---

Hej Allesammen..

Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.

Lad os starte med starten.

Dervar engang, hvor jeg var computernørd, arbejdede med somputer dagen (og
natten) lang.

Så fandt jeg kvinden.

Så flyttede vi sammen.

Så fik vi en lille dreng, hun 'glemte' at tage sine piller. Jeg fik
selvfølgeligt valget mellem aborten, og beholde barnet, vi nåede til enighed
om at beholde barnet.

Lige siden er det gået ned af bakke..

Kravet fra min nu kone, er blevet mere og mere, faktisk så meget, at jeg
ikke må vove mig ud på computerfærde 5 weekender om året, det er blevet for
meget, hele tiden er båndet strammet, og jeg føler mig faktisk bundet nu.

Så er min forundring..

Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
med, siger det er 100% familie, der er ingen der har nogen hobby, hvor de
ikke er sammen osv.

Det forstår jeg bare ikke..

Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en hel
weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
vores lille familie.

Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har, kun binder
sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
gang om ugen osv. osv. Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men holdningen
virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
imellem)

Hjælp mig venligst, jeg er faktisk klar til at bede min kone flytte til sine
forældre med den lille for en periode.

Mvh: Den fortvivlede.

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse news:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.

[snip]

> Kravet fra min nu kone, er blevet mere og mere, faktisk så meget, at jeg
> ikke må vove mig ud på computerfærde 5 weekender om året, det er blevet for
> meget, hele tiden er båndet strammet, og jeg føler mig faktisk bundet nu.

Hvad med feks kun at tage afsted én dag, hvis din kone synes det er
for meget med en hel weekend?

> Så er min forundring..
>
> Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
> med, siger det er 100% familie, der er ingen der har nogen hobby, hvor de
> ikke er sammen osv.

Det kan da også godt være der er nogen der har det sådan - men jeg
synes nu også, det sundeste er hvis man har hver sine interesser - det
burde også give nogle nye inputs til forholdet, da man har flere ting at
snakke om.

> Det forstår jeg bare ikke..
>
> Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
> en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en hel
> weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
> vores lille familie.

Bare en tanke - men har din kone nogensinde en friweekend, ligesom
du forventer at få, hvor DU passer barnet alene? Det kunne måske
være, at hun også trængte til det en gang imellem - selvom hun "bare"
går derhjemme...

> Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har,

Er det fordi hun reelt ingen interesser har, eller føler hun ikke hun har tid
eller overskud? Hvor meget hjælper du derhjemme med det praktiske?

kun binder
> sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
> gang om ugen osv. osv. Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
> kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men holdningen
> virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
> imellem)

Har du snakket med hende om hvorfor det så kniber? Jeg ved ikke
hvor gammel jeres søn er, men selvom man går hjemme en hel dag, kan
jeg godt forestille mig, at man alligevel løber sur i det. Hvad med
sønnen, passer hun ham hele dagen, eller er han i dagpleje, vuggestue,
børnehave....??

> Hjælp mig venligst, jeg er faktisk klar til at bede min kone flytte til sine
> forældre med den lille for en periode.

Jeg kunne godt tænke mig lidt flere oplysninger, jfr. ovenstående
spørgsmål...

--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit

---

"Heidi" <nospamheidi@adslhome.dk> skrev i en meddelelse news:a9dqdu$29u69$1@ID-64059.news.dfncis.de...
> "Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse news:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej Allesammen..
> >
> > Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.
>
> [snip]
>

Og lige en ekstra tanke - laver i nogensinde noget sammen alene, din
kone og dig, hvor i får sønnen passet? Det er jo også vigtigt at pleje
parforholdet, og ikke kun rollen som forældre - hvordan ser din kone
på det?

--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit

---

Hej Allesammen..

Tak for de fine svar og foreslag indtil videre..

Jeg vil lige give lidt mere info om forholdene.

Konen har haft barsel, og har selv taget et års forældreorlov. Det er nok
ved at være lidt for meget, er hun ved at indse.

Vi er ved at finde en løsning, konen er ved at finde et arbejde, tage
kørekort osv.

Hun har dog selv været 'indespæret', som der er en af jer der skriver, så
jo, det kan være, hun føler, at den eneste person hun kommer i kontakt med,
er mig, og at hun derfor har behov for mig 100%. Så det kan være, at det er
mig der er lidt naiv på det punkt.
Eller også gør hun selv for lidt for at komme ud. Jeg ved bla. at der lokalt
er nogle arrangementer bla. med børn, som hun kan deltage i, men det er som
om der ikke rigtigt sker noget på det område, altså hun vil hellere se
fjernsyn, hygge med barnet osv. end komme ud. også selvom vi har snakket om
det, og jeg selvfølgeligt har opfordret hende til det.

Vi har snakket om det med arbejdet i hjemmet, hvor lang tid det tager osv.
jeg ved godt at det at passe et barn er noget der kræver energi, og meget af
det, men jeg skal ikke lægge skjul på, at man efter min mening, sagtens kan
passe et barn, og holde huset på sammetid, hvordan havde kvinderne det i
gamle dage, der var det ikke noget problem enda med 3-5børn, eller er der
noget jeg har misforstået der også?

Vi har fælles hobbyer, og jeg mener bestemt at jeg hjælper i hjemmet når jeg
kommer hjem, når jeg bliver bedt om det, ellers hygger jeg med knægten, ser
fjernsyn, checker mail osv.

Vi har også lavet en aftale med svigerforældre om at de tager vores barn en
weekend om måneden, for at vi kan pleje hinanden, men det er som om det ikke
er nok for konen.

Vi ser tiden an, min kone skal til samtale idag til et job, og jeg krydser
selvfølgeligt fingre for hende, desuden skal hun snart til teori prøve, så
det varer jo heller ikke længe før hun er mere mobil.

Hyggehejsa.

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cba8b65$0$26679$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Tak for de fine svar og foreslag indtil videre..
>
> Jeg vil lige give lidt mere info om forholdene.
>
> Konen har haft barsel, og har selv taget et års forældreorlov. Det er nok
> ved at være lidt for meget, er hun ved at indse.

det kan jeg til fulde sætte mig ind i...
jeg går selv hjemme og har gjort det siden august, vel at mærke ikke 100%
frivilligt men på grnd af sygemelding..... mit forhold er derfor temmelig
meget som din kones.....

> Vi er ved at finde en løsning, konen er ved at finde et arbejde, tage
> kørekort osv.

fornuftigt.....

> Hun har dog selv været 'indespæret', som der er en af jer der skriver, så
> jo, det kan være, hun føler, at den eneste person hun kommer i kontakt
med,
> er mig, og at hun derfor har behov for mig 100%. Så det kan være, at det
er
> mig der er lidt naiv på det punkt.

det tror jeg du skal indrømme overfor hende...... prøv engang at forestil
dig at du selv går hjemme... din eneste menneskelige kontakt er en baby som
du ikke kan tale med og en mand der kommer træt hjem fra jobbet....
på dit job får du en vis kontakt til andre som giver dig noget som din kone
ikke får... jeg kan godt forsstå hun sætter sig i modværge når du kræver at
få lov at få MERE af den kontakt til andre hun på ingne måde har.....

tænk på at når du kommer hjem har du måske brug for at koble fra og tænke på
alt muligt andet end mennesker.... men hun har været alene hele dagen og
HIGER efter menneskelig kontakt og voksen samtale.....

