stefan Bruhn (15-06-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Bruhn


Dato : 15-06-02 16:37

On Sat, 15 Jun 2002 12:49:21 +0200, "Mads Kristensen"
<mkk@easywebdesign.dk> wrote:

>Jeg har selv prøvet diverse alternative browsere, men ingen af dem slår IE6,
>både hvad angår W3C-standarder og funktionalitet. Det er ihvertfald min
>erfaring.
>
>Jeg er interesseret i at høre hvad I, dygtige webproffer, mener om emnet.

Jeg bruger personligt Opera fordi den IMO er 100 gange bedre end IE på
stort set alle områder.

--
Mvh. Stefan
Website: http://www.3x7.dk/ | http://ghashul.dk/
"I demand the right to keep and arm bears"
"A computer without Windows, is like a fish without a bicycle"

Jonas Koch Bentzen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Jonas Koch Bentzen


Dato : 16-06-02 14:00

Mads Kristensen wrote:
>
> Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere, som mozilla,
> opera m.fl.?
>
> Min teori er, at den almindelige dansker bruger IE5+, både på arbejde og i
> hjemmet. De alternative browsere er i høj grad webdesignerne der bruger dem
> til validering

Nej, de "alternative" browseres brugerskare udgøres næppe kun af
webdesignere.

Selv har jeg brugt Konqueror i lang tid og bruger nu Mozilla (mest på
grund af fanebladene kombineret med en rendering engine, der slår alt
(også Internet Explorer)).


Jesper Brunholm (18-06-2002)
Kommentar
Fra : Jesper Brunholm


Dato : 18-06-02 11:50

Mads Kristensen wrote:
> Hej NG.
>
> Er der nogen der ved hvem der bruger de nye udmærkede browsere, som mozilla,
> opera m.fl.?

Jeg bruger Opera fordi det er _så_ meget lettere og mere praktisk - og
så behøver jeg ikke at opdatere mine sikkerhedspatches en gang om ugen.

Alle dem jeg installerer computer hos giver jeg valget: "Opera til
daglig og explorer til netbank" (så er det sjældent nok til at det er et
lille sikkerhedsproblem), eller "explorer og husk at opdatere!". De
fleste vælger løsning 1, al den stund vi snakker mindre edb-kyndige,
modembrugere.

Jeg bruger mozilla til mail (og til lidt browsning), jeg har ikke mødt
nogen programmer som kunne gøre det samme for min mail og news som det
program kan, og så skal der da et godt argument til for at skifte noget
ud som har fungeret godt i over 7 år

Min hjemmesideproduktion tilretter jeg efter standarder - og efter
brugergrupper! Jeg har stadig over 5% brugere (dvs 100+ personer om
ugen!) som bruger Netscape 4 på HC Andersen-centret. Jeg kan ikke vide
hvorfor de ikke opgraderer (mange i USA og i særdeleshed i Afrika har
langt mindre performante maskiner som standard end os), det rager heller
ikke mig - det er en flok mennesker som skal serviceres på lige fod med
andre kunder.

Det er så ikke så svært at lave specifikke stylesheets når man kan lave
serverside-browserdetection, og det _er_ i stylesheet-funktionerne
vandene skiller efter min mening.

mvh

Jesper Brunholm

--
Phønix - dansk folk-musik fra unge musikere - http://www.phonixfolk.dk


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177527
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408693
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste