/ Forside / Karriere / Erhverv / Andet erhverv / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet erhverv
#NavnPoint
Nordsted1 1260
katekismus 960
ans 933
pifo 679
jakjoe 661
Benjamin... 550
Kortoverv.. 545
refi 518
dova 505
10  HelleBirg.. 475
Mangler hjælp til opstart af virksomhed
Fra : Jesper J Nielsen


Dato : 13-06-02 21:45

Hej,

Denne besked er kryds-posteret mellem dk.erhverv, dk.opslag.stillinger og
dk.penge.investering da jeg mener den er relevant i hver gruppe på sin
egen specielle måde.

Jeg og et par andre entusiastiske programmører(C++,OpenGL,DirectX) er
meget tændte på at starte vores eget spil-firma. Vores problem er
imidlertid, at vi ikke har noget videre kapital og vi har ikke den vilde
tid til at lave alle mulige demo'er etc. i vores fritid, da vi alle
arbejder ret hårdt i vores nuværende positioner (netop derfor vi gerne
ville starte for os selv, så vi kunne komme i gang med det vi rigtig godt
kunne tænke os at lave, nu vi alligevel skal knokle).
Mit spørgsmål er derfor om der er nogen der har kendskab til hvordan man
kommer nemmest i gang? Er der evt. nogen fonde eller andet man kan søge om
tilskud? Der var engang noget der hed iværksætter-ydelse, men det er så
vidt jeg ved blevet afskaffet igen? Findes der noget tilsvarende? Eller er
det bare at gå ud og tigge eventuelle private virksomheder om
investeringer?
Kort og godt, hvordan starter man en virksomhed når det eneste man er i
besiddelse er gå-på-mod og entusiasme?

Venlig Hilsen
Jesper

 
 
Tom Knudsen (14-06-2002)
Kommentar
Fra : Tom Knudsen


Dato : 14-06-02 15:20

"Jesper J Nielsen" <jespern@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d090449$0$226$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

[.. SNIP ..]

>Kort og godt, hvordan starter man en virksomhed når det eneste man er i
>besiddelse er gå-på-mod og entusiasme?

Gå-på-mod og entusiasme kommer I et godt stykke vej med. Jeg ved ikke så
meget om støtteordninger, da jeg mener man gør sig selv en tjenste ved at
have styr på indtjeningen fra dag 1 hvis det er muligt. For mig at se har I
brug for at sætte jer ned og snakke jeres planer rigtig godt igennem. Det
får større indflydelse på jeres liv fremover end I lige går og tror. Det
ville være rigtig godt at begynde at arbejde på en første version af en
forretningsplan. Der findes masser af god litteratur på biblioteket om
hvordan sådan nogle kan laves. En forretningsplan er en meget vigtig
byggesten i en virksomhed i opstartsfasen. (Ja, i alle virksomheder) Hvis
alle ved hvad der er ideerne bag biksen og hvordan de skal føres ud i livet
så målene nås bliver det meget nemmere at forklare folk (bank, revisor mfl.)
hvad det er I vil og hvorfor de skal give Jer de penge I har behov for.

Måske skulle I hive fat i familie og venner og se om der ikke skulle være en
eller flere erfarne forretningskvinder eller -mænd mellem dem som kan give
jer en bunke råd. Hvis I går mere ambitiøst til værks findes der også
iværksætternetværk som f.eks. Connect Denmark.
(http://www.connectdenmark.com/)

Og så tror jeg ikke I skal forvente at velfærdsdanmark kan hjælpe jer hele
vejen igennem opstarten, der skal en forretningsplan og nogle
produkter/demo'er på bordet og jo før jo bedre. Jeg ved at det er svært, men
jeg tror det skal til. Jeg er ikke selv hverken gammel eller erfaren, men
det er de input jeg lige kan give her og nu. Håber de hjælper, og held og
lykke med det!

Mvh
Tom Knudsen



Kjeldgaard (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Kjeldgaard


Dato : 17-06-02 08:15

> [.. SNIP ..]
.. Det ville være rigtig godt at begynde at arbejde på en første version af
en forretningsplan. Der findes masser af god litteratur på biblioteket om
hvordan sådan nogle kan laves. En forretningsplan er en meget vigtig
byggesten i en virksomhed i opstartsfasen. (Ja, i alle virksomheder) Hvis
alle ved hvad der er ideerne bag biksen og hvordan de skal føres ud i livet
så målene nås bliver det meget nemmere at forklare folk (bank, revisor mfl.)
hvad det er I vil og hvorfor de skal give Jer de penge I har behov for.
[.. snip slut.. ]

Jeg kan tilslutte mig Toms svar og kan supplere med link til
http://www.cvu.dk/sw430.asp
Her finder du/I dels opskriften på en forretningsplan og desuden en række
andre nyttige værkstøjer, som kan hjælpe i afklaringen. Jeg kan anbefale en
bog de sælger der hedder "Den dynamiske forreningsplan" (kan vist også lånes
på biblioteket) - den er næsten en bibel for iværksættere ......
Endelig kan DANA (A-kasse for selvstændige) hjælpe med forretningsplaner som
er skræddersyede til forskellige brancher.

