---

Hej.

Jeg vil gerne spørge jer om noget: Min arbejdsgiver inviterede mig på en
lille hyggetur midt i arbejdstiden og det endte med at blive enormt
skægt, men da jeg fortæller min mand det så synes han ikke at det var så
sjovt. Jeg får tværtimod at vide, at var han den jaloux type ville
han blive tosset over, at jeg farer rundt med en anden mand.

Meeen.
Umiddelbart så kan jeg ikke se noget som helst forkert ved det, for jeg
er nemlig gravid i femte måned og er egentlig ikke oplagt til sådan
noget fis som min mand åbenbart kommer til at tænke på.

Jeg må ærligt indrømme at jeg er positivt overrasket over min
arbejdsgivers reaktion på beskeden om at hans nyansatte medarbejder er
gravid og skal holde barselorlov om ikke så lang tid.
Jeg havde mere eller mindre regnet med en fyreseddel eftersom jeg kun
har været ansat der to måneder. Det var jeg nemlig meget tæt på at få et
andet sted, da jeg kom med samme besked.

Så her kommer spørgsmålet: Har min mand nogen som helst fornuftig grund
til at være sur?

Jeg må hellere sige at "hyggeturen" ikke havde noget som helst med en
tur i byen at gøre, den handlede snarere om hestekræfter og var i øvrigt
fuldstændig uskyldig.

Mvh.

Maria


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"Maria Petersen" <saloki2000@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1d01ece82850010c08f33de1c504b082.82327@mygate.mailgate.org...
> Hej.
>
> Jeg vil gerne spørge jer om noget: Min arbejdsgiver inviterede mig på en
> lille hyggetur midt i arbejdstiden og det endte med at blive enormt
> skægt, men da jeg fortæller min mand det så synes han ikke at det var så
> sjovt. Jeg får tværtimod at vide, at var han den jaloux type ville
> han blive tosset over, at jeg farer rundt med en anden mand.
>
> Meeen.
> Umiddelbart så kan jeg ikke se noget som helst forkert ved det, for jeg
> er nemlig gravid i femte måned og er egentlig ikke oplagt til sådan
> noget fis som min mand åbenbart kommer til at tænke på.

Så vidt jeg ved betyder graviditet ikke, at lysten til sex forsvinder (ikke
for de fleste vedkommende), så hvorfor skulle du ikka have lyst ?
Ikke at du har det, men det kan da ikke afskrives som en naturgiven regel.

>
> Jeg må ærligt indrømme at jeg er positivt overrasket over min
> arbejdsgivers reaktion på beskeden om at hans nyansatte medarbejder er
> gravid og skal holde barselorlov om ikke så lang tid.
> Jeg havde mere eller mindre regnet med en fyreseddel eftersom jeg kun
> har været ansat der to måneder. Det var jeg nemlig meget tæt på at få et
> andet sted, da jeg kom med samme besked.

Hvis han havde fyret dig, så skulle du trække ham i retten, for det må han
nemlig ikke ifølge loven. Han ville få endog meget svært ved at vinde den
sag.

> Så her kommer spørgsmålet: Har min mand nogen som helst fornuftig grund
> til at være sur?

Jeg ville være glad, hvis nogen var så sød ved min kone, så mit svar må være
nej.

>
> Jeg må hellere sige at "hyggeturen" ikke havde noget som helst med en
> tur i byen at gøre, den handlede snarere om hestekræfter og var i øvrigt
> fuldstændig uskyldig.
>
> Mvh.
>
> Maria
>
>
> --
> Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen skrev:

Hej Maria Godt du fulgte mit råd og kom herind

> Jeg vil gerne spørge jer om noget: Min arbejdsgiver
> inviterede mig på en lille hyggetur midt i arbejdstiden og
> det endte med at blive enormt skægt, men da jeg fortæller min
> mand det så synes han ikke at det var så sjovt. Jeg får
> tværtimod at vide, at var han den jaloux type ville han blive
> tosset over, at jeg farer rundt med en anden mand.

Hmm.. jeg ved ikke rigtig...

> Meeen.
> Umiddelbart så kan jeg ikke se noget som helst forkert ved
> det, for jeg er nemlig gravid i femte måned og er egentlig
> ikke oplagt til sådan noget fis som min mand åbenbart kommer
> til at tænke på.

Hvad så når du ikke er gravid er du så oplagt til fis? Din måde at
formulere dig på her er enten et teng på at du kan finde på at
lave den slags 'fis' eller at du har formuleret dig
uhensigtsmæssigt

hvis det er det første så kan jeg sgu godt forstå din mand, at han
bliver ked af det og bange og derved bliver/kommer til at virke
sur.

> Jeg må ærligt indrømme at jeg er positivt overrasket over min
> arbejdsgivers reaktion på beskeden om at hans nyansatte
> medarbejder er gravid og skal holde barselorlov om ikke så
> lang tid. Jeg havde mere eller mindre regnet med en
> fyreseddel eftersom jeg kun har været ansat der to måneder.
> Det var jeg nemlig meget tæt på at få et andet sted, da jeg
> kom med samme besked.

Ja nogen arbejdsgivere er ok, men men.. måske har han andet i
tankerne din chef? Jeg mener, at invitere en gravid kvinde ud, ja
medmindre det var min bedste ven og jeg kendte hendes mand godt
ville jeg nok ikke invitere en gravid kvinde ud, medmindre jeg
vidste at hun var på bvej ud af e forhold og hvis jeg var
forlekset i hende eller bare interesseret.

> Så her kommer spørgsmålet: Har min mand nogen som helst
> fornuftig grund til at være sur?

Se ovenstående?

> Jeg må hellere sige at "hyggeturen" ikke havde noget som
> helst med en tur i byen at gøre, den handlede snarere om
> hestekræfter og var i øvrigt fuldstændig uskyldig.

Ja men gælder det for din opfattelse af det og også for din chefs?
Jeg kan godt se hvordan det måtte virke på din mand. Det kommer jo
igen an på hvordan I har det derhjemme. Har han nogen grund til at
tro du kunne finde på noget? Snakker I sammen om alt mellem himel
og jord?

Kig i mit indlæg til fam. jenssen i tråden 'forvirret'.

Kærlig hilsen
Tomas

---

"Tomas O." <tfo@gmx.net> wrote in message
news:Xns92067260FF2C6vampyre@teledanmark.dk

> Maria Petersen skrev:
>
> Hej Maria Godt du fulgte mit råd og kom herind

>
> Hvad så når du ikke er gravid er du så oplagt til fis? Din måde at
> formulere dig på her er enten et teng på at du kan finde på at
> lave den slags 'fis' eller at du har formuleret dig
> uhensigtsmæssigt

Lad mig så sige det på en anden måde: Havde jeg ikke været gravid, så
havde jeg stadig taget imod tilbuddet, men jeg vil stadig ikke gøre den
slags ting min mand tænker.

>
> hvis det er det første så kan jeg sgu godt forstå din mand, at han
> bliver ked af det og bange og derved bliver/kommer til at virke
> sur.
>
>
> Ja nogen arbejdsgivere er ok, men men.. måske har han andet i
> tankerne din chef? Jeg mener, at invitere en gravid kvinde ud, ja
> medmindre det var min bedste ven og jeg kendte hendes mand godt
> ville jeg nok ikke invitere en gravid kvinde ud, medmindre jeg
> vidste at hun var på bvej ud af e forhold og hvis jeg var
> forlekset i hende eller bare interesseret.
>
Jeg må godt nok indrømme at jeg har meget svært ved at indse hvorfor
nogen skulle være interesseret i en gravid, gift kvinde? Hvad er der
spændende i bækkenløsning, kvalme, halsbrand? (Ikke fordi at jeg har
bækkenløsning, men mange gravide er jo syge og elendige i de ni måneder.
Jeg er heldigvis sluppet for at opleve sådan noget og er i fin form)
Min mand tør næsten ikke at røre mig, fordi han på den ene eller anden
måde er bange for at skade barnet.

>
> Ja men gælder det for din opfattelse af det og også for din chefs?
> Jeg kan godt se hvordan det måtte virke på din mand. Det kommer jo
> igen an på hvordan I har det derhjemme. Har han nogen grund til at
> tro du kunne finde på noget? Snakker I sammen om alt mellem himel
> og jord?

Nej, han har bestemt ingen grund til at tro noget, men måske har jeg
simpelthen været for begejstret da jeg fortalte om det. Det er
efterhånden
nogen år siden, at jeg har moret mig så godt.

Mvh.

Maria


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen skrev:

SNIP
>> Hvad så når du ikke er gravid er du så oplagt til fis? Din
>> måde at formulere dig på her er enten et teng på at du kan
>> finde på at lave den slags 'fis' eller at du har formuleret
>> dig uhensigtsmæssigt
>>
>
> Lad mig så sige det på en anden måde: Havde jeg ikke været
> gravid, så havde jeg stadig taget imod tilbuddet, men jeg vil
> stadig ikke gøre den slags ting min mand tænker.

Ok Jeg tror dig. Men din formulering var lidt..

SNIP
>> Ja nogen arbejdsgivere er ok, men men.. måske har han andet
>> i tankerne din chef? Jeg mener, at invitere en gravid kvinde
>> ud, ja medmindre det var min bedste ven og jeg kendte hendes
>> mand godt ville jeg nok ikke invitere en gravid kvinde ud,
>> medmindre jeg vidste at hun var på bvej ud af e forhold og
>> hvis jeg var forlekset i hende eller bare interesseret.
>>
> Jeg må godt nok indrømme at jeg har meget svært ved at indse
> hvorfor nogen skulle være interesseret i en gravid, gift
> kvinde? Hvad er der spændende i bækkenløsning, kvalme,
> halsbrand? (Ikke fordi at jeg har bækkenløsning, men mange
> gravide er jo syge og elendige i de ni måneder. Jeg er
> heldigvis sluppet for at opleve sådan noget og er i fin form)

Er man forelsket er graviditet ingen hindring. Ikke for mig i alle
tilfælde. Jeg kunne sikkert godt blive endog meget glad for en der
var gravid, selvom det ikke var med mig, hvis hun var fri og ikke
havde en mand/kæreste.

> Min mand tør næsten ikke at røre mig, fordi han på den ene
> eller anden måde er bange for at skade barnet.

Hmm.. lige det du siger her.. vil du gerne røres og mere end det
selvom du er gravid? Jeg havde kanon sex med min ekskone gennem
hele graviditeten, selv 2 dage før ankomsten af min søn mellem
veeerne. Jeg ved ogdt at mange mænd tænder af når deres kone er
gravide. Nogert med at konen pludselig ikke kun er en kvinde me en
mor og nogen kvinder er også gode til at falde så meget til i
mor'rollen' at kvinden i hende komer ned på en 3. 4. eller måske
5. plads. Og nogen mænd smider konen op på et pedestal når hun er
mor "for en mor kan da ikke lide sex som en der ikke er mor"

Her går meget galt for rigtig mange ægteskaber.

>> Ja men gælder det for din opfattelse af det og også for din
>> chefs? Jeg kan godt se hvordan det måtte virke på din mand.
>> Det kommer jo igen an på hvordan I har det derhjemme. Har
>> han nogen grund til at tro du kunne finde på noget? Snakker
>> I sammen om alt mellem himel og jord?
>
> Nej, han har bestemt ingen grund til at tro noget, men måske
> har jeg simpelthen været for begejstret da jeg fortalte om
> det. Det er efterhånden nogen år siden, at jeg har moret mig så
> godt.

hvis han tager din begejstring på denne måde er det måske hans
selvværd i forhold til dig eller din rolle som MOR der piner ham.
"En MOR render jo ikke ud og morer sig med andre mænd."

Jeg tror måske det er tid til en snak mellem dig og ham. En snak
om din rolle som kommende mor. Hvad den betyder for jeres forhold
og hvad hans syn på det er. Jeg fornemmer ngoen klare 'issues'
her. Luder madonna komplekset fra din mands side.

Du er jo nok dne du hele tidne har været i dine egne øjne me i
hans er du snart mor og dermed måske (i hans øjne) på vej op på
piedestalet hvor du ikke længere er kvinde og dermed sexobjekt i
hans øjne men mere mor end noget andet. Rigtig mange mænd har en
psykisk navlestreng som stadig hænger fast i deres egen mor og den
navlestreng fucker ting op i deres ægteskaber. Blandt andet når
deres kvinde pludselig bliver mor. Så får hun inde i o´hoveet på
mandne en helt anden rolle og "en mor er ikke en der morer sig men
en der ofrer sig for sine børn og også for sin mand".

Måske er han vokset op med netop sådan en mor? under alle
omstændigheder skal I to vist ælige have en snak eller to. Som
beskrevet i 'forvirret' indlægget til fam. jensen.

Kærlig hilsen
Tomas

---

"> > Lad mig så sige det på en anden måde: Havde jeg ikke været
> > gravid, så havde jeg stadig taget imod tilbuddet, men jeg vil
> > stadig ikke gøre den slags ting min mand tænker.

......Jeg vil da godt indrømme, at havde vi problemer, så ville
jeg nok ikke tage det faktum at vi er gift så alvorligt, men vi har
altså ingen problemer.....

> Ok Jeg tror dig. Men din formulering var lidt..



>
> Er man forelsket er graviditet ingen hindring. Ikke for mig i alle
> tilfælde. Jeg kunne sikkert godt blive endog meget glad for en der
> var gravid, selvom det ikke var med mig, hvis hun var fri og ikke
> havde en mand/kæreste.

Hvad så, hvis hun havde en mand/kæreste? Holder du dig så pænt væk?
Og hvad er egentlig, at holde sig på passende afstand?
Jeg kan ligesom forstå på det hele, at alle andre tolker turen som
noget yderst mistænkeligt.

>
> > Min mand tør næsten ikke at røre mig, fordi han på den ene
> > eller anden måde er bange for at skade barnet.
>
> Hmm.. lige det du siger her.. vil du gerne røres og mere end det
> selvom du er gravid?

Sådan kan det vel godt læses. Jeg har ikke mistet lysten, fordi
jeg er gravid, men min mand har tendenser til det. Irriterende.


> hvis han tager din begejstring på denne måde er det måske hans
> selvværd i forhold til dig eller din rolle som MOR der piner ham.
> "En MOR render jo ikke ud og morer sig med andre mænd."
>
> Jeg tror måske det er tid til en snak mellem dig og ham. En snak
> om din rolle som kommende mor. Hvad den betyder for jeres forhold
> og hvad hans syn på det er. Jeg fornemmer ngoen klare 'issues'
> her. Luder madonna komplekset fra din mands side.
>
> Du er jo nok dne du hele tidne har været i dine egne øjne me i
> hans er du snart mor og dermed måske (i hans øjne) på vej op på
> piedestalet hvor du ikke længere er kvinde og dermed sexobjekt i
> hans øjne men mere mor end noget andet. Rigtig mange mænd har en
> psykisk navlestreng som stadig hænger fast i deres egen mor og den
> navlestreng fucker ting op i deres ægteskaber. Blandt andet når
> deres kvinde pludselig bliver mor. Så får hun inde i o´hoveet på
> mandne en helt anden rolle og "en mor er ikke en der morer sig men
> en der ofrer sig for sine børn og også for sin mand".

Nu må det vist lige siges, at det at blive mor er for vores vedkommende
en gammel nyhed. Det er vores tredie barn, der er på vej. Så jeg tvivler
på at det er det der er problemet.
Problemet er nok snarere den, at jeg arbejder for en mand som
tilfældigvis
er ugift og det fremkalder vist en del fantasifulde ideer frem.
>
> Måske er han vokset op med netop sådan en mor? under alle
> omstændigheder skal I to vist ælige have en snak eller to. Som
> beskrevet i 'forvirret' indlægget til fam. jensen.
>
Mht. til hans mor, så er hun faktisk en meget omklamrende type, men jeg
tror stadig ikke at det er problemet.


Mvh.

Maria




--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen skrev:

> "> > Lad mig så sige det på en anden måde: Havde jeg ikke
> været
>> > gravid, så havde jeg stadig taget imod tilbuddet, men jeg
>> > vil stadig ikke gøre den slags ting min mand tænker.
>
> .....Jeg vil da godt indrømme, at havde vi problemer, så
> ville jeg nok ikke tage det faktum at vi er gift så
> alvorligt, men vi har altså ingen problemer.....

Ok.
SNIP
>> Er man forelsket er graviditet ingen hindring. Ikke for mig
>> i alle tilfælde. Jeg kunne sikkert godt blive endog meget
>> glad for en der var gravid, selvom det ikke var med mig,
>> hvis hun var fri og ikke havde en mand/kæreste.
>
> Hvad så, hvis hun havde en mand/kæreste? Holder du dig så
> pænt væk? Og hvad er egentlig, at holde sig på passende
> afstand? Jeg kan ligesom forstå på det hele, at alle andre
> tolker turen som noget yderst mistænkeligt.

Jeg tolker det ikke en disse. Jeg prøver at sætte mig i din mands
sted og se på hvordan det KAn tolkes, ikke hvor det BLIVER tolket,
for det ved jeg ikke noget om

Og ja jeg vil holde mig væk forstået på den måde at jeg nok ikke
ville foretage mig noget med en gravid medmindre hun selv lægger
op og jeg VED at hun ikke er invovleret. Fanger jeg hende i en
løgn er det UD!

SNIP
>> Hmm.. lige det du siger her.. vil du gerne røres og mere end
>> det selvom du er gravid?
>
> Sådan kan det vel godt læses. Jeg har ikke mistet lysten,
> fordi jeg er gravid, men min mand har tendenser til det.
> Irriterende.

OK og det var ligesådan de andre gange du var gravid?

Jeg ville synes at dette var et problem der skulle løses hvis det
var i mit forhold, at den ene har lyst men den anden har ikke.

SNIP
> Nu må det vist lige siges, at det at blive mor er for vores
> vedkommende en gammel nyhed. Det er vores tredie barn, der er
> på vej. Så jeg tvivler på at det er det der er problemet.
> Problemet er nok snarere den, at jeg arbejder for en mand som
> tilfældigvis er ugift og det fremkalder vist en del fantasifulde
> ideer frem.

Disse ideer kommer nok ikke bare ud af dne blå luft. Ikke at du
foretager dig noget du ikek burde eller endsige signalerer det
overfor din mand, men det kommer ud af hans tanker og dem vil jeg
påstå du ikke helt kender siden det her er et problem og du ikke
forstår det, der foregår i hovedte på ham.

>> Måske er han vokset op med netop sådan en mor? under alle
>> omstændigheder skal I to vist ælige have en snak eller to.
>> Som beskrevet i 'forvirret' indlægget til fam. jensen.
>>
> Mht. til hans mor, så er hun faktisk en meget omklamrende
> type, men jeg tror stadig ikke at det er problemet.

Du tro men du ved det ikke

Måske på tide med en snak mellem jer to din mand og dig?

Jeg fornemmer at siden denne ene tur med din chef er et problem at
der ligger betydeligt mere bag end bare dene ene tur.

Kærlig hilsen
Tomas

---

Hej Maria :0)

"Maria Petersen" <saloki2000@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:4a9435ec5b96ea596d8e114e2555e9e5.82327@mygate.mailgate.org...

> "> > Lad mig så sige det på en anden måde: Havde jeg ikke været
> > > gravid, så havde jeg stadig taget imod tilbuddet, men jeg vil
> > > stadig ikke gøre den slags ting min mand tænker.
>
> .....Jeg vil da godt indrømme, at havde vi problemer, så ville
> jeg nok ikke tage det faktum at vi er gift så alvorligt, men vi har
> altså ingen problemer.....

Mener du, at hvis I havde problemer, så kunne du godt
finde på at være utro?
Det er et ret kraftigt signal at sende, hvis det forholder
sig sådan - deri ligger jo en indbygget "trussel" om, at
hvis der opstår problemer, skal din mand ikke føle
sig sikker på dig. Hvordan skal han så kunne lufte sine
evt. bekymringer og negative følelser?

Du udstråler måske netop dette, og det skaber så
forvirring, utryghed og jalousi i din mand - det er måske
endda udtryk for, at han er en sensitiv mand, der ikke
har problemer med at opfange de signaler du udsender.

> Hvad så, hvis hun havde en mand/kæreste? Holder du dig så pænt væk?
> Og hvad er egentlig, at holde sig på passende afstand?

At man ikke indleder et forhold der er i kategorien utroskab
for de involverede parter (er gældende for mig).

> Sådan kan det vel godt læses. Jeg har ikke mistet lysten, fordi
> jeg er gravid, men min mand har tendenser til det. Irriterende.

Det er da ikke blot irriterende, det er trist. Er du ikke
interesseret i hvorfor han har tendens til at miste lysten?
Har du spurgt ham, uden at hans evt. udmeldinger skal
bruges imod ham til at få afløb for din irritation?

> Nu må det vist lige siges, at det at blive mor er for vores vedkommende
> en gammel nyhed. Det er vores tredie barn, der er på vej. Så jeg tvivler
> på at det er det der er problemet.
> Problemet er nok snarere den, at jeg arbejder for en mand som
> tilfældigvis
> er ugift og det fremkalder vist en del fantasifulde ideer frem.

Jeg tror ikke, at en tilfældig mand kan fremkalde fantasi-
fulde ideer. Jeg tror, at din reaktion på denne mand, kan
fremkalde angst i din mand, angst for at forholdet ikke
længere kan være som før, angst for om du pludselig er
"på vej væk".

Hvordan kan du også ganske let affærdige det som fantasi-
fulde ideer?
Din mand udtrykker bekymring, angst - som jalousi ofte
er udtryk for. Jeg synes, at det er værd at tage alvorligt,
værd at "høre". Selvom der ikke er det fjerneste forkert
ved din oplevelse, har den altså medfødt dette i din mand,
det bør ikke blot affærdiges som "fantasifulde ideer" eller
andet lemfældigt. Ligesom der ikke er nogen grund til at
du ikke også fremover skulle kunne tage imod og nyde
sådanne oplevelser - er der heller ingen grund til, at I
ikke skulle bruge tid på din mands følelser.

Har I talt lige så længe om hvor skidt han fik det, som I
talte om din dejlige oplevelse?

> Mht. til hans mor, så er hun faktisk en meget omklamrende type, men jeg
> tror stadig ikke at det er problemet.

Lad være med at affærdige hans følelser, uanset hvor
irrationelle og ulogiske de er - er de dog hans.

Tusinde hilsner
Søs

---

"Sott" <sott_s@hotmail.com> wrote in message
news:3cd6a07c$0$97281$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

>
> Mener du, at hvis I havde problemer, så kunne du godt
> finde på at være utro?
Hvis problemerne var så store, at de ville ende med skilsmisse, så ja,
men kun hvis jeg tilfældigvis havde fundet en anden og så kan man jo
altid diskutere om det egentlig er utroskab.
Men jeg ville aldrig finde en anden og så starte disse problemer, hvis I
forstår hvad jeg mener.
Sagt på en anden måde, så kunne det aldrig falde mig ind at bruge
utroskab
som en trussel.

> Det er et ret kraftigt signal at sende, hvis det forholder
> sig sådan - deri ligger jo en indbygget "trussel" om, at
> hvis der opstår problemer, skal din mand ikke føle
> sig sikker på dig. Hvordan skal han så kunne lufte sine
> evt. bekymringer og negative følelser?

Min mand er bestemt ikke typen der lufter sine bekymringer og
han er faktisk komplet umulig at få et ord ud af hvis der skulle
være et problem, men sædvanligvis løser vi problemet inden han klapper
i som en østers.

Vi har et rigtig godt forhold til hinanden og derfor kom det lidt bag
på mig, at han reagerede på denne måde.
Jeg elsker min mand og han elsker mig og derfor skuffede det mig lidt,
at
han på denne måde udtrykte en vis mistillid til mig.

> Du udstråler måske netop dette, og det skaber så
> forvirring, utryghed og jalousi i din mand - det er måske
> endda udtryk for, at han er en sensitiv mand, der ikke
> har problemer med at opfange de signaler du udsender.

De eneste signaler jeg har udsendt er irritation over at han ikke
stoler på mig.

> At man ikke indleder et forhold der er i kategorien utroskab
> for de involverede parter (er gældende for mig).
Mjah, men hvad er utroskab? Der er vist lidt flydende definitioner på
det.

> > Sådan kan det vel godt læses. Jeg har ikke mistet lysten, fordi
> > jeg er gravid, men min mand har tendenser til det. Irriterende.
>
> Det er da ikke blot irriterende, det er trist. Er du ikke
> interesseret i hvorfor han har tendens til at miste lysten?
> Har du spurgt ham, uden at hans evt. udmeldinger skal
> bruges imod ham til at få afløb for din irritation?

Jeg kan vel godt være irriteret over det uden at det behøver at
gå ud over ham. Han mener jo intet ondt med det; han tager bare hensyn
til barnet. Han har lyst nok, men ikke på den måde som vi plejer.
>
>
> Jeg tror ikke, at en tilfældig mand kan fremkalde fantasi-
> fulde ideer. Jeg tror, at din reaktion på denne mand, kan
> fremkalde angst i din mand, angst for at forholdet ikke
> længere kan være som før, angst for om du pludselig er
> "på vej væk".

Jeg er lidt i tvivl om, hvordan du mener, at jeg har reageret
på denne mand. Jeg synes at han er en spændende og interessant mand
og synes at den kvinde som gifter sig med ham er heldig, men derfra
og til at jeg ligefrem skulle være forelsket i ham er der nu meget
langt.
>
> Hvordan kan du også ganske let affærdige det som fantasi-
> fulde ideer?
> Din mand udtrykker bekymring, angst - som jalousi ofte
> er udtryk for. Jeg synes, at det er værd at tage alvorligt,
> værd at "høre". Selvom der ikke er det fjerneste forkert
> ved din oplevelse, har den altså medfødt dette i din mand,
> det bør ikke blot affærdiges som "fantasifulde ideer" eller
> andet lemfældigt. Ligesom der ikke er nogen grund til at
> du ikke også fremover skulle kunne tage imod og nyde
> sådanne oplevelser - er der heller ingen grund til, at I
> ikke skulle bruge tid på din mands følelser.
>
> Har I talt lige så længe om hvor skidt han fik det, som I
> talte om din dejlige oplevelse?

Jeg har til hudløshed fortalt ham, at jeg elsker ham, jeg har altid
været
der for ham og vil altid være det og der burde faktisk ikke være den
mindste
tvivl om det. Faktisk så ville det være dejligt hvis han også ville
fortælle mig det.
>
Mvh.

Maria
>




--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

Maria Petersen skrev:

SNIP

> Hvis problemerne var så store, at de ville ende med
> skilsmisse, så ja, men kun hvis jeg tilfældigvis havde fundet
> en anden og så kan man jo altid diskutere om det egentlig er
> utroskab. Men jeg ville aldrig finde en anden og så starte
> disse problemer, hvis I forstår hvad jeg mener.

Jeg forstår udmårket hvad du siger men du har allerede vaælgt et
udgangspunkt i det du siger. Du ville kunne finde på det hvis
visse betingelser var opfyldt. Din man fornemmer måske at du
ubevidst leder efter disse betingelser? Måske fordi du ikke føler
han opfylder dem godt nok? Så kan jeg godt forstå han er bange og
reagerer som han gør.

> Sagt på en anden måde, så kunne det aldrig falde mig ind at
> bruge utroskab som en trussel.

Nej me du nævner utroskab rigtig mange gange indtil nu. Dette
er bare en konstatering og måske noget du ubevidst tænker på? hvis
du gør det så vil din mand se en masse små subtile signaler i
jeres hverdag. Når I for eksempel e rned at handle så lægger han
ubevidst mærke til at du ubevidst ser lidt længere på den lækre
fyr i køen foran jer. Der skal ikke ret kraftige signaler til at
det går galt. Værd at tænke over

>> Det er et ret kraftigt signal at sende, hvis det forholder
>> sig sådan - deri ligger jo en indbygget "trussel" om, at
>> hvis der opstår problemer, skal din mand ikke føle
>> sig sikker på dig. Hvordan skal han så kunne lufte sine evt.
>> bekymringer og negative følelser?
>
> Min mand er bestemt ikke typen der lufter sine bekymringer og
> han er faktisk komplet umulig at få et ord ud af hvis der
> skulle være et problem, men sædvanligvis løser vi problemet
> inden han klapper i som en østers.

Hmm.. her har vi et af jeres problemer som måske gør at du
ubevidst ønsker mere end det du får i det daglige. Igen tag en
snak med ham og forsøg at gøre det stille og roligt og med
kærlighed. Sæt dig foran ham se ham dybt i øjnene imens du taler
og bed ham komme med sit. Jeg kan foremme nogne problemr i det du
skriver. At han klapper i som e østers er i mine øjne en temmelig
dårlig ting. Måske klapper han i fordi han føler si gpresset af
dig? Det kan du undgå ved at følge det råd jeg gav til Fam.jensen
omkring det at tale sammenom alvorlige ting.

Jeg ved godt at mange mænd har det som din mand. De klapper i som
østers når samtalen drejer sig om ting der kan gøre ondt.

> Vi har et rigtig godt forhold til hinanden og derfor kom det
> lidt bag på mig, at han reagerede på denne måde.

Jeg synes at et forhold hvor den ene part føler de anden klapper i
som en østers ikke lyder hamrende kanon smukt og fantastisk?

> Jeg elsker min mand og han elsker mig og derfor skuffede det
> mig lidt, at han på denne måde udtrykte en vis mistillid til
> mig.

Igen handler det her om kommunikation. Både den nonverbale,
krosprog, hvor længe ma kiger på andre og hinanden og så videre
og verbal kommunikation, østersklappen er også en for for
kommunikation, det fortæller at du jokker på noget ømt og derfor
skal der her fares med lempe og kærlighed.

>> Du udstråler måske netop dette, og det skaber så
>> forvirring, utryghed og jalousi i din mand - det er måske
>> endda udtryk for, at han er en sensitiv mand, der ikke har
>> problemer med at opfange de signaler du udsender.
>
> De eneste signaler jeg har udsendt er irritation over at han
> ikke stoler på mig.

Ja og andre ting måske i det ubevidste som jeg nævnte før?
I og med at han klapper i, tyder på at du indimelem rammer nogle
følsomme ting hos ham? Tid til en dyb snak.

>> At man ikke indleder et forhold der er i kategorien utroskab
>> for de involverede parter (er gældende for mig).

> Mjah, men hvad er utroskab? Der er vist lidt flydende
> definitioner på det.

Utroskab starter med en tanke. Tanken om at man ikk efår nok
derhjemme, af sex, snak, fortrolighed, tillid, alt muligt.

SNIP
>
> Jeg kan vel godt være irriteret over det uden at det behøver
> at gå ud over ham. Han mener jo intet ondt med det; han tager
> bare hensyn til barnet. Han har lyst nok, men ikke på den
> måde som vi plejer.

Hmm.. fortæl ham med rene ord og med kærlig stemmeføring at du er
liderlig og vil tages som I plejer at du ikke kan holde ud at han
er så forsigtig at du længes efter god og dejlig sex som binder
jeres forhold sammen.

>> Jeg tror ikke, at en tilfældig mand kan fremkalde fantasi-
>> fulde ideer. Jeg tror, at din reaktion på denne mand, kan
>> fremkalde angst i din mand, angst for at forholdet ikke
>> længere kan være som før, angst for om du pludselig er "på
>> vej væk".
>
> Jeg er lidt i tvivl om, hvordan du mener, at jeg har reageret
> på denne mand. Jeg synes at han er en spændende og
> interessant mand og synes at den kvinde som gifter sig med
> ham er heldig, men derfra og til at jeg ligefrem skulle være
> forelsket i ham er der nu meget langt.

Du siger nogle nøgleord her.. spændende og interessant.. en god
fangst,,,,, sammenlignet med din egen mand?

SNIP
>> Har I talt lige så længe om hvor skidt han fik det, som I
>> talte om din dejlige oplevelse?
>
> Jeg har til hudløshed fortalt ham, at jeg elsker ham, jeg har
> altid været der for ham og vil altid være det og der burde
> faktisk ikke være den mindste tvivl om det.

En ting er hvad der kommer ud af munden på os mennesker en andne
tig er hvad vores kropsprog siger. Min eks fortalte mig op og ned
af stolper hvordan hun synes et forhold skulle være. Desværre
kendte hun ikke sig selv godt nok til at kunne fortælle mig at det
var en drøm hun havde hun gerne ville arbejde med. Måden hun
fortalte det på sagd emig at det var sådan hun ville! Det holdt
til vi flyttede sammen. Hun løj bestemt ikke med vilje for at loke
mig i e fælde, men sagde sine drømme som var smukke men kunne ikke
leve op til dem i 5 minuter, fordi hun i realtiten havde en
helvedes masse lig i skabet. Jeg var ikke kvik nok dengang til at
kunne se at en ting var hvad hun sagde en helt andne ting hvad hun
gjorde.

> Faktisk så ville det være dejligt hvis han også ville fortælle
> mig det.

Sig det til ham uden fabaleder med rene ærlige ord sagt med
kærlighed. Du siger det måske allerede? I så fald hvordan? Sagt i
kærlighed med åbent hjerte kan man slippe afsted med at sige alle
sandheder, sagt med bitterhed og sårethed kan det komme til at
lyde som brok og bebrejdelser og det er der ingen der kan lide.

Kærlig hilsen
Tomas

---

Hej Maria :0)

"Maria Petersen" <saloki2000@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:bb5c72df12e7ad2d0d2805a197cb312c.82327@mygate.mailgate.org...

> Hvis problemerne var så store, at de ville ende med skilsmisse, så ja,

Mere behøver der ikke siges i den sag - vi er dybt
uenige - hvis problemerne er så store, at de vil ende
med skilsmisse, så bliver man skilt og bruger sin
energi på det. Bagefter får man så tid til at se sig om
efter bekræftigelse og flirteri osv. andre steder.

> men kun hvis jeg tilfældigvis havde fundet en anden og så kan man jo
> altid diskutere om det egentlig er utroskab.

Man finder ikke "tilfældigvis" en anden, efter min bedste
overbevisning. Det kræver at man ser på andre mænd
som potentielle partnere, og for at gøre det skal man
vel i realiteten allerede være ude af sit oprindelige for-
hold med det ene ben - og så synes jeg bestemt, at det
er mere reelt at gøre skilsmissen til en realitet, i stedet
for at gå og vente på, at man "tilfældigvis" finder en anden.

> Men jeg ville aldrig finde en anden og så starte disse problemer, hvis I
> forstår hvad jeg mener.
> Sagt på en anden måde, så kunne det aldrig falde mig ind at bruge
> utroskab
> som en trussel.

Det synes jeg du gør - hvis jeres problemer bliver så store
at I efter din overbevisning er på vej mod en skilsmisse, så
synes du det er ok at være utro, du karakteriserer det ikke
engang rigtigt som utroskab i den situation. Det fortæller
mig, at med så store problemer, vil du lægge din energi
i andet end en bevarelse af forholdet, nemlig i at se på
andre mænd som potentielle partnere - det finder jeg
anstødeligt, og jeg kan for mit eget vedkommende sige,
at jeg ikke ville finde dig værd at stole på.

> Min mand er bestemt ikke typen der lufter sine bekymringer og
> han er faktisk komplet umulig at få et ord ud af hvis der skulle
> være et problem, men sædvanligvis løser vi problemet inden han klapper
> i som en østers.

Jamen det finder jeg logisk. Hvis jeg havde en kæreste der
havde den holdning, at store problemer gjorde utroskab
legalt - så vil jeg nok holde min kæft med evt. problemer.
(Her forudsat at jeg overhovedet var i forholdet, og det tror
jeg ikke, jeg ville være).

> Vi har et rigtig godt forhold til hinanden og derfor kom det lidt bag
> på mig, at han reagerede på denne måde.
> Jeg elsker min mand og han elsker mig og derfor skuffede det mig lidt,
> at
> han på denne måde udtrykte en vis mistillid til mig.

Hvis du elsker din mand, hvordan kan du så:
a. være så ligegyldig overfor disse følelser i ham?
b. være indstillet på utroskab ved store problemer?

> De eneste signaler jeg har udsendt er irritation over at han ikke
> stoler på mig.

Ja, det giver også mening, synes jeg.
Jeg ville ikke blive irriteret, jeg ville blive dybt såret og
ked af det - jeg ville føle at en af de allervigtigste grund-
piller i forholdet var ved at smuldre - nemlig tilliden.
Og jeg ville undre mig over, hvorfor min partner var i
færd med at miste tilliden til mig, og hvordan vi i fælles-
skab kunne genoprette den, uden det skulle medføre
adfærdsændringer i form af begrænsninger.

> > At man ikke indleder et forhold der er i kategorien utroskab
> > for de involverede parter (er gældende for mig).
> Mjah, men hvad er utroskab? Der er vist lidt flydende definitioner på
> det.

Du og din mand har sikkert en meget klar opfattelse af
hvad i hver i sær synes er utroskab. Min definition er
sex med en anden end ens partner. Faktisk trækker
jeg grænsen længe før det.
Jeg ville ikke kysse eller kæle med en anden end min
kæreste. Jeg ville ikke dyrke telefonsex eller cybersex
med en anden end min kæreste f.eks.

> Jeg kan vel godt være irriteret over det uden at det behøver at
> gå ud over ham. Han mener jo intet ondt med det; han tager bare hensyn
> til barnet. Han har lyst nok, men ikke på den måde som vi plejer.

Jamen, så har han jo heller ikke mistet lysten, og hvad
er der galt i at gøre det på andre måder, end som I
plejer?

> Jeg er lidt i tvivl om, hvordan du mener, at jeg har reageret
> på denne mand. Jeg synes at han er en spændende og interessant mand
> og synes at den kvinde som gifter sig med ham er heldig, men derfra
> og til at jeg ligefrem skulle være forelsket i ham er der nu meget
> langt.

Du har moret dig, som du ikke har moret dig i årevis,
hvad sker der, når du er sammen med din mand - er
det lutter sure pligter, siden du ikke har moret dig så
godt i årevis.

Jeg ville finde det betænkeligt, hvis du var min partner,
at du sådan synes en anden mand er spændende og
interessant og guf for en giftesyg kvinde - og ham
morer du dig sammen med, som du ikke har moret dig
i årevis sammen med mig... jeg ville også blive betænkelig,
hvis jeg var din mand.

> Jeg har til hudløshed fortalt ham, at jeg elsker ham,

Det er ord.

> jeg har altid
> været
> der for ham

Men ikke når han gribes af angst og jalousi, så bliver
du irriteret, og pointerer i øvrigt, at store problemer
kan legalisere utroskab.

> og vil altid være det og der burde faktisk ikke være den
> mindste
> tvivl om det.

Hvorfor burde der ikke være det?

> Faktisk så ville det være dejligt hvis han også ville
> fortælle mig det.

Ja, så behøvede du nemlig ikke hige sådan efter
bekræftigelse andet steds, at det er en anden end din
mand, der virkelig kan få dig til at hygge dig og more
dig.

Så måske skulle I snakke om, hvordan dit behov for
bekræftigelse får dig til at vende blikket ud af for-
holdet, og det gør ham usikker/utryg og jaloux.

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev:

Hej Søs

> Mener du, at hvis I havde problemer, så kunne du godt finde på at
> være utro?

Det var da ikke pænt spurgt, ikke at det ikke kan være korrekt. Du
plejer da ellers at være så velopdragen, skam dig.

> Det er et ret kraftigt signal at sende, hvis det forholder sig sådan
> - deri ligger jo en indbygget "trussel" om,

Det kan også være, at manden har følt turen med chefen som en trussel.
Det kan kun Marias mand svare på.

> at hvis der opstår problemer, skal din mand ikke føle sig sikker på
> dig. Hvordan skal han så kunne lufte sine evt. bekymringer og ne-
> gative følelser?

Du er godt nok på et højt niveau, psykisk/krigsmæssigt set.

Hvorfor skulle han egentlig lave om på sin hidtidige måde at være på?
(vel ikke bare på grund af en ny lækker single chef?)

> At man ikke indleder et forhold der er i kategorien utroskab
> for de involverede parter (er gældende for mig).

Enig.

> Selvom der ikke er det fjerneste forkert ved din oplevelse, har den
> altså medfødt dette i din mand, det bør ikke blot affærdiges som
> "fantasifulde ideer" eller andet lemfældigt.

Man kan vende den om til noget godt, hans reaktion viser at Maria be-
tyder noget vigtigt for ham.

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

Hej Peder :0)
(jeg glææææder mig til at se dig den 25. maj *SS*)

"Peder Vendelbo Mikkelsen" <pedervm@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:ab6s28.1qg.7@mjoelner.aaks.aarhus.dk...

> Det var da ikke pænt spurgt, ikke at det ikke kan være korrekt. Du
> plejer da ellers at være så velopdragen, skam dig.

Næhæææ, nej!
Jeg vil ikke skamme mig, det var den fornemmelse jeg
fik ved at læse Maria's indlæg, og den står jeg ved.

Havde jeg en partner, der havde den indstilling, at
hvis der var problemer i forholdet, ville han ikke tænke
så meget over, at der rent faktisk var et forhold, før
han begav sig ud på utroskabens snøklede sti - så tror
jeg faktisk at den holdning alene, ville få mig til at over-
veje meget seriøst _ikke_ at være i forhold til den per-
son.

> Det kan også være, at manden har følt turen med chefen som en trussel.
> Det kan kun Marias mand svare på.

Et eller andet har det jo fået ham til at føle, det virker
klart.

> Du er godt nok på et højt niveau, psykisk/krigsmæssigt set.

Er det betænkeligt?

> Hvorfor skulle han egentlig lave om på sin hidtidige måde at være på?
> (vel ikke bare på grund af en ny lækker single chef?)

Øhhh... har jeg skrevet, at han skulle lave sig om?
Det synes jeg ikke, at jeg har *ser spørgende ud*

> Man kan vende den om til noget godt, hans reaktion viser at Maria be-
> tyder noget vigtigt for ham.

Ja, det er jeg enig i - hans reaktionsmønster skal bare ikke
blive en hæmsko, som gør at Maria skal afholde sig fra
at opleve en masse dejlige oplevelser.

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott skrev:

Hej Søs

Beklager det sene svar, men bedre sent end aldrig.

> (jeg glææææder mig til at se dig den 25. maj *SS*)

Uhada. Jeg har ikke ændret mig siden sidst, så det er nok din alderdom
der bilder dig noget ind om at jeg er behageligt selskab. Godt jeg ik-
ke har børn og derfor ikke ældes så hurtigt.

> Jeg vil ikke skamme mig, det var den fornemmelse jeg fik ved at læse
> Maria's indlæg, og den står jeg ved.

Naturligvis, jeg drillede.

> Havde jeg en partner, der havde den indstilling, at hvis der var pro-
> blemer i forholdet, ville han ikke tænke så meget over, at der rent
> faktisk var et forhold, før han begav sig ud på utroskabens snøklede
> sti - så tror jeg faktisk at den holdning alene, ville få mig til at
> overveje meget seriøst _ikke_ at være i forhold til den person.

Du er så overbærende, jeg var smuttet med det samme.

Problemer skal man gennemleve sammen, man bliver stærkere og får et
bedre forhold på den måde, tror jeg. Bilder jeg mig selv ind, at jeg
har lært af erfaringer på andre områder.

Er jeg så bedre, end personen der er parat til utroskab?

Det ved jeg ikke, men jeg skjuler i det mindste ikke noget for min par-
tner.

Nåja, jeg må hellere huske at skrive, til nye skribenter i gruppen som
ikke kender til mig, at jeg ikke bryder mig om utroskab for jeg har
været ude for det og også været så ufin at gøre det selv (overfor samme
person, der hellere ville have et par på kassen end tale om utroskaben
(det spurgte hun faktisk om). Forholdet sluttede med det samme jeg for-
talte at jeg havde været hende utro (jeg har altid været dårlig til at
holde min kæft)).

