fra kirkeleksikon :
http://www.folkekirken.dk/leksikon.htm
Treenighedstroen er troen på, at Gud er den ene, som vi kender som Fader,
Søn og Helligånd. Den findes ikke udformet i Det nye Testamente, men dér
findes grundlaget, fx i dåbsbefalingen om at døbe i Faderens og Sønnens og
Helligåndens navn (Matt. 28,19) eller i Johannes-evangeliets første kapitel.
Dogmet om treenigheden er endeligt udformet i det fjerde århundrede og
siger, at Gud er et væsen men tre personer. Den udtrykker sig i en
sprogbrug, som stammer fra den græske begrebsverden, men har til formål at
fastholde kristendommens egenart i forhold til den græske hedenske og
filosofiske opfattelse. Kristendommen dyrker ikke flere guder, som i den
græske religion. Gud er heller ikke et abstrakt væsen, højt ophøjet over og
uberørt af verden og mennesker.
Gud er den højt ophøjede, som ville fællesskab med mennesker.
Treenighedstroen er troen på, at det er Gud selv, der åbenbarede sig i
mennesket Jesus Kristus.
I nutidens religiøse verdensbillede kan vi sige, at treenighedsdogmet er
det, som adskiller kristendommen fra både polyteismen (troen på flere
guder), som den findes i fx hinduismen og fra troen på Gud som den højt
ophøjede, der kun tager kontakt til mennesker gennem sit ord (fx i Koranen i
Islam).
Treenighedsdogmet fastholder, at den ophøjede Gud også er den medlidende,
den som deler liv og død med os i Jesus Kristus.
venligst
--
Morten B. Boesgaard