On Wed, 24 Apr 2002 11:06:48 +0100, "Poul-Erik Juhl" <pe@pejuhl.dk>
wrote:
>men ved sengetid går det altid galt. Min
>datter bliver meget ulykkelig, siger hun savner hendes mor og måske også er
>lidt bange.
Hvor lang tid har hun haft til at vænne sig til den situation i er i
nu?
>hverdagsaftenerne, hvor jeg skal op på arbejde, og inden køre 30 km. til
>børnehave, og derefter 25 km. på arbejde går det lidt galt
Det var godt nok langt - er der ikke mulighed for pasning tættere på
hjemmet?
>Jeg vil gerne
>trøste min datter, men der er ikke rigtig noget jeg kan gøre for at få hende
>til at sove, hun er bare ked af det og sover meget sent.
Hvornår bliver hun lagt i seng, og hvornår skal hun op?
>Jeg er efterhånden
>selv meget anspændt når vi kommer på den anden side af aftensmaden og
>sovetiden for ungerne nærmer sig og en forventet hyggelig voksen tid bliver
>som regelen ikke til noget, da jeg slet ikke kan slappe af.
Det er godt at du selv er på sporet af problemet.
Vi oplever somme tider selv noget lignende, hos os er det bare mor som
til tider er lidt anspændt - resultatet er det samme.
1. Ved sengetid har du en interessekonflikt - du ønsker barnet det
godt og håber at hun lægger sig til at sove, så i med god samvittighed
kan være jer selv.
2. Men samtidig frygter du, at der nok bliver det sædvanlige bøvl
velvidende at aftenens hygge sandsynligvis bliver spoleret på grund af
senge-bøvlet.
Med disse modstridende tanker skal der altså ikke være ret meget bøvl
med pigen, før du (måske ubevidst) registrerer at punkt 2. nærmer sig
med faretruende hast, og nu bliver du måske irriteret fordi aftenens
hygge er godt på vej til at blive ødelagt.
Der skal altså megen viljestyrke til for _ikke_ at lade denne
irritation gå ud over pigen på nogen måde, hvis det overhovedet kan
lade sig gøre.
Og hvad kan man så gøre ved problemet?
Vi finder ud af fra starten hvem der skal putte børnene. Hvis en af os
føler at han/hun ikke kan magte lidt bøvl uden at lade sig gå på af
det, melder man klart ud, så tager den anden sig af opgaven.
Det er vigtigt at barnet bliver puttet af en person som har
tålmodighed også til et par ekstra ture ind på børneværelset måske
fordi barnet vil fortælle et eller andet ligegyldigt[1] inden det
lægger sig til at sove.
[1] Hermed underforstået at de voksne som gerne vil hygge sig, måske
mener at det er ligegyldigt at barnet f.eks. så en hund som så sjov ud
i dag.
- hvis barnet føler trang til at fortælle om hændelsen, går der mere
tid med at forklare barnet, at "den historie kan du høre om i morgen",
end den tid der går med at lade barnet fortælle om sin oplevelse, og
derefter stille og roligt forklare barnet at klokken er langt over
sovetid.
På den måde tror jeg også at barnet vil føle at de voksne positivt
interesserer sig for barnet, hvorved barnet er i ro med sig selv.
"Tidligt op og tidligt i seng" siger man godt nok, men det kunne jo
være at det måske er for tidligt, således at barnet faktisk endnu ikke
er træt for i dag?
>Jeg håber der er en eller anden der kan give mig et eller flere gode råd.
>På forhånd tak!
Jeg håber du kan bruge dette til noget.
--
Mvh Brian Jensen