Held og lykke

Lise




Kasper Myram (14-06-2002)
Kommentar
Fra : Kasper Myram


Dato : 14-06-02 16:27


"Jesper J Nielsen" <jespern@hotmail.com> wrote in message
news:3d090449$0$226$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Kort og godt, hvordan starter man en virksomhed når det eneste man er i
> besiddelse er gå-på-mod og entusiasme?

Bare klø på - en makker og jeg startede software-distribution den 1. januar,
og det går sgisme godt. Du bliver nødt til at finde nogle skillinger. Hvis
din idé er kanldgod er der ingen bank, der vil sige nej. Hvis din idé er god
og meget risiko-fyldt skal der nok specialister til - find en investor (ikke
så svært som rygtet siger). Sørg for at for checket din idé af mod nogle
kloge hoveder (husk non-disclosure!) og få nogle uvildige øjne på jeres ide.
Skriv en skudsikker forretningsplan, der matcher jeres forhåbninger mest
nøjagtigt - vær meget nøje med, hvor meget du REELT gider knokle hver dag.
18 timer i døgnet er ikke sjovt - hverken for dig eller kæresten, og det er
IKKE den eneste vej til rigdom & lykke! :)
Når du så efterhånden har skaffet dig en fornuftig startkapital (hvis I
ingen investorer kan finde, så må I hver i sær i banken og låne), så skal
arbejdet begynde - skær ned på omkostninger, og arbejd hjemmefra om
nødvendigt. Begynd virksomheden og se skillingerne trille ind... :)

Nej, den eneste rigtige måde er, at kaste sig ud i det med krum hals og alle
lemmer krydsede. Man får ikke noget forærende, men gider man pukle oplever
du hurtigt ENORM goodwill - på trods af sit rygte er Danmark faktisk meget
positivt stemte over for igangsættere... og det er noget goodwill du kommer
til at skulle bruge.

Told*Skat holder fra tid til anden seminarer om hvordan man forholder sig
til reglerne som selvstændigt - kan anbefales! Og så kan det ikke
understreges nok, at I skal få jer en god revisor! Som Johnny Madsen sagde:
"Skulle jeg starte et band forfra ville jeg starte med en revisor og
advokat, og måske senere udvide med tromme og bas".

God arbejdslyst.
- Kasper



Jesper J Nielsen (17-06-2002)
Kommentar
Fra : Jesper J Nielsen


Dato : 17-06-02 10:54

Hejsa

Mange tak for alle de input jeg har fået, både her og pr. mail. Nu vil vi
så sættes os sammen og finde ud af hvad der skal ske videre (det kan vist
ikke betale sig at vente på at lørdags-lotto gevinsten melder sig som
investor :)

Mvh.
Jesper

Max Andersen (16-06-2002)
Kommentar
Fra : Max Andersen


Dato : 16-06-02 13:32

Hej Jesper,

Flere kommuner leverer den rådgivning der skal til, men bogle gange kræve de
at man allerede er blev selvstændig på fuld tid, før de vil give dig
muligheder.

Kig lidt her.
http://www.toldskat.dk/basic.php?source=/html/ivaerksaettere.cnt
http://www.startselv.dk
http://www.selvstarter.dk/

De fleste sider linker til hinanden, men kontakt din kommunes erhvervsråd,
så kan de fortælle meget mere og tibyde regnskabskurser, m.v.

Max [3400 Hillerød]

"Jesper J Nielsen" <jespern@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3d090449$0$226$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
Hej,

Denne besked er kryds-posteret mellem dk.erhverv, dk.opslag.stillinger og
dk.penge.investering da jeg mener den er relevant i hver gruppe på sin
egen specielle måde.

Jeg og et par andre entusiastiske programmører(C++,OpenGL,DirectX) er
meget tændte på at starte vores eget spil-firma. Vores problem er
imidlertid, at vi ikke har noget videre kapital og vi har ikke den vilde
tid til at lave alle mulige demo'er etc. i vores fritid, da vi alle
arbejder ret hårdt i vores nuværende positioner (netop derfor vi gerne
ville starte for os selv, så vi kunne komme i gang med det vi rigtig godt
kunne tænke os at lave, nu vi alligevel skal knokle).
Mit spørgsmål er derfor om der er nogen der har kendskab til hvordan man
kommer nemmest i gang? Er der evt. nogen fonde eller andet man kan søge om
tilskud? Der var engang noget der hed iværksætter-ydelse, men det er så
vidt jeg ved blevet afskaffet igen? Findes der noget tilsvarende? Eller er
det bare at gå ud og tigge eventuelle private virksomheder om
investeringer?
Kort og godt, hvordan starter man en virksomhed når det eneste man er i
besiddelse er gå-på-mod og entusiasme?

Venlig Hilsen
Jesper



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste