Jeg kan se at nogle af mine gamle "arvefjender" spørger efter mig, så her er
jeg med følgende små spidse (som altid) kommentarer:
1) Jeg lever endnu og læser også nyhedsgruppen.
2) Jeg forsøger at holde lav profil på NG'en ud fra ønsket om at give plads
til nogle nye og - forhåbentlig - friske pust her på gruppen. Nogle bliver
sikkert forskrækket over f.eks. mine og Peters m.fl. diskussioner om et
eller andet dybtsindigt emne, og derfor er det nok klogt at give lidt plads
til andres visdom også - selv om jeg som altid er uenig
3) Mine ret så skarpe holdninge er bestemt tikke blevet mindre efter at Jack
nu også er død. Så er jeg oppe på at have miste 4 venner/bekendte. Jeg
indrømmer blankt at det gør ondt hver gang. Men det er risikoen med
ekstremdykning - og det ved man som ansvarlig dykker. Jack vidste det og det
gjorde hans makker også, så stop klynkeriet. man kan være ked af det,
javel - men fri mig venligst fra alle tårevædet historier om hvor slemt det
er. Det kan ingen bruge noget til og det får kun NG'en til at minde om Jerry
Springer Show.
Jeg tog selv konsekvensen af dybdehysteriet og valgte at stoppe med
tek-dykning indtil jeg var helt sikker på hvad jeg egentlig ville med det -
hvilket jeg stadigvæk ikke er. Problemet er, at når man har dykket i mange
år, prøvet alle former for dykning under alle forhold og på mange
forskellige slags dybder, så er der for mange kun den ultimative udfordring
tilbage: dybet.
Sådan har jeg det også selv. I øjeblikket er der kun to vrag jeg gider dykke
på. Det ene har jeg ikke råd til at dykke på (Britanic på 120 meter - koster
vel 40.000 med alle tilladelser og diverse omkostninger) og det andet (Hydro
på ca. 350 meter i Norge) tør jeg nok ikke at dykke på når det kommer til
stykket. Så hvad skal jeg så? Godt spørgsmål. Jeg bliver på Harley'en indtil
jeg er blevet afklaret med mig selv om det.
4) Flere bliver ved med at nævne det som Jack lavede som sportsdykning. Det
var det ikke. Al sportsdykning stopper for mig i det øjeblik man kommer i
dekompressionsstatus og ikke umiddelbart har mulighed for at dykke ud til
overfladen. Kunne man bare få folk til at erkende denne forskel var det
måske muligt at få banket ind i skallen på de fleste "helte" at det som de
laver ikke er skide smart og at de burde blive på land eller anvende deres
udstyr til det som det egentlig er bedst egnet til.
Men specielt mange gamle luftdykkere (ingen nævnt - ingen glemt...) har
gennem tiden mistet så mange hjerneceller med deres hobby at de ikke kan
indse forskellen på sikker og mulig dykning. At noget gentagende gange kan
lade sig gøre er absolut ikke det samme som at noget er sikkert! Men dem om
det...
5) Jacob Samsø spurgte mig (?) om helmasker: hvorfor er det nu lige at man
anvender en helmaske? Det gør man for at 1) kunne kommunikerer 2) ikke
bliver smittet i forurenet vand, olie eller benzin 3) for at
overflademandskabet ved hvor deres solodykker er (umbelical) 4) for at undgå
at drukne efter O2-kramper på dekotovet.
Alt dette hænger dårligt sammen med sports og/eller teknisk dykning. Alene
det faktum at man skal have sin helmaske af for at bytte gas eller
makkerånde burde være nok til at de fleste pakkere deres macho eller "Se,
jeg liger en rigtig pro-dykker!" image langt væk. Men nej - for mange det
stadigvæk det ultimative trip at man ser godt ud både på land, til vands og
i luften når SOK kommer efter en.
Det er korrekt at man ikke drukner med en helmaske på, men omvendt er der så
i stedet en masse andre ting som man kan omkomme af. F.eks. uhel ved
makkerånding, uheld ved gasskift, dårlig orientering p.g.a. det lille udsyn,
CO2-ophåbning, for stort gasforbrug grundet det konstante overtryk (AGA),
utætheder som følge af svær tilpasning på hætten, for meget bøvl med at
bytte til helmaske på deko-tovet osv. osv.
Kik på hvad de tunge drenge indenfor dykninges verden laver og spørg så dig
selv om ikke det er godt nok til dig også. Jeg tror det.
6) Meninger på NG'en efter ulykker? Tjae - det faktum at man ikke ved noget
om noget som helst har aldrig afholdt gud og hver mand fra at udtale sig
vidt og bredt om alting - således også om dykkerulykker. Jeg skal ikke selv
forsøge at gøre mig til en helgen - slet ikke.
Men for satan hvor bliver man dog træt af at læse "mine tanker går til de
efterladte" hver eneste gang folk omkommer! Var det ikke en hel del smartere
at sende tankerne til alle de stakler der tåger rundt ude på havene og
fjorderne hver week-end med alt deres wanna-be "tek-dykkerudstyr" og deres
ved-alt holdninger i stedet? Jacks ulykke har jeg ingen kommentar til.
Ulykker sker altid - også for de allerdygtigste. Selv Concorden faldt jo ned
til sidst.
Men de tåbelige ulykker som sker for alt for mange almindelige dykkere har
jeg meget svært ved at leve med. Her kan man med rette tale om at ulykken
sker fordi dykkeren enten ikke var uddannet godt nok/anvendte forkert udstyr
til opgaven og/eller ikke overholdte hans egen erfaringsgrænse. Her har man
ihvertfald mulighed for at redde nogle menneskeliv pr. år med en målrettet
indsats hver gang man møder sådanne dykkere eller via diskussioner her på
NG'en.
At tro at man som pioner (hvad mange tek-dykkere der dykker til store dybder
jo i virkeligheden er) hele tiden har 100% styr på hvad man laver er nok at
putte blår i øjnene på sig selv. Ekstrem tek-dykning (80 meter+) ER
farligt - også selv om alle regler er overholdt. Moderat tek-dykning derimod
(40 - 80 meter) kan godt gennemføres med en meget høj grad af sikkerhed.
Kodeorderne? Uddannelse, træning, forberedelse og selverkendelse. Er det
virkelig så svært?
Andre spørgsmål? Ellers vil jeg i seng.
Sweet dreams
Didrik
The one and only