> Eller også gør hun selv for lidt for at komme ud. Jeg ved bla. at der
lokalt
> er nogle arrangementer bla. med børn, som hun kan deltage i, men det er
som
> om der ikke rigtigt sker noget på det område, altså hun vil hellere se
> fjernsyn, hygge med barnet osv. end komme ud. også selvom vi har snakket
om
> det, og jeg selvfølgeligt har opfordret hende til det.

det er nemmere sagt end gjort...... jeg har personligt også alle muligheder
for at komme ud.... min søn er endda så stor at jeg kan tage afsted den ham
når han er i skole.... men jeg gør det ikke... for det man har brug for er
ikke tilfældig smalltalk nede i legestuen eller i brugsen..... man vil gerne
se nogle ligestillede VOKSNE... og tro mig.... småbørns forældre er ikke de
mest interessante samtale partnere....
det hele ender desværre ofte i hvem der har bøvset højst og kravlet
længst.... ikke ligefrem det mest udfordrende.....
jeg valgte i sin tid også ret hurtigt at gå hjemme med min søn frem for at
tage til de arrangementer.... for man kommer ikke væk fra det der irriterer
en...... men bliver kastet lige ud midt i det igen....

> Vi har snakket om det med arbejdet i hjemmet, hvor lang tid det tager osv.
> jeg ved godt at det at passe et barn er noget der kræver energi, og meget
af
> det, men jeg skal ikke lægge skjul på, at man efter min mening, sagtens
kan
> passe et barn, og holde huset på sammetid, hvordan havde kvinderne det i
> gamle dage, der var det ikke noget problem enda med 3-5børn, eller er der
> noget jeg har misforstået der også?

du glemmer at vi ikke lever i gamle dage mere...
i dag er kvinderne ikke længere opdraget til at KUN passe hus og børn, men
til at være medforsørgere og være på lige fod med manden hvad husholdningen
angår....
det er mere krævende at passe barn i dag fordi der er nogle regler og
grænser man som mor ikke må overskride rent moralsk.... hvor mange mødre
tror du der sad og pussenussede deres babyer for år tilbage?? nej du..
ungerne fik lov at tulle rundt mens mor passede sit job, nemlig at gøre rent
og lave mad..
børn i dag får langt mere opmærksomhed end de gjorde dengang..... derfor
mener jeg ikke du kan tillade dig at sammenligne de to tidsaldre....
for tingene er anderledes, både hvad børnene angår men såsandelig også hvad
kvinder angår......

> Vi har fælles hobbyer, og jeg mener bestemt at jeg hjælper i hjemmet når
jeg
> kommer hjem, når jeg bliver bedt om det, ellers hygger jeg med knægten,
ser
> fjernsyn, checker mail osv.

hvorfor skal du bedes om det??
hvor tit tager du selv skeen i hånden og går ud og laver mad bare for at
glæde din kone?
eller sender hende ind på sofaen mens du lige smider en vask over......
eller blot kommer hjem og siger hun skal lade alt ligge fordi i skal ud og
spise MED barnet.....

> Vi har også lavet en aftale med svigerforældre om at de tager vores barn
en
> weekend om måneden, for at vi kan pleje hinanden, men det er som om det
ikke
> er nok for konen.

nej det tror jeg gerne..... den weekend hvor hendes forældre passer barnet
bliver jo brugt på parforholdet... ikke på HENDE.....
personligt har min kæreste og jeg børnefri hver anden weekend.... men jeg
synes slet ikke det er nok, i den forstand a hvis vi bare er hjemme og
"plejer forholdet" så er der jo ingen kontakt til andre mennesker... derfor
presser jeg ofte på for at vi i mindst den ene af weekenderne aftaler noget
med nogle fælles venner og tager i byen på den ene eller anden måde.... bare
for at komme ud og snakke med VOKSNE mennesker....

--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

"Sabina Hertzum" <sabina@worldonline.dk> skrev i en meddelelse
news:nDyu8.31420$iY5.1201040@news010.worldonline.dk...
> "Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
> news:3cba8b65$0$26679$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Hej Allesammen..
> >
> > Tak for de fine svar og foreslag indtil videre..
> >
> > Jeg vil lige give lidt mere info om forholdene.
> >
> > Konen har haft barsel, og har selv taget et års forældreorlov. Det er
nok
> > ved at være lidt for meget, er hun ved at indse.
>
> det kan jeg til fulde sætte mig ind i...
> jeg går selv hjemme og har gjort det siden august, vel at mærke ikke 100%
> frivilligt men på grnd af sygemelding..... mit forhold er derfor temmelig
> meget som din kones.....
Hej Sabina...Jeg kan til fulde støtte dig i hvad du skriver!
Du har lige ramt hovedet på sømmet.

Som 23årig følte jeg mig i den grad fanget og låst fat i husmoderollen at
jeg blev så deprimeret, så at jeg ikke engang kunne opfylde dén rolle. Jeg
følte mit liv var slut, min horisont gik til næsetippen og min mand var
fraværende. Han forstod heller ikke hvorfor jeg ikke blot "kom ud".
Det endte med, at jeg kom ud! Jeg flyttede fra ham sammen med min datter,
flyttede fra USA hjem til Danmark til min familie, uddannelse osv...efter at
have været hjemmegående med min datter i halvandet år.
Nu føler jeg for første gang, at jeg lever.
Vær opmærksom på din kones signaler, for hun er bundulykkelig, og ønnker
ikke at være "krævende" på dén måde, hun ved bare ikke, hvad hun ellers skal
gøre.

---

>men jeg skal ikke lægge skjul på, at man efter min >mening, sagtens
> kan
> > passe et barn, og holde huset på sammetid, hvordan havde kvinderne det i
> > gamle dage, der var det ikke noget problem enda med 3-5børn, eller er
der
> > noget jeg har misforstået der også?

Tjae..Det kunne de sikkert, men hvor fedt et liv mon de egentlig havde? Var
det noget de havde valgt at gøre, eller noget de bare skulle? Tror du de
ville have gjort det samme, hvis de havde haft andre muligheder?

klip

> det er mere krævende at passe barn i dag fordi der er nogle regler og
> grænser man som mor ikke må overskride rent moralsk.... hvor mange mødre
> tror du der sad og pussenussede deres babyer for år tilbage?? nej du..
> ungerne fik lov at tulle rundt mens mor passede sit job, nemlig at gøre
rent
> og lave mad..
Ja og så havde man måske fem-seks børn, så de ældste kunne passe de mindste
eller hjælpe til med husholdningen....Fed barndom ellers.....

> børn i dag får langt mere opmærksomhed end de gjorde dengang..... derfor
> mener jeg ikke du kan tillade dig at sammenligne de to tidsaldre....
> for tingene er anderledes, både hvad børnene angår men såsandelig også
hvad
> kvinder angår......

Ja gudsketak og lov for det da....Det er jo netop det kvinderne har kæmpet
så hårdt for i så mange år *SSS*
Jeg går selv hjemme med min søn på 3½mrd, og selvom han er et pragteksemplar
der sover til middag i ca. 3 timer hver dag, så er det langtfra altid at jeg
når det jeg gerne ville...Jeg har en rimelig fast rytme så jeg får ordnet
vasketøj og støvsuget, men har ungen skreget det meste af formiddagen, så må
jeg da indrømme, at jeg er mindst ligeså træt som han er, når klokken nærmer
sig de 12, og så farer jeg altså ikke rundt og gør rent og rydder op eller
laver mad...Så kuller jeg ud. Men heldigvis har jeg en mand, der trods en
60-timers arbejdsuge godt kan forstå det, omend det ikke er altid han gør
noget ved det selv *GGG*

Noget helt andet; hvad er det for noget computernoget du tager til (eller
gerne vil tage til) de weekender? Er det chatfester? Eller er det i
arbejdsøjemed? Det er der ret stor forskel på i mine øjne ihvertfald....
Men held og lykke både med sønnen og parforholdet. Det lyder lidt som om der
er noget der skal plejes ihvertfald. Om det er din kone eller Jeres
parforhold det er lidt svært at se synes jeg....

--

Knuz Mia
------------------------------------------------
Jamen så var det jo her jeg skulle reklamere for den rigtig fede hjemmeside,
jeg endnu ikke har fået lavet ikk´?

---

Dengang kvinderne gik hjemme og arbejdede "i hjemmet" med 3 - 5 børn, var
den almindelige arbejdsdag for den udearbejdende mand også fra ex 7 - 18 med
en halv times frokost. Set sådan er arbejdstiden rimelig fordelt, men du
arbejder vel heller ikke 11 timer hver dag + transport? Bare vask
køkkengulvet og tag affald med ned når du går, det hjælper alt sammen på
stemningen i det lille hjem.

Dorthe

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse news:3cba8b65$0$26679$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Tak for de fine svar og foreslag indtil videre..
>
> Jeg vil lige give lidt mere info om forholdene.
>
> Konen har haft barsel, og har selv taget et års forældreorlov. Det er nok
> ved at være lidt for meget, er hun ved at indse.

Det er vel positivt, at hun nu selv har lyst til at "prøve noget nyt"?

> Vi er ved at finde en løsning, konen er ved at finde et arbejde, tage
> kørekort osv.

Lyder som en god idé.

> Vi har snakket om det med arbejdet i hjemmet, hvor lang tid det tager osv.
> jeg ved godt at det at passe et barn er noget der kræver energi, og meget af
> det, men jeg skal ikke lægge skjul på, at man efter min mening, sagtens kan
> passe et barn, og holde huset på sammetid, hvordan havde kvinderne det i
> gamle dage, der var det ikke noget problem enda med 3-5børn, eller er der
> noget jeg har misforstået der også?

Som andre allerede har skrevet, så tror jeg heller ikke du kan
sammenligne den tids forhold med nutiden.

> Vi har fælles hobbyer, og jeg mener bestemt at jeg hjælper i hjemmet når jeg
> kommer hjem, når jeg bliver bedt om det, ellers hygger jeg med knægten, ser
> fjernsyn, checker mail osv.

Ligesom det allerede er bemærket, så bider jeg også mærke i at du
skriver "når jeg bliver bedt om det". Det er vel lige så meget dit hjem
som din kones, du har spist af servicet, du har gået i tøjet i der skal
vaskes, du har været med til at lave nullermænd i hjørnerne, så hvorfor
skal man bede om at noget bliver gjort, før det sker?
Jeg har indtil nu boet sammen med to forskellige mænd, og har
observeret (selvom de forhåbentlig ikke udgør flertallet af den
mandlige befolkning), at mænd simpelthen er blinde for detaljerne.
Der kan stå et tørrestativ, hvor der kun hænger deres tøj på - men de
tager ikke selv tøjet ind og lægger det sammen, selvom det er aftalt, at
man hver sørger for sit. Først når man har lagt tøjet ind til dem, kan de
rent faktisk se at det er rent og tørt.
Det samme med at rydde af bordet - det kan godt være de kan finde
ud af at tage deres egen tallerken med ud til vasken - men gryder,
skåle osv. kan de sjovt nok heller ikke se
Okay, ovenstående er nok stillet lidt på spidsen, men det er ikke desto
mindre i store træk hvad jeg har oplevet ved at være samboende - og
det vel at mærke med to mænd, som begge har boet alene i flere år,
og som godt ved at tingene ikke sker af sig selv.
Nå, det er vist ved at løbe lidt af sporet det her - men igen, jeg mener
heller ikke den rigtige holdning er, at man skal "bedes om det", før man
kan finde ud af at hjælpe til.

> Vi har også lavet en aftale med svigerforældre om at de tager vores barn en
> weekend om måneden, for at vi kan pleje hinanden, men det er som om det ikke
> er nok for konen.

Hvad laver i så i de weekender?

> Vi ser tiden an, min kone skal til samtale idag til et job, og jeg krydser
> selvfølgeligt fingre for hende, desuden skal hun snart til teori prøve, så
> det varer jo heller ikke længe før hun er mere mobil.

Held og lykke med jobsøgningen til din kone, og også med kørekortet.
Det ser jo ud til, at hun allerede er godt på vej til selv at gøre noget ved
tingene - men husk på, at når hun begynder at arbejde igen, så bliver
det endnu vigtigere at man hjælpes ad med tingene, for at det fungerer.
Ikke nødvendigvis sådan at du skal tage opvasken 50% af gangene, og
hun skal vaske tøj hver anden gang - men find en måde at deles om
tingene på, som i begge har det godt med. Hvis du hader at vaske op,
så gør det sammen - det kan faktisk godt være hyggeligt
Og hvis du ikke kan lave mad, så lad hende om det, mens du laver
noget andet...

> Hyggehejsa.

Jeg håber det ordner sig for jer

--
Mvh. Heidi
Her plejer der med store bogstaver at stå, at svar udbedes
i gruppen og ikke pr. mail
"Time is fun when you're having flies" - Kermit

---

In article <3cba8b65$0$26679$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
info@monberg.dk says...
> Hej Allesammen..

Hej igen

> Vi er ved at finde en løsning, konen er ved at finde et arbejde, tage
> kørekort osv.

Jeg tror, at det kan ændre meget i Jeres forhold.

> Hun har dog selv været 'indespæret', som der er en af jer der skriver, så
> jo, det kan være, hun føler, at den eneste person hun kommer i kontakt med,
> er mig, og at hun derfor har behov for mig 100%. Så det kan være, at det er
> mig der er lidt naiv på det punkt.

Jeg ved ikke, om jeg vil kalde dig naiv...jeg tror ikke, at man tænker
over, hvilken effekt det kan have ikke at få dækket sit behov for kontakt
med andre voksne, hvis man ikke selv har prøvet at være i den situation.
Efter jeg har fået arbejde, kan jeg sagtens sidde og sukke efter bare at
have tid til mig selv og holde ferie....og så skal jeg lige minde mig
selv om, hvordan jeg egentligt havde det med at gå hjemme.

> Eller også gør hun selv for lidt for at komme ud. Jeg ved bla. at der lokalt
> er nogle arrangementer bla. med børn, som hun kan deltage i, men det er som
> om der ikke rigtigt sker noget på det område, altså hun vil hellere se
> fjernsyn, hygge med barnet osv. end komme ud. også selvom vi har snakket om
> det, og jeg selvfølgeligt har opfordret hende til det.

Jeg kan nikke genkendende til det, du beskriver - at selvom der findes
muligheder for at komme ud, så får man det bare ikke gjort. Der sker på
en eller anden måde noget med ens evne til at overskue ting, når man
isolerer sig. Jeg havde det sådan, at tanken om at skulle ud af døren
nogle dage kunne virke nærmest skræmmende, og jeg nåede sjældent mere end
én ting på en dag. Nu er jeg inde og ude flere gange om dagen, og jeg kan
sagtens nå at gøre badeværelset rent efter en arbejdsdag. Mit overskud er
klart større nu, end det var, da jeg gik hjemme og bare havde tid.

> Vi har snakket om det med arbejdet i hjemmet, hvor lang tid det tager osv.
> jeg ved godt at det at passe et barn er noget der kræver energi, og meget af
> det, men jeg skal ikke lægge skjul på, at man efter min mening, sagtens kan
> passe et barn, og holde huset på sammetid, hvordan havde kvinderne det i
> gamle dage, der var det ikke noget problem enda med 3-5børn, eller er der
> noget jeg har misforstået der også?

IMO handler det om temperament og personlighed. For nogle kvinder vil det
at passe hus, mand og barn være lige det, de drømmer om. Det vil opfylde
deres behov for at føle sig succesfulde, behøvede og særlige. Og
allermest vigtigt : det vil passe med det billede, de har af sig selv som
mennesker.

For andre kvinder vil det være det stikmodsatte. De vil ikke føle, at de
får dækket deres behov ved at passe mand, hus og barn - hvilket i sig
selv kan være et kæmpe nederlag at erkende, for som du selv siger : hvad
er det måske lige kvinder har gjort i hundredevis af år?! Men tænk på, at
din kone er vokset op i et samfund, som stiller helt andre krav til
kvinder. Og måske er det, der passer til din kones personlighed og
temperament en karriere på arbejdsmarkedet, der vil give hende det
ekstra, så hun føler sig succesfuld, behøvet og særlig. Måske er hendes
selvopfattelse ikke udelukkende viklet rundt om at være mor og hustru.

> Vi har fælles hobbyer, og jeg mener bestemt at jeg hjælper i hjemmet når jeg
> kommer hjem, når jeg bliver bedt om det, ellers hygger jeg med knægten, ser
> fjernsyn, checker mail osv.

Det lyder som hjemme hos os. Jeg tror altså også, at vi som kvinder skal
være klar til at råbe op. Mænd er ikke tankelæsere, så hvis vi ikke
fortæller dem, hvad vi har brug for hjælp til, så er det IMO ikke
rimeligt at forvente, at de hjælper. Omvendt skal manden så også være
lydhør overfor kvinden.

> Vi ser tiden an, min kone skal til samtale idag til et job, og jeg krydser
> selvfølgeligt fingre for hende, desuden skal hun snart til teori prøve, så
> det varer jo heller ikke længe før hun er mere mobil.

Jeg håber, at din kone får jobbet *S*
--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

In article <3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
info@monberg.dk says...
> Hej Allesammen..

Hejsa

> SNIP

> Lige siden er det gået ned af bakke..

Det er jeg ked af at høre.

> Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
> med, siger det er 100% familie, der er ingen der har nogen hobby, hvor de
> ikke er sammen osv.

Jeg må sige, at det ikke gør sig gældende for hverken min egen familie
eller dem, jeg kender. Tværtimod er det for mig og min kæreste sådan, at
vi begge værner om at have noget, som den anden ikke er del af. Vi føler,
at det er vigtigt for os som par at gøre nogle ting hver for sig. Men var
skam også fælles hobbyer, og vi foretager os masser af ting som par.

> Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
> en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en hel
> weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
> vores lille familie.

Jeg tror, at der findes familier, hvor man gør alt sammen. Familier, hvor
man gør nogle ting sammen. Og så familier, hvor man ikke gør noget som
helst sammen. Ingen af delene er mest rigtig eller helt forkert. Så længe
man finder den modus vivendi, som man både som individ og som familie har
det bedst med.

> Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har, kun binder
> sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
> gang om ugen osv. osv. Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
> kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men holdningen
> virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
> imellem)

Jeg gik selv hjemme på orlov i en lang periode, og jeg kan huske, at jeg
i den tid havde meget mere brug for min kæreste, end jeg har nu. Jeg
var på en eller anden måde fuldstændig afhængig af ham, fordi jeg ikke
rigtigt oplevede andet end ham og hjemmets fire vægge. Og jeg blev
skuffet og ked, når han kom hjem fra arbejde og måske ikke *kun* havde
lyst til at hellige sig mig 100 %. Jeg tror, at det handlede om, at jeg
havde nogle behov for social kontakt med andre voksne, som jeg kun søgte
dækket hos ham. Og for mig var det meget svært at søge ud af hjemmet, da
jeg ikke havde arbejde...jeg ved ikke helt hvorfor, men på mig virkede
det at gå hjemme meget isolerende og gjorde mig temmelig passiv; både i
forhold til mig selv og i forhold til praktiske opgaver i hjemmet.

Nu har jeg arbejde selv, og der er kommet en hel anden balance i vores
forhold, for nu møder jeg også mennesker og oplever ting, som jeg kan
komme hjem og fortælle om. Jeg når meget mere på en dag, end jeg gjorde
før, og jeg føler mig meget mere ligevægtig.

Jeg ved ikke, hvorfor I har valgt, at din kone skal gå hjemme...om hun
stadig er på barsel. Men måske kunne det være en idé at lave om på det,
hvis det er muligt.

Jeg håber, at I finder ud af det.
--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Lige siden er det gået ned af bakke..

Jamen så må du sørme få vendt strømmen...


> Kravet fra min nu kone, er blevet mere og mere, faktisk så meget, at jeg
> ikke må vove mig ud på computerfærde 5 weekender om året, det er blevet
for
> meget, hele tiden er båndet strammet, og jeg føler mig faktisk bundet nu.

Nu ved jeg ikke hvor meget du deltager i hverdagen, for det er jo ligesom
det også har en betydning.

> Så er min forundring..
> Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
> med, siger det er 100% familie,

Vi er da 100% familie - hvad det ellers indebærer og ikke altid rosenrødt

> der er ingen der har nogen hobby, hvor de ikke er sammen osv.

Jo der er. Vi laver mange ting hver for sig men også mange ting sammen. Vi
har hverisær et liv med hobbyer men vi har også mange fælles interesser.

> Det forstår jeg bare ikke..

Måske er det et udryk for at hun i virkeligheden savner nogle ting som i gør
i fællesskab - med/uden barn.

>
> Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
> en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en
hel
> weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
> vores lille familie.

Det har jeg lige gjort.

>
> Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har, kun binder
> sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
> gang om ugen osv. osv.

Det er da dejligt at der er god kontakt til familien -

Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
> kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men
holdningen
> virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
> imellem)

Nej men det ser heller ikke ud til at virke helt efter hensigten. Jeg tror
faktisk din kone trænger til at opleve noget andet end den hjemmelige
trommerum.
Du går på arbejde - og møder mennesker
Du har hobbyer - og møder mennesker

Din kone ser sikkert også mennesker veninder m.m. men hun trænger nok til
også at have nogle oplevelser som ligger lidt udenfor hjemmets fire vægge og
som kan give hende lidt inspiration udover husholdning og baby snak.
>
> Hjælp mig venligst, jeg er faktisk klar til at bede min kone flytte til
sine
> forældre med den lille for en periode.

Tal med din kone om hvordan du har det, oftes når den ene er utilfreds i et
forhold så er den anden det også-

Anja
>
> Mvh: Den fortvivlede.
>
>

---

du har ret i at krave på at få fri ... Min mand er selv en computernørd, jeg
synes det er synd hvis jeg lader ham stoppe. Derfor får han stadig lov til
at benytte computer i hele weekend, det fungere fint.- jeg benytter
computer også oftest... Vi skifter , hvor han passer vores 3 børn par
timer, og anden dag jeg passer børn så han kan få tid til sig selv i par
timer for at spille eller sufre.. jeg vil ikke ødelage hans hobby..

Karina
"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.
>
> Lad os starte med starten.
>
> Dervar engang, hvor jeg var computernørd, arbejdede med somputer dagen (og
> natten) lang.
>
> Så fandt jeg kvinden.
>
> Så flyttede vi sammen.
>
> Så fik vi en lille dreng, hun 'glemte' at tage sine piller. Jeg fik
> selvfølgeligt valget mellem aborten, og beholde barnet, vi nåede til
enighed
> om at beholde barnet.
>
> Lige siden er det gået ned af bakke..
>
> Kravet fra min nu kone, er blevet mere og mere, faktisk så meget, at jeg
> ikke må vove mig ud på computerfærde 5 weekender om året, det er blevet
for
> meget, hele tiden er båndet strammet, og jeg føler mig faktisk bundet nu.
>
> Så er min forundring..
>
> Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
> med, siger det er 100% familie, der er ingen der har nogen hobby, hvor de
> ikke er sammen osv.
>
> Det forstår jeg bare ikke..
>
> Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
> en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en
hel
> weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
> vores lille familie.
>
> Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har, kun binder
> sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
> gang om ugen osv. osv. Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
> kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men
holdningen
> virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
> imellem)
>
> Hjælp mig venligst, jeg er faktisk klar til at bede min kone flytte til
sine
> forældre med den lille for en periode.
>
> Mvh: Den fortvivlede.
>
>

---

Hej Kim
Først og fremmest vil jeg give dig ret i, at det godt kan lade sig gøre at
passe hjem og børn. Jeg har selv 4 børn, hvor de 3 ældste er i
halvdagsbørnehave fra 9-13.30 og den mindste hjemme. Vi har simpelthen
fravalgt vuggestue til dem, fordi vi synes, det er synd for dem.
Min kæreste hjælper til herhjemme. Det er ham, der vasker op og han tager ca
50% af rengøringen, som vi altid laver om søndagen.
Madlavning, brødbagning (gør jeg dagligt), holde styr på aftaler (dem er der
en del af med så mange børn), hente og bringe børn, forældremøder mv klarer
jeg selv efter eget ønske.
Pt er han ikke involveret i nogle fritidsaktiviteter men har tit været det
og når det har stået på, har han været en del væk. Det er hårdt for mig men
nødvendigt for ham, så sådan er det bare. Omvendt er jeg aktiv i
lejerbevægelsen og sidder i bestyrelsen og forretningsudvalg i Lejernes LO,
så jeg har ca. 1½ møde om mdr (gennemsnit), hvor jeg er væk en aften og det
nyder jeg, fordi jeg også ind imellem trænger til at bruge mit hoved til
andet end børn.
Jeg må så sige, at jeg aldrig går i biografen, på café eller lign. uden
børn - ikke fordi han stopper mig på nogen måde, men fordi det synes jeg
ikke, der er plads til, når børnenes behov jo skal komme først. Måske lyder
mit liv "uspiseligt" for en del, men jeg har selv valgt det og kunne absolut
ikke tænke mig det anderledes.
MVH Rikke
Kim Monberg <info@monberg.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.
>
> Lad os starte med starten.
>
> Dervar engang, hvor jeg var computernørd, arbejdede med somputer dagen (og
> natten) lang.
>
> Så fandt jeg kvinden.
>
> Så flyttede vi sammen.
>
> Så fik vi en lille dreng, hun 'glemte' at tage sine piller. Jeg fik
> selvfølgeligt valget mellem aborten, og beholde barnet, vi nåede til
enighed
> om at beholde barnet.
>
> Lige siden er det gået ned af bakke..
>
> Kravet fra min nu kone, er blevet mere og mere, faktisk så meget, at jeg
> ikke må vove mig ud på computerfærde 5 weekender om året, det er blevet
for
> meget, hele tiden er båndet strammet, og jeg føler mig faktisk bundet nu.
>
> Så er min forundring..
>
> Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
> med, siger det er 100% familie, der er ingen der har nogen hobby, hvor de
> ikke er sammen osv.
>
> Det forstår jeg bare ikke..
>
> Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
> en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en
hel
> weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
> vores lille familie.
>
> Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har, kun binder
> sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
> gang om ugen osv. osv. Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
> kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men
holdningen
> virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
> imellem)
>
> Hjælp mig venligst, jeg er faktisk klar til at bede min kone flytte til
sine
> forældre med den lille for en periode.
>
> Mvh: Den fortvivlede.
>
>

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.
>
> Lad os starte med starten.
>
> Dervar engang, hvor jeg var computernørd, arbejdede med somputer dagen (og
> natten) lang.
>
> Så fandt jeg kvinden.
>
> Så flyttede vi sammen.
>
> Så fik vi en lille dreng, hun 'glemte' at tage sine piller. Jeg fik
> selvfølgeligt valget mellem aborten, og beholde barnet, vi nåede til
enighed
> om at beholde barnet.

Hej Kim.
Jeg har slettet resten af dit brev, for essensen ligger faktisk i det
ovenstående.
Du skriver, at "hun glemte" - tja, det er jo menneskeligt, og hvis
du var så forhippet på ikke at få børn, kunne DU jo også have
valgt at beskytte dig selv mod det, ikke sandt?

Nu er det bare sådan, at en meget væsentlig del af voksenlivet
består af arbejde og ansvar - og det er det, du er ved at lære lige nu.
Det kræver en masse tid, tilpasning og tilgivelse over for hinanden,
det kommer I ikke uden om.

Du kan ikke forvente at leve som før, uden kone og barn, du er
simpelthen nødt til at tage tyren ved hornene og erkende, at når
konen er hjemmegående og med et lille barn, har hun meget brug
for dig, det er jo det, hun indirekte siger til dig, når hun synes,
at det er for meget, du vil være væk.
Jeg husker den samme tid i vort ægteskab, og også enkelt weekend'er,
hvor jeg gik og ventede på, at manden kom hjem. Det var træls!

Du er nødt til at finde en mellemløsning - f.eks. at tage afsted en
enkelt dag - eller vente, til barnet er blevet større. Du skal også
huske at tage i betragtning, at det kan være, at hun har brug for
en fridag - fritime - friminut !?

Men det kræver arbejde - samarbejde - tilgivelse - udholdenhed
og overbæring!
Det er forsøget værd, men du er nødt til at gøre noget ved det,
ellers bliver resultatet bare, at du mister såvel kone som barn.

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Hej Bodil.

> Jeg har slettet resten af dit brev, for essensen ligger faktisk i det
> ovenstående.
> Du skriver, at "hun glemte" - tja, det er jo menneskeligt, og hvis
> du var så forhippet på ikke at få børn, kunne DU jo også have
> valgt at beskytte dig selv mod det, ikke sandt?

NEJ, Den holder jo ikke, og det ved du. Eftersom jeg betalte hendes piller,
var aftalen, at hun tog dem, jeg betalte dem, det kan man vel godt kalde en
'fair deal'?

Så det er ikke noget med at jeg skulle have beskyttet mig, for det har jeg
jo indirekte gjort.
Og man bliver ikke gravid af at glemme pillen en aften, hun havde glemt det
i godt 14 dage, men eftersom vores aftale lå fast, og hun havde holdt den i
nogle år, gik jeg ikke og checkede det (Det gør jeg så nu)..


> Nu er det bare sådan, at en meget væsentlig del af voksenlivet
> består af arbejde og ansvar - og det er det, du er ved at lære lige nu.
> Det kræver en masse tid, tilpasning og tilgivelse over for hinanden,
> det kommer I ikke uden om.

Jeg har bestemt intet problem i at tilpasse mig, jeg har en god
lederstilling, og har omkring 30 personer under mig, så ansvar, det tror jeg
heller ikke er noget problem.
Jeg ved ikke om du har prøvet at omvende en af Jehovas vidner? Det kan vel
sammenlignes, det er et forsøg på 100% omvendelse, og det er vist hverken
tilpasning, ansvar eller noget andet fra min kones side.

> Du kan ikke forvente at leve som før, uden kone og barn, du er
> simpelthen nødt til at tage tyren ved hornene og erkende, at når
> konen er hjemmegående og med et lille barn, har hun meget brug
> for dig, det er jo det, hun indirekte siger til dig, når hun synes,
> at det er for meget, du vil være væk.

Jeg forventer skam ikke at leve som før, for så havde jeg hverken indgået
forhold, ægteskab eller noget andet.
Jeg forventer dog at jeg kan få lov til at have en hobby, den tager en times
tid eller 2 når jeg kommer hjem, og så tager den de weekender på et år.
Regner man det sammen, syntes jeg da ikke det er vildt, modregnet de 365
dage det tog da jeg var mig selv.
Vi har lagt aftale om at hvis jeg skal bruge computer når jeg kommer hjem,
så skl jeg sige det, så får jeg 'fred' for den lille, da han 'bare'
forlænger tiden ved maskinen ved sin tilstedeværelse (Skal trykke og pille
hele tiden selvfølgeligt) og det er så max en time jeg har der, resten må
jeg klare, når den lilel er gået i seng, og jeg er færdig med et 'pleje'
konen.

> Jeg husker den samme tid i vort ægteskab, og også enkelt weekend'er,
> hvor jeg gik og ventede på, at manden kom hjem. Det var træls!

Gammel ordsprog. Intelligente mennesker keder sig aldrig ( Og det er
selvfølgeligt ikke personligt ment )

> Du er nødt til at finde en mellemløsning - f.eks. at tage afsted en
> enkelt dag - eller vente, til barnet er blevet større. Du skal også
> huske at tage i betragtning, at det kan være, at hun har brug for
> en fridag - fritime - friminut !?

Sammenlign det med et kursus. Man kommer ikke til kurset en dag, og bliver
væk resten, så er det ligsom spildte penge og kræfter fra begge sider, ikke?

Hendes fritid råder hun fuldt over, hvis hun har brug for fritid, skal hun
bare sige det, vi har den aftale at jeg tager mig af den lille når jeg
kommer med hjem (Med mindre ovenstående er tilfældet med computeren) indtil
vi skal spise, og bagefter er vi fælles, med mindre hun har brug for mere
tid, så siger hun bare til (Men det gør hun aldrig)

> Men det kræver arbejde - samarbejde - tilgivelse - udholdenhed
> og overbæring!
> Det er forsøget værd, men du er nødt til at gøre noget ved det,
> ellers bliver resultatet bare, at du mister såvel kone som barn.

Der er arbejdet godt 6år på det med mit computer forbrug, jeg gav hende
lille fingren, og nu er hun ved at fortære det sidste af min fod.
Barnet er der arbejdet på det sidste års tid, selvfølgeligt vil jeg ikke
miste dem, men det skal ikke være for enhver pris. Hvis jeg skal sættes i
bås og være konstant ulykkelig for at behlde dem, så tror jeg ikke det er
det værd, det er mine overvejelser lige nu, men jeg vil som sagt se tiden
an, og se hvordan det går når min kone får arbejde, ser andre mennesker, og
får sit kørekort.

Jeg tror jeg ramte alle ounkter i din mail her Bodil, det kan være at jeg
lyder lidt sur, og det blev jeg første gang jeg læste den, for det lød,
undskyld mig, som noget rødstrømpe fis. Men internet er jo så dejligt åbent,
og alle meninger er velkomne.

Mvh:
Kim Monberg

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbba686$0$78753$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Bodil.

hej kim....

nu tillader jeg mig lige at svare her, da du ikke har svaret på mit
oprindelige indlæg, så går jeg en smule ud fra at dette er et generelt
svar....

> > Jeg har slettet resten af dit brev, for essensen ligger faktisk i det
> > ovenstående.
> > Du skriver, at "hun glemte" - tja, det er jo menneskeligt, og hvis
> > du var så forhippet på ikke at få børn, kunne DU jo også have
> > valgt at beskytte dig selv mod det, ikke sandt?
>
> NEJ, Den holder jo ikke, og det ved du. Eftersom jeg betalte hendes
piller,
> var aftalen, at hun tog dem, jeg betalte dem, det kan man vel godt kalde
en
> 'fair deal'?

ja og nej....... du har lagt ansvaret over i hendes hænder, aftale eller ej,
så kunne du have valgt at gøre mere for at undgå svangerskab end du
gjorde... men lad nu det ligge.....

