Ringeagt ikke profetisk tale (1 Tess 5,20)
Stykkevis erkender vi og stykkevis profeterer vi (1 Kor 13,9)
Den der taler profetisk opbygger en menighed (1 Kor 14,4)
Profeterne havde deres første storhedstid i 750-500 f.Kr. hvor de
fleste af GT's profetiske bøger blev til. Fra makkabæerne og frem til
Kristi fødsel var der lidt stille om profetfænomenet, men med
Johannes, Maria, Elisabeth, Zakarias, Simeon og Anna (kulminerende i
Kristus selv) skete der en ny profetisk opblomstring, og talrige af
apostlene profeterede, ligesom Paulus i 1 Korintherbrev instruerer i
værdi og brug af profeteren (helt ned til hatteregler i forbindelse
hermed). Apostlenes profetier var som hovedregel i småtingsafdelingen
og angik nært forestående begivenheder - slet ikke i stil med GT's
voldsomme profetier.
Oldkirken anerkendte tilsyneladende kun en enkelt større profet -
forfatteren af Åbenbaringen - og der har ikke siden i de store kristne
kirkesamfund været officielt anerkendte profeter forstået som personer
med et guddommeligt inspireret budskab bestemt for hele kristenheden.
Hverken den katolske, de østlige eller de protestantiske kirker har
anerkendt enkeltpersoner som egentlige profeter.
Hvor der siden er opstået en profet med et budskab som angiveligt
angik hele menneskeheden, er der næsten uundgåeligt opstået en helt ny
type kirke. Eksempler herpå er (set fra undertegnedes udgangspunkt,
forstås) Muhamed (Islam), Joseph Smith (SDH), Charles Russell (JV),
Ellen White (SDA), Syung Moon (UC) som alle benævner sig oprindeligst
og sandest.
Set fra et kristent synspunkt forekommer det da også svært at se hvad
enkeltpersoners profetier skulle have af relevans for alle mennesker i
dag. GT's profetier opfyldtes ud fra den kristne synsvinkel med
opstandelsen og den tilstundende endetid. Joel profeterer om en
udgydelse af helligånden ved endetiden (Joel 3,1) hvor et formentligt
meget stort antal mennesker af alle arter vil begynde at profetere.
Det er min opfattelse at denne tid endnu ikke er oprundet, og det
bygger jeg på at profeteren ikke synes særligt almindeligt i mit eget
lokalsamfund eller er blevet til et AOF-aftenskolefag.
Så spørgsmålet er om ikke profeternes tid er forbi - i hvert fald til
endetiden umisforståeligt er over os, og at de som udgiver sig for at
være store profeter per definition må være falske. Frugten af disses
virke har da indtil videre kun været splittelse.
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
1 maj AD 2002
Skt. Joseph arbejderen
|