---

Jeg har læst i avisen, at vismændende i deres rapport, beklager
regeringens skattestop, fordi de er bange for, at hvis økonomien
skulle gå hen og foretage et kraftigt opsving, så kan regeringen ikke
stramme finanserne med skatter og må istedet foretage offentlige
besparelser. Nu har jeg desværre let til forvirring på det punkt, så
jeg kan ikke lige gennemskue, hvad det er der er tale om.

Jeg troede, at når økonomien blev ophedet, så var der for mange penge
i omløb og de skulle opsuges, for at undgå inflation og øget import.
Pengene skulle derfor opsuges enten i offentligt forbrug (via skatter)
eller ved en rentestigning via nat.banken, men det ser jo ikke ud til
at være tilfældet, for hvordan kan manglende skattestigning erstattes
af besparelser, hvis problemet er for mange penge.

Kan en venlig sjæl forklare mig, med jævne ord, hvad det egentlig er,
der sker når økonomien bliver ophedet og hvorfor det er et problem, og
hvordan man "plejer" at løse problemet?

Med venlig hilsen
Charlotte

---

Charlotte Wilhelmsen skrev i meddelelsen
<821c038c.0205251244.79003579@posting.google.com>...
>>
>Kan en venlig sjæl forklare mig, med jævne ord, hvad det egentlig er,
>der sker når økonomien bliver ophedet og hvorfor det er et problem, og
>hvordan man "plejer" at løse problemet?
>
>Med venlig hilsen
>Charlotte

En forklaring kunne være;

Under en overophedning er udbudet af arbejdskraft mindre end
efterspørgelsen( p.g.a arbejdsstyrkens begrænsninger). Derfor inflation.
Nedskæring af offentlige aktiviteter vil sænke efterspørelsen efter
arbejdskraft.
( årsagen til at man øger skatten er at dæmpe forbruget og derigennem lette
presset på arbejdsmarkedet.)


M.V.H

---

> Jeg har læst i avisen, at vismændende i deres rapport, beklager
> regeringens skattestop, fordi de er bange for, at hvis økonomien
> skulle gå hen og foretage et kraftigt opsving, så kan regeringen ikke
> stramme finanserne med skatter og må istedet foretage offentlige
> besparelser.

At økonomer beklager regeringens skattestop er mere en politisk holdning
ift. forsøgerstaten, for hvis regeringen er i stand til at foretage
offentlige besparelser burde det jo ikke være noget problem. Jeg vil ellers
mene at det netop er det smarte ved skattestoppet - at man binder sin
indtægtsside, så der kun er udgiftssiden at stramme på - for med mindre den
nuværende regering vil bryde sit valgløfte og hæve skatterne (hvilket må
være meget omkostningsfyldt for regeringen), bliver den nødt til at skære i
de offentlige udgifter - derfor har den jo nærmest bundet sig til offentlige
nedskæringer. Men det er jo primært en politisk vurdering om man syntes
dette er godt eller dårligt - nemlig den ønskelige størrelse af
staten.......


> Jeg troede, at når økonomien blev ophedet, så var der for mange penge
> i omløb og de skulle opsuges, for at undgå inflation og øget import.
> Pengene skulle derfor opsuges enten i offentligt forbrug (via skatter)
> eller ved en rentestigning via nat.banken, men det ser jo ikke ud til
> at være tilfældet, for hvordan kan manglende skattestigning erstattes
> af besparelser, hvis problemet er for mange penge.

Økonomien bliver overophedet når efterspørgslen er "for stor" ift. udbuddet,
således at priser (og lønninger) stiger. Hvis regeringen strammer de
offentlige finanser mindsker den også efterspørgslen - der opkræves flere
penge i skatteindtægter end der bruges... og dette kan jo både gøres ved at
mindske de offentlige udgifter(offentlige besparelser) eller hæve de
offentlige indtægter (hæve skatterne).....

---

"Jonas Dan Petersen" <jonasdp@REMOVEimage.dk> wrote in message
news:acq9cc$h6d$1@sunsite.dk...
> At økonomer beklager regeringens skattestop er mere en politisk holdning
> ift. forsøgerstaten, for hvis regeringen er i stand til at foretage
> offentlige besparelser burde det jo ikke være noget problem. Jeg vil
ellers
> mene at det netop er det smarte ved skattestoppet - at man binder sin
> indtægtsside, så der kun er udgiftssiden at stramme på - for med mindre
den
> nuværende regering vil bryde sit valgløfte og hæve skatterne (hvilket må
> være meget omkostningsfyldt for regeringen), bliver den nødt til at skære
i
> de offentlige udgifter - derfor har den jo nærmest bundet sig til
offentlige
> nedskæringer. Men det er jo primært en politisk vurdering om man syntes
> dette er godt eller dårligt - nemlig den ønskelige størrelse af
> staten.......

Betragtningen behøver jo ikke at rent politisk. Ved at indføre et generelt
skattestop,
der er bundet på den enkelte sats fraskriver man sig samtidig en
fleksibilitet i systemet,
som ville kunne være opretholdt hvis man "kun" havde bundet sig fast på det
samlede
skattetryk.

Det giver så en så meget desto større effekt, at der ikke kan ske stigning i
nogen afgift
til at finansiere en omkostningsstigning. Man har derved bundet sig tæt til
at finde besparelser,
hvis man vil have forøgelser et andet sted. Denne metode har været anvendt i
praksis i adskillige
virksomheder med godt resultat. Spørgsmålet er bare om staten som helhed kan
bruge disse
"skufferedskaber".

Det må jo som du skriver være det smarte ved skattestoppet, at hvis en
minister ønsker flere
penge, så må han komme med en ønskeseddel og vise hvor pengene kan komme
fra.

Styringsmæssigt smart, men fleksibilitetsmæssigt lidt tungt.

Mvh
Brian Nielsen

---

> Betragtningen behøver jo ikke at rent politisk. Ved at indføre et generelt
> skattestop,
> der er bundet på den enkelte sats fraskriver man sig samtidig en
> fleksibilitet i systemet,
> som ville kunne være opretholdt hvis man "kun" havde bundet sig fast på
det
> samlede
> skattetryk.

hvis man kun havde bundet sig til et bestemt skattetryk, ville der jo ikke
være en nedadgående trend i de offentlige indtægter, som der er ved det
nuværende skattestop (idet nominelle satser er fastlåst)...
hvis man binder sig til et bestemt skattetryk iht. regeringens sædvanlige
definition, ville det jo også være påvirkeligt af skattesystemets
indretning - idet et skattetryk beregnet ved skatteindtægter / BNP vil være
påvirkeligt af hvilke skatter man pålægger, idet fx vareskatter både indgår
i tæller og nævner.... man kunne så bruge et andet mere relevant
skattetryksbegreb, men det ville jo alligevel være totalt uigennemskueligt
for vælgerne, og så ville det smarte ved et troværdigt løfte om skattestop
og derved offentlige besparelser være forsvundet.....


> Det giver så en så meget desto større effekt, at der ikke kan ske stigning
i
> nogen afgift
> til at finansiere en omkostningsstigning. Man har derved bundet sig tæt
til
> at finde besparelser,
> hvis man vil have forøgelser et andet sted. Denne metode har været anvendt
i
> praksis i adskillige
> virksomheder med godt resultat. Spørgsmålet er bare om staten som helhed
kan
> bruge disse
> "skufferedskaber".

vores nyere historie har vel netop lært os, at det repræsentative
parlamentariske styre ikke er i stand til at styre statens udgifter her i
danmark - så bliver man jo nødt til at binde indtægterne i steder for, hvis
man mener at der er et problem (økonomisk eller politisk) ved en for stor
stat.... ikke engang den tidligere socialistiske regering kunne jo holde
sine løfter / planer om udviklingen af den offentlige sektors størrelse i
1990'erne, og deres planer indebar endda vækst i den offentlige sektor......

---

"Jonas Dan Petersen" <jonasdp@REMOVEimage.dk> wrote in message news:<acq9cc$h6d$1@sunsite.dk>...
> > Jeg har læst i avisen, at vismændende i deres rapport, beklager
> > regeringens skattestop, fordi de er bange for, at hvis økonomien
> > skulle gå hen og foretage et kraftigt opsving, så kan regeringen ikke
> > stramme finanserne med skatter og må istedet foretage offentlige
> > besparelser.
>
> At økonomer beklager regeringens skattestop er mere en politisk holdning
> ift. forsøgerstaten, for hvis regeringen er i stand til at foretage
> offentlige besparelser burde det jo ikke være noget problem. Jeg vil ellers
> mene at det netop er det smarte ved skattestoppet - at man binder sin
> indtægtsside, så der kun er udgiftssiden at stramme på - for med mindre den
> nuværende regering vil bryde sit valgløfte og hæve skatterne (hvilket må
> være meget omkostningsfyldt for regeringen), bliver den nødt til at skære i
> de offentlige udgifter - derfor har den jo nærmest bundet sig til offentlige
> nedskæringer. Men det er jo primært en politisk vurdering om man syntes
> dette er godt eller dårligt - nemlig den ønskelige størrelse af
> staten.......
>
>
> > Jeg troede, at når økonomien blev ophedet, så var der for mange penge
> > i omløb og de skulle opsuges, for at undgå inflation og øget import.
> > Pengene skulle derfor opsuges enten i offentligt forbrug (via skatter)
> > eller ved en rentestigning via nat.banken, men det ser jo ikke ud til
> > at være tilfældet, for hvordan kan manglende skattestigning erstattes
> > af besparelser, hvis problemet er for mange penge.
>
> Økonomien bliver overophedet når efterspørgslen er "for stor" ift. udbuddet,
> således at priser (og lønninger) stiger. Hvis regeringen strammer de
> offentlige finanser mindsker den også efterspørgslen - der opkræves flere
> penge i skatteindtægter end der bruges... og dette kan jo både gøres ved at
> mindske de offentlige udgifter(offentlige besparelser) eller hæve de
> offentlige indtægter (hæve skatterne).....

Tak for svaret til de to bidragsydere. Det er meget opklarende. Såvidt
jeg forstå referaterne af rapporten, så er overophedning et temmelig
hypotetisk spørgsmål, men det er da lidt rart at vide hvad der menes
alligevel

Med venlig hilsen
Charlotte

---

Jonas Dan Petersen <jonasdp@REMOVEimage.dk> skrev i artiklen
<acq9cc$h6d$1@sunsite.dk>...
> > Jeg har læst i avisen, at vismændende i deres rapport, beklager
> > regeringens skattestop, fordi de er bange for, at hvis økonomien
> > skulle gå hen og foretage et kraftigt opsving, så kan regeringen ikke
> > stramme finanserne med skatter og må istedet foretage offentlige
> > besparelser.
>
> At økonomer beklager regeringens skattestop er mere en politisk holdning
> ift. forsøgerstaten, for hvis regeringen er i stand til at foretage
> offentlige besparelser burde det jo ikke være noget problem. Jeg vil
ellers
> mene at det netop er det smarte ved skattestoppet - at man binder sin
> indtægtsside, så der kun er udgiftssiden at stramme på - for med mindre
den
> nuværende regering vil bryde sit valgløfte og hæve skatterne (hvilket må
> være meget omkostningsfyldt for regeringen), bliver den nødt til at skære
i
> de offentlige udgifter - derfor har den jo nærmest bundet sig til
offentlige
> nedskæringer.

I teorien har du selvfølgelig ret i, at det kun er et politisk spørgsmål,
om man mener, man skal bekæmpe overophedning ved hjælp af indtægtssiden
eller udgiftssiden på statsbudgettet.

I praksis kan der imidlertid være forskellige årsager til, at man
foretrækker det ene middel frem for det andet. Først og fremmest må man
konstatere, at det er betydeligt lettere at skrue skatten op, end at spare
penge i den offentlige sektor. Faktisk kan man vel med nogen ret tillade
sig at sætte et kraftigt spørgsmålstegn ved, om sidstnævnte mulighed reelt
er et anvendeligt alternativ, når målet er at gribe ind over for
overophedning. Særligt må man jo pege på det ikke uvæsentlige faktum, at
beslutningerne angående den offentlige sektors udgifter træffes i 275+14+1
forskellige, politiske fora, nemlig i kommunerne, amterne og staten i
fællesskab. Særligt da, når man samtidig lover flere penge til diverse
gøremål. Vismændene er vel skeptiske over for, om det overhovedet er muligt
at bekæmpe overophedning, ved at bruge det offentlige udgiftsbudget alene.

---

> I praksis kan der imidlertid være forskellige årsager til, at man
> foretrækker det ene middel frem for det andet. Først og fremmest må man
> konstatere, at det er betydeligt lettere at skrue skatten op, end at spare
> penge i den offentlige sektor. Faktisk kan man vel med nogen ret tillade
> sig at sætte et kraftigt spørgsmålstegn ved, om sidstnævnte mulighed reelt
> er et anvendeligt alternativ, når målet er at gribe ind over for
> overophedning. Særligt må man jo pege på det ikke uvæsentlige faktum, at
> beslutningerne angående den offentlige sektors udgifter træffes i 275+14+1
> forskellige, politiske fora, nemlig i kommunerne, amterne og staten i
> fællesskab. Særligt da, når man samtidig lover flere penge til diverse
> gøremål. Vismændene er vel skeptiske over for, om det overhovedet er
muligt
> at bekæmpe overophedning, ved at bruge det offentlige udgiftsbudget alene.

jeg er udmærket klar over alle disse politiske besværligheder, det er jo
netop min begrundelse for at skattestoppet er godt til at få grebet ind
overfor den offentlige udgiftsvækst - nemlig ved at binde sig så stærkt på
dette ved at gøre omkostningen ved at hæve skatterne meget stor - altså den
politiske omkostning overfor vælgerne mv. ved at bryde et ret gennemskueligt
valgløfte...

og så er spørgsmålet jo også hvor meget staten overhovedet bør blande sig i
økonomiens konjunkturer, som de fleste økonomi-uddannede jo ved er der mange
problemer - fx lag og fejlskøn i informationer om placering i
konjunkturforløbet... men dette er selvfølgelig en anden diskussion.........

---

Jonas Dan Petersen <jonasdp@REMOVEimage.dk> skrev i artiklen
<actf56$jga$1@sunsite.dk>...
> jeg er udmærket klar over alle disse politiske besværligheder, det er jo
> netop min begrundelse for at skattestoppet er godt til at få grebet ind
> overfor den offentlige udgiftsvækst - nemlig ved at binde sig så stærkt
på
> dette ved at gøre omkostningen ved at hæve skatterne meget stor - altså
den
> politiske omkostning overfor vælgerne mv. ved at bryde et ret
gennemskueligt
> valgløfte...

Det er i sig selv tvivlsomt, om skattestoppet vil kunne realiseres. Det
fungerer jo ikke sådan, at man fra den ene dag til den anden siger: Nu er
indtægterne fastfrosset, så nu kan udgifterne heller ikke øges.

Hvis der til eksempel kommer mange nye skoleelever til næste år, har de et
lovhjemlet krav på undervisning, så med mindre, regeringen er parat til at
ophæve nogle af de lovbestemte ydelser, kan det i realiteten blive svært at
holde løftet om et skattestop.

Selvom man har bundet sig stærkt på dette område, kan dette løfte komme i
kraftig konflikt med andre, lige så vigtige løfter.

---

> Det er i sig selv tvivlsomt, om skattestoppet vil kunne realiseres. Det
> fungerer jo ikke sådan, at man fra den ene dag til den anden siger: Nu er
> indtægterne fastfrosset, så nu kan udgifterne heller ikke øges.

det kan man da sagtens, hvis man er villig til det... det kræver dog
selvfølgelig at man er aktiv og ikke blot lader udgifterne vokse efter
diverse interessegruppers behag.......

> Hvis der til eksempel kommer mange nye skoleelever til næste år, har de et
> lovhjemlet krav på undervisning, så med mindre, regeringen er parat til at
> ophæve nogle af de lovbestemte ydelser, kan det i realiteten blive svært
at
> holde løftet om et skattestop.

jeg ville ellers forvente at antallet af skoleelever kan forudses meget
præcist, idet børnene der starter i skole de næste år jo allerede er
født.... så det har regeringen forhåbentligt regnet med i deres økonomiske
planlægning årene frem....

> Selvom man har bundet sig stærkt på dette område, kan dette løfte komme i
> kraftig konflikt med andre, lige så vigtige løfter.

nu ved jeg ikke hvilke valgløfter du præcist hentyder til, men skattestoppet
er da blevet fremført ret massivt, så det fremstår som et af de vigtigste
valgløfter... hvis venstre også vil være det største parti efter næste valg
skal de nok ikke bryde dette løfte.......

---

Jonas Dan Petersen <jonasdp@REMOVEimage.dk> skrev i artiklen
<ad0nkk$773$1@sunsite.dk>...
> > Det er i sig selv tvivlsomt, om skattestoppet vil kunne realiseres. Det
> > fungerer jo ikke sådan, at man fra den ene dag til den anden siger: Nu
er
> > indtægterne fastfrosset, så nu kan udgifterne heller ikke øges.
>
> det kan man da sagtens, hvis man er villig til det... det kræver dog
> selvfølgelig at man er aktiv og ikke blot lader udgifterne vokse efter
> diverse interessegruppers behag.......

Ja, hvis man er villig til det, men i virkelighedens verden er det jo ikke
sådan, at man bare lige kan sige, at det samlede skattetryk er et vigtigere
mål end sundhed, ældreforsorg, skoler osv. I hvert fald er der ingen
politiske partier, der vil turde melde det ud, og det er jo i sig selv
grund nummer 1 til at give vismændene medhold i, at det er optimistisk at
tro, man kan styre konjunkturerne alene vha. udgiftssiden.

> > Hvis der til eksempel kommer mange nye skoleelever til næste år, har de
et
> > lovhjemlet krav på undervisning, så med mindre, regeringen er parat til
at
> > ophæve nogle af de lovbestemte ydelser, kan det i realiteten blive
svært
> at
> > holde løftet om et skattestop.
>
> jeg ville ellers forvente at antallet af skoleelever kan forudses meget
> præcist, idet børnene der starter i skole de næste år jo allerede er
> født... så det har regeringen forhåbentligt regnet med i deres økonomiske
> planlægning årene frem....

Vi ved, at der kommer et større udgiftspres på den offentlige sektor, fordi
der kommer flere ældre. De belaster ældreforsorgen men naturligvis også
sundhedsvæsenet. Det hænger ikke sammen med et skattestop, med mindre man
samtidig er parat til at skære i serviceniveauet eller omprioritere, og det
er IMHO en af de øvelser, politikere er aller mest utilbøjelige til at give
sig i kast med. I særdeleshed da, fordi mange af dem ved det netop
overståde valg har lovet deres vælgere alt andet end nedskæringer. Og
Anders Fogh skal jo altså ikke bare overbevise sine partifæller på
Christiansborg...

> > Selvom man har bundet sig stærkt på dette område, kan dette løfte komme
i
> > kraftig konflikt med andre, lige så vigtige løfter.
>
> nu ved jeg ikke hvilke valgløfter du præcist hentyder til, men
skattestoppet
> er da blevet fremført ret massivt, så det fremstår som et af de vigtigste
> valgløfter...

Regeringen har til eksempel afsat 0,5 mia. til ældreområdet, og jeg vil da
i hvert fald ikke forvente, at DF er parate til at acceptere nedskæringer
på ældreområdet på den baggrund....!

Der er også afsat flere midler til sundhedssektoren.

---

> Ja, hvis man er villig til det, men i virkelighedens verden er det jo ikke
> sådan, at man bare lige kan sige, at det samlede skattetryk er et
vigtigere
> mål end sundhed, ældreforsorg, skoler osv. I hvert fald er der ingen
> politiske partier, der vil turde melde det ud, og det er jo i sig selv
> grund nummer 1 til at give vismændene medhold i, at det er optimistisk at
> tro, man kan styre konjunkturerne alene vha. udgiftssiden.

hvis jeg ikke tager meget fejl, udtalte finansministeren idag, at de blot
kan øge den obligatoriske opsparing periodisk - så konjunkturstabilisering
er altså ikke noget problem......


> Vi ved, at der kommer et større udgiftspres på den offentlige sektor,
fordi
> der kommer flere ældre. De belaster ældreforsorgen men naturligvis også
> sundhedsvæsenet. Det hænger ikke sammen med et skattestop, med mindre man
> samtidig er parat til at skære i serviceniveauet eller omprioritere, og
det
> er IMHO en af de øvelser, politikere er aller mest utilbøjelige til at
give
> sig i kast med.

udgiftspresset pga flere ældre er da også forudset, og er vel indarbejdet i
regeringens økonomiske planlægning og fremskrivninger.... spørgsmålet er jo
så om man tror på deres beregninger og mål vedr. f.eks. vækst i
arbejdsstyrke og bnp, og om de kan kontrollere kommunerne udgifter.....


> Regeringen har til eksempel afsat 0,5 mia. til ældreområdet, og jeg vil da
> i hvert fald ikke forvente, at DF er parate til at acceptere nedskæringer
> på ældreområdet på den baggrund....!
>
> Der er også afsat flere midler til sundhedssektoren.

de midler er afsat i finansloven 2002, så det har regeringen forhåbentligt
med i deres beregninger.....
men de kan jo bare spare noget på overførselsindkomsterne, der er jo også
rigeligt at tage af......

---

"Jonas Dan Petersen" <jonasdp@REMOVEimage.dk> wrote in message
news:ad2vh1$flb$1@sunsite.dk...
> > Ja, hvis man er villig til det, men i virkelighedens verden er det jo
ikke
> > sådan, at man bare lige kan sige, at det samlede skattetryk er et
> vigtigere
> > mål end sundhed, ældreforsorg, skoler osv. I hvert fald er der ingen
> > politiske partier, der vil turde melde det ud, og det er jo i sig selv
> > grund nummer 1 til at give vismændene medhold i, at det er optimistisk
at
> > tro, man kan styre konjunkturerne alene vha. udgiftssiden.
>
> hvis jeg ikke tager meget fejl, udtalte finansministeren idag, at de blot
> kan øge den obligatoriske opsparing periodisk - så konjunkturstabilisering
> er altså ikke noget problem......

Hvad er det for opsparinger, du her tænker på? ATP og SP?

Uanset at du har ret i, at man kan foretage indgrebet på andre måder end
vha. staten, så synes jeg dog stadig, vismændene har en pointe, når de
fastslår, at regeringen indskrænker sit udvalg af styringsredskaber ift.
konjunkturpolitikken med skattestoppet. Og netop det, at man ikke længere
har det samme sæt af redskaber til sin rådighed, kan jo være det, der i
sidste ende fremtvinger et uheldigt indgreb vha. andre instrumenter, som i
sidste ende skader dansk politik endnu mere.

Endvidere mener jeg som det nok væsentligste, at vismændene i særdeleshed
har ret i, at skattestoppet jo samtidig blokerer for en række
omstruktreringer i skattesystemet, som efterhånden synes meget nødvendige.
Her tænker jeg særligt på en flytning af beskatningen fra mobile aktiver til
immobile aktiver, hvilket især vil sige lavere kapitalafkastbeskatning og
højere ejendomsskatter.

> udgiftspresset pga flere ældre er da også forudset, og er vel indarbejdet
i
> regeringens økonomiske planlægning og fremskrivninger.... spørgsmålet er
jo
> så om man tror på deres beregninger og mål vedr. f.eks. vækst i
> arbejdsstyrke og bnp, og om de kan kontrollere kommunerne udgifter.....

Hvis det stigende antal ældre er indarbejdet, vil jeg gerne vide, hvad det
er, man har tænkt sig at skære ned på. Indtil videre er det jo reelt
peanuts, man har sparet, når man sammenligner med forskellige beregninger
over, hvor meget skatterne skal stige, for at bevare serviceniveauet uændret
om 10-20 år.

Som vi dog nok kan blive enige om, er jeg klart af den opfattelse, at der
savnes prioriteringer i den offentliger sektor, og jeg er enig med eks.
Finansrådet, når de påpeger, at skattestoppet kan være med til at
gennemtvinge disse priotiteringer.

Jeg er så bare stadig bekymret for, om regeringen reelt vil kunne gennemføre
en sådan politik. Og særligt da, fordi man har Dansk Folkeparti med på
baksmækken.

---

Man kan vel egentlig også spørge om ikke det på et tidspunkt er nødvendigt
at slå bremsen i mht. skattetrykket? Man kan jo ikke bare lade det stige i
al uendelighed, bare fordi man gerne vil have flere penge at dele ud af. Før
eller siden bør der måske være en politiker med nosser, der tør sige nej til
fortsat at lade pengene flyde ud af statskassen.

F.eks. er øget bevillinger til sundhedsvæsenet ikke ensbetydende med bedre
sundhedsvæsen. Måske er det måden pengene bruges på, når de er ude af
statskassen, der er problemet.

Bare en lille tanke

---

Finn D Jørgensen <fnif@yahoo.com> skrev i artiklen
<IFaJ8.29043$4f4.1068015@news000.worldonline.dk>...
> Man kan vel egentlig også spørge om ikke det på et tidspunkt er
nødvendigt
> at slå bremsen i mht. skattetrykket?

Det er det sikkert, men min pointe er jo slet og ret, at det er et valg
mellem flere onder, og at man må prioritere klart og tydeligt. Et
skattestop SKAL koste noget et eller andet sted. Spørgsmålet er bare, hvad
det er, man vil skære i.

> Man kan jo ikke bare lade det stige i
> al uendelighed, bare fordi man gerne vil have flere penge at dele ud af.

Det, der er argumentet imod skattestoppet fra vismændenes side, er ikke, at
det offentlige har brug for et større provenu, men derimod, at man (1)
afgiver en styringsmekanisme, som man kan få svært ved at undvære og (2),
at man vil sfskære sig fra muligheden for at foretage nogle i øvrigt
hensigtsmæssige omlægninger i skattesystemet.

> Før
> eller siden bør der måske være en politiker med nosser, der tør sige nej
til
> fortsat at lade pengene flyde ud af statskassen.

Det tror jeg, der er mange politikere, der tør. Det, jeg derimod savner, er
en politiker, der tør foretage en politisk prioritering mellem
velfærdsområderne.

---

> Hvad er det for opsparinger, du her tænker på? ATP og SP?

SP, som jo også skal være personlig opsparing nu, sikkert derfor det ikke
betragtes som brud på skattestoppet...

> Uanset at du har ret i, at man kan foretage indgrebet på andre måder end
> vha. staten,

det ER altså staten der opkræver SP.......

> så synes jeg dog stadig, vismændene har en pointe, når de
> fastslår, at regeringen indskrænker sit udvalg af styringsredskaber ift.
> konjunkturpolitikken med skattestoppet. Og netop det, at man ikke længere
> har det samme sæt af redskaber til sin rådighed, kan jo være det, der i
> sidste ende fremtvinger et uheldigt indgreb vha. andre instrumenter, som i
> sidste ende skader dansk politik endnu mere.

hvad skulle der være i vejen med at bruge obligatorisk opsparing til
stabiliseringspolitik !? den udfører da sit formål ret præcist...... (med
mindre folk bare sænker deres frivillige opsparing tilsvarende, men det er
der selvfølgelig ikke empirisk grundlag for at mene, jvf.
likviditetsbegrænsninger mv.)


> Endvidere mener jeg som det nok væsentligste, at vismændene i særdeleshed
> har ret i, at skattestoppet jo samtidig blokerer for en række
> omstruktreringer i skattesystemet, som efterhånden synes meget nødvendige.
> Her tænker jeg særligt på en flytning af beskatningen fra mobile aktiver
til
> immobile aktiver, hvilket især vil sige lavere kapitalafkastbeskatning og
> højere ejendomsskatter.

skattestoppet blokerer da ikke for omstruktureringer - det "forbyder" jo
ikke at sænke diverse skatter, og når man gør det omstrukturerer man så helt
automatisk skattesystemet idet andre satser holdes fast.......
(og nu tror jeg heller ikke folk vil finde sig i højere
ejendomsværdi-beskatning- man skal jo også huske at huspriserne følger
konjunkturene ret stærkt, så det kan give folk rimelig store problemer at
skulle styre sin privat-økonomi ved for høj ejendomsværdi-beskatning.......)


> Som vi dog nok kan blive enige om, er jeg klart af den opfattelse, at der
> savnes prioriteringer i den offentliger sektor, og jeg er enig med eks.
> Finansrådet, når de påpeger, at skattestoppet kan være med til at
> gennemtvinge disse priotiteringer.

ja, det er jo netop det jeg også argumenterer for - regeringen har pålagt
sig en begrænsning (skattestoppet), som så vil tvinge dem til disse
nødvendige prioriteringer... jeg vil nærmest betragte det som en form for
second best løsning, idet politikere åbenbart har meget svært ved at modstå
populisme - altså man kan ikke bare forvente, at en regering vil være i
stand til at prioritere de offentlige udgifter af sig selv og indføre et
eller andet teoretisk optimalt skattesystem - det politiske system har
(ligesom markedet) også "markedsfejl"......


> Jeg er så bare stadig bekymret for, om regeringen reelt vil kunne
gennemføre
> en sådan politik. Og særligt da, fordi man har Dansk Folkeparti med på
> baksmækken.

jeg tvivler på, at de er ligeså elendige, som den socialistiske regering
var, til at prioritere de offentlige udgifter..... socialisterne kunne jo
langt fra holde deres egne planer for udviklingen i de offentlige udgifter
(selvom disse indebar positiv vækst...), det tyder ikke ligefrem på de store
evner inden for prioritering....... men de havde jo også enhedslisten med på
bagsmækken.......

---

"Jonas Dan Petersen" <jonasdp@REMOVEimage.dk> wrote in message
news:ad830h$ktp$1@sunsite.dk...
> > Hvad er det for opsparinger, du her tænker på? ATP og SP?
>
> SP, som jo også skal være personlig opsparing nu, sikkert derfor det ikke
> betragtes som brud på skattestoppet...

Og det er jo lidt af et problem for en regering, der har lovet skattestop,
og som desuden har lovet, at den ikke blot vil omlægge skatter fra et område
til et andet. Spørgsmålet er så bare, om det er et stort nok problem til, at
regeringen vil undlade at gribe ind via tvungen opsparing.

> > Uanset at du har ret i, at man kan foretage indgrebet på andre måder end
> > vha. staten,
>
> det ER altså staten der opkræver SP.......

Ja, der skulle have stået _skatten_. Man kan vel ikke foretage indgrebet
uden om staten, idet det vel er regeringen, der skal beslutte, at der
overhovedet skal være et indgreb....

> hvad skulle der være i vejen med at bruge obligatorisk opsparing til
> stabiliseringspolitik !? den udfører da sit formål ret præcist...... (med
> mindre folk bare sænker deres frivillige opsparing tilsvarende, men det er
> der selvfølgelig ikke empirisk grundlag for at mene, jvf.
> likviditetsbegrænsninger mv.)

Det argument, vismændene fremfører, går på, at et indgreb, der indebærer
eksempelvis større tvungen opsparing, vil få andre konsekvenser end et
indgreb, der indebærer større skattreopkrævning. Hvad det kunne være, har
jeg ikke indsigt nok til at udtale mig om.

> > Endvidere mener jeg som det nok væsentligste, at vismændene i
særdeleshed
> > har ret i, at skattestoppet jo samtidig blokerer for en række
> > omstruktreringer i skattesystemet, som efterhånden synes meget
nødvendige.
> > Her tænker jeg særligt på en flytning af beskatningen fra mobile aktiver
> til
> > immobile aktiver, hvilket især vil sige lavere kapitalafkastbeskatning
og
> > højere ejendomsskatter.
>
> skattestoppet blokerer da ikke for omstruktureringer - det "forbyder" jo
> ikke at sænke diverse skatter, og når man gør det omstrukturerer man så
helt
> automatisk skattesystemet idet andre satser holdes fast.......

De omstruktureringer, der er tale om her, kræver ikke bare, at man _sænker_
bestemte skatter.

I øvrigt må man jo sige, at regeringen klart og tydeligt har tilkendegivet,
at den ikke finder det realistisk at sænke skattetrykket i løbet af denne
regeringsperiode, så den form for omstruktureringer, du taler om, kommer vi
i hvert fald ikke til at se.

> (og nu tror jeg heller ikke folk vil finde sig i højere
> ejendomsværdi-beskatning- man skal jo også huske at huspriserne følger
> konjunkturene ret stærkt, så det kan give folk rimelig store problemer at
> skulle styre sin privat-økonomi ved for høj
ejendomsværdi-beskatning.......)

Dette er meget rigtigt, men det synspunkt, vismændene selv har fremført
tidligere, er, at man bør omlægge fra personbeskatning til
ejendomsværdibeskatning. Ideen med det er vel først og fremmest at miniomere
de fordelingsmæssige konsekvenser.

> > Jeg er så bare stadig bekymret for, om regeringen reelt vil kunne
> gennemføre
> > en sådan politik. Og særligt da, fordi man har Dansk Folkeparti med på
> > baksmækken.
>
> jeg tvivler på, at de er ligeså elendige, som den socialistiske regering
> var, til at prioritere de offentlige udgifter..... socialisterne kunne jo
> langt fra holde deres egne planer for udviklingen i de offentlige udgifter
> (selvom disse indebar positiv vækst...), det tyder ikke ligefrem på de
store
> evner inden for prioritering....... men de havde jo også enhedslisten med
på
> bagsmækken.......

Men når alt kommer til alt, er det vel ret klart for de fleste, at DF er på
linie med Socialdemokratiet, når det handler om velfærden for de ældre osv.
For mig er det endog meget tydeligt, at DF ikke kommer til at stemme for en
finanslov, der betyder nedskæringer i sundhedssektoren eller ældreforsorgen.
Så er der pludselig ikke længere flertal. Spørgsmålet er så, om partiet tør
stemme for nedskæringer på børnepasning og undervisning.

---

Christian R. Larsen wrote:

> "Jonas Dan Petersen" :
>>
>> (og nu tror jeg heller ikke folk vil finde sig i højere
>> ejendomsværdi-beskatning- man skal jo også huske at huspriserne følger
>> konjunkturene ret stærkt, så det kan give folk rimelig store problemer at
>> skulle styre sin privat-økonomi ved for høj
> ejendomsværdi-beskatning.......)
>
> Dette er meget rigtigt, men det synspunkt, vismændene selv har fremført
> tidligere, er, at man bør omlægge fra personbeskatning til
> ejendomsværdibeskatning. Ideen med det er vel først og fremmest at
> miniomere de fordelingsmæssige konsekvenser.

Nej. Ejendomsværdibeskatningen erstattede som bekendt lejeværdien af egen
bolig, som ligeledes var en beskatning på afkastet af et bestemt
kapitalaktiv, nemlig boligen. Beskatningen af privatejede boligaktiver har
siden Ruder Konges tid været et godt stykke under beskatningen af alle
mulige andre aktiver, fx. indeståender, værdipapirer og pensionsopsparing.

Vismændenes pointe er at beskatningen af alle kapitalaktiver bør være ens
for at undgå forvridning (evt. kan immobile aktiver beskattes hårdere =
ejendomsværdibeskatningen skal endnu længere op!).

Hvis det ikke var for skattestoppet (og vælgernes almindelige afsky for
mindre forvridende skatter) er ejendomsværdibeskatningen og andre
boligrelaterede skatteordninger nysselige konjunkturpolitiske instrumenter
fordi de virker særdeles hurtigt gennem kontantprisen på boliger. Se bare
på Pinsepakken og Skattereformen 87 (hvor rentefradragsretten fik en tand
for meget nedaf).

Ud over det må man nok regne med at øget (privat)boligbeskatning bør ske
gradvist og forudannonceret, og sættes sammen med en deregulering
af leje- og andelsboligmarkedet, idet man herved ville kunne dæmpe
konsekvenserne for boligtagerne.


--
Venlige hilsner Mikkel

---

> Ja, der skulle have stået _skatten_. Man kan vel ikke foretage indgrebet
> uden om staten, idet det vel er regeringen, der skal beslutte, at der
> overhovedet skal være et indgreb....

hehe, jeg undrede mig også lidt over det ;)


> Det argument, vismændene fremfører, går på, at et indgreb, der indebærer
> eksempelvis større tvungen opsparing, vil få andre konsekvenser end et
> indgreb, der indebærer større skattreopkrævning. Hvad det kunne være, har
> jeg ikke indsigt nok til at udtale mig om.

jeg kan ikke lige se hvad det skulle være..... så vidt jeg har forstået er
vismændene også kun kommet med et par vage formuleringer omkring
skattestoppet, så det er altså begrænset hvor meget man kan bruge deres
udtalelser til......


> De omstruktureringer, der er tale om her, kræver ikke bare, at man
_sænker_
> bestemte skatter.

tjoo, hvis man sænker det offentlige udgiftsniveau tilsvarende...

> I øvrigt må man jo sige, at regeringen klart og tydeligt har
tilkendegivet,
> at den ikke finder det realistisk at sænke skattetrykket i løbet af denne
> regeringsperiode, så den form for omstruktureringer, du taler om, kommer
vi
> i hvert fald ikke til at se.

det tror jeg altså ikke regeringen har sagt, for skattetrykket må da blive
sænket - skattestoppet holder jo nogen nominelle satser fast.... faktisk er
der jo omstruktureringer indbygget i skattestoppet, idet procentuelle satser
holdes fast, hvorimod diverse beløbsmæssige afgifter holdes nominelt fast,
således at de udhules af inflationen, og derved sker der så
omstruktureringer væk fra sådanne afgifter mv...
spørgsmålet er så bare om det netop ikke er den forkerte omstrukturering,
idet en lavere marginalskat på salg af arbejdskraft er mere nødvendig for
den danske økonomi pt....


> Dette er meget rigtigt, men det synspunkt, vismændene selv har fremført
> tidligere, er, at man bør omlægge fra personbeskatning til
> ejendomsværdibeskatning. Ideen med det er vel først og fremmest at
miniomere
> de fordelingsmæssige konsekvenser.

dette har mikkel vist svaret ret fyldestgørende på, også ang spørgsmålet om
forud-annoncering af stigninger i ejendomsværdi-beskatningen, idet folk
planlægger rimelig langt frem i tiden, når de køber bolig... det kan godt
være det er effektivt at øge denne beskatning under overophedning, men det
er jo selvfølgelig fordi det rammer hårdt ind i folks privat-økonomiske
planlægning.....
og så burde det jo faktisk være en beskatning af værdi-stigningen i
ejendomsværdien - ligesom vi heller ikke beskattes for hvad der står på
vores opsparing, men af forrentningen af denne opsparing...


> Men når alt kommer til alt, er det vel ret klart for de fleste, at DF er
på
> linie med Socialdemokratiet, når det handler om velfærden for de ældre
osv.
> For mig er det endog meget tydeligt, at DF ikke kommer til at stemme for
en
> finanslov, der betyder nedskæringer i sundhedssektoren eller
ældreforsorgen.
> Så er der pludselig ikke længere flertal. Spørgsmålet er så, om partiet
tør
> stemme for nedskæringer på børnepasning og undervisning.

man kan ihvertfald sige at DF får store problemer ved ikke at optræde som
socialdemokratiet på velfærdsområdet - når de nu har ført sig frem som det
"indvandre-fjendske socialdemokrati" ;)
men samtidig vil jeg også påstå at DF ikke er helt på linie med
socialdemokratiet - måske kunne de gå ind for sænkninger i niveauet for /
stigningstakten i overførselsindkomster (ok, dog ikke folkepensionen
ihvertfald....), men jeg kender faktisk ikke deres politik på dette område -
men hvis de ønsker en lavere beskatning, må de vel gå ind for besparelser et
eller andet sted - ok de forestiller sig nok at de kan spare så meget på at
smide indvandrene ud mv, at de kan øge de offentlige udgifter og sænke
beskatningen markant ;)

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:2V8J8.12526$N46.487498@news010.worldonline.dk...
> Uanset at du har ret i, at man kan foretage indgrebet på andre måder end
> vha. staten, så synes jeg dog stadig, vismændene har en pointe, når de
> fastslår, at regeringen indskrænker sit udvalg af styringsredskaber ift.
> konjunkturpolitikken med skattestoppet. Og netop det, at man ikke længere
> har det samme sæt af redskaber til sin rådighed, kan jo være det, der i
> sidste ende fremtvinger et uheldigt indgreb vha. andre instrumenter, som i
> sidste ende skader dansk politik endnu mere.

Det er noget vrøvl, jeg har fået skrevet her. Der skulle have stået:

Uanset at du har ret i, at man kan foretage indgrebet på andre måder end
vha. SKATTEN, så synes jeg dog stadig, vismændene har en pointe, når de
fastslår, at regeringen indskrænker sit udvalg af styringsredskaber ift.
konjunkturpolitikken med skattestoppet. Og netop det, at man ikke længere
har det samme sæt af redskaber til sin rådighed, kan jo være det, der i
sidste ende fremtvinger et uheldigt indgreb vha. andre instrumenter, som i
sidste ende skader dansk ØKONOMI endnu mere.

Sorry.

---

Charlotte Wilhelmsen wrote:
>
> Jeg har læst i avisen, at vismændende i deres rapport, beklager
> regeringens skattestop, fordi de er bange for, at hvis økonomien
> skulle gå hen og foretage et kraftigt opsving, så kan regeringen ikke
> stramme finanserne med skatter og må istedet foretage offentlige
> besparelser. Nu har jeg desværre let til forvirring på det punkt, så
> jeg kan ikke lige gennemskue, hvad det er der er tale om.

Det undrer mig lidt, at ingen har været inde på, hvor hurtigt et
indgreb kan få virkning.
Det er især i den nævnte situation væsentlig, og her er skatteskruen
suverænt det hurtigst virkende instrument, besparelser vil normalt
være mindst et halvt år om at få en mærkbar virkning.

Men den psykologiske effekt af at vedtage længerevarende stramninger
kan naturligvis få virkning med det samme.

--
Med venlig hilsen Erik G. Christensen
Rådgiver for flere danske svinebønder.

---

> Det undrer mig lidt, at ingen har været inde på, hvor hurtigt et
> indgreb kan få virkning.
> Det er især i den nævnte situation væsentlig, og her er skatteskruen
> suverænt det hurtigst virkende instrument, besparelser vil normalt
> være mindst et halvt år om at få en mærkbar virkning.

hvorfor skulle det virke hurtigere end fx sænke overførselsindkomster ? (man
plejer vel heller ikke at ændre skattesatser i større omfang inde i et
skatteår........ ?!)
og det er vel ret forskelligt afhængig af hvilke offentlige udgifter, der
ændres ved... om det er offentligt varekøb, køb af arbejdskraft eller
overførselsindkomster (og hvor hurtigt regeringen "tør" gennemføre
besparelserne.....)

(men i den aktuelle situation er ovenstående selvfølgelig helt irrelevant,
når regeringen blot kan øge den obligatoriske opsparing (SP))