Det er ikke selve utroskaben jeg har noget imod, det er tillidsbruddet
som gør ondt. Det tager lang tid og store ressourcer at overvinde mis-
tilliden.

>> Det kan også være, at manden har følt turen med chefen som en
>> trussel. Det kan kun Marias mand svare på.
>
> Et eller andet har det jo fået ham til at føle, det virker klart.

Ja.

>> Du er godt nok på et højt niveau, psykisk/krigsmæssigt set.

> Er det betænkeligt?

Ja, jeg kan aldrig forstå at mænd er kvinder så underlegne på det områ-
de. Kvinder er langt bedre som hensynsløse strateger. Involver deres
børn, og kvinderne bliver også langt bedre end mænd til at slagte folk
ned.

Den der med at kvinder er det svage køn, er vist en gammel løgnehisto-
rie.

>> Hvorfor skulle han egentlig lave om på sin hidtidige måde at være
>> på? (vel ikke bare på grund af en ny lækker single chef?)

> Øhhh... har jeg skrevet, at han skulle lave sig om?
> Det synes jeg ikke, at jeg har *ser spørgende ud*

Aner det ikke, jeg kan ikke finde tanken igen, som jeg havde da jeg
skrev indlægget.

>> Man kan vende den om til noget godt, hans reaktion viser at Maria
>> betyder noget vigtigt for ham.

> Ja, det er jeg enig i - hans reaktionsmønster skal bare ikke blive en
> hæmsko, som gør at Maria skal afholde sig fra at opleve en masse
> dejlige oplevelser.

Nejda. Jo flere dejlige oplevelser hun har, jo mere vil det smitte af
på ham og omvendt (på den positive måde).
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

Hej Peder :0)

"Peder Vendelbo Mikkelsen" <pedervm@myrealbox.com> skrev i en meddelelse
news:abhcqi.uc.6@mjoelner.aaks.aarhus.dk...

> Beklager det sene svar, men bedre sent end aldrig.

*rækker tunge af dig*

> > (jeg glææææder mig til at se dig den 25. maj *SS*)
>
> Uhada. Jeg har ikke ændret mig siden sidst, så det er nok din alderdom
> der bilder dig noget ind om at jeg er behageligt selskab. Godt jeg ik-
> ke har børn og derfor ikke ældes så hurtigt.

Nu må jeg vist hellere se at få slebet skospidserne, for du lægger
da op til et mildt spark i den dertil indrettede *G*

> Naturligvis, jeg drillede.

Ja, det er jo let nok at sige/skrive nu

> Du er så overbærende, jeg var smuttet med det samme.

Hvem ved, det var jeg måske også - jeg har bare et problem med
at udtale mig for skråsikkert - for pludselig står man der i situationen,
og kan alligevel ikke få sig selv til at smutte, så hurtigt som hjerne
fortæller én, at man burde.

> Problemer skal man gennemleve sammen, man bliver stærkere og får et
> bedre forhold på den måde, tror jeg. Bilder jeg mig selv ind, at jeg
> har lært af erfaringer på andre områder.

Det synes jeg lyder vældig godt.

> Det er ikke selve utroskaben jeg har noget imod, det er tillidsbruddet
> som gør ondt. Det tager lang tid og store ressourcer at overvinde mis-
> tilliden.

Jeg er enig!

> Ja, jeg kan aldrig forstå at mænd er kvinder så underlegne på det områ-
> de. Kvinder er langt bedre som hensynsløse strateger. Involver deres
> børn, og kvinderne bliver også langt bedre end mænd til at slagte folk
> ned.

Sådan er vi bare - nogle stærke, nederdrægtige sataner, som ikke
går af vejen for at få lidt blod på tanden *S*

> Den der med at kvinder er det svage køn, er vist en gammel løgnehisto-
> rie.

Fortalt af en håbefuld mand.

> Aner det ikke, jeg kan ikke finde tanken igen, som jeg havde da jeg
> skrev indlægget.

Hvem kaldte du gammel????

> Nejda. Jo flere dejlige oplevelser hun har, jo mere vil det smitte af
> på ham og omvendt (på den positive måde).

Enig, igen igen.

Tusinde hilsner
Søs

---

Maria Petersen skrev:

Hej Maria

> Hvad så, hvis hun havde en mand/kæreste? Holder du dig så pænt væk?

Ja, hvis jeg vidste det. Hvis jeg var ved at involvere mig og fandt ud
af at hun havde en mand/kæreste, ved jeg ikke rigtigt hvad jeg ville
gøre, det ville nok afhænge af omstændighederne.

> Og hvad er egentlig, at holde sig på passende afstand?

Hænderne i lommerne, passe på med at flirte for kraftigt.

Under en graviditet kommer følelserne ud for flere rutscheture, ikke
kun hos kvinden men også hos manden. Hvis jeg var manden, ville jeg nok
svinge fra at være det blide lam til at være til at være en følelses-
kold serialkiller hvis mit afkom og min kvinde blev truet (ja, det er
mit barn og min kvinde og tingene kan hurtigt blive primitive).

> Jeg kan ligesom forstå på det hele, at alle andre tolker turen som
> noget yderst mistænkeligt.

Næ, ikke nødvendigvis.

> Sådan kan det vel godt læses. Jeg har ikke mistet lysten, fordi
> jeg er gravid, men min mand har tendenser til det. Irriterende.

Så må du jo følge din natur og kræve at du bliver føjet. Eventuelt
kan du også selv tage hvad du vil have, ved simpelthen at overfalde
ham, flå tøjet af ham og ride ham til hudløshed, til du er tilfreds.

Brug meget tid på at tale med ham om det bagefter (hvorfor du gjorde
det og hvordan du havde det mens du gjorde det. Pas på ikke at ned-
gøre ham, hvis forsøget mislykkes, han bliver måske overrasket over
at du er mere ligefrem end du normalt er).

> Nu må det vist lige siges, at det at blive mor er for vores ved-
> kommende en gammel nyhed. Det er vores tredie barn, der er på vej.
> Så jeg tvivler på at det er det der er problemet. Problemet er nok
> snarere den, at jeg arbejder for en mand som tilfældigvis er ugift og
> det fremkalder vist en del fantasifulde ideer frem.

Hmm, det er jeg blevet beskyldt for at gøre (fremkalde fantasifyldte i-
deer), af diverse gifte/optagne kvinder. Jeg aner ikke hvorfor, jeg er
næsten aldrig ude for det med single kvinder og jeg gad egentlig godt
vide hvilken fejl jeg gør.

Det har nok noget at gøre med, at græsset altid er grønnere på den an-
den side af hegnet (at din mand får fantasifyldte ideer).

> Mht. til hans mor, så er hun faktisk en meget omklamrende type, men
> jeg tror stadig ikke at det er problemet.

Du virker som om du er i stand til at vriste sønnen ud af favnen på
moderen.

Har du overvejet, om dit nye job eventuelt har lavet noget om mellem
manden og dig? (jeg kan forestille mig at du er stolt over at få job-
bet og sikkert har fået et par ekstra selvtillidspoint på den konto)

Måske bestrider du en højere stilling, måske får du mere i løn, måske
nyder du større anseelse end manden?

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

Maria Petersen skrev:

Hej Maria

> Jeg må godt nok indrømme at jeg har meget svært ved at indse hvorfor
> nogen skulle være interesseret i en gravid, gift kvinde?

Tager du gas på os?

En gravid kvinde er da noget af det smukkeste. Graviditet er det ulti-
mative udtryk for kvindelighed når den er bedst, og værst. Hvis gravi-
diteten er ønsket og velkommen i forholdet.

Ikke at jeg har været gravid selv (det kan man vel godt sige, når par-
forholdene siger at de er gravide?).

Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan, det har nok noget med nogle
urdrifter at gøre.

> Hvad er der spændende i bækkenløsning, kvalme, halsbrand?

Det var vel ikke den side af dig selv, du præsenterede for chefen?

> (Ikke fordi at jeg har bækkenløsning, men mange gravide er jo syge og
> elendige i de ni måneder.

Ikke de kvinder jeg har været tæt på, mens de var gravid. Ja, de havde
en underlig madsmag og skabte sig vanvittigt af og til, men det er jo
ikke noget ud over det sædvanlige.

> Min mand tør næsten ikke at røre mig, fordi han på den ene eller
> anden måde er bange for at skade barnet.

Hvis du tænker på sex, skal i godtnok være voldsomme for at kunne kom-
me til at skade barnet. Du ville blive skadet lang tid før barnet og
ville sikkert give lyd fra dig så han eventuelt stoppede. Hvis han ik-
ker stopper, vil du sikkert kaste ham ud af vinduet med et omvendt
ben/hovedgreb eller se ham så ondt i øjnene at han blive til en salt-
støtte.

> Nej, han har bestemt ingen grund til at tro noget, men måske har jeg
> simpelthen været for begejstret da jeg fortalte om det. Det er
> efterhånden nogen år siden, at jeg har moret mig så godt.

Og det fortalte du selvfølgelig til faderen?

Mit gæt er, uden at kende nogle af jer, at han måske føler sig snydt,
han føler måske at han tilsidesætter nogle ting og at du ved at gå ud
med chefen har gjort det modsatte. Han kan selvfølgelig også være ked
af, at du har moret dig mere med chefen end du i mange år har gjort
med ham (faderen) (sådan kan han jo godt have opfattet det).

Snak med ham, når han er færdig med at rode rundt ude i hulen.

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

"Maria Petersen" skrev

Hej Maria

[KLIP]
> Så her kommer spørgsmålet: Har min mand nogen som helst fornuftig grund
> til at være sur?

Nej det synes jeg ikke han har. Og grunden til at han ikke har det, samt
beviset for at der ingen skumle bagtanker var ved mødet, er jo netop at du
kom glad hjem og fortalte din mand om det. Havde der derimod været skumle
hensigter var du nok gået mere stille med døren og måske slet ikke nævnt det
for ham - og SÅ havde han haft grund til at være mistænksom.

> Jeg må hellere sige at "hyggeturen" ikke havde noget som helst med en
> tur i byen at gøre, den handlede snarere om hestekræfter og var i øvrigt
> fuldstændig uskyldig.

Og det bør din mand stole på, når du siger det. Måske du skal prøve at
forklare ham, at du gerne vil have, at I kan tale om den slags ting, men at
det er meget frustrerende når han bliver vred eller jaloux. Jeg vil tro at
du med hans reaktion vil tænke grundigt over dit ordvalg m.m. næste gang i
en lignende situation. Og det er vel ikke meningen med det?

Venligst Anita

---

Anita skrev:

Hej Anita

> Havde der derimod været skumle hensigter var du nok gået mere stille
> med døren og måske slet ikke nævnt det for ham - og SÅ havde han haft
> grund til at være mistænksom.

Hvis han havde opdaget at der var noget at være mistænksom over, eller
hvis han gav signal om at der var noget han var utryg ved. Du ved vel
godt, at mænd ikke altid er de mest oplysende personer mens de går og
grubler over noget (en træls sitaution, et svært problem)?

> Og det bør din mand stole på, når du siger det. Måske du skal prøve
> at forklare ham, at du gerne vil have, at I kan tale om den slags
> ting, men at det er meget frustrerende når han bliver vred eller
> jaloux.

Nej, de skal ikke måske tale om det, de skal HELT sikkert tale om det.

> Jeg vil tro at du med hans reaktion vil tænke grundigt over dit
> ordvalg m.m. næste gang i en lignende situation. Og det er vel ikke
> meningen med det?

Det burde det ikke være, men sådan vil det sikkert være hvis ikke de
får snakket om situationen.

Med venlig hilsen

Peder
--
Fix Outlook Express 5.*:
<URL: http://home.in.tum.de/~jain/software/quotefix.php >

---

"Maria Petersen" <saloki2000@yahoo.dk> wrote in message
news:1d01ece82850010c08f33de1c504b082.82327@mygate.mailgate.org...
> Så her kommer spørgsmålet: Har min mand nogen som helst fornuftig grund
> til at være sur?
>
Opnår man nogensinde andet ved at være bitter eller sur end at skade sig
selv? Hvis din mand ser frem og går efter bold-ej-mand fx. snakker om
hvordan jeres parforhold bedst håndteres i fremtiden, opnår han måske noget.

> Jeg må hellere sige at "hyggeturen" ikke havde noget som helst med en
> tur i byen at gøre, den handlede snarere om hestekræfter og var i øvrigt
> fuldstændig uskyldig.

Der kan være mere utroskab i at bryde løfte om at komme til svigermor i
Julen, end i at bolle ved siden af. Hvis der verbalt eller nonverbalt er
givet et løfte om noget der er vigtigt , og løftet brydes, så er det vel
skadeligt for tilliden, og siden vi forlod de ti bud om ikke at bedrive hor,
gælder ingen almene regler for hvad slags tillidsbrud er værst.

---

hej maria! tænk på hvis det var din mand der kom hjem og sagde det
samme til dig... hville du ikke med det sammme blive en smule
mistænkelig??..
husk han bliver jo misundelig fordi han elsker dig og fordi han
forstiller sig ting inde i sit hoved om dig og din chef... som er
forståligt nok! jeg syntes du skal respektere din mand!

---

"gry jensen" <gryhilhan@mail.dk> wrote in message
news:3cd907cd$0$97288$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk

> hej maria! tænk på hvis det var din mand der kom hjem og sagde det
> samme til dig... hville du ikke med det sammme blive en smule
> mistænkelig??..
> husk han bliver jo misundelig fordi han elsker dig og fordi han
> forstiller sig ting inde i sit hoved om dig og din chef... som er
> forståligt nok! jeg syntes du skal respektere din mand!

Jo måske, men han er jo rent faktisk temmelig ofte i byen alene uden
at jeg ser skævt til det. Det jeg lavede foregik jo i arbejdstiden,
så det burde da ikke genere ham. (Jaja, jeg ved godt at tidspunktet ikke
er det afgørende.)
Når jeg ikke reagerer på at han er i byen uden mig, er det ikke et tegn
på at jeg håber at han finder en anden, men fordi at jeg stoler på ham.

Mvh.

Maria



--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

---

"gry jensen" <gryhilhan@mail.dk> wrote in message
news:3cd907cd$0$97288$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> hej maria! tænk på hvis det var din mand der kom hjem og sagde det
> samme til dig... hville du ikke med det sammme blive en smule
> mistænkelig??..
> husk han bliver jo misundelig fordi han elsker dig og fordi han
> forstiller sig ting inde i sit hoved om dig og din chef... som er
> forståligt nok! jeg syntes du skal respektere din mand!

Inge og Sten Hegeler skrev engang i EB, at enten skal man oplyse alt, hvad
partneren ønsker at vide om side-venskaber, eller også skal man skjule det
totalt - hvis man siger _lidt_, er det nok for at såre.