> Så det er ikke noget med at jeg skulle have beskyttet mig, for det har jeg
> jo indirekte gjort.
> Og man bliver ikke gravid af at glemme pillen en aften, hun havde glemt
det
> i godt 14 dage, men eftersom vores aftale lå fast, og hun havde holdt den
i
> nogle år, gik jeg ikke og checkede det (Det gør jeg så nu)..

personligt kan jeg godt sætte mig ind i den situation med at glemme
pillen.... det har jeg selv gjort og gør det stadig indimellem i flere
dage... men jeg har absolut ingne intentioner om at blive gravid eller på
nogen måde få et barn mere.... ergo vil mit valg i en given situation være
abort...
jeg ville blot lige sige at det altså godt kan lade sig gøre at glemme det,
især hvis der i perioder af ens liv sker en masse på en gang....

> Jeg har bestemt intet problem i at tilpasse mig, jeg har en god
> lederstilling, og har omkring 30 personer under mig, så ansvar, det tror
jeg
> heller ikke er noget problem.
> Jeg ved ikke om du har prøvet at omvende en af Jehovas vidner? Det kan vel
> sammenlignes, det er et forsøg på 100% omvendelse, og det er vist hverken
> tilpasning, ansvar eller noget andet fra min kones side.

jamen du glemmer din kones side af sagen her... hun har jo netop lavet den
100% ændring du selv nægter at gøre..... har du tænkt på det?
det er du altså nødt til at anerkende.... uanset at hun måske har gjort det
frivilligt... det har du jo også i og med at du selv fik valget.... nu er
hun låst fast i en situation hun ikke længere har kontrol over, og derfor
bliver hun naturligvis ked af det når du vil forlade hjemmet for at dyrke
din hobby frem for at være der for hende....

> Jeg forventer skam ikke at leve som før, for så havde jeg hverken indgået
> forhold, ægteskab eller noget andet.
> Jeg forventer dog at jeg kan få lov til at have en hobby, den tager en
times
> tid eller 2 når jeg kommer hjem, og så tager den de weekender på et år.
> Regner man det sammen, syntes jeg da ikke det er vildt, modregnet de 365
> dage det tog da jeg var mig selv.

jamen har din kone den tid til sig selv?? vil du synes det var ok hvis hun
forventede at have et par timer dagligt samt 5 weekender om året hvor hun
dyrker noget uden for hjemmet?? det har jeg reelt ikke set du har svaret
på....

> Vi har lagt aftale om at hvis jeg skal bruge computer når jeg kommer hjem,
> så skl jeg sige det, så får jeg 'fred' for den lille, da han 'bare'
> forlænger tiden ved maskinen ved sin tilstedeværelse (Skal trykke og pille
> hele tiden selvfølgeligt) og det er så max en time jeg har der, resten må
> jeg klare, når den lilel er gået i seng, og jeg er færdig med et 'pleje'
> konen.

igen har du nogen sinde givet din kone den mulighed?? eller tager du den
bare fordi hun tilbyder det??
hvad med at sige til hende at hun en gang ugentligt kan lave en aftale med
en veninde og tage afsted uden lillemand når du kommer hjem, så kan du styre
resten....??

> > Jeg husker den samme tid i vort ægteskab, og også enkelt weekend'er,
> > hvor jeg gik og ventede på, at manden kom hjem. Det var træls!
>
> Gammel ordsprog. Intelligente mennesker keder sig aldrig ( Og det er
> selvfølgeligt ikke personligt ment )

jeg kan se du ikke har fattet en meter af hvad der bliver sagt her....
det handler IKKE om at man keder sig...... det handler om at man er ENSOM...
det er en helvedes til forskel....

> > Du er nødt til at finde en mellemløsning - f.eks. at tage afsted en
> > enkelt dag - eller vente, til barnet er blevet større. Du skal også
> > huske at tage i betragtning, at det kan være, at hun har brug for
> > en fridag - fritime - friminut !?
>
> Sammenlign det med et kursus. Man kommer ikke til kurset en dag, og bliver
> væk resten, så er det ligsom spildte penge og kræfter fra begge sider,
ikke?

tja det er som man tager det.....

> Hendes fritid råder hun fuldt over, hvis hun har brug for fritid, skal hun
> bare sige det, vi har den aftale at jeg tager mig af den lille når jeg
> kommer med hjem (Med mindre ovenstående er tilfældet med computeren)
indtil
> vi skal spise, og bagefter er vi fælles, med mindre hun har brug for mere
> tid, så siger hun bare til (Men det gør hun aldrig)

hendes fritid råder hun fuldt over siger du.... hvilken fritid???
du siger i har en aftale om at du tager den lille indtil i skal spise....
hvem laver maden???
og har du aldrig overvejet hvorfor hun aldrig siger til??
det KUNNE jo være fordi hun efterhånden er så fastgroet i vanen med at være
hjemme at hun ikke kan se en anden udvej.... som girlie nævner længere
oppe....

> Der er arbejdet godt 6år på det med mit computer forbrug, jeg gav hende
> lille fingren, og nu er hun ved at fortære det sidste af min fod.

du og jeres barn har jo forlængst fortæret hendes frie vilje..... dit offer
er kun en lille mundsmag i sammenligning.......

> Barnet er der arbejdet på det sidste års tid, selvfølgeligt vil jeg ikke
> miste dem, men det skal ikke være for enhver pris. Hvis jeg skal sættes i
> bås og være konstant ulykkelig for at behlde dem, så tror jeg ikke det er
> det værd, det er mine overvejelser lige nu, men jeg vil som sagt se tiden
> an, og se hvordan det går når min kone får arbejde, ser andre mennesker,
og
> får sit kørekort.

jeg håber virkelig din kone finder det job... men jeg håber så sandelig også
at du efterhånden fatter hvad hulen det drejer sig om her.....
hvis du er ulykkelig fordi du bliver begrænset i din hobby så prøv at
overvej hvordan din kone har det ved at være begrænset i sit LIV.....
og jo.. jeg mener faktisk du er skide egoistisk....

> Jeg tror jeg ramte alle ounkter i din mail her Bodil, det kan være at jeg
> lyder lidt sur, og det blev jeg første gang jeg læste den, for det lød,
> undskyld mig, som noget rødstrømpe fis. Men internet er jo så dejligt
åbent,
> og alle meninger er velkomne.

tja...... jeg håber da der er flere af indlæggene der kan få dig lidt op af
stolen...... for det er åbenbart det der skal til før du tænker lidt over
sagerne....
--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

> > 'fair deal'?
> ja og nej....... du har lagt ansvaret over i hendes hænder, aftale eller
ej,
> så kunne du have valgt at gøre mere for at undgå svangerskab end du
> gjorde... men lad nu det ligge...

