/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
SØREN JACOBSEN, f. ca. 1793,
Fra : Erling Vester Jacobs~


Dato : 24-04-02 15:28

Jeg søger enhver oplysning, der kan give et fingerpeg om, hvor
nedennævnte Søren Jacobsen stammer fra:

SØREN JACOBSEN født UVIST HVOR ca. 1793 død 27.1.1833, 39 år,
gadevægter, af brystsyge, på bopælen Skt. Pedersstræde 121 B, begravet
på Assistens kirkegård fra Vor Frue kirke 31.1.1833, gravsted nr.
41-38L. Københavns Skiftekommissions forseglingsprotokol 1832/33 5/972
5C, p. 255-56 samt forhandlingsprotokollen 1832/33 5B pag. 30-31
anfører, at der i ægteskabet er tre umyndige børn. Enken Karen
Jacobsen underskriver med ført pen. Skiftedokumentet 31. januar nr.
972 anfører blot, at enken kan overtage lejligheden i Skt.
Pedersstræde, samt regnskab for begravelsen, 16 rdl. 2 mk. 11 sk.

Med forloverne købmand Erick Andersen, Peder Hvidtfeldsstræde 10B og
D. Hansen, bager, gift i Garnisons kirke 14.8.1816 med Karen
Hansdatter, født i Lund, Lyderslev sogn, Præstø amt, døbt i Lyderslev
kirke 22.7.1787, datter af gårdmand Hans Hansen i Lund og hustru Ane
Larsdatter.

Ved ægteskabets indgåelse var Søren Jacobsen husar, og samme stilling
angives ved sønnen Jacobs dåb i 1817. Gardehusarerne lå da i
København. Han er ikke fundet i Gardehusarregimentets stambøger.
Stillingen som vægter kendes foreløbig kun fra hans død. Vægtere
skulle aflægge ed ved ansættelsen, men de er ikke noteret i
protokollen over københavnske bestillingsmænd. Arkivalierne overgik
midt i 1800-tallet til politiet, der formodentlig har destrueret dem.

Parret havde fire børn:
1. Jacob Jacobsen, arbejdsmand i København, født 25.7.1817, døbt i
Garnisons kirke 31.8.1817, gift i Vor Frue kirke, København, 22.7.1842
med Juliane Therese Bassesky/Baczeski, født omkring 1812, utvivlsomt
af polsk afstamning.
2. Karen Sophie, døbt i Vor Frue kirke, København, 16.1.1820, død som
spæd.
3. Karen Sophie, døbt i Vor Frue Kirke, København, 8.7.1821, gift i
Trinitatis kirke 13.4.1855 med Jens Jensen.
4. Ane Marie, døbt i Vor Frue Kirke 7.9.1823, gift i Trinitatis kirke
27.10.1848 med skræddersvend Conrad Fabritius, født København ca.
1822.

Venlig hilsen

Erling Vester Jacobsen

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408938
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste