/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Arkivbesøg - færdig med kirkebøgerne og fo~
Fra : Jakob Hoffmann


Dato : 20-04-02 15:21

Hej.

Jeg er selvfølgelig ikke færdig med at finde oplysninger fra kirkebøgerne og
folketællingerne, men jeg kunne godt tænke mig at finde flere oplysninger på
landsarkivet om mine aner.

Hvad skal jeg kigge efter nu? Er det f.eks. lægdsruller jeg skal checke,
eller hvad? Og hvordan gør jeg det? Skal jeg gøre noget inden arkivbesøget
for at få så meget ud af det som muligt?

Er der gode hjemmesider, der beskriver hvilke andre muligheder jeg har?

Jeg har fundet meget information i diverse sognebeskrivelser og diverse
slægtsbøger, men har ellers brugt Internettet meget (Familysearch og
folketællingerne på DDA). Jeg har været på landsarkivet flere gange men har
kun kigget i kirkebøger og folketælllinger. Jeg er endnu ikke så god til den
skrevne skrift fra før ca. 1850...

Mvh Jakob Hoffmann



 
 
Arne Eckmann (20-04-2002)
Kommentar
Fra : Arne Eckmann


Dato : 20-04-02 19:24

"Jakob Hoffmann" <alijakob@yahoo.co.uk> skrev:

> Hvad skal jeg kigge efter nu? Er det f.eks. lægdsruller jeg skal checke,
> eller hvad? Og hvordan gør jeg det? Skal jeg gøre noget inden arkivbesøget
> for at få så meget ud af det som muligt?

Der hvor du - efter min mening - kan være heldig
at finde rigtig meget guf, er i skifter, eksekutor
bo'er og retsdokumenter (dette ihvertfald for
byernes vedkommende).

Med tanke på visse forseglingsprotokoller, og
visse af den københavnske skiftekommissions
skriveres kragetæer, skal man dog helst være
skrap til at tyde kragetæer, hvis man vil have
det fulde udbytte.

På den anden side gør træning jo mester, så
jo mere du ser, og jo oftere du ser det, des
nemmere bliver det at tyde de gamle kragetæer.

Mht. til lægdsrullerne ved jeg nu snart ikke, hvor
meget yderligere oplysning du kan hente fra
disse, hvis du i forvejen har tjek på, hvor dine
aner kom fra.

Jeg kan godt give dig et eksempel på, hvad
jeg kan finde på at bruge lægdsrullerne til.

Jeg havde et problem med en af mine aner,
Peder Rasmussen Greve, der skulle være født
i Albøge Sogn på Djurs.

Ved Peder Rasmussens konfirmation var det
blot så uheldigt, at det var ført ind i kirkebogen,
at han var søn af Husmd. Rasmus Iversen fra
Albøge, og ved hans bryllup var det ligeledes
ført ind i kirkebogen, at han var søn af afdøde
husmd. Rasmus Iversen fra Albøge.

Disse oplysninger om Rasmus Iversen var en
alvorlig streg i regningen, fordi den eneste Peder
Rasmussen, der blev født i Albøge på det rette
tidspunkt, simpelthen var søn af en Rasmus
Andersen. En anden alvorlig streg i samme
regning var, at der tilsyneladende ikke engang
eksisterede en husmand Rasmus Iversen i
Albøge, i den relevante tidsperiode.

I lægdsrullen kunne jeg så konstatere, at der
kun blev tilført en Peder Rasmussen i den
relevante periode, samt hans far var Rasmus
Andersen. Samtidig kunne jeg konstatere, at
der ikke var nogen Rasmus Iversen i lægdsrullen
i de relevante år, og samtidig kunne jeg så se,
at den Peder Rasmussen, der var søn af Rasmus
Andersen skiftede lægd til nabosognet Lyngby
og byen Trustrup i 17 års alderen.

Og ud fra disse oplysninger kunne jeg afgøre,
at kirkebogens oplysninger om, at min anes
far skulle være - den ikke eksisterende -
Rasmus Iversen, ikke holdt vand. Og at hans
far altså faktisk var Rasmus Andersen.

Men, bortset fra alder og højde og evt.
militærtjeneste, synes jeg ikke der er så
forfærdelig meget at hente i lægdsrullerne.

mvh
Arne




Henriette Idestrup (20-04-2002)
Kommentar
Fra : Henriette Idestrup


Dato : 20-04-02 19:55


"Arne Eckmann" <arne@eckmann.net> skrev i en meddelelse
news:3cc1b265$0$245$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

> Men, bortset fra alder og højde og evt.
> militærtjeneste, synes jeg ikke der er så
> forfærdelig meget at hente i lægdsrullerne.
>

Bortset fra de tilfælde, hvor vedkommende har været uheldig, at komme på
kant med en eller anden paragraf. Så kan notitsen herom i lægdsrullen lede
på sporet af en (måske spændende) sag, der kan forfølges i f.x. rets- og
domsprotokoller.

Således blev jeg via en notits i lægdsrullen gjort opmærksom på, at en
slægtning var kommet til selv at lave nogle mønter til at betale en billet
til Amerika med, men uheldigvis kom han til at bruge dem på kroen og hos den
lokale bager istedet. Det han fik ud af det, var ikke en billet til Amerika.

Uden en systematisk gennemgang af lægdsrullerne, hvor i jeg intet nyt
forventede at finde, havde jeg sikkert aldrig fundet ud af dette. Så har man
tiden til det, kan det enkelte gange give lidt ekstra.

Med venlig hilsen / Kind regards / Mit besten Grüßen
Henriette Idestrup

* * * * * * * * * * * * * * * * * * *
Homepage: www.idestrup.dk
E-mail: idestrup@adslhome.dk
* * * * * * * * * * * * * * * * * * *




Arne Eckmann (20-04-2002)
Kommentar
Fra : Arne Eckmann


Dato : 20-04-02 20:46

"Henriette Idestrup" skrev i en meddelelse:

> Således blev jeg via en notits i lægdsrullen gjort opmærksom på, at en
> slægtning var kommet til selv at lave nogle mønter til at betale en billet
> til Amerika med, men uheldigvis kom han til at bruge dem på kroen og hos
den
> lokale bager istedet. Det han fik ud af det, var ikke en billet til
Amerika.

Ja Henriette, en herlig historie, som kalder på smilet
og det gode humør

med venlig hilsen
Arne




René Koksbang (21-04-2002)
Kommentar
Fra : René Koksbang


Dato : 21-04-02 00:29


"Henriette Idestrup" <idestrupREKLAMER-NEJ-TAK@adslhome.dk> skrev i en
meddelelse news:3cc1b937$0$63688$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Bortset fra de tilfælde, hvor vedkommende har været uheldig, at komme på
> kant med en eller anden paragraf. Så kan notitsen herom i lægdsrullen lede
> på sporet af en (måske spændende) sag, der kan forfølges i f.x. rets- og
> domsprotokoller.

jeg har en enkelt gang været så heldig at finde en beskrivelse af den
stakkels soldat i en sørulle. beskrivelsen var ret kort - noget i retning af
enøjet, træben og rød/hvid stribede bukser (er der nogen der har læst
skatteøen ?). han havde været i kamp mod englænderne, sandsynligvis omkring
1801 og muligvis påmønstret en kanonbåd.

i et andet tilfælde har jeg brugt lægdsrullerne til at skelne mellem 2 lars
larsen'er fra samme sogn og årgang, og med fædrene var lars jørgensen og
lars nielsen. ved at kombinere kirkebøger, folketællinger og lægdsruller,
lykkedes det mig at finde ud af hvem der var min lars larsen.

jeg ved ikke om det er mine øjne det er galt med, men generelt synes jeg
lægdsruller er sværere at læse end folketællinger og kirkebøger, og udbyttet
er som regel ikke så stort, så hvis jeg kan finde skifter og evt.
fæstebreve, så er det der jeg fortsætter.

rené k



Lars Kr. Lundin (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Lars Kr. Lundin


Dato : 21-04-02 11:07

> [...] generelt synes jeg
> lægdsruller er sværere at læse end folketællinger og kirkebøger, og
> udbyttet er som regel ikke så stort

Hej,

Jeg vil godt gøre lidt reklame for lægdsruller, så
jeg tillader mig at gøre opmærksom på et indlæg om
lægdsrullers nytte jeg skrev i dette forum 1998-02-15.

Det kan læses på Google:
http://groups.google.com/groups?as_q=l%E6gdsrulle&as_uauthors=Lundin%20&hl=en

- Ovenstående URL er på 1 linje, starter med http
og ender på hl=en.

Mvh,
Lars Lundin.
--
GEDCOMP: En omfattende og gratis database for slægtsforskere med
interesse i Danmark: http://www.lklundin.dk/gedcomp/

Arne Eckmann (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Arne Eckmann


Dato : 21-04-02 15:37

On Sun, 21 Apr 2002 12:06:42 +0200, "Lars Kr. Lundin"
<news-66@lklundin.dk> wrote:

>Det kan læses på Google:
>http://groups.google.com/groups?as_q=l%E6gdsrulle&as_uauthors=Lundin%20&hl=en

Jamen Lars, det er jo fint nok, hvad du der skrev, og for mit eget
vedkommende kan jeg kun sige, at jeg også har fået oplysninger om
legemlige karakteristika i lægdsrullerne - der underbyggede, at jeg
var på den rette vej.
mvh
Arne


Henning Christensen (28-04-2002)
Kommentar
Fra : Henning Christensen


Dato : 28-04-02 22:33


"Lars Kr. Lundin" <news-66@lklundin.dk> skrev i en meddelelse
news:Saww8.929$kp3.61065@news010.worldonline.dk...
> > [...] generelt synes jeg
> > lægdsruller er sværere at læse end folketællinger og kirkebøger, og
> > udbyttet er som regel ikke så stort
>
> Hej,
>
> Jeg vil godt gøre lidt reklame for lægdsruller, så
> jeg tillader mig at gøre opmærksom på et indlæg om
> lægdsrullers nytte jeg skrev i dette forum 1998-02-15.
>
> Det kan læses på Google:
>
http://groups.google.com/groups?as_q=l%E6gdsrulle&as_uauthors=Lundin%20&hl=e
n
>
Et vigtigt aspekt ved laegdsruller er at hver person i en rulle bliver
tildelt et unikt nummer. Naar en person skifter rulle, vil det gamle
nummer fremgaa af den nye rulle, og den nye rulle vil indeholde
nummeret fra den gamle rulle.

Der bør vel rettelig stå:
Naar en person skifter rulle, vil det nye nummer fremgaa af den
gamle rulle og den nye rulle vil indeholde nummeret fra den
gamle rulle

Venlig hilsen
Henning Christensen


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste