|
|
 | død buddhistmunk vender tilbage.
Fra : P.N. |
Dato : 19-05-02 08:54 |
|
Jeg fandt dette indlæg i pinsemissionens webblad udfordringen.dk, om munken
der døde og vendte tilbage efter at have været død i 3 dage, her fortæller
han om at alle de der ikke troede på jesus, lever i en slags evig KZ lejr,
fyldt med evig pine og smerte, læs den og kom så ikke og sig i ikke er
blevet advaret.  .
P.N.
TILBAGE FRA DE DØDE
Det usædvanlige vidnesbyrd fra en buddhist munk i Myanmar (Burma), der kom
tilbage til livet som en forandret mand!
Indledning
Følgende er ganske enkelt en oversættelse af et båndet vidnesbyrd fra en
mand med en historie, som ændrede hans liv. Det er ikke et interview eller
en biografi, men simpelt hen ordene fra manden selv. Forskellige mennesker
reagerer på forskellige måder, når de hører denne historie. Nogle bliver
inspireret, nogle skeptiske, nogle få vil håne og spotte, medens andre endda
er blevet fyldt med raseri og vrede, overbeviste om, at disse ord er en gal
mands fantasterier eller et detaljeret bedrag. Nogle kristne har gjort
indvendinger mod historien simpelt hen, fordi de yderliggående og mirakuløse
begivenheder beskrevet heri ikke passer til deres forsagte billede af en
Almægtig Gud.
Vi blev første gang gjort opmærksom på denne historie fra flere burmesiske
kirkeledere, som delte den med os. Disse ledere havde undersøgt historien og
ikke fundet noget, der antydede, at det var et svindelnummer. Det var med
dette i tankerne, at vi besluttede at træde frem og bringe historien. Vi gør
det ikke for økonomisk vinding eller for at reklamere for os selv. Vi ønsker
bare at lade historien tale for sig selv og invitere troende kristne til at
dømme den ifølge den hellige skrift. Hvis Gud ønsker, at noget af dette er
til hans ære eller til opmuntring for hans folk, så er det vor bøn, at hans
Ånd vil arbejde i læsernes hjerter på disse måder.
Nogle mennesker har fortalt os, at de tror at munken i denne historie aldrig
rigtigt døde, men at han kun gled ind i bevidstløshed, og at de ting, han så
og hørte var feberhallucinationer. Lige meget hvad du tror, er der det
simple faktum tilbage, at begivenhederne i denne historie forvandlede denne
mand så radikalt, at hans liv tog en 180 graders vending efter
begivenhederne beskrevet herunder. Han har frygtløst og frimodigt fortalt
sin historie med store personlige omkostninger, blandt andet fængsling. Han
er blevet hånet af sine slægtninge, venner og kolleger og modtaget
dødstrusler, fordi han ikke ville gå på kompromis i sit budskab. Hvad
motiverede denne mand til at være villig til at risikere alt? Hvad enten vi
tror ham eller ej, er hans historie bestemt værd at lytte til og overveje. I
det kyniske Vesten kræver mange mennesker hårde beviser for sådanne ting,
beviser som kunne holde i en retssal. Kan vi fuldstændig garantere ud over
al tvivl, at alle disse ting skete? Nej, vi kan ikke. Men vi føler, at det
er værd at gentage denne mands historie med hans egne ord således, at
læserne selv kan dømme.
Mine tidlige år
Goddag! Mit navn er Athet Pyan Shinthaw Paulu. Jeg kommer fra landet
Myanmar. Jeg vil gerne dele mit vidnesbyrd med dig om, hvad der skete for
mig, men først vil jeg give en kort baggrundsinformation om min opvækst.
Jeg blev født i 1958 i byen Bogale, i Irrawaddy Delta området det sydlige
Myanmar (tidligere Burma). Mine forældre, som var hengivne buddhister
ligesom de fleste i Myanmar, kaldte mig Thitpin (som betyder "træ" på
engelsk). Vores liv var meget enkelt, hvor jeg voksede op. I en alder af 13
år gik jeg ud af skolen og begyndte at arbejde på en fiskerbåd. Vi fangede
fisk og nogle gange også rejer i de talrige floder og vandløb i Irrawaddy
området. Som 16-årig blev jeg leder på båden. På dette tidspunkt boede jeg
på den nordlige del af øen Mainmahlagyon, (Mainmahlagyon betyder "Den Smukke
Kvinde's Ø" på engelsk), lige nord for Bogale, hvor jeg blev født. Dette
sted ligger ca. 160 km sydvest for Yangon (Rangoon), vort lands hovedstad.
En dag, da jeg var 17 år, fangede vi en stor mængde fisk i vore net. En stor
krokodille blev tiltrukket på grund af de mange fisk. Den fulgte efter vor
båd og prøvede at angribe os. Vi var rædselsslagne og roede som vanvittige
ind mod flodbredden, så hurtigt vi kunne. Krokodillen fulgte efter os og
knuste vores båd med halen. Selvom ingen døde i dette tilfælde, fik angrebet
stor indflydelse på mit liv. Jeg ønskede ikke mere at fiske. Vores lille båd
sank på grund af krokodilleangrebet. Den nat måtte vi tage hjem til vores
landsby med en passagerbåd.
Ikke længe efter blev min far forflyttet af sin arbejdsgiver til Yangon City
(tidligere stavet Rangoon). Som 18-årig blev jeg sendt til et buddhistisk
kloster for at gå i lære som munk. De fleste forældre i Myanmar forsøger at
sende deres søn i buddhistisk kloster, i det mindste for en tid, idet det
bliver betragtet som en stor ære at have en søn, som tjener på denne måde.
Vi har fulgt denne skik i mange hundrede år.
Buddha's Nidkære Discipel
Da jeg var 19 år og 3 måneder (i 1977), blev jeg normal munk. Klosterets
seniormunk gav mig et nyt buddhistisk navn, hvilket er skik i vort land. Jeg
blev nu kaldet U Nata Pannita Ashinthuriya. Når vi bliver munke, benytter vi
ikke længere det navn, vi fik ved fødslen af vore forældre. Navnet på det
kloster, hvor jeg boede, er Mandalay Kyaikasan Kyaing. Seniormunkens navn
var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (U Zadila er hans titel). På den tid var
han den mest berømte buddhist munk i hele Myanmar. Alle vidste, hvem han
var. Han var højt æret af folk og respekteret som en stor lærer. Jeg siger,
han "var", fordi han pludselig døde i 1983, da han var impliceret i en
skæbnesvanger bilulykke. Hans død chokerede alle. På det tidspunkt havde jeg
været munk i seks år.
Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne at blive den bedste munk og at følge alle
buddhistiske forskrifter. På et vist tidspunkt flyttede jeg til en
kirkegård, hvor jeg boede og mediterede uafbrudt. Nogle munke, som virkelig
ønsker at kende sandheden om Buddha, gør lignende ting. Nogle bevæger sig
dybt ind i skovene, hvor de lever et liv i selvfornægtelse og fattigdom. Jeg
søgte at fornægte mine selviske tanker og ønsker om at undgå sygdom og
lidelse, og at bryde denne verdens cyklus. Jeg var ikke bange for spøgelser
på kirkegården. Jeg forsøgte at opnå en sådan indre fred og selverkendelse,
at selv når en myg landede på min arm, ville jeg lade den stikke mig i
stedet for at børste den væk.
I årevis stræbte jeg efter at blive den bedste munk og ikke at gøre noget
levende væsen fortræd. Jeg studerede den hellige buddhistiske lære, således
som alle mine forfædre havde gjort før mig.
Mit liv fortsatte som munk, indtil jeg blev meget, meget syg. Jeg var i
Mandalay dengang og var nødt til at komme på hospitalet for at blive
behandlet. Lægerne tog nogle prøver og fortalte mig, at jeg havde både Gul
Feber og malaria på samme tid! Efter cirka en måned på hospitalet fik jeg
det værre. Lægerne sagde til mig, at jeg ikke havde nogen chancer for at
blive helbredt og udskrev mig, så jeg kunne forberede mig på at dø.
Dette er en kort beskrivelse af min fortid. Jeg vil nu gerne fortælle dig om
nogle af de bemærkelsesværdige ting, som skete herefter.
En vision som ændrede mit liv for altid
Efter at jeg blev udskrevet fra hospitalet, tog jeg tilbage til klosteret,
hvor andre munke passede mig. Jeg blev svagere og svagere og gled ind i
bevidstløsheden. Senere fik jeg at vide, at jeg faktisk var død i tre dage.
Min krop gik i forrådnelse og stank af død, og mit hjerte ophørte med at
slå. Mit legeme blev forberedt til ligbrændingen og gennemgik de
traditionelle buddhistiske renselsesceremonier.
Skønt jeg visnede væk i min krop, husker jeg, at min sjæl og ånd var helt
årvågen. Jeg befandt mig i et meget, meget voldsomt uvejr. En mægtig vind
lagde hele landskabet fladt, indtil ingen træer eller noget andet stod op. -
Kun en flad slette. Jeg vandrede meget hurtigt over denne slette i nogen
tid. Der var ingen andre mennesker nogen steder. Jeg var helt alene. Efter
et stykke tid krydsede jeg en flod. På den anden side af floden så jeg en
frygtelig, frygtelig sø af ild. I buddhismen har vi ikke noget begreb
ligesom dette sted. Først var jeg forvirret og vidste ikke, at det var
Helvede, indtil jeg så Yama, kongen over Helvede (Yama er det navn, som
tilskrives Helvedes Konge i talrige kulturer ud over hele Asien). Hans
ansigt lignede en løves, hans krop var som en løve, men hans ben var som en
"naga" (en slangeånd). Han havde et antal horn på hovedet. Han så meget vild
ud og jeg var overordentlig bange. Rystende spurgte jeg ham om hans navn.
Han svarede, "jeg er kongen over Helvede, Ødelæggeren."
Den frygtelige, frygtelige Sø af Ild
Helvedes konge befalede mig at kigge ind i ildsøen. Jeg kiggede og så de
safran-farvede kutter, som buddhistiske munke bærer i Myanmar. Jeg så
nærmere efter og så en mands kronragede hoved. Da jeg kiggede på mandens
ansigt, så jeg, at det var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (den berømte munk,
som var død i en bilulykke i 1983). Jeg spurgte Helvedes konge, hvorfor min
tidligere leder var indespærret i denne sø af pinsler. Jeg sagde, "Hvorfor
er han i denne ildsø? Han var en meget god lærer. Han havde endda et
undervisningsbånd med titlen - Er Du en Mand eller en Hund? - som havde
hjulpet tusindvis af mennesker til at forstå, at deres værd som menneske er
langt større end dyrenes." Helvedes konge svarede, "Ja, han var en god
lærer, men han troede ikke på Jesus Kristus. Det er derfor, at han er i
Helvede".
Jeg blev befalet at kigge på en anden person, som var i ilden. Jeg så en
mand med meget langt hår, viklet rundt på den venstre side af hovedet. Han
bar ligeledes en kutte. Jeg spurgte Helvedes konge, "Hvem er denne mand?"
Han svarede, "Dette er ham, du tilbeder: Gautama (Buddha)."
Jeg blev meget foruroliget over at se Gautama i Helvede. Jeg protesterede,
"Gautama havde en god morallære og en god, dydig karakter, hvorfor lider han
i denne sø af ild?" Helvedes konge svarede mig, "Det har ingen betydning,
hvor god han var. Han er i dette sted, fordi han ikke troede på Den Evige
Gud."
Jeg så nu en anden mand, som så ud som om han bar en soldateruniform. Han
havde et stort sår i brystet. Jeg spurgte, "Hvem er denne mand?" Helvedes
konge sagde, "Dette er Aung San, Myanmar's revolutionære leder." Jeg fik
fortalt, "Aung San er her, fordi han forfulgte og dræbte kristne, men mest
fordi han ikke troede på Jesus Kristus." I Myanmar siger folk, "Soldater dør
aldrig, de lever videre." Jeg fik fortalt, at Helvedes legioner siger,
"Soldater dør aldrig, men de bliver i Helvede for altid."
Jeg kiggede og så en anden mand i søen af ild. Han var en meget høj mand og
han var klædt i militær harnisk. Han holdt også et sværd og et skjold. Denne
mand havde et sår i panden. Denne mand var højere end noget menneske, jeg
nogen sinde har set. Han var seks gange længden imellem en mands albue og
fingerspidser, når han strækker armen helt ud, plus afstanden imellem en
mands fingre, når han spreder dem helt ud. Helvedes konge sagde, "Denne
mands navn er Goliath. Han er i Helvede, fordi han bespottede Den Evige Gud
og hans tjener David." Jeg blev forvirret, fordi jeg hverken vidste, hvem
Goliath eller David var. Helvedes konge sagde, "Goliath er omtalt i den
kristne Bibel. Du kender ham ikke nu, men når du bliver kristen, vil du
vide, hvem han er."
Jeg blev så ført til et sted (ikke i Ildsøen), hvor jeg så både rige og
fattige, som forberedte sig på at spise deres aftenmåltider. Jeg spurgte,
"Hvem lavede maden til disse mennesker?" Helvedes konge svarede, "De fattige
må lave deres egen mad, men de rige har andre til at lave maden for dem." Da
maden var blevet tilberedt for de rige, satte de sig ned for at spise. Lige
så snart de begyndte, viste der sig en tyk røg. De rige mennesker spiste så
hurtigt de kunne for at lette deres samvittighed. De kæmpede for at få
vejret på grund af røgen. De var nødt til at spise hurtigt, fordi de var
bange for at miste deres penge. Deres penge er deres gud.
Så kom en anden konge i Helvede hen til mig. Jeg så også et væsen, hvis job
det er at fyre op i bålet under søen af ild for at holde den varm. Dette
væsen spurgte mig, "Skal du også ned i ildsøen?" Jeg svarede, "Nej! Jeg er
her kun for at observere!" Udseendet af dette væsen, som fyrede op i ilden,
var meget rædselsvækkende. Han havde ti horn på hovedet og et spyd i hånden,
som havde syv skarpe klinger for enden. Væsenet sagde til mig, "Du har ret.
Du kom her kun for at iagttage. Jeg kan ikke finde dit navn her." Han sagde,
"Du skal gå tilbage af samme vej, du kom." Han pegede ud mod den øde slette,
som jeg først havde vandret på, før jeg kom til søen af ild.
Beslutningens Vej
Jeg gik i så lang tid at jeg blødte. Jeg var varm og havde store smerter.
Endelige, efter at have gået i omkring tre timer, kom jeg til en bred vej.
Jeg gik ad denne vej i et stykke tid, indtil jeg kom til en skillevej. Den
ene vej til venstre var bred. En mindre vej gik til højre. Der var et
vejskilt ved skillevejen, hvor der stod, at vejen til venstre var for dem,
som ikke troede på Herren Jesus Kristus. Den mindre vej til højre var for
dem, der tror på Jesus.
