On Sat, 11 May 2002 01:09:38 +0200, "Jack Hansen" <jackhan@post10.tele.dk>
wrote:
>Det er yderst fine betragtninger og forklaringer/eksempler i giver -
>det er lige før jeg overbevises, meeen så der er ting jeg ikke forstår
>og som jeg håber i kan forklare:
>
>Læser man beretninger om ældre tiders søslag (hvor der anvendtes
>f.eks. 14 pundere o. lign.) fremgår det, at der blev benyttet foranhold. -
>2 krigsskibe der sejlede parallelt med hinanden i en afstand af f.eks. 300m
>måtte benytte et foranhold der svarede til dén flyvetid kuglen havde, i
>hvilket tidsrum det beskudte skib jo sejlede væk fra sigtepunktet med måske
>8 knob. Endvidere har jeg så svært ved at forestille mig, at en så tung
>kuglevægt blev påvirket sideværts af "sølle" 8 knob. En af datidens så tunge kugler
>var næsten helt "ligeglade med" sidevind, så dette svarer vel til "lufttomt rum"
>(vi taler kun om vandrette komposanter - ikke tyngdekraft).
Det kan være svært visuelt at forestille sig hvor meget luftmodstanden
påvirker et givet objekt. Hvis vi tager dit ovennævnte eksempel med de to
krigsskibe der sejler med 8 knob og anvender torpedoer i stedet for kanoner
(Vi glemmer for et øjeblik at torpedoen er af nyere dato) skal vi til at regne
med vandmodstand som jo er langt større end luftmodstanden. Da torpedoen - på
grund af den høje vandmodstand - bevæger sig relativt langsomt skal der
anvendes et ganske betydeligt foranhold. Logik for perlehøns!
Hvis vi nu forestiller os de to skibe drivende ned af en flod med samme fart
som floden (hvor vandhastigheden er 8 knob), ja så er deres hastighed gennem
vandet 0. Affyrer man en torpedo fra det ene skib mod det andet vil dens
afdrift også være 0 Der skal altså ikke bruges foranhold. Skibenes (flodens)
fart er underordnet. Hvis en matros, i et anfald af storhedsvanvid, sprang
overbord fra det ene skib for at svømme over til det andet og sænke det med et
vridbor, kunne skibene lige så godt have ligget for anker; svømme turen ville
være den samme.
>Jeg har nu spurgt flere af mine bekendte og erfarne motorbådsstrandjægere,
>og de siger alle, at når de skyder f.eks. ederfugle i opfløj fra vand (i sideskud),
> så bruger de (ligesom jeg) samme foranhold, som hvis de lå for anker (på træk).
>Skuddet går simpelthen lang bag fuglen, hvis man glemmer foranhold og skyder
>lige på (det ses på haglsværm der rammer vandet bag fuglen).
Bådens fart under jagt er praktisk taget uden betydning. Skal jagtloven
overholdes vil farten max være 1.5 m/sek. Hvis vindstyrken er blot 3 m/sek og
fuglene letter op mod vinden vil vindafdriften altså påvirke skuddet dobbelt
så meget som bådens fart.
>- Til dette kan man så argumentere med at dette ikke er i lufttomt rum, og
>at foranholdet så skal begrundes med sideværts vindpåvirkning. Men dette kan
>vel ikke være hele sandheden fordi: Vi ved at en haglsværm (kun) kan blive
>flyttet ca. 60 cm sideværts af storm direkte på tværs af skudretning (og
>ikke 2,8 m), og en fart på ca. 4-5 knob for and og jæger (i vindstille vejr) er
>jo tillige med langt fra stormhastighed!
Nu skal vi passe på ikke at blande tingene sammen. Hvis et skud til en
edderfugl kræver et foranhold på 2.8 m er bådens og fuglens fart næppe den
samme
På 35 m afstand vil det tage haglsværmen ca. 0.13 sek at nå målet.
Hvis målet (edderfuglen) har tilbagelagt 2.8 m betyder det at den flyver med
en fart af 21,5 m/sek eller 77,5 km/t - Hvilket forøvrigt passer fint med min
egen erfaring med trækjagt på edderfugle.
I dit oprindelige eksempel (and, bil, lufttomt rum) bevæger skytte og mål sig
med samme hastighed. Hvis skytten stod stille gælder præcis de samme regler
om foranhold som i den virkelige verden, blot behøvede man ikke kompensere
for det gradvise tab af kuglens hastighed.
Hvis man kunne udføre forsøget i praksis og skyde fra en bil der kørte med
samme fart som anden, ville foranholdet blive mærkbart reduceret.
Det samme ville ens lønkonto hvis politiet så det!
>Er der ikke også noget med at det i beskriver og forklarer med den diagonale
>kugleretning kun bliver aktuelt, dersom kuglefart og and/jægers hastighed er
>ens (735 m/sek) - altså helt ens vinkelrette komposanter??
Den "diagonale kugleretning" vil være en en funktion af forholdet mellem
målets og kuglens hastighed, er disse lige store vil vinklen være 45°.
> (I dette eksempel er and/jægers hastighed kun 1/26 del af kuglefarten).
For at gøre forvirringen komplet, og samtidig få lejlighed til at genopfriske
trigeometriens velsignelser! kan vi regne os frem til vinklen af det
teoretiske (lufttomt rum) foranhold. Det gøres ved at dividere andens
hastighed med kuglens hastighed og finde kotangens til resultatet:
28 ÷ 735 = 0.038
kotangens til 0.038 = 2.18°
Pyha!! Jeg tror jeg stopper nu.
--
Knæk og bræk
J. Nielsen