Jeg var interesseret i at se, hvor den brede vej førte hen, så jeg begyndte
at gå ud ad den. Cirka 100 meter foran mig gik to mænd. Jeg prøvede at
indhente dem for at slå følge med dem, men uanset hvor meget jeg prøvede,
kunne jeg ikke indhente dem, så jeg vendte om og gik tilbage til
skillevejen. Jeg fortsatte med at betragte disse to mænd, mens de gik ud ad
vejen bort fra mig. Da de nåede enden af vejen, blev de pludselig
gennemboret. De skreg op i stor smerte! Jeg skreg også, da jeg så, hvad der
skete med dem! Det gik op for mig, at der lurede store farer for enden af
den brede vej for dem, som gik ad den.
At kigge ind i Himmeriget
Jeg begyndte at gå ned ad de troendes vej i stedet. Efter at have vandret i
omkring en time blev vejbelægningen til det rene guld. Det var så rent, at
når jeg så ned, kunne jeg se mit eget spejlbillede helt klart. Så så jeg en
mand stå foran mig. Han bar en hvid kåbe. Jeg kunne også høre smuk sang. Åh,
den var så smuk og ren! Det var langt bedre og mere meningsfyldt end den
tilbedelse, vi har i kirker her nede på jorden. Manden i den hvide kåbe bad
mig om at gå med ham. Jeg spurgte ham, "Hvad hedder du?" men han svarede
ikke. Efter at jeg havde spurgt om hans navn seks gange, svarede manden,
"Jeg er han, som har nøglen til Himmeriget. Himmeriget er et meget, meget
smukt sted. Du kan ikke komme derind nu, men hvis du følger Jesus Kristus,
kan du komme ind, når dit liv er slut på jorden." Mandens navn var Peter.
Peter bad mig så om at sætte mig ned og han viste mig et sted i nordlig
retning. Peter sagde, "Se mod nord og se Gud skabe manden." Jeg så Den Evige
Gud på afstand. Gud talte med en engel, "Lad os skabe en mand." Englen
tryglede Gud og sagde, "Skab ikke manden. Han vil gøre uret og volde dig
sorg." (Ordret på burmesisk: "Han vil få dig til at tabe ansigt"). Men Gud
skabte alligevel manden. Gud blæste på manden og manden blev levende. Han
gav ham navnet "Adam". (Bemærk: Buddhister tror ikke på skabelsen af verden
eller af manden, så denne oplevelse gjorde et stærkt indtryk på munken).
Sendt tilbage med et nyt navn
Så sagde Peter, "Rejs dig nu op og tag tilbage, hvor du kom fra. Tal til de
mennesker, som tilbeder Buddha og som dyrker afguder. Fortæl dem, at de skal
komme i Helvede, hvis de ikke omvender sig. De, som bygger templer og
afgudsbilleder kommer også i Helvede. De, som giver offergaver til munkene
for selv at få fortjeneste, vil komme i Helvede. Alle de, som beder til
munkene og kalder dem "Pra" (en respektfuld titel for munke) vil komme i
Helvede. De, som besynger og vil "give deres liv" for afguder, kommer i
Helvede. Alle de, som ikke tror på Jesus Kristus, vil komme i Helvede."
Peter befalede mig at tage tilbage til jorden og vidne om de ting, jeg havde
set. Han sagde ligeledes, "Du skal tale i dit nye navn. Fra nu af skal du
kaldes Athet Pyan Shinthaw Paulu ("Paul som Kom Tilbage til Livet.").
Jeg ønskede ikke at gå tilbage. Jeg ønskede at komme ind i Himmeriget. Engle
åbnede en bog. Først kiggede de efter mit barnenavn (Thitpin) i bogen, men
de kunne ikke finde det. Så kiggede de efter det navn, som jeg havde fået,
da jeg gik ind i den buddhistiske munkestand (U Nata Pannita Ashinthuriya),
men det var heller ikke skrevet ind i bogen. Så sagde Peter, "Dit navn er
ikke skrevet her. Du skal vende hjem og vidne om Jesus til det buddhistiske
folk."
Jeg vandrede tilbage ad den gyldne vej. Igen hørte jeg smuk sang af en
slags, som jeg aldrig før eller siden har hørt. Peter vandrede sammen med
mig indtil det tidspunkt, hvor jeg vendte tilbage til jorden. Han viste mig
en stige, som rakte ned fra Himmeriget til himlen. Stigen nåede ikke ned til
jorden, men stoppede midt i luften. På stigen så jeg mange engle, hvor nogle
var på vej op mod Himmeriget og andre var på vej ned. De havde meget travlt.
Jeg spurgte Peter, "Hvem er de?" Peter svarede, "De er Guds budbringere. De
meddeler til Himmeriget navnene på alle dem, som tror på Jesus Kristus og
navnene på dem, som ikke tror." Så sagde Peter til mig, at det nu var tid at
vende tilbage.
Det er et spøgelse!
Det næste jeg kan huske, er lyden af gråd. Jeg hørte min egen mor græde,
"Min søn, hvorfor forlod du os nu?" Jeg hørte også mange andre mennesker
græde. Det gik op for mig, at jeg lå i en kasse. Jeg begyndte at bevæge mig.
Min mor og far begyndte at råbe, "Han er i live! Han er i live!" Andre, som
var længere væk, troede ikke på mine forældre. Så anbragte jeg mine hænder
på kanten af kassen og satte mig op. Mange mennesker blev skrækslagne. De
skreg, "Det er et spøgelse!" og løb væk så hurtigt, som deres ben kunne bære
dem.
De som blev tilbage var målløse og rystede. Jeg lagde mærke til, at jeg sad
i en ildelugtende væske og sekreter fra kroppen, nok til at fylde omkring
tre og en halv kop. Det var væske, som var komme ud af min mave og mine
indvolde, mens min krop lå i kisten. Det er derfor folk ved, at jeg virkelig
havde været død. Indvendig i kisten var der en slags plastiklagen fastgjort
til træet. Dette lagen er anbragt for at holde på væsken fra liget, fordi
mange døde kroppe afgiver meget væske, ligesom min gjorde.
Jeg fik senere at vide, at jeg kun var øjeblikke fra at blive brændt i
flammerne. I Myanmar bliver folk anbragt i en kiste, låget sømmes så fast og
hele kisten bliver brændt. Da jeg kom tilbage til livet, havde min mor og
far netop fået lov til at se min krop for aller sidste gang. Øjeblikke
senere ville kistens låg være blevet sømmet fast og jeg ville være blevet
brændt.
Jeg begyndte øjeblikkelig at forklare om de ting, jeg havde set og hørt.
Folk blev forbavsede. Jeg fortalte dem om mændene, jeg havde set i ildsøen,
og fortalte dem, at kun de kristne kender sandheden, at vore forfædre og vi
er blevet bedraget i tusindvis af år. Jeg fortalte dem, at alt vi tror på er
løgn. Folk blev forbavsede, fordi de vidste, hvilken munk jeg havde været og
hvor nidkær jeg havde været for Buddha's lære.
Når et menneske dør i Myanmar, bliver deres navn og alder skrevet på siden
af kisten. Når en munk dør, bliver hans navn, alder og antal år, han har
gjort tjeneste som munk, skrevet på siden af kisten. Jeg var allerede blevet
registreret som død, men som du kan se, er jeg nu levende!
Efterskrift
Siden "Paul som kom tilbage til livet" oplevede ovennævnte historie, er han
forblevet et trofast vidne for Herren Jesus Kristus. Burmesiske præster har
fortalt os, at han har ført hundreder af andre munke ind i troen på Kristus.
Hans vidnesbyrd er tydeligvis meget kompromisløst. Af samme grund har hans
budskab krænket mange mennesker, som ikke kan acceptere, at der kun er én
vej til Himmeriget - Herren Jesus Kristus. På trods af stor modstand har
hans oplevelser været så levende for ham, at han ikke har vaklet. Efter
mange år i den buddhistiske munkestand, som tro discipel af den buddhistiske
lære, forkyndte han øjeblikkelig Kristi evangelium, idet han fulgte hans
opstandelse og tilskyndede andre munke til at forkaste alle falske guder og
følge Jesus Kristus af hele deres hjerte. Førend hans sygdom og død vidste
han intet som helst om kristendom. Alt, han lærte i løbet af disse tre dage
i graven, var nyt for ham.
I et forsøg på at få dette budskab ud til så mange som muligt begyndte denne
nutidige Lazarus at uddele video- og kassettebånd, som indeholdt hans
historie. Politiet og de buddhistiske myndigheder i Myanmar har gjort alt
for at indsamle disse bånd og destruere dem. Det vidnesbyrd, som du netop
har læst, er blevet oversat fra et af disse kassettebånd. Vi har fået at
vide, at det nu er temmelig farligt for indbyggere i Myanmar at være i
besiddelse af disse bånd.
Hans frygtløse vidnesbyrd har bragt ham i fængsel mindst én gang, hvor
myndighederne befalede ham til tavshed uden held. Efter sin løsladelse
fortsatte han med at vidne om de ting han så og hørte. Det er usikkert, hvor
han opholder sig lige nu. Én burmesisk meddeler fortalte os, at han er i
fængsel og måske dræbt, mens en anden meddeler fik at vide, at han nu er
løsladt fra fængslet og fortsætter sin tjeneste.
Oversat til dansk af:
Nina Madsen
Alstedvej 6
4173 Fjenneslev
E-Mail: skovriderhuset@adr.dk
| |
 Clark Kent (19-05-2002)
| Kommentar
Fra : Clark Kent |
Dato : 19-05-02 16:15 |
|
Totalidiot....................
P.N. <pip160@hotmail.com> skrev i en
news:ac7lgn$n41ch$1@ID-78557.news.dfncis.de
>
> Jeg fandt dette indlæg i pinsemissionens webblad udfordringen.dk, om
munken
> der døde og vendte tilbage efter at have været død i 3 dage, her fortæller
> han om at alle de der ikke troede på jesus, lever i en slags evig KZ lejr,
> fyldt med evig pine og smerte, læs den og kom så ikke og sig i ikke er
> blevet advaret. .
> P.N.
>
>
> TILBAGE FRA DE DØDE
> Det usædvanlige vidnesbyrd fra en buddhist munk i Myanmar (Burma), der kom
> tilbage til livet som en forandret mand!
>
> Indledning
>
> Følgende er ganske enkelt en oversættelse af et båndet vidnesbyrd fra en
> mand med en historie, som ændrede hans liv. Det er ikke et interview eller
> en biografi, men simpelt hen ordene fra manden selv. Forskellige mennesker
> reagerer på forskellige måder, når de hører denne historie. Nogle bliver
> inspireret, nogle skeptiske, nogle få vil håne og spotte, medens andre
endda
> er blevet fyldt med raseri og vrede, overbeviste om, at disse ord er en
gal
> mands fantasterier eller et detaljeret bedrag. Nogle kristne har gjort
> indvendinger mod historien simpelt hen, fordi de yderliggående og
mirakuløse
> begivenheder beskrevet heri ikke passer til deres forsagte billede af en
> Almægtig Gud.
>
> Vi blev første gang gjort opmærksom på denne historie fra flere burmesiske
> kirkeledere, som delte den med os. Disse ledere havde undersøgt historien
og
> ikke fundet noget, der antydede, at det var et svindelnummer. Det var med
> dette i tankerne, at vi besluttede at træde frem og bringe historien. Vi
gør
> det ikke for økonomisk vinding eller for at reklamere for os selv. Vi
ønsker
> bare at lade historien tale for sig selv og invitere troende kristne til
at
> dømme den ifølge den hellige skrift. Hvis Gud ønsker, at noget af dette er
> til hans ære eller til opmuntring for hans folk, så er det vor bøn, at
hans
> Ånd vil arbejde i læsernes hjerter på disse måder.
>
> Nogle mennesker har fortalt os, at de tror at munken i denne historie
aldrig
> rigtigt døde, men at han kun gled ind i bevidstløshed, og at de ting, han
så
> og hørte var feberhallucinationer. Lige meget hvad du tror, er der det
> simple faktum tilbage, at begivenhederne i denne historie forvandlede
denne
> mand så radikalt, at hans liv tog en 180 graders vending efter
> begivenhederne beskrevet herunder. Han har frygtløst og frimodigt fortalt
> sin historie med store personlige omkostninger, blandt andet fængsling.
Han
> er blevet hånet af sine slægtninge, venner og kolleger og modtaget
> dødstrusler, fordi han ikke ville gå på kompromis i sit budskab. Hvad
> motiverede denne mand til at være villig til at risikere alt? Hvad enten
vi
> tror ham eller ej, er hans historie bestemt værd at lytte til og overveje.
I
> det kyniske Vesten kræver mange mennesker hårde beviser for sådanne ting,
> beviser som kunne holde i en retssal. Kan vi fuldstændig garantere ud over
> al tvivl, at alle disse ting skete? Nej, vi kan ikke. Men vi føler, at det
> er værd at gentage denne mands historie med hans egne ord således, at
> læserne selv kan dømme.
>
> Mine tidlige år
>
> Goddag! Mit navn er Athet Pyan Shinthaw Paulu. Jeg kommer fra landet
> Myanmar. Jeg vil gerne dele mit vidnesbyrd med dig om, hvad der skete for
> mig, men først vil jeg give en kort baggrundsinformation om min opvækst.
>
> Jeg blev født i 1958 i byen Bogale, i Irrawaddy Delta området det sydlige
> Myanmar (tidligere Burma). Mine forældre, som var hengivne buddhister
> ligesom de fleste i Myanmar, kaldte mig Thitpin (som betyder "træ" på
> engelsk). Vores liv var meget enkelt, hvor jeg voksede op. I en alder af
13
> år gik jeg ud af skolen og begyndte at arbejde på en fiskerbåd. Vi fangede
> fisk og nogle gange også rejer i de talrige floder og vandløb i Irrawaddy
> området. Som 16-årig blev jeg leder på båden. På dette tidspunkt boede jeg
> på den nordlige del af øen Mainmahlagyon, (Mainmahlagyon betyder "Den
Smukke
> Kvinde's Ø" på engelsk), lige nord for Bogale, hvor jeg blev født. Dette
> sted ligger ca. 160 km sydvest for Yangon (Rangoon), vort lands hovedstad.
>
> En dag, da jeg var 17 år, fangede vi en stor mængde fisk i vore net. En
stor
> krokodille blev tiltrukket på grund af de mange fisk. Den fulgte efter vor
> båd og prøvede at angribe os. Vi var rædselsslagne og roede som vanvittige
> ind mod flodbredden, så hurtigt vi kunne. Krokodillen fulgte efter os og
> knuste vores båd med halen. Selvom ingen døde i dette tilfælde, fik
angrebet
> stor indflydelse på mit liv. Jeg ønskede ikke mere at fiske. Vores lille
båd
> sank på grund af krokodilleangrebet. Den nat måtte vi tage hjem til vores
> landsby med en passagerbåd.
>
> Ikke længe efter blev min far forflyttet af sin arbejdsgiver til Yangon
City
> (tidligere stavet Rangoon). Som 18-årig blev jeg sendt til et buddhistisk
> kloster for at gå i lære som munk. De fleste forældre i Myanmar forsøger
at
> sende deres søn i buddhistisk kloster, i det mindste for en tid, idet det
> bliver betragtet som en stor ære at have en søn, som tjener på denne måde.
> Vi har fulgt denne skik i mange hundrede år.
>
> Buddha's Nidkære Discipel
>
> Da jeg var 19 år og 3 måneder (i 1977), blev jeg normal munk. Klosterets
> seniormunk gav mig et nyt buddhistisk navn, hvilket er skik i vort land.
Jeg
> blev nu kaldet U Nata Pannita Ashinthuriya. Når vi bliver munke, benytter
vi
> ikke længere det navn, vi fik ved fødslen af vore forældre. Navnet på det
> kloster, hvor jeg boede, er Mandalay Kyaikasan Kyaing. Seniormunkens navn
> var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (U Zadila er hans titel). På den tid var
> han den mest berømte buddhist munk i hele Myanmar. Alle vidste, hvem han
> var. Han var højt æret af folk og respekteret som en stor lærer. Jeg
siger,
> han "var", fordi han pludselig døde i 1983, da han var impliceret i en
> skæbnesvanger bilulykke. Hans død chokerede alle. På det tidspunkt havde
jeg
> været munk i seks år.
>
> Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne at blive den bedste munk og at følge alle
> buddhistiske forskrifter. På et vist tidspunkt flyttede jeg til en
> kirkegård, hvor jeg boede og mediterede uafbrudt. Nogle munke, som
virkelig
> ønsker at kende sandheden om Buddha, gør lignende ting. Nogle bevæger sig
> dybt ind i skovene, hvor de lever et liv i selvfornægtelse og fattigdom.
Jeg
> søgte at fornægte mine selviske tanker og ønsker om at undgå sygdom og
> lidelse, og at bryde denne verdens cyklus. Jeg var ikke bange for
spøgelser
> på kirkegården. Jeg forsøgte at opnå en sådan indre fred og
selverkendelse,
> at selv når en myg landede på min arm, ville jeg lade den stikke mig i
> stedet for at børste den væk.
>
> I årevis stræbte jeg efter at blive den bedste munk og ikke at gøre noget
> levende væsen fortræd. Jeg studerede den hellige buddhistiske lære,
således
> som alle mine forfædre havde gjort før mig.
>
> Mit liv fortsatte som munk, indtil jeg blev meget, meget syg. Jeg var i
> Mandalay dengang og var nødt til at komme på hospitalet for at blive
> behandlet. Lægerne tog nogle prøver og fortalte mig, at jeg havde både Gul
> Feber og malaria på samme tid! Efter cirka en måned på hospitalet fik jeg
> det værre. Lægerne sagde til mig, at jeg ikke havde nogen chancer for at
> blive helbredt og udskrev mig, så jeg kunne forberede mig på at dø.
>
> Dette er en kort beskrivelse af min fortid. Jeg vil nu gerne fortælle dig
om
> nogle af de bemærkelsesværdige ting, som skete herefter.
>
> En vision som ændrede mit liv for altid
>
> Efter at jeg blev udskrevet fra hospitalet, tog jeg tilbage til klosteret,
> hvor andre munke passede mig. Jeg blev svagere og svagere og gled ind i
> bevidstløsheden. Senere fik jeg at vide, at jeg faktisk var død i tre
dage.
> Min krop gik i forrådnelse og stank af død, og mit hjerte ophørte med at
> slå. Mit legeme blev forberedt til ligbrændingen og gennemgik de
> traditionelle buddhistiske renselsesceremonier.
>
> Skønt jeg visnede væk i min krop, husker jeg, at min sjæl og ånd var helt
> årvågen. Jeg befandt mig i et meget, meget voldsomt uvejr. En mægtig vind
> lagde hele landskabet fladt, indtil ingen træer eller noget andet stod
op. -
> Kun en flad slette. Jeg vandrede meget hurtigt over denne slette i nogen
> tid. Der var ingen andre mennesker nogen steder. Jeg var helt alene. Efter
> et stykke tid krydsede jeg en flod. På den anden side af floden så jeg en
> frygtelig, frygtelig sø af ild. I buddhismen har vi ikke noget begreb
> ligesom dette sted. Først var jeg forvirret og vidste ikke, at det var
> Helvede, indtil jeg så Yama, kongen over Helvede (Yama er det navn, som
> tilskrives Helvedes Konge i talrige kulturer ud over hele Asien). Hans
> ansigt lignede en løves, hans krop var som en løve, men hans ben var som
en
> "naga" (en slangeånd). Han havde et antal horn på hovedet. Han så meget
vild
> ud og jeg var overordentlig bange. Rystende spurgte jeg ham om hans navn.
> Han svarede, "jeg er kongen over Helvede, Ødelæggeren."
>
> Den frygtelige, frygtelige Sø af Ild
>
> Helvedes konge befalede mig at kigge ind i ildsøen. Jeg kiggede og så de
> safran-farvede kutter, som buddhistiske munke bærer i Myanmar. Jeg så
> nærmere efter og så en mands kronragede hoved. Da jeg kiggede på mandens
> ansigt, så jeg, at det var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (den berømte munk,
> som var død i en bilulykke i 1983). Jeg spurgte Helvedes konge, hvorfor
min
> tidligere leder var indespærret i denne sø af pinsler. Jeg sagde, "Hvorfor
> er han i denne ildsø? Han var en meget god lærer. Han havde endda et
> undervisningsbånd med titlen - Er Du en Mand eller en Hund? - som havde
> hjulpet tusindvis af mennesker til at forstå, at deres værd som menneske
er
> langt større end dyrenes." Helvedes konge svarede, "Ja, han var en god
> lærer, men han troede ikke på Jesus Kristus. Det er derfor, at han er i
> Helvede".
>
> Jeg blev befalet at kigge på en anden person, som var i ilden. Jeg så en
> mand med meget langt hår, viklet rundt på den venstre side af hovedet. Han
> bar ligeledes en kutte. Jeg spurgte Helvedes konge, "Hvem er denne mand?"
> Han svarede, "Dette er ham, du tilbeder: Gautama (Buddha)."
>
> Jeg blev meget foruroliget over at se Gautama i Helvede. Jeg protesterede,
> "Gautama havde en god morallære og en god, dydig karakter, hvorfor lider
han
> i denne sø af ild?" Helvedes konge svarede mig, "Det har ingen betydning,
> hvor god han var. Han er i dette sted, fordi han ikke troede på Den Evige
> Gud."
>
> Jeg så nu en anden mand, som så ud som om han bar en soldateruniform. Han
> havde et stort sår i brystet. Jeg spurgte, "Hvem er denne mand?" Helvedes
> konge sagde, "Dette er Aung San, Myanmar's revolutionære leder." Jeg fik
> fortalt, "Aung San er her, fordi han forfulgte og dræbte kristne, men mest
> fordi han ikke troede på Jesus Kristus." I Myanmar siger folk, "Soldater
dør
> aldrig, de lever videre." Jeg fik fortalt, at Helvedes legioner siger,
> "Soldater dør aldrig, men de bliver i Helvede for altid."
>
> Jeg kiggede og så en anden mand i søen af ild. Han var en meget høj mand
og
> han var klædt i militær harnisk. Han holdt også et sværd og et skjold.
Denne
> mand havde et sår i panden. Denne mand var højere end noget menneske, jeg
> nogen sinde har set. Han var seks gange længden imellem en mands albue og
> fingerspidser, når han strækker armen helt ud, plus afstanden imellem en
> mands fingre, når han spreder dem helt ud. Helvedes konge sagde, "Denne
> mands navn er Goliath. Han er i Helvede, fordi han bespottede Den Evige
Gud
> og hans tjener David." Jeg blev forvirret, fordi jeg hverken vidste, hvem
> Goliath eller David var. Helvedes konge sagde, "Goliath er omtalt i den
> kristne Bibel. Du kender ham ikke nu, men når du bliver kristen, vil du
> vide, hvem han er."
>
> Jeg blev så ført til et sted (ikke i Ildsøen), hvor jeg så både rige og
> fattige, som forberedte sig på at spise deres aftenmåltider. Jeg spurgte,
> "Hvem lavede maden til disse mennesker?" Helvedes konge svarede, "De
fattige
> må lave deres egen mad, men de rige har andre til at lave maden for dem."
Da
> maden var blevet tilberedt for de rige, satte de sig ned for at spise.
Lige
> så snart de begyndte, viste der sig en tyk røg. De rige mennesker spiste
så
> hurtigt de kunne for at lette deres samvittighed. De kæmpede for at få
> vejret på grund af røgen. De var nødt til at spise hurtigt, fordi de var
> bange for at miste deres penge. Deres penge er deres gud.
>
> Så kom en anden konge i Helvede hen til mig. Jeg så også et væsen, hvis
job
> det er at fyre op i bålet under søen af ild for at holde den varm. Dette
> væsen spurgte mig, "Skal du også ned i ildsøen?" Jeg svarede, "Nej! Jeg er
> her kun for at observere!" Udseendet af dette væsen, som fyrede op i
ilden,
> var meget rædselsvækkende. Han havde ti horn på hovedet og et spyd i
hånden,
> som havde syv skarpe klinger for enden. Væsenet sagde til mig, "Du har
ret.
> Du kom her kun for at iagttage. Jeg kan ikke finde dit navn her." Han
sagde,
> "Du skal gå tilbage af samme vej, du kom." Han pegede ud mod den øde
slette,
> som jeg først havde vandret på, før jeg kom til søen af ild.
>
> Beslutningens Vej
>
> Jeg gik i så lang tid at jeg blødte. Jeg var varm og havde store smerter.
> Endelige, efter at have gået i omkring tre timer, kom jeg til en bred vej.
> Jeg gik ad denne vej i et stykke tid, indtil jeg kom til en skillevej. Den
> ene vej til venstre var bred. En mindre vej gik til højre. Der var et
> vejskilt ved skillevejen, hvor der stod, at vejen til venstre var for dem,
> som ikke troede på Herren Jesus Kristus. Den mindre vej til højre var for
> dem, der tror på Jesus.
>
> Jeg var interesseret i at se, hvor den brede vej førte hen, så jeg
begyndte
> at gå ud ad den. Cirka 100 meter foran mig gik to mænd. Jeg prøvede at
> indhente dem for at slå følge med dem, men uanset hvor meget jeg prøvede,
> kunne jeg ikke indhente dem, så jeg vendte om og gik tilbage til
> skillevejen. Jeg fortsatte med at betragte disse to mænd, mens de gik ud
ad
> vejen bort fra mig. Da de nåede enden af vejen, blev de pludselig
> gennemboret. De skreg op i stor smerte! Jeg skreg også, da jeg så, hvad
der
> skete med dem! Det gik op for mig, at der lurede store farer for enden af
> den brede vej for dem, som gik ad den.
>
> At kigge ind i Himmeriget
>
> Jeg begyndte at gå ned ad de troendes vej i stedet. Efter at have vandret
i
> omkring en time blev vejbelægningen til det rene guld. Det var så rent, at
> når jeg så ned, kunne jeg se mit eget spejlbillede helt klart. Så så jeg
en
> mand stå foran mig. Han bar en hvid kåbe. Jeg kunne også høre smuk sang.
Åh,
> den var så smuk og ren! Det var langt bedre og mere meningsfyldt end den
> tilbedelse, vi har i kirker her nede på jorden. Manden i den hvide kåbe
bad
> mig om at gå med ham. Jeg spurgte ham, "Hvad hedder du?" men han svarede
> ikke. Efter at jeg havde spurgt om hans navn seks gange, svarede manden,
> "Jeg er han, som har nøglen til Himmeriget. Himmeriget er et meget, meget
> smukt sted. Du kan ikke komme derind nu, men hvis du følger Jesus Kristus,
> kan du komme ind, når dit liv er slut på jorden." Mandens navn var Peter.
>
> Peter bad mig så om at sætte mig ned og han viste mig et sted i nordlig
> retning. Peter sagde, "Se mod nord og se Gud skabe manden." Jeg så Den
Evige
> Gud på afstand. Gud talte med en engel, "Lad os skabe en mand." Englen
> tryglede Gud og sagde, "Skab ikke manden. Han vil gøre uret og volde dig
> sorg." (Ordret på burmesisk: "Han vil få dig til at tabe ansigt"). Men Gud
> skabte alligevel manden. Gud blæste på manden og manden blev levende. Han
> gav ham navnet "Adam". (Bemærk: Buddhister tror ikke på skabelsen af
verden
> eller af manden, så denne oplevelse gjorde et stærkt indtryk på munken).
>
> Sendt tilbage med et nyt navn
>
> Så sagde Peter, "Rejs dig nu op og tag tilbage, hvor du kom fra. Tal til
de
> mennesker, som tilbeder Buddha og som dyrker afguder. Fortæl dem, at de
skal
> komme i Helvede, hvis de ikke omvender sig. De, som bygger templer og
> afgudsbilleder kommer også i Helvede. De, som giver offergaver til munkene
> for selv at få fortjeneste, vil komme i Helvede. Alle de, som beder til
> munkene og kalder dem "Pra" (en respektfuld titel for munke) vil komme i
> Helvede. De, som besynger og vil "give deres liv" for afguder, kommer i
> Helvede. Alle de, som ikke tror på Jesus Kristus, vil komme i Helvede."
> Peter befalede mig at tage tilbage til jorden og vidne om de ting, jeg
havde
> set. Han sagde ligeledes, "Du skal tale i dit nye navn. Fra nu af skal du
> kaldes Athet Pyan Shinthaw Paulu ("Paul som Kom Tilbage til Livet.").
>
> Jeg ønskede ikke at gå tilbage. Jeg ønskede at komme ind i Himmeriget.
Engle
> åbnede en bog. Først kiggede de efter mit barnenavn (Thitpin) i bogen, men
> de kunne ikke finde det. Så kiggede de efter det navn, som jeg havde fået,
> da jeg gik ind i den buddhistiske munkestand (U Nata Pannita
Ashinthuriya),
> men det var heller ikke skrevet ind i bogen. Så sagde Peter, "Dit navn er
> ikke skrevet her. Du skal vende hjem og vidne om Jesus til det
buddhistiske
> folk."
>
> Jeg vandrede tilbage ad den gyldne vej. Igen hørte jeg smuk sang af en
> slags, som jeg aldrig før eller siden har hørt. Peter vandrede sammen med
> mig indtil det tidspunkt, hvor jeg vendte tilbage til jorden. Han viste
mig
> en stige, som rakte ned fra Himmeriget til himlen. Stigen nåede ikke ned
til
> jorden, men stoppede midt i luften. På stigen så jeg mange engle, hvor
nogle
> var på vej op mod Himmeriget og andre var på vej ned. De havde meget
travlt.
> Jeg spurgte Peter, "Hvem er de?" Peter svarede, "De er Guds budbringere.
De
> meddeler til Himmeriget navnene på alle dem, som tror på Jesus Kristus og
> navnene på dem, som ikke tror." Så sagde Peter til mig, at det nu var tid
at
> vende tilbage.
>
> Det er et spøgelse!
>
> Det næste jeg kan huske, er lyden af gråd. Jeg hørte min egen mor græde,
> "Min søn, hvorfor forlod du os nu?" Jeg hørte også mange andre mennesker
> græde. Det gik op for mig, at jeg lå i en kasse. Jeg begyndte at bevæge
mig.
> Min mor og far begyndte at råbe, "Han er i live! Han er i live!" Andre,
som
> var længere væk, troede ikke på mine forældre. Så anbragte jeg mine hænder
> på kanten af kassen og satte mig op. Mange mennesker blev skrækslagne. De
> skreg, "Det er et spøgelse!" og løb væk så hurtigt, som deres ben kunne
bære
> dem.
>
> De som blev tilbage var målløse og rystede. Jeg lagde mærke til, at jeg
sad
> i en ildelugtende væske og sekreter fra kroppen, nok til at fylde omkring
> tre og en halv kop. Det var væske, som var komme ud af min mave og mine
> indvolde, mens min krop lå i kisten. Det er derfor folk ved, at jeg
virkelig
> havde været død. Indvendig i kisten var der en slags plastiklagen
fastgjort
> til træet. Dette lagen er anbragt for at holde på væsken fra liget, fordi
> mange døde kroppe afgiver meget væske, ligesom min gjorde.
>
> Jeg fik senere at vide, at jeg kun var øjeblikke fra at blive brændt i
> flammerne. I Myanmar bliver folk anbragt i en kiste, låget sømmes så fast
og
> hele kisten bliver brændt. Da jeg kom tilbage til livet, havde min mor og
> far netop fået lov til at se min krop for aller sidste gang. Øjeblikke
> senere ville kistens låg være blevet sømmet fast og jeg ville være blevet
> brændt.
>
> Jeg begyndte øjeblikkelig at forklare om de ting, jeg havde set og hørt.
> Folk blev forbavsede. Jeg fortalte dem om mændene, jeg havde set i
ildsøen,
> og fortalte dem, at kun de kristne kender sandheden, at vore forfædre og
vi
> er blevet bedraget i tusindvis af år. Jeg fortalte dem, at alt vi tror på
er
> løgn. Folk blev forbavsede, fordi de vidste, hvilken munk jeg havde været
og
> hvor nidkær jeg havde været for Buddha's lære.
>
> Når et menneske dør i Myanmar, bliver deres navn og alder skrevet på siden
> af kisten. Når en munk dør, bliver hans navn, alder og antal år, han har
> gjort tjeneste som munk, skrevet på siden af kisten. Jeg var allerede
blevet
> registreret som død, men som du kan se, er jeg nu levende!
>
> Efterskrift
>
> Siden "Paul som kom tilbage til livet" oplevede ovennævnte historie, er
han
> forblevet et trofast vidne for Herren Jesus Kristus. Burmesiske præster
har
> fortalt os, at han har ført hundreder af andre munke ind i troen på
Kristus.
> Hans vidnesbyrd er tydeligvis meget kompromisløst. Af samme grund har hans
> budskab krænket mange mennesker, som ikke kan acceptere, at der kun er én
> vej til Himmeriget - Herren Jesus Kristus. På trods af stor modstand har
> hans oplevelser været så levende for ham, at han ikke har vaklet. Efter
> mange år i den buddhistiske munkestand, som tro discipel af den
buddhistiske
> lære, forkyndte han øjeblikkelig Kristi evangelium, idet han fulgte hans
> opstandelse og tilskyndede andre munke til at forkaste alle falske guder
og
> følge Jesus Kristus af hele deres hjerte. Førend hans sygdom og død vidste
> han intet som helst om kristendom. Alt, han lærte i løbet af disse tre
dage
> i graven, var nyt for ham.
>
> I et forsøg på at få dette budskab ud til så mange som muligt begyndte
denne
> nutidige Lazarus at uddele video- og kassettebånd, som indeholdt hans
> historie. Politiet og de buddhistiske myndigheder i Myanmar har gjort alt
> for at indsamle disse bånd og destruere dem. Det vidnesbyrd, som du netop
> har læst, er blevet oversat fra et af disse kassettebånd. Vi har fået at
> vide, at det nu er temmelig farligt for indbyggere i Myanmar at være i
> besiddelse af disse bånd.
>
> Hans frygtløse vidnesbyrd har bragt ham i fængsel mindst én gang, hvor
> myndighederne befalede ham til tavshed uden held. Efter sin løsladelse
> fortsatte han med at vidne om de ting han så og hørte. Det er usikkert,
hvor
> han opholder sig lige nu. Én burmesisk meddeler fortalte os, at han er i
> fængsel og måske dræbt, mens en anden meddeler fik at vide, at han nu er
> løsladt fra fængslet og fortsætter sin tjeneste.
>
> Oversat til dansk af:
> Nina Madsen
> Alstedvej 6
> 4173 Fjenneslev
> E-Mail: skovriderhuset@adr.dk
>
>
>
>
>
| |
Andreas Falck (19-05-2002)
| Kommentar
Fra : Andreas Falck |
Dato : 19-05-02 16:33 |
| | |
HrSvendsen (19-05-2002)
| Kommentar
Fra : HrSvendsen |
Dato : 19-05-02 22:19 |
| | |
P.N. (20-05-2002)
| Kommentar
Fra : P.N. |
Dato : 20-05-02 01:20 |
|
Se her hvad jeg fandt.
Til: abuse@telia.com
Jeg skal hermed klage over nedenstående indlæg, der er off-topic i
news:dk.fritid.foto - posteren er formentlig:
Henrik Peter Mainz
Hørupvej 1
3550 Slangerup
Tlf 47 38 09 14
Mobil: 26 93 55 22 eller 28 73 61 54
Der er kendt en UseNet troll, der bl.a. har postet under navnet "Clark
Kent" m.f., han skifter hyppigt afsendernavn, så han undgår de seriøse
brugers kill-filter, han har systematisk troll'et i fotogruppen, og han
er allerede excluderet fra mindst to muligvis tre ISP'er (CyberCity,
Orange og TDC).
Jeg forventer at abuse@telia.com viser at de er handlekraftige, og søger
for at en enkelt misbruger ikke vandaliserer systemet, til skade for det
store flertal.
CC: news:dk.admin.netmisbrug
--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
| http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
| http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
| http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |
-------- Original Message --------
Path:
news010.worldonline.dk!news110.worldonline.dk!news100.image.dk!news.tele.dk!
130.225.247.91!sunsite.dk!not-for-mail
From: "Hansemand Luchter" <hgath@deepspace.dk>
Newsgroups: dk.fritid.foto
Subject: Clark is back in town
Date: Tue, 30 Apr 2002 19:57:03 +0200
Organization: SunSITE.dk - Supporting Opensource Software
Lines: 5
Sender: hgath@t4o101p104.telia.com
Message-ID: <aamlgc$1rr$1@sunsite.dk>
NNTP-Posting-Host: t4o101p104.telia.com
X-Trace: sunsite.dk 1020189004 1915 194.255.252.224 (30 Apr 2002
17:50:04 GMT)
X-Complaints-To: news@sunsite.dk
NNTP-Posting-Date: Tue, 30 Apr 2002 17:50:04 +0000 (UTC)
X-MimeOLE: Produced By Microsoft MimeOLE V5.00.2615.200
X-Priority: 3
X-MSMail-Priority: Normal
X-Newsreader: Microsoft Outlook Express 5.00.2615.200
X-Authenticated: hgath@deepspace.dk
Xref: news110.worldonline.dk dk.fritid.foto:32555
X-Received-Date: Tue, 30 Apr 2002 19:50:05 MET DST (news010.worldonline.dk)
Ja, mere behøver vi vel ikke sige..............Clark er
tilbage...............ved at specielt *FUT* Ebbesen
jubler
| |
P.N. (20-05-2002)
| Kommentar
Fra : P.N. |
Dato : 20-05-02 01:02 |
|
"Clark Kent" <hgath@deepspace.dk> wrote in message
news:ac8fgt$pc4$1@sunsite.dk...
> Totalidiot....................
Man kan godt mærke at det er weekend, og han har som altid fået for meget at
drikke.
P.N.
| |
P.N. (20-05-2002)
| Kommentar
Fra : P.N. |
Dato : 20-05-02 01:33 |
|
Se her hvad jeg fandt om Clark Kent.
Til: abuse@telia.com
Jeg skal hermed klage over nedenstående indlæg, der er off-topic i
news:dk.fritid.foto - posteren er formentlig:
(Slettet af undertegnede P.N.)
Der er kendt en UseNet troll, der bl.a. har postet under navnet "Clark
Kent" m.f., han skifter hyppigt afsendernavn, så han undgår de seriøse
brugers kill-filter, han har systematisk troll'et i fotogruppen, og han
er allerede excluderet fra mindst to muligvis tre ISP'er (CyberCity,
Orange og TDC).
Jeg forventer at abuse@telia.com viser at de er handlekraftige, og søger
for at en enkelt misbruger ikke vandaliserer systemet, til skade for det
store flertal.
CC: news:dk.admin.netmisbrug
--
| Med venlig hilsen - Niels Riis Ebbesen |
| http://www.niels-ebbesen.net - Free-lance grafik & webdesign |
| http://www.photo-gallery.dk - Skandinaviens største fotoarkiv |
| http://home3.inet.tele.dk/elgo - Links til alverdens søgemaskiner |
-------- Original Message --------
Path:
news010.worldonline.dk!news110.worldonline.dk!news100.image.dk!news.tele.dk!
130.225.247.91!sunsite.dk!not-for-mail
From: "Hansemand Luchter" <hgath@deepspace.dk>
Newsgroups: dk.fritid.foto
Subject: Clark is back in town
Date: Tue, 30 Apr 2002 19:57:03 +0200
Organization: SunSITE.dk - Supporting Opensource Software
Lines: 5
Sender: hgath@t4o101p104.telia.com
Message-ID: <aamlgc$1rr$1@sunsite.dk>
NNTP-Posting-Host: t4o101p104.telia.com
X-Trace: sunsite.dk 1020189004 1915 194.255.252.224 (30 Apr 2002
17:50:04 GMT)
X-Complaints-To: news@sunsite.dk
NNTP-Posting-Date: Tue, 30 Apr 2002 17:50:04 +0000 (UTC)
X-MimeOLE: Produced By Microsoft MimeOLE V5.00.2615.200
X-Priority: 3
X-MSMail-Priority: Normal
X-Newsreader: Microsoft Outlook Express 5.00.2615.200
X-Authenticated: hgath@deepspace.dk
Xref: news110.worldonline.dk dk.fritid.foto:32555
X-Received-Date: Tue, 30 Apr 2002 19:50:05 MET DST (news010.worldonline.dk)
Ja, mere behøver vi vel ikke sige..............Clark er
tilbage...............ved at specielt *FUT* Ebbesen
jubler
| |
Clark Kent (21-05-2002)
| Kommentar
Fra : Clark Kent |
Dato : 21-05-02 22:36 |
|
ja, jeg mente nu indlæggets forfatter og ikke afsender, men folk er jo som
sædvanlig hurtige til at falde over en................
" P.N." <pip160@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ac7lgn$n41ch$1@ID-78557.news.dfncis.de...
>
> Jeg fandt dette indlæg i pinsemissionens webblad udfordringen.dk, om
munken
> der døde og vendte tilbage efter at have været død i 3 dage, her fortæller
> han om at alle de der ikke troede på jesus, lever i en slags evig KZ lejr,
> fyldt med evig pine og smerte, læs den og kom så ikke og sig i ikke er
> blevet advaret. .
> P.N.
>
>
> TILBAGE FRA DE DØDE
> Det usædvanlige vidnesbyrd fra en buddhist munk i Myanmar (Burma), der kom
> tilbage til livet som en forandret mand!
>
> Indledning
>
> Følgende er ganske enkelt en oversættelse af et båndet vidnesbyrd fra en
> mand med en historie, som ændrede hans liv. Det er ikke et interview eller
> en biografi, men simpelt hen ordene fra manden selv. Forskellige mennesker
> reagerer på forskellige måder, når de hører denne historie. Nogle bliver
> inspireret, nogle skeptiske, nogle få vil håne og spotte, medens andre
endda
> er blevet fyldt med raseri og vrede, overbeviste om, at disse ord er en
gal
> mands fantasterier eller et detaljeret bedrag. Nogle kristne har gjort
> indvendinger mod historien simpelt hen, fordi de yderliggående og
mirakuløse
> begivenheder beskrevet heri ikke passer til deres forsagte billede af en
> Almægtig Gud.
>
> Vi blev første gang gjort opmærksom på denne historie fra flere burmesiske
> kirkeledere, som delte den med os. Disse ledere havde undersøgt historien
og
> ikke fundet noget, der antydede, at det var et svindelnummer. Det var med
> dette i tankerne, at vi besluttede at træde frem og bringe historien. Vi
gør
> det ikke for økonomisk vinding eller for at reklamere for os selv. Vi
ønsker
> bare at lade historien tale for sig selv og invitere troende kristne til
at
> dømme den ifølge den hellige skrift. Hvis Gud ønsker, at noget af dette er
> til hans ære eller til opmuntring for hans folk, så er det vor bøn, at
hans
> Ånd vil arbejde i læsernes hjerter på disse måder.
>
> Nogle mennesker har fortalt os, at de tror at munken i denne historie
aldrig
> rigtigt døde, men at han kun gled ind i bevidstløshed, og at de ting, han
så
> og hørte var feberhallucinationer. Lige meget hvad du tror, er der det
> simple faktum tilbage, at begivenhederne i denne historie forvandlede
denne
> mand så radikalt, at hans liv tog en 180 graders vending efter
> begivenhederne beskrevet herunder. Han har frygtløst og frimodigt fortalt
> sin historie med store personlige omkostninger, blandt andet fængsling.
Han
> er blevet hånet af sine slægtninge, venner og kolleger og modtaget
> dødstrusler, fordi han ikke ville gå på kompromis i sit budskab. Hvad
> motiverede denne mand til at være villig til at risikere alt? Hvad enten
vi
> tror ham eller ej, er hans historie bestemt værd at lytte til og overveje.
I
> det kyniske Vesten kræver mange mennesker hårde beviser for sådanne ting,
> beviser som kunne holde i en retssal. Kan vi fuldstændig garantere ud over
> al tvivl, at alle disse ting skete? Nej, vi kan ikke. Men vi føler, at det
> er værd at gentage denne mands historie med hans egne ord således, at
> læserne selv kan dømme.
>
> Mine tidlige år
>
> Goddag! Mit navn er Athet Pyan Shinthaw Paulu. Jeg kommer fra landet
> Myanmar. Jeg vil gerne dele mit vidnesbyrd med dig om, hvad der skete for
> mig, men først vil jeg give en kort baggrundsinformation om min opvækst.
>
> Jeg blev født i 1958 i byen Bogale, i Irrawaddy Delta området det sydlige
> Myanmar (tidligere Burma). Mine forældre, som var hengivne buddhister
> ligesom de fleste i Myanmar, kaldte mig Thitpin (som betyder "træ" på
> engelsk). Vores liv var meget enkelt, hvor jeg voksede op. I en alder af
13
> år gik jeg ud af skolen og begyndte at arbejde på en fiskerbåd. Vi fangede
> fisk og nogle gange også rejer i de talrige floder og vandløb i Irrawaddy
> området. Som 16-årig blev jeg leder på båden. På dette tidspunkt boede jeg
> på den nordlige del af øen Mainmahlagyon, (Mainmahlagyon betyder "Den
Smukke
> Kvinde's Ø" på engelsk), lige nord for Bogale, hvor jeg blev født. Dette
> sted ligger ca. 160 km sydvest for Yangon (Rangoon), vort lands hovedstad.
>
> En dag, da jeg var 17 år, fangede vi en stor mængde fisk i vore net. En
stor
> krokodille blev tiltrukket på grund af de mange fisk. Den fulgte efter vor
> båd og prøvede at angribe os. Vi var rædselsslagne og roede som vanvittige
> ind mod flodbredden, så hurtigt vi kunne. Krokodillen fulgte efter os og
> knuste vores båd med halen. Selvom ingen døde i dette tilfælde, fik
angrebet
> stor indflydelse på mit liv. Jeg ønskede ikke mere at fiske. Vores lille
båd
> sank på grund af krokodilleangrebet. Den nat måtte vi tage hjem til vores
> landsby med en passagerbåd.
>
> Ikke længe efter blev min far forflyttet af sin arbejdsgiver til Yangon
City
> (tidligere stavet Rangoon). Som 18-årig blev jeg sendt til et buddhistisk
> kloster for at gå i lære som munk. De fleste forældre i Myanmar forsøger
at
> sende deres søn i buddhistisk kloster, i det mindste for en tid, idet det
> bliver betragtet som en stor ære at have en søn, som tjener på denne måde.
> Vi har fulgt denne skik i mange hundrede år.
>
> Buddha's Nidkære Discipel
>
> Da jeg var 19 år og 3 måneder (i 1977), blev jeg normal munk. Klosterets
> seniormunk gav mig et nyt buddhistisk navn, hvilket er skik i vort land.
Jeg
> blev nu kaldet U Nata Pannita Ashinthuriya. Når vi bliver munke, benytter
vi
> ikke længere det navn, vi fik ved fødslen af vore forældre. Navnet på det
> kloster, hvor jeg boede, er Mandalay Kyaikasan Kyaing. Seniormunkens navn
> var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (U Zadila er hans titel). På den tid var
> han den mest berømte buddhist munk i hele Myanmar. Alle vidste, hvem han
> var. Han var højt æret af folk og respekteret som en stor lærer. Jeg
siger,
> han "var", fordi han pludselig døde i 1983, da han var impliceret i en
> skæbnesvanger bilulykke. Hans død chokerede alle. På det tidspunkt havde
jeg
> været munk i seks år.
>
> Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne at blive den bedste munk og at følge alle
> buddhistiske forskrifter. På et vist tidspunkt flyttede jeg til en
> kirkegård, hvor jeg boede og mediterede uafbrudt. Nogle munke, som
virkelig
> ønsker at kende sandheden om Buddha, gør lignende ting. Nogle bevæger sig
> dybt ind i skovene, hvor de lever et liv i selvfornægtelse og fattigdom.
Jeg
> søgte at fornægte mine selviske tanker og ønsker om at undgå sygdom og
> lidelse, og at bryde denne verdens cyklus. Jeg var ikke bange for
spøgelser
> på kirkegården. Jeg forsøgte at opnå en sådan indre fred og
selverkendelse,
> at selv når en myg landede på min arm, ville jeg lade den stikke mig i
> stedet for at børste den væk.
>
> I årevis stræbte jeg efter at blive den bedste munk og ikke at gøre noget
> levende væsen fortræd. Jeg studerede den hellige buddhistiske lære,
således
> som alle mine forfædre havde gjort før mig.
>
> Mit liv fortsatte som munk, indtil jeg blev meget, meget syg. Jeg var i
> Mandalay dengang og var nødt til at komme på hospitalet for at blive
> behandlet. Lægerne tog nogle prøver og fortalte mig, at jeg havde både Gul
> Feber og malaria på samme tid! Efter cirka en måned på hospitalet fik jeg
> det værre. Lægerne sagde til mig, at jeg ikke havde nogen chancer for at
> blive helbredt og udskrev mig, så jeg kunne forberede mig på at dø.
>
> Dette er en kort beskrivelse af min fortid. Jeg vil nu gerne fortælle dig
om
> nogle af de bemærkelsesværdige ting, som skete herefter.
>
> En vision som ændrede mit liv for altid
>
> Efter at jeg blev udskrevet fra hospitalet, tog jeg tilbage til klosteret,
> hvor andre munke passede mig. Jeg blev svagere og svagere og gled ind i
> bevidstløsheden. Senere fik jeg at vide, at jeg faktisk var død i tre
dage.
> Min krop gik i forrådnelse og stank af død, og mit hjerte ophørte med at
> slå. Mit legeme blev forberedt til ligbrændingen og gennemgik de
> traditionelle buddhistiske renselsesceremonier.
>
> Skønt jeg visnede væk i min krop, husker jeg, at min sjæl og ånd var helt
> årvågen. Jeg befandt mig i et meget, meget voldsomt uvejr. En mægtig vind
> lagde hele landskabet fladt, indtil ingen træer eller noget andet stod
op. -
> Kun en flad slette. Jeg vandrede meget hurtigt over denne slette i nogen
> tid. Der var ingen andre mennesker nogen steder. Jeg var helt alene. Efter
> et stykke tid krydsede jeg en flod. På den anden side af floden så jeg en
> frygtelig, frygtelig sø af ild. I buddhismen har vi ikke noget begreb
> ligesom dette sted. Først var jeg forvirret og vidste ikke, at det var
> Helvede, indtil jeg så Yama, kongen over Helvede (Yama er det navn, som
> tilskrives Helvedes Konge i talrige kulturer ud over hele Asien). Hans
> ansigt lignede en løves, hans krop var som en løve, men hans ben var som
en
> "naga" (en slangeånd). Han havde et antal horn på hovedet. Han så meget
vild
> ud og jeg var overordentlig bange. Rystende spurgte jeg ham om hans navn.
> Han svarede, "jeg er kongen over Helvede, Ødelæggeren."
>
> Den frygtelige, frygtelige Sø af Ild
>
> Helvedes konge befalede mig at kigge ind i ildsøen. Jeg kiggede og så de
> safran-farvede kutter, som buddhistiske munke bærer i Myanmar. Jeg så
> nærmere efter og så en mands kronragede hoved. Da jeg kiggede på mandens
> ansigt, så jeg, at det var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (den berømte munk,
> som var død i en bilulykke i 1983). Jeg spurgte Helvedes konge, hvorfor
min
> tidligere leder var indespærret i denne sø af pinsler. Jeg sagde, "Hvorfor
> er han i denne ildsø? Han var en meget god lærer. Han havde endda et
> undervisningsbånd med titlen - Er Du en Mand eller en Hund? - som havde
> hjulpet tusindvis af mennesker til at forstå, at deres værd som menneske
er
> langt større end dyrenes." Helvedes konge svarede, "Ja, han var en god
> lærer, men han troede ikke på Jesus Kristus. Det er derfor, at han er i
> Helvede".
>
> Jeg blev befalet at kigge på en anden person, som var i ilden. Jeg så en
> mand med meget langt hår, viklet rundt på den venstre side af hovedet. Han
> bar ligeledes en kutte. Jeg spurgte Helvedes konge, "Hvem er denne mand?"
> Han svarede, "Dette er ham, du tilbeder: Gautama (Buddha)."
>
> Jeg blev meget foruroliget over at se Gautama i Helvede. Jeg protesterede,
> "Gautama havde en god morallære og en god, dydig karakter, hvorfor lider
han
> i denne sø af ild?" Helvedes konge svarede mig, "Det har ingen betydning,
> hvor god han var. Han er i dette sted, fordi han ikke troede på Den Evige
> Gud."
>
> Jeg så nu en anden mand, som så ud som om han bar en soldateruniform. Han
> havde et stort sår i brystet. Jeg spurgte, "Hvem er denne mand?" Helvedes
> konge sagde, "Dette er Aung San, Myanmar's revolutionære leder." Jeg fik
> fortalt, "Aung San er her, fordi han forfulgte og dræbte kristne, men mest
> fordi han ikke troede på Jesus Kristus." I Myanmar siger folk, "Soldater
dør
> aldrig, de lever videre." Jeg fik fortalt, at Helvedes legioner siger,
> "Soldater dør aldrig, men de bliver i Helvede for altid."
>
> Jeg kiggede og så en anden mand i søen af ild. Han var en meget høj mand
og
> han var klædt i militær harnisk. Han holdt også et sværd og et skjold.
Denne
> mand havde et sår i panden. Denne mand var højere end noget menneske, jeg
> nogen sinde har set. Han var seks gange længden imellem en mands albue og
> fingerspidser, når han strækker armen helt ud, plus afstanden imellem en
> mands fingre, når han spreder dem helt ud. Helvedes konge sagde, "Denne
> mands navn er Goliath. Han er i Helvede, fordi han bespottede Den Evige
Gud
> og hans tjener David." Jeg blev forvirret, fordi jeg hverken vidste, hvem
> Goliath eller David var. Helvedes konge sagde, "Goliath er omtalt i den
> kristne Bibel. Du kender ham ikke nu, men når du bliver kristen, vil du
> vide, hvem han er."
>
> Jeg blev så ført til et sted (ikke i Ildsøen), hvor jeg så både rige og
> fattige, som forberedte sig på at spise deres aftenmåltider. Jeg spurgte,
> "Hvem lavede maden til disse mennesker?" Helvedes konge svarede, "De
fattige
> må lave deres egen mad, men de rige har andre til at lave maden for dem."
Da
> maden var blevet tilberedt for de rige, satte de sig ned for at spise.
Lige
> så snart de begyndte, viste der sig en tyk røg. De rige mennesker spiste
så
> hurtigt de kunne for at lette deres samvittighed. De kæmpede for at få
> vejret på grund af røgen. De var nødt til at spise hurtigt, fordi de var
> bange for at miste deres penge. Deres penge er deres gud.
>
> Så kom en anden konge i Helvede hen til mig. Jeg så også et væsen, hvis
job
> det er at fyre op i bålet under søen af ild for at holde den varm. Dette
> væsen spurgte mig, "Skal du også ned i ildsøen?" Jeg svarede, "Nej! Jeg er
> her kun for at observere!" Udseendet af dette væsen, som fyrede op i
ilden,
> var meget rædselsvækkende. Han havde ti horn på hovedet og et spyd i
hånden,
> som havde syv skarpe klinger for enden. Væsenet sagde til mig, "Du har
ret.
> Du kom her kun for at iagttage. Jeg kan ikke finde dit navn her." Han
sagde,
> "Du skal gå tilbage af samme vej, du kom." Han pegede ud mod den øde
slette,
> som jeg først havde vandret på, før jeg kom til søen af ild.
>
> Beslutningens Vej
>
> Jeg gik i så lang tid at jeg blødte. Jeg var varm og havde store smerter.
> Endelige, efter at have gået i omkring tre timer, kom jeg til en bred vej.
> Jeg gik ad denne vej i et stykke tid, indtil jeg kom til en skillevej. Den
> ene vej til venstre var bred. En mindre vej gik til højre. Der var et
> vejskilt ved skillevejen, hvor der stod, at vejen til venstre var for dem,
> som ikke troede på Herren Jesus Kristus. Den mindre vej til højre var for
> dem, der tror på Jesus.
>
> Jeg var interesseret i at se, hvor den brede vej førte hen, så jeg
begyndte
> at gå ud ad den. Cirka 100 meter foran mig gik to mænd. Jeg prøvede at
> indhente dem for at slå følge med dem, men uanset hvor meget jeg prøvede,
> kunne jeg ikke indhente dem, så jeg vendte om og gik tilbage til
> skillevejen. Jeg fortsatte med at betragte disse to mænd, mens de gik ud
ad
> vejen bort fra mig. Da de nåede enden af vejen, blev de pludselig
> gennemboret. De skreg op i stor smerte! Jeg skreg også, da jeg så, hvad
der
> skete med dem! Det gik op for mig, at der lurede store farer for enden af
> den brede vej for dem, som gik ad den.
>
> At kigge ind i Himmeriget
>
> Jeg begyndte at gå ned ad de troendes vej i stedet. Efter at have vandret
i
> omkring en time blev vejbelægningen til det rene guld. Det var så rent, at
> når jeg så ned, kunne jeg se mit eget spejlbillede helt klart. Så så jeg
en
> mand stå foran mig. Han bar en hvid kåbe. Jeg kunne også høre smuk sang.
Åh,
> den var så smuk og ren! Det var langt bedre og mere meningsfyldt end den
> tilbedelse, vi har i kirker her nede på jorden. Manden i den hvide kåbe
bad
> mig om at gå med ham. Jeg spurgte ham, "Hvad hedder du?" men han svarede
> ikke. Efter at jeg havde spurgt om hans navn seks gange, svarede manden,
> "Jeg er han, som har nøglen til Himmeriget. Himmeriget er et meget, meget
> smukt sted. Du kan ikke komme derind nu, men hvis du følger Jesus Kristus,
> kan du komme ind, når dit liv er slut på jorden." Mandens navn var Peter.
>
> Peter bad mig så om at sætte mig ned og han viste mig et sted i nordlig
> retning. Peter sagde, "Se mod nord og se Gud skabe manden." Jeg så Den
Evige
> Gud på afstand. Gud talte med en engel, "Lad os skabe en mand." Englen
> tryglede Gud og sagde, "Skab ikke manden. Han vil gøre uret og volde dig
> sorg." (Ordret på burmesisk: "Han vil få dig til at tabe ansigt"). Men Gud
> skabte alligevel manden. Gud blæste på manden og manden blev levende. Han
> gav ham navnet "Adam". (Bemærk: Buddhister tror ikke på skabelsen af
verden
> eller af manden, så denne oplevelse gjorde et stærkt indtryk på munken).
>
> Sendt tilbage med et nyt navn
>
> Så sagde Peter, "Rejs dig nu op og tag tilbage, hvor du kom fra. Tal til
de
> mennesker, som tilbeder Buddha og som dyrker afguder. Fortæl dem, at de
skal
> komme i Helvede, hvis de ikke omvender sig. De, som bygger templer og
> afgudsbilleder kommer også i Helvede. De, som giver offergaver til munkene
> for selv at få fortjeneste, vil komme i Helvede. Alle de, som beder til
> munkene og kalder dem "Pra" (en respektfuld titel for munke) vil komme i
> Helvede. De, som besynger og vil "give deres liv" for afguder, kommer i
> Helvede. Alle de, som ikke tror på Jesus Kristus, vil komme i Helvede."
> Peter befalede mig at tage tilbage til jorden og vidne om de ting, jeg
havde
> set. Han sagde ligeledes, "Du skal tale i dit nye navn. Fra nu af skal du
> kaldes Athet Pyan Shinthaw Paulu ("Paul som Kom Tilbage til Livet.").
>
> Jeg ønskede ikke at gå tilbage. Jeg ønskede at komme ind i Himmeriget.
Engle
> åbnede en bog. Først kiggede de efter mit barnenavn (Thitpin) i bogen, men
> de kunne ikke finde det. Så kiggede de efter det navn, som jeg havde fået,
> da jeg gik ind i den buddhistiske munkestand (U Nata Pannita
Ashinthuriya),
> men det var heller ikke skrevet ind i bogen. Så sagde Peter, "Dit navn er
> ikke skrevet her. Du skal vende hjem og vidne om Jesus til det
buddhistiske
> folk."
>
> Jeg vandrede tilbage ad den gyldne vej. Igen hørte jeg smuk sang af en
> slags, som jeg aldrig før eller siden har hørt. Peter vandrede sammen med
> mig indtil det tidspunkt, hvor jeg vendte tilbage til jorden. Han viste
mig
> en stige, som rakte ned fra Himmeriget til himlen. Stigen nåede ikke ned
til
> jorden, men stoppede midt i luften. På stigen så jeg mange engle, hvor
nogle
> var på vej op mod Himmeriget og andre var på vej ned. De havde meget
travlt.
> Jeg spurgte Peter, "Hvem er de?" Peter svarede, "De er Guds budbringere.
De
> meddeler til Himmeriget navnene på alle dem, som tror på Jesus Kristus og
> navnene på dem, som ikke tror." Så sagde Peter til mig, at det nu var tid
at
> vende tilbage.
>
> Det er et spøgelse!
>
> Det næste jeg kan huske, er lyden af gråd. Jeg hørte min egen mor græde,
> "Min søn, hvorfor forlod du os nu?" Jeg hørte også mange andre mennesker
> græde. Det gik op for mig, at jeg lå i en kasse. Jeg begyndte at bevæge
mig.
> Min mor og far begyndte at råbe, "Han er i live! Han er i live!" Andre,
som
> var længere væk, troede ikke på mine forældre. Så anbragte jeg mine hænder
> på kanten af kassen og satte mig op. Mange mennesker blev skrækslagne. De
> skreg, "Det er et spøgelse!" og løb væk så hurtigt, som deres ben kunne
bære
> dem.
>
> De som blev tilbage var målløse og rystede. Jeg lagde mærke til, at jeg
sad
> i en ildelugtende væske og sekreter fra kroppen, nok til at fylde omkring
> tre og en halv kop. Det var væske, som var komme ud af min mave og mine
> indvolde, mens min krop lå i kisten. Det er derfor folk ved, at jeg
virkelig
> havde været død. Indvendig i kisten var der en slags plastiklagen
fastgjort
> til træet. Dette lagen er anbragt for at holde på væsken fra liget, fordi
> mange døde kroppe afgiver meget væske, ligesom min gjorde.
>
> Jeg fik senere at vide, at jeg kun var øjeblikke fra at blive brændt i
> flammerne. I Myanmar bliver folk anbragt i en kiste, låget sømmes så fast
og
> hele kisten bliver brændt. Da jeg kom tilbage til livet, havde min mor og
> far netop fået lov til at se min krop for aller sidste gang. Øjeblikke
> senere ville kistens låg være blevet sømmet fast og jeg ville være blevet
> brændt.
>
> Jeg begyndte øjeblikkelig at forklare om de ting, jeg havde set og hørt.
> Folk blev forbavsede. Jeg fortalte dem om mændene, jeg havde set i
ildsøen,
> og fortalte dem, at kun de kristne kender sandheden, at vore forfædre og
vi
> er blevet bedraget i tusindvis af år. Jeg fortalte dem, at alt vi tror på
er
> løgn. Folk blev forbavsede, fordi de vidste, hvilken munk jeg havde været
og
> hvor nidkær jeg havde været for Buddha's lære.
>
> Når et menneske dør i Myanmar, bliver deres navn og alder skrevet på siden
> af kisten. Når en munk dør, bliver hans navn, alder og antal år, han har
> gjort tjeneste som munk, skrevet på siden af kisten. Jeg var allerede
blevet
> registreret som død, men som du kan se, er jeg nu levende!
>
> Efterskrift
>
> Siden "Paul som kom tilbage til livet" oplevede ovennævnte historie, er
han
> forblevet et trofast vidne for Herren Jesus Kristus. Burmesiske præster
har
> fortalt os, at han har ført hundreder af andre munke ind i troen på
Kristus.
> Hans vidnesbyrd er tydeligvis meget kompromisløst. Af samme grund har hans
> budskab krænket mange mennesker, som ikke kan acceptere, at der kun er én
> vej til Himmeriget - Herren Jesus Kristus. På trods af stor modstand har
> hans oplevelser været så levende for ham, at han ikke har vaklet. Efter
> mange år i den buddhistiske munkestand, som tro discipel af den
buddhistiske
> lære, forkyndte han øjeblikkelig Kristi evangelium, idet han fulgte hans
> opstandelse og tilskyndede andre munke til at forkaste alle falske guder
og
> følge Jesus Kristus af hele deres hjerte. Førend hans sygdom og død vidste
> han intet som helst om kristendom. Alt, han lærte i løbet af disse tre
dage
> i graven, var nyt for ham.
>
> I et forsøg på at få dette budskab ud til så mange som muligt begyndte
denne
> nutidige Lazarus at uddele video- og kassettebånd, som indeholdt hans
> historie. Politiet og de buddhistiske myndigheder i Myanmar har gjort alt
> for at indsamle disse bånd og destruere dem. Det vidnesbyrd, som du netop
> har læst, er blevet oversat fra et af disse kassettebånd. Vi har fået at
> vide, at det nu er temmelig farligt for indbyggere i Myanmar at være i
> besiddelse af disse bånd.
>
> Hans frygtløse vidnesbyrd har bragt ham i fængsel mindst én gang, hvor
> myndighederne befalede ham til tavshed uden held. Efter sin løsladelse
> fortsatte han med at vidne om de ting han så og hørte. Det er usikkert,
hvor
> han opholder sig lige nu. Én burmesisk meddeler fortalte os, at han er i
> fængsel og måske dræbt, mens en anden meddeler fik at vide, at han nu er
> løsladt fra fængslet og fortsætter sin tjeneste.
>
> Oversat til dansk af:
> Nina Madsen
> Alstedvej 6
> 4173 Fjenneslev
> E-Mail: skovriderhuset@adr.dk
>
>
>
>
>
| |
ssm (22-05-2002)
| Kommentar
Fra : ssm |
Dato : 22-05-02 06:53 |
|
gad vide om Muhammed var i søen?Han troede da på én Gud.
S.
P.N. skrev i meddelelsen ...
>
>Jeg fandt dette indlæg i pinsemissionens webblad udfordringen.dk, om munken
>der døde og vendte tilbage efter at have været død i 3 dage, her fortæller
>han om at alle de der ikke troede på jesus, lever i en slags evig KZ lejr,
>fyldt med evig pine og smerte, læs den og kom så ikke og sig i ikke er
>blevet advaret. .
>P.N.
>
>
>TILBAGE FRA DE DØDE
>Det usædvanlige vidnesbyrd fra en buddhist munk i Myanmar (Burma), der kom
>tilbage til livet som en forandret mand!
>
>Indledning
>
>Følgende er ganske enkelt en oversættelse af et båndet vidnesbyrd fra en
>mand med en historie, som ændrede hans liv. Det er ikke et interview eller
>en biografi, men simpelt hen ordene fra manden selv. Forskellige mennesker
>reagerer på forskellige måder, når de hører denne historie. Nogle bliver
>inspireret, nogle skeptiske, nogle få vil håne og spotte, medens andre
endda
>er blevet fyldt med raseri og vrede, overbeviste om, at disse ord er en gal
>mands fantasterier eller et detaljeret bedrag. Nogle kristne har gjort
>indvendinger mod historien simpelt hen, fordi de yderliggående og
mirakuløse
>begivenheder beskrevet heri ikke passer til deres forsagte billede af en
>Almægtig Gud.
>
>Vi blev første gang gjort opmærksom på denne historie fra flere burmesiske
>kirkeledere, som delte den med os. Disse ledere havde undersøgt historien
og
>ikke fundet noget, der antydede, at det var et svindelnummer. Det var med
>dette i tankerne, at vi besluttede at træde frem og bringe historien. Vi
gør
>det ikke for økonomisk vinding eller for at reklamere for os selv. Vi
ønsker
>bare at lade historien tale for sig selv og invitere troende kristne til at
>dømme den ifølge den hellige skrift. Hvis Gud ønsker, at noget af dette er
>til hans ære eller til opmuntring for hans folk, så er det vor bøn, at hans
>Ånd vil arbejde i læsernes hjerter på disse måder.
>
>Nogle mennesker har fortalt os, at de tror at munken i denne historie
aldrig
>rigtigt døde, men at han kun gled ind i bevidstløshed, og at de ting, han
så
>og hørte var feberhallucinationer. Lige meget hvad du tror, er der det
>simple faktum tilbage, at begivenhederne i denne historie forvandlede denne
>mand så radikalt, at hans liv tog en 180 graders vending efter
>begivenhederne beskrevet herunder. Han har frygtløst og frimodigt fortalt
>sin historie med store personlige omkostninger, blandt andet fængsling. Han
>er blevet hånet af sine slægtninge, venner og kolleger og modtaget
>dødstrusler, fordi han ikke ville gå på kompromis i sit budskab. Hvad
>motiverede denne mand til at være villig til at risikere alt? Hvad enten vi
>tror ham eller ej, er hans historie bestemt værd at lytte til og overveje.
I
>det kyniske Vesten kræver mange mennesker hårde beviser for sådanne ting,
>beviser som kunne holde i en retssal. Kan vi fuldstændig garantere ud over
>al tvivl, at alle disse ting skete? Nej, vi kan ikke. Men vi føler, at det
>er værd at gentage denne mands historie med hans egne ord således, at
>læserne selv kan dømme.
>
>Mine tidlige år
>
>Goddag! Mit navn er Athet Pyan Shinthaw Paulu. Jeg kommer fra landet
>Myanmar. Jeg vil gerne dele mit vidnesbyrd med dig om, hvad der skete for
>mig, men først vil jeg give en kort baggrundsinformation om min opvækst.
>
>Jeg blev født i 1958 i byen Bogale, i Irrawaddy Delta området det sydlige
>Myanmar (tidligere Burma). Mine forældre, som var hengivne buddhister
>ligesom de fleste i Myanmar, kaldte mig Thitpin (som betyder "træ" på
>engelsk). Vores liv var meget enkelt, hvor jeg voksede op. I en alder af 13
>år gik jeg ud af skolen og begyndte at arbejde på en fiskerbåd. Vi fangede
>fisk og nogle gange også rejer i de talrige floder og vandløb i Irrawaddy
>området. Som 16-årig blev jeg leder på båden. På dette tidspunkt boede jeg
>på den nordlige del af øen Mainmahlagyon, (Mainmahlagyon betyder "Den
Smukke
>Kvinde's Ø" på engelsk), lige nord for Bogale, hvor jeg blev født. Dette
>sted ligger ca. 160 km sydvest for Yangon (Rangoon), vort lands hovedstad.
>
>En dag, da jeg var 17 år, fangede vi en stor mængde fisk i vore net. En
stor
>krokodille blev tiltrukket på grund af de mange fisk. Den fulgte efter vor
>båd og prøvede at angribe os. Vi var rædselsslagne og roede som vanvittige
>ind mod flodbredden, så hurtigt vi kunne. Krokodillen fulgte efter os og
>knuste vores båd med halen. Selvom ingen døde i dette tilfælde, fik
angrebet
>stor indflydelse på mit liv. Jeg ønskede ikke mere at fiske. Vores lille
båd
>sank på grund af krokodilleangrebet. Den nat måtte vi tage hjem til vores
>landsby med en passagerbåd.
>
>Ikke længe efter blev min far forflyttet af sin arbejdsgiver til Yangon
City
>(tidligere stavet Rangoon). Som 18-årig blev jeg sendt til et buddhistisk
>kloster for at gå i lære som munk. De fleste forældre i Myanmar forsøger at
>sende deres søn i buddhistisk kloster, i det mindste for en tid, idet det
>bliver betragtet som en stor ære at have en søn, som tjener på denne måde.
>Vi har fulgt denne skik i mange hundrede år.
>
>Buddha's Nidkære Discipel
>
>Da jeg var 19 år og 3 måneder (i 1977), blev jeg normal munk. Klosterets
>seniormunk gav mig et nyt buddhistisk navn, hvilket er skik i vort land.
Jeg
>blev nu kaldet U Nata Pannita Ashinthuriya. Når vi bliver munke, benytter
vi
>ikke længere det navn, vi fik ved fødslen af vore forældre. Navnet på det
>kloster, hvor jeg boede, er Mandalay Kyaikasan Kyaing. Seniormunkens navn
>var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (U Zadila er hans titel). På den tid var
>han den mest berømte buddhist munk i hele Myanmar. Alle vidste, hvem han
>var. Han var højt æret af folk og respekteret som en stor lærer. Jeg siger,
>han "var", fordi han pludselig døde i 1983, da han var impliceret i en
>skæbnesvanger bilulykke. Hans død chokerede alle. På det tidspunkt havde
jeg
>været munk i seks år.
>
>Jeg prøvede alt, hvad jeg kunne at blive den bedste munk og at følge alle
>buddhistiske forskrifter. På et vist tidspunkt flyttede jeg til en
>kirkegård, hvor jeg boede og mediterede uafbrudt. Nogle munke, som virkelig
>ønsker at kende sandheden om Buddha, gør lignende ting. Nogle bevæger sig
>dybt ind i skovene, hvor de lever et liv i selvfornægtelse og fattigdom.
Jeg
>søgte at fornægte mine selviske tanker og ønsker om at undgå sygdom og
>lidelse, og at bryde denne verdens cyklus. Jeg var ikke bange for spøgelser
>på kirkegården. Jeg forsøgte at opnå en sådan indre fred og selverkendelse,
>at selv når en myg landede på min arm, ville jeg lade den stikke mig i
>stedet for at børste den væk.
>
>I årevis stræbte jeg efter at blive den bedste munk og ikke at gøre noget
>levende væsen fortræd. Jeg studerede den hellige buddhistiske lære, således
>som alle mine forfædre havde gjort før mig.
>
>Mit liv fortsatte som munk, indtil jeg blev meget, meget syg. Jeg var i
>Mandalay dengang og var nødt til at komme på hospitalet for at blive
>behandlet. Lægerne tog nogle prøver og fortalte mig, at jeg havde både Gul
>Feber og malaria på samme tid! Efter cirka en måned på hospitalet fik jeg
>det værre. Lægerne sagde til mig, at jeg ikke havde nogen chancer for at
>blive helbredt og udskrev mig, så jeg kunne forberede mig på at dø.
>
>Dette er en kort beskrivelse af min fortid. Jeg vil nu gerne fortælle dig
om
>nogle af de bemærkelsesværdige ting, som skete herefter.
>
>En vision som ændrede mit liv for altid
>
>Efter at jeg blev udskrevet fra hospitalet, tog jeg tilbage til klosteret,
>hvor andre munke passede mig. Jeg blev svagere og svagere og gled ind i
>bevidstløsheden. Senere fik jeg at vide, at jeg faktisk var død i tre dage.
>Min krop gik i forrådnelse og stank af død, og mit hjerte ophørte med at
>slå. Mit legeme blev forberedt til ligbrændingen og gennemgik de
>traditionelle buddhistiske renselsesceremonier.
>
>Skønt jeg visnede væk i min krop, husker jeg, at min sjæl og ånd var helt
>årvågen. Jeg befandt mig i et meget, meget voldsomt uvejr. En mægtig vind
>lagde hele landskabet fladt, indtil ingen træer eller noget andet stod
op. -
>Kun en flad slette. Jeg vandrede meget hurtigt over denne slette i nogen
>tid. Der var ingen andre mennesker nogen steder. Jeg var helt alene. Efter
>et stykke tid krydsede jeg en flod. På den anden side af floden så jeg en
>frygtelig, frygtelig sø af ild. I buddhismen har vi ikke noget begreb
>ligesom dette sted. Først var jeg forvirret og vidste ikke, at det var
>Helvede, indtil jeg så Yama, kongen over Helvede (Yama er det navn, som
>tilskrives Helvedes Konge i talrige kulturer ud over hele Asien). Hans
>ansigt lignede en løves, hans krop var som en løve, men hans ben var som en
>"naga" (en slangeånd). Han havde et antal horn på hovedet. Han så meget
vild
>ud og jeg var overordentlig bange. Rystende spurgte jeg ham om hans navn.
>Han svarede, "jeg er kongen over Helvede, Ødelæggeren."
>
>Den frygtelige, frygtelige Sø af Ild
>
>Helvedes konge befalede mig at kigge ind i ildsøen. Jeg kiggede og så de
>safran-farvede kutter, som buddhistiske munke bærer i Myanmar. Jeg så
>nærmere efter og så en mands kronragede hoved. Da jeg kiggede på mandens
>ansigt, så jeg, at det var U Zadila Kyar Ni Kan Sayadaw (den berømte munk,
>som var død i en bilulykke i 1983). Jeg spurgte Helvedes konge, hvorfor min
>tidligere leder var indespærret i denne sø af pinsler. Jeg sagde, "Hvorfor
>er han i denne ildsø? Han var en meget god lærer. Han havde endda et
>undervisningsbånd med titlen - Er Du en Mand eller en Hund? - som havde
>hjulpet tusindvis af mennesker til at forstå, at deres værd som menneske er
>langt større end dyrenes." Helvedes konge svarede, "Ja, han var en god
>lærer, men han troede ikke på Jesus Kristus. Det er derfor, at han er i
>Helvede".
>
>Jeg blev befalet at kigge på en anden person, som var i ilden. Jeg så en
>mand med meget langt hår, viklet rundt på den venstre side af hovedet. Han
>bar ligeledes en kutte. Jeg spurgte Helvedes konge, "Hvem er denne mand?"
>Han svarede, "Dette er ham, du tilbeder: Gautama (Buddha)."
>
>Jeg blev meget foruroliget over at se Gautama i Helvede. Jeg protesterede,
>"Gautama havde en god morallære og en god, dydig karakter, hvorfor lider
han
>i denne sø af ild?" Helvedes konge svarede mig, "Det har ingen betydning,
>hvor god han var. Han er i dette sted, fordi han ikke troede på Den Evige
>Gud."
>
>Jeg så nu en anden mand, som så ud som om han bar en soldateruniform. Han
>havde et stort sår i brystet. Jeg spurgte, "Hvem er denne mand?" Helvedes
>konge sagde, "Dette er Aung San, Myanmar's revolutionære leder." Jeg fik
>fortalt, "Aung San er her, fordi han forfulgte og dræbte kristne, men mest
>fordi han ikke troede på Jesus Kristus." I Myanmar siger folk, "Soldater
dør
>aldrig, de lever videre." Jeg fik fortalt, at Helvedes legioner siger,
>"Soldater dør aldrig, men de bliver i Helvede for altid."
>
>Jeg kiggede og så en anden mand i søen af ild. Han var en meget høj mand og
>han var klædt i militær harnisk. Han holdt også et sværd og et skjold.
Denne
>mand havde et sår i panden. Denne mand var højere end noget menneske, jeg
>nogen sinde har set. Han var seks gange længden imellem en mands albue og
>fingerspidser, når han strækker armen helt ud, plus afstanden imellem en
>mands fingre, når han spreder dem helt ud. Helvedes konge sagde, "Denne
>mands navn er Goliath. Han er i Helvede, fordi han bespottede Den Evige Gud
>og hans tjener David." Jeg blev forvirret, fordi jeg hverken vidste, hvem
>Goliath eller David var. Helvedes konge sagde, "Goliath er omtalt i den
>kristne Bibel. Du kender ham ikke nu, men når du bliver kristen, vil du
>vide, hvem han er."
>
>Jeg blev så ført til et sted (ikke i Ildsøen), hvor jeg så både rige og
>fattige, som forberedte sig på at spise deres aftenmåltider. Jeg spurgte,
>"Hvem lavede maden til disse mennesker?" Helvedes konge svarede, "De
fattige
>må lave deres egen mad, men de rige har andre til at lave maden for dem."
Da
>maden var blevet tilberedt for de rige, satte de sig ned for at spise. Lige
>så snart de begyndte, viste der sig en tyk røg. De rige mennesker spiste så
>hurtigt de kunne for at lette deres samvittighed. De kæmpede for at få
>vejret på grund af røgen. De var nødt til at spise hurtigt, fordi de var
>bange for at miste deres penge. Deres penge er deres gud.
>
>Så kom en anden konge i Helvede hen til mig. Jeg så også et væsen, hvis job
>det er at fyre op i bålet under søen af ild for at holde den varm. Dette
>væsen spurgte mig, "Skal du også ned i ildsøen?" Jeg svarede, "Nej! Jeg er
>her kun for at observere!" Udseendet af dette væsen, som fyrede op i ilden,
>var meget rædselsvækkende. Han havde ti horn på hovedet og et spyd i
hånden,
>som havde syv skarpe klinger for enden. Væsenet sagde til mig, "Du har ret.
>Du kom her kun for at iagttage. Jeg kan ikke finde dit navn her." Han
sagde,
>"Du skal gå tilbage af samme vej, du kom." Han pegede ud mod den øde
slette,
>som jeg først havde vandret på, før jeg kom til søen af ild.
>
>Beslutningens Vej
>
>Jeg gik i så lang tid at jeg blødte. Jeg var varm og havde store smerter.
>Endelige, efter at have gået i omkring tre timer, kom jeg til en bred vej.
>Jeg gik ad denne vej i et stykke tid, indtil jeg kom til en skillevej. Den
>ene vej til venstre var bred. En mindre vej gik til højre. Der var et
>vejskilt ved skillevejen, hvor der stod, at vejen til venstre var for dem,
>som ikke troede på Herren Jesus Kristus. Den mindre vej til højre var for
>dem, der tror på Jesus.
>
>Jeg var interesseret i at se, hvor den brede vej førte hen, så jeg begyndte
>at gå ud ad den. Cirka 100 meter foran mig gik to mænd. Jeg prøvede at
>indhente dem for at slå følge med dem, men uanset hvor meget jeg prøvede,
>kunne jeg ikke indhente dem, så jeg vendte om og gik tilbage til
>skillevejen. Jeg fortsatte med at betragte disse to mænd, mens de gik ud ad
>vejen bort fra mig. Da de nåede enden af vejen, blev de pludselig
>gennemboret. De skreg op i stor smerte! Jeg skreg også, da jeg så, hvad der
>skete med dem! Det gik op for mig, at der lurede store farer for enden af
>den brede vej for dem, som gik ad den.
>
>At kigge ind i Himmeriget
>
>Jeg begyndte at gå ned ad de troendes vej i stedet. Efter at have vandret i
>omkring en time blev vejbelægningen til det rene guld. Det var så rent, at
>når jeg så ned, kunne jeg se mit eget spejlbillede helt klart. Så så jeg en
>mand stå foran mig. Han bar en hvid kåbe. Jeg kunne også høre smuk sang.
Åh,
>den var så smuk og ren! Det var langt bedre og mere meningsfyldt end den
>tilbedelse, vi har i kirker her nede på jorden. Manden i den hvide kåbe bad
>mig om at gå med ham. Jeg spurgte ham, "Hvad hedder du?" men han svarede
>ikke. Efter at jeg havde spurgt om hans navn seks gange, svarede manden,
>"Jeg er han, som har nøglen til Himmeriget. Himmeriget er et meget, meget
>smukt sted. Du kan ikke komme derind nu, men hvis du følger Jesus Kristus,
>kan du komme ind, når dit liv er slut på jorden." Mandens navn var Peter.
>
>Peter bad mig så om at sætte mig ned og han viste mig et sted i nordlig
>retning. Peter sagde, "Se mod nord og se Gud skabe manden." Jeg så Den
Evige
>Gud på afstand. Gud talte med en engel, "Lad os skabe en mand." Englen
>tryglede Gud og sagde, "Skab ikke manden. Han vil gøre uret og volde dig
>sorg." (Ordret på burmesisk: "Han vil få dig til at tabe ansigt"). Men Gud
>skabte alligevel manden. Gud blæste på manden og manden blev levende. Han
>gav ham navnet "Adam". (Bemærk: Buddhister tror ikke på skabelsen af verden
>eller af manden, så denne oplevelse gjorde et stærkt indtryk på munken).
>
>Sendt tilbage med et nyt navn
>
>Så sagde Peter, "Rejs dig nu op og tag tilbage, hvor du kom fra. Tal til de
>mennesker, som tilbeder Buddha og som dyrker afguder. Fortæl dem, at de
skal
>komme i Helvede, hvis de ikke omvender sig. De, som bygger templer og
>afgudsbilleder kommer også i Helvede. De, som giver offergaver til munkene
>for selv at få fortjeneste, vil komme i Helvede. Alle de, som beder til
>munkene og kalder dem "Pra" (en respektfuld titel for munke) vil komme i
>Helvede. De, som besynger og vil "give deres liv" for afguder, kommer i
>Helvede. Alle de, som ikke tror på Jesus Kristus, vil komme i Helvede."
>Peter befalede mig at tage tilbage til jorden og vidne om de ting, jeg
havde
>set. Han sagde ligeledes, "Du skal tale i dit nye navn. Fra nu af skal du
>kaldes Athet Pyan Shinthaw Paulu ("Paul som Kom Tilbage til Livet.").
>
>Jeg ønskede ikke at gå tilbage. Jeg ønskede at komme ind i Himmeriget.
Engle
>åbnede en bog. Først kiggede de efter mit barnenavn (Thitpin) i bogen, men
>de kunne ikke finde det. Så kiggede de efter det navn, som jeg havde fået,
>da jeg gik ind i den buddhistiske munkestand (U Nata Pannita Ashinthuriya),
>men det var heller ikke skrevet ind i bogen. Så sagde Peter, "Dit navn er
>ikke skrevet her. Du skal vende hjem og vidne om Jesus til det buddhistiske
>folk."
>
>Jeg vandrede tilbage ad den gyldne vej. Igen hørte jeg smuk sang af en
>slags, som jeg aldrig før eller siden har hørt. Peter vandrede sammen med
>mig indtil det tidspunkt, hvor jeg vendte tilbage til jorden. Han viste mig
>en stige, som rakte ned fra Himmeriget til himlen. Stigen nåede ikke ned
til
>jorden, men stoppede midt i luften. På stigen så jeg mange engle, hvor
nogle
>var på vej op mod Himmeriget og andre var på vej ned. De havde meget
travlt.
>Jeg spurgte Peter, "Hvem er de?" Peter svarede, "De er Guds budbringere. De
>meddeler til Himmeriget navnene på alle dem, som tror på Jesus Kristus og
>navnene på dem, som ikke tror." Så sagde Peter til mig, at det nu var tid
at
>vende tilbage.
>
>Det er et spøgelse!
>
>Det næste jeg kan huske, er lyden af gråd. Jeg hørte min egen mor græde,
>"Min søn, hvorfor forlod du os nu?" Jeg hørte også mange andre mennesker
>græde. Det gik op for mig, at jeg lå i en kasse. Jeg begyndte at bevæge
mig.
>Min mor og far begyndte at råbe, "Han er i live! Han er i live!" Andre, som
>var længere væk, troede ikke på mine forældre. Så anbragte jeg mine hænder
>på kanten af kassen og satte mig op. Mange mennesker blev skrækslagne. De
>skreg, "Det er et spøgelse!" og løb væk så hurtigt, som deres ben kunne
bære
>dem.
>
>De som blev tilbage var målløse og rystede. Jeg lagde mærke til, at jeg sad
>i en ildelugtende væske og sekreter fra kroppen, nok til at fylde omkring
>tre og en halv kop. Det var væske, som var komme ud af min mave og mine
>indvolde, mens min krop lå i kisten. Det er derfor folk ved, at jeg
virkelig
>havde været død. Indvendig i kisten var der en slags plastiklagen fastgjort
>til træet. Dette lagen er anbragt for at holde på væsken fra liget, fordi
>mange døde kroppe afgiver meget væske, ligesom min gjorde.
>
>Jeg fik senere at vide, at jeg kun var øjeblikke fra at blive brændt i
>flammerne. I Myanmar bliver folk anbragt i en kiste, låget sømmes så fast
og
>hele kisten bliver brændt. Da jeg kom tilbage til livet, havde min mor og
>far netop fået lov til at se min krop for aller sidste gang. Øjeblikke
>senere ville kistens låg være blevet sømmet fast og jeg ville være blevet
>brændt.
>
>Jeg begyndte øjeblikkelig at forklare om de ting, jeg havde set og hørt.
>Folk blev forbavsede. Jeg fortalte dem om mændene, jeg havde set i ildsøen,
>og fortalte dem, at kun de kristne kender sandheden, at vore forfædre og vi
>er blevet bedraget i tusindvis af år. Jeg fortalte dem, at alt vi tror på
er
>løgn. Folk blev forbavsede, fordi de vidste, hvilken munk jeg havde været
og
>hvor nidkær jeg havde været for Buddha's lære.
>
>Når et menneske dør i Myanmar, bliver deres navn og alder skrevet på siden
>af kisten. Når en munk dør, bliver hans navn, alder og antal år, han har
>gjort tjeneste som munk, skrevet på siden af kisten. Jeg var allerede
blevet
>registreret som død, men som du kan se, er jeg nu levende!
>
>Efterskrift
>
>Siden "Paul som kom tilbage til livet" oplevede ovennævnte historie, er han
>forblevet et trofast vidne for Herren Jesus Kristus. Burmesiske præster har
>fortalt os, at han har ført hundreder af andre munke ind i troen på
Kristus.
>Hans vidnesbyrd er tydeligvis meget kompromisløst. Af samme grund har hans
>budskab krænket mange mennesker, som ikke kan acceptere, at der kun er én
>vej til Himmeriget - Herren Jesus Kristus. På trods af stor modstand har
>hans oplevelser været så levende for ham, at han ikke har vaklet. Efter
>mange år i den buddhistiske munkestand, som tro discipel af den
buddhistiske
>lære, forkyndte han øjeblikkelig Kristi evangelium, idet han fulgte hans
>opstandelse og tilskyndede andre munke til at forkaste alle falske guder og
>følge Jesus Kristus af hele deres hjerte. Førend hans sygdom og død vidste
>han intet som helst om kristendom. Alt, han lærte i løbet af disse tre dage
>i graven, var nyt for ham.
>
>I et forsøg på at få dette budskab ud til så mange som muligt begyndte
denne
>nutidige Lazarus at uddele video- og kassettebånd, som indeholdt hans
>historie. Politiet og de buddhistiske myndigheder i Myanmar har gjort alt
>for at indsamle disse bånd og destruere dem. Det vidnesbyrd, som du netop
>har læst, er blevet oversat fra et af disse kassettebånd. Vi har fået at
>vide, at det nu er temmelig farligt for indbyggere i Myanmar at være i
>besiddelse af disse bånd.
>
>Hans frygtløse vidnesbyrd har bragt ham i fængsel mindst én gang, hvor
>myndighederne befalede ham til tavshed uden held. Efter sin løsladelse
>fortsatte han med at vidne om de ting han så og hørte. Det er usikkert,
hvor
>han opholder sig lige nu. Én burmesisk meddeler fortalte os, at han er i
>fængsel og måske dræbt, mens en anden meddeler fik at vide, at han nu er
>løsladt fra fængslet og fortsætter sin tjeneste.
>
>Oversat til dansk af:
>Nina Madsen
>Alstedvej 6
>4173 Fjenneslev
>E-Mail: skovriderhuset@adr.dk
>
>
>
>
>
| |
Zed (22-05-2002)
| Kommentar
Fra : Zed |
Dato : 22-05-02 23:12 |
|
" P.N." <pip160@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ac7lgn$n41ch$1@ID-78557.news.dfncis.de...
<snip>
> "hvorfor er han i denne ildsø? Han var en meget god lærer. Han havde endda
et
> undervisningsbånd med titlen - Er Du en Mand eller en Hund? - som havde
> hjulpet tusindvis af mennesker til at forstå, at deres værd som menneske
er
> langt større end dyrenes." Helvedes konge svarede, "Ja, han var en god
> lærer, men han troede ikke på Jesus Kristus. Det er derfor, at han er i
> Helvede".
<snip>
> Helvedes konge svarede mig, "Det har ingen betydning,
> hvor god han var. Han er i dette sted, fordi han ikke troede på Den Evige
> Gud."
etc...
Hvor typisk - hvorfor skal vi altid skræmmes til at blive kristne?
Hvor barmhjertig er en gud lige der truer med evig pinsel hvis vi ikke tror
på ham eller hans søn? ...så kan han da for helv*** komme med nogle
ordentlige beviser på hans eksistens og desuden stoppe med de trusler der.
Mvh.
-Zed - som er glad for at være ateist (ikke troene)
| |
Michael Vittrup (22-05-2002)
| Kommentar
Fra : Michael Vittrup |
Dato : 22-05-02 23:57 |
|
| |
 Zed (23-05-2002)
| Kommentar
Fra : Zed |
Dato : 23-05-02 00:16 |
|
"Michael Vittrup" <babyford@miba.auc.dk> skrev i en meddelelse
news:Pine.GSO.4.21.0205230048590.4463-100000@ran.miba.auc.dk...
> On Thu, 23 May 2002, Zed wrote:
>
> > Hvor typisk - hvorfor skal vi altid skræmmes til at blive kristne?
> > Hvor barmhjertig er en gud lige der truer med evig pinsel hvis vi ikke
tror
> > på ham eller hans søn? ...så kan han da for helv*** komme med nogle
> > ordentlige beviser på hans eksistens og desuden stoppe med de trusler
der.
>
> Det er netop sagen med religion - det hverken KAN eller SKAL bevises; det
> strider imod religionens kerne.
Men det holder jo ik en meter - det får jo igen en til at tro på at gud er
en stor løgn
mennesket tænker logisk og det er den måde hjernen er skabt på - hvis tro
ikke skal eller kan bevises, hvorfor så mon ham den der såkaldte store
skæggede mand i himlen har skabt os så vi har behov for beviser.
> Naeh, det som JEG er traet af er at der
> aldrig kommer noget nyt i diskussionen - i hvor mange aartusinder er vi
> ikke blevet skraemt med de saedvanlige taerskler, og hvor lidt har
> religionsfanatikerne faaet ud af det? "Nyt" forstaaes som alternative
> synsvinkler.
>
> I stedet for at maler f*nden paa vaeggen, boer man komme med nogle
> vaegtige argumenter HVORFOR videnskab og religion sagtens kan forenes. Jeg
> laeser normalt ikke "Wake op", men faldt tilfaeldigvis over nogle
> artikler, der i det mindste forsoegte at bygge bro mellem de to
> verdener; videnskaben og religionen.
>
> Det er /det/ der skal til, ikke den saedvanlige omgang ligegyldig
> praediken der preller af som altid...
ja det kunne være interresant
> Jeg tror ikke paa bibelen - men jeg tror paa Gud; maaske ikke som de
> fleste ser vedkommende, men som en "helhed" eller en "kraft" der
> gennemsiver alt og alle. I ved, lidt som The Force .)
og jeg tror på intet :)
dog er min væremåde overfor mig selv og andre etc meget lig den kristne
metode - dog knapt så dømmene.
-Zed
| |
Allan Riise (23-05-2002)
| Kommentar
Fra : Allan Riise |
Dato : 23-05-02 06:07 |
|
Religion er på mange måder en stopklods for videnskablig tænkning. Tager man
USA og ser på de stakkels elever der kommer fra det store Amerikanske
bibelbælte, så får de et kæmpe kulturchok når de starter på uni og så skal
forholde sig til f. eks. Darwins evolutionslære. Jeg så en
fjernsynsudsendelse om det over dansk Tv, kan desværre ikke huske hvilken
kanal, og der er der f . eks. et Universitet der kræver at alle lærere
skriver under på at de tror på skabelsesberetningen og ikke evolutionslæren
!!
Stadig sidder der en magtfuld lobby af selvretfærdige og ophøjede "kristne"
og dikterer hvad der er "sandheden". I samme program sidder disse "kristne"
og fornægter at der er klippearter på jorden der er over 3½ milliard år
gammel, da jorden jo ikke er meget ældre end 5000 år !! Prøv at forestil jer
en ung mand/kvinde fra en sådan familie komme hjem med hovedet fuld af en
masse spørgsmål, men næsten uden en mulighed for at kunne diskutere det med
sine nærmeste af frygt for at blive betragtet som kætter. Næææ
kristendommen er ingen tolerant relegion, det mener jeg faktisk gælder alle
relegioener. Så længe man kun promoverer en holdning og en holdning alene,
så lukker man øjnene for alle andre muligheder, og dermed også for andre
måder at tænke og handle på, og så er det at man stopper individets egne
muligheder for udvikling.
Det er så bare min mening, ikke nødvendigvis en sandhed, men dog rimelig tæt
på, set fra mit synspunkt ...
Venligst ...
--
-- Allan Riise -- ICQ 55853098
-- www.AriSoft.dk --
-- www.winxp-dk.dk --
-- Det er af fulde børn, man skal høre sandheden !! --
| |
mc (23-05-2002)
| Kommentar
Fra : mc |
Dato : 23-05-02 20:52 |
|
"Zed" <zed@ihatespam.dk> wrote in message
news:ach4p2$1dag$1@news.cybercity.dk...
>
> " P.N." <pip160@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ac7lgn$n41ch$1@ID-78557.news.dfncis.de...
>
> <snip>
>
> > "hvorfor er han i denne ildsø? Han var en meget god lærer. Han havde
endda
> et
> > undervisningsbånd med titlen - Er Du en Mand eller en Hund? - som havde
> > hjulpet tusindvis af mennesker til at forstå, at deres værd som menneske
> er
> > langt større end dyrenes." Helvedes konge svarede, "Ja, han var en god
> > lærer, men han troede ikke på Jesus Kristus. Det er derfor, at han er i
> > Helvede".
>
> <snip>
>
> > Helvedes konge svarede mig, "Det har ingen betydning,
> > hvor god han var. Han er i dette sted, fordi han ikke troede på Den
Evige
> > Gud."
>
> etc...
>
> Hvor typisk - hvorfor skal vi altid skræmmes til at blive kristne?
> Hvor barmhjertig er en gud lige der truer med evig pinsel hvis vi ikke
tror
> på ham eller hans søn? ...så kan han da for helv*** komme med nogle
> ordentlige beviser på hans eksistens og desuden stoppe med de trusler der.
Det at mennesker tror på en gud, der er er autoritær, hævngerrig,
ondskabsfuld og sadistisk siger en hel del om disse mennesker selv.
Man kan for eksempel tage en munk, der hele sit liv har levet fromt og ikke
har gjort andre ondt. Måske undertrykker han sadistiske ønsker, og disse
ønsker kommer så frem i syge drømme om andre menneskers evige pinsel.
> Mvh.
> -Zed - som er glad for at være ateist (ikke troene)
mvh
mc - som er glad for at være agnostiker
| |
Zed (23-05-2002)
| Kommentar
Fra : Zed |
Dato : 23-05-02 23:49 |
|
"mc" <mcn@NOSPAMe-box.dk> skrev i en meddelelse
news:QTaH8.2840$N46.205651@news010.worldonline.dk...
<Snip>
> > Mvh.
> > -Zed - som er glad for at være ateist (ikke troene)
>
> mvh
> mc - som er glad for at være agnostiker
Hvad er det?
Mvh.
-Zed
| |
mc (24-05-2002)
| Kommentar
Fra : mc |
Dato : 24-05-02 16:25 |
|
"mc" <mcn@NOSPAMe-box.dk> wrote in message
news:QTaH8.2840$N46.205651@news010.worldonline.dk...
[snip]
Er der for resten nogen dommedagsprofeter, der har lyst til at kommentere
mit indlæg?
altid mvh mc
| |
HrSvendsen (24-05-2002)
| Kommentar
Fra : HrSvendsen |
Dato : 24-05-02 16:05 |
| | |
ScooterHead (27-05-2002)
| Kommentar
Fra : ScooterHead |
Dato : 27-05-02 12:23 |
|
Haaaaaaaaaaaaahahahahaaah
Hold k... hvor er det sjovt at læse her en gang i mellem 
/SH
"HrSvendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse news:aclkqj$lov$1@tux.netsite.dk...
> mc skrev:
>
> > "mc" <mcn@NOSPAMe-box.dk> wrote in message
> > news:QTaH8.2840$N46.205651@news010.worldonline.dk...
> > [snip]
> > Er der for resten nogen dommedagsprofeter, der har lyst til at
> > kommentere mit indlæg?
>
> Hvilket formål skulle det tjene? Det er jo alligevel snart slut
> altsammen.
>
> --
> Optimér udseendet af indlæg i nyhedsgrupper.
> http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php
> Ombryd teksten ved 65 tegn for bedste læsbarhed.
> http://www.grafisk-litteratur.dk/download/Huskeplakat.pdf
>
>
| |
Louise-Stina Rinnæs (21-06-2002)
| Kommentar
Fra : Louise-Stina Rinnæs |
Dato : 21-06-02 13:50 |
|
LOOOOOL
"HrSvendsen" <HrSvendsen@msn.com> skrev i en meddelelse
news:aclkqj$lov$1@tux.netsite.dk...
> mc skrev:
>
> > "mc" <mcn@NOSPAMe-box.dk> wrote in message
> > news:QTaH8.2840$N46.205651@news010.worldonline.dk...
> > [snip]
> > Er der for resten nogen dommedagsprofeter, der har lyst til at
> > kommentere mit indlæg?
>
> Hvilket formål skulle det tjene? Det er jo alligevel snart slut
> altsammen.
>
> --
> Optimér udseendet af indlæg i nyhedsgrupper.
> http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php
> Ombryd teksten ved 65 tegn for bedste læsbarhed.
> http://www.grafisk-litteratur.dk/download/Huskeplakat.pdf
>
>
| |
|
|