Det er jo det samme som at sige, at i smider ansvaret 100% over på mig, er
det rimeligt?

> > nogle år, gik jeg ikke og checkede det (Det gør jeg så nu)..
> personligt kan jeg godt sætte mig ind i den situation med at glemme
> pillen.... det har jeg selv gjort og gør det stadig indimellem i flere
> dage... men jeg har absolut ingne intentioner om at blive gravid eller på
> nogen måde få et barn mere.... ergo vil mit valg i en given situation være
> abort...
> jeg ville blot lige sige at det altså godt kan lade sig gøre at glemme
det,
> især hvis der i perioder af ens liv sker en masse på en gang....

Det kan det da, i en dag eller måske 2, men 14? det tror jeg ikke.

> jamen du glemmer din kones side af sagen her... hun har jo netop lavet den
> 100% ændring du selv nægter at gøre..... har du tænkt på det?
> det er du altså nødt til at anerkende.... uanset at hun måske har gjort
det
> frivilligt... det har du jo også i og med at du selv fik valget.... nu er
> hun låst fast i en situation hun ikke længere har kontrol over, og derfor
> bliver hun naturligvis ked af det når du vil forlade hjemmet for at dyrke
> din hobby frem for at være der for hende....

Lad os sige det på en adne måde. Se bort fra det med ændringen, lad os se på
det med det frivillige.

Jeg vil gerne gå til golf (Hypotetisk).
Jeg tænker: ' Nårh ja, når jeg skal gå til golf, så skal min kone også!' Så
jeg melder hende ind også.
Så tager jeg hjem til hende og siger at 'vi' skal til at gå til golf.

Hvordan lyder det?

> jamen har din kone den tid til sig selv?? vil du synes det var ok hvis hun
> forventede at have et par timer dagligt samt 5 weekender om året hvor hun
> dyrker noget uden for hjemmet?? det har jeg reelt ikke set du har svaret
> på....

Hun har ikke spurgt, jeg kan ikke forholde mig til ting der ikke er sket,
når det gælder den vej.
Jeg har bedt hende finde en hobby, og komme mere ud, at hun ikke tager
initiativet til at gøre det, kan jeg jo ikke gøre noget ved, kan jeg?

> igen har du nogen sinde givet din kone den mulighed?? eller tager du den
> bare fordi hun tilbyder det??
> hvad med at sige til hende at hun en gang ugentligt kan lave en aftale med
> en veninde og tage afsted uden lillemand når du kommer hjem, så kan du
styre
> resten....??

Det ville være det mindste problem, jeg har intet problem med at forholde
mig til aftaler, og at 'tage over'..

> jeg kan se du ikke har fattet en meter af hvad der bliver sagt her....
> det handler IKKE om at man keder sig...... det handler om at man er
ENSOM...
> det er en helvedes til forskel....

Hvis man er ensom, så gør man nok lidt ofr lidt ud af IKKE at være ensom,
man kommer ikke ud, man møder ikke andre mennesker osv. Det er ligsom et
initiativ man selv skal tage, jeg kan opfordrer, men ikke tvinge. Så den med
at fatte ting, den vil jeg ikke lige have på mig.

> > Sammenlign det med et kursus. Man kommer ikke til kurset en dag, og
bliver
> > væk resten, så er det ligsom spildte penge og kræfter fra begge sider,
> ikke?
> tja det er som man tager det.....

Hov, jeg syntes man bliver lidt stum, var der en der havde ret? ;)

> hendes fritid råder hun fuldt over siger du.... hvilken fritid???
> du siger i har en aftale om at du tager den lille indtil i skal spise....
> hvem laver maden???

Jævnfør min lille sammenregning i mailen til bodil, så tror jeg der er
rigeligt med fritid.
Jo, hun laver maden..

> og har du aldrig overvejet hvorfor hun aldrig siger til??
> det KUNNE jo være fordi hun efterhånden er så fastgroet i vanen med at
være
> hjemme at hun ikke kan se en anden udvej.... som girlie nævner længere
> oppe....

Så er det vel det om det er en god eller dårlig vane man har lagt sig, hvis
man ikke sørger for det man bør, kan man vel sige, at det er en dårlig vane.
(Også nævnt i mailen tidligere)

> du og jeres barn har jo forlængst fortæret hendes frie vilje..... dit
offer
> er kun en lille mundsmag i sammenligning.......

Det syntes jeg ikke, man sætter krav efter behov.
Eftersom min kone ikke har sat nogen krav, må hun heller ikke have nogen
behov, det var også tilfældet INDEN vi fik barn og blev gift.

> jeg håber virkelig din kone finder det job... men jeg håber så sandelig
også
> at du efterhånden fatter hvad hulen det drejer sig om her.....
> hvis du er ulykkelig fordi du bliver begrænset i din hobby så prøv at
> overvej hvordan din kone har det ved at være begrænset i sit LIV.....
> og jo.. jeg mener faktisk du er skide egoistisk....

Der ligger jo ingen begrænsning i min kones liv. Hun har fået det 100% som
hun ville det, hun er måske nu ved at finde ud af at det hun ville ikke
holder helt stik, da jeg er begyndt at sætte krav, og hun ikke bare kan
'fise den af' hjemme med den lille, men skal arbejde lidt for 'føden' også.
Egoist? Jo, det er jeg nok, men som skrevet i den sidste mail, så forventer
jeg at få noget for pengene.

> tja...... jeg håber da der er flere af indlæggene der kan få dig lidt op
af
> stolen...... for det er åbenbart det der skal til før du tænker lidt over
> sagerne....

Jo, jeg er oppe af stolen,men det er ikke for at 'skifte side' nærmere
omvendt.

Mvh:
Kim


> --
> knus sabina
>
> Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
> Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
> send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
>
>

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbbc093$0$11907$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > 'fair deal'?
> > ja og nej....... du har lagt ansvaret over i hendes hænder, aftale eller
> ej,
> > så kunne du have valgt at gøre mere for at undgå svangerskab end du
> > gjorde... men lad nu det ligge...
>
> Det er jo det samme som at sige, at i smider ansvaret 100% over på mig, er
> det rimeligt?

er det rimeligt at du smider ansvaret 100% over på din kone blot fordi du
betaler for det???
så kunne du lige så godt have valgt en luder i mine øjne.....
ansvaret er 50/50...... hvis man vælger at have ubeskyttet sex så må man
tage det afkom der kan komme af det.... du valgte at stikke pikken op i
hende uden kondom på, ergo er det lige så meget dit ansvar som det er
hendes...... p-piller kan også glippe på andre måder......

> Det kan det da, i en dag eller måske 2, men 14? det tror jeg ikke.

det tror du måske ikke..... men personligt husker jeg perioder af mit liv
hvor jeg har glemt det i op til 8 dage... hvorfor så ikke 14??

> > jamen du glemmer din kones side af sagen her... hun har jo netop lavet
den
> > 100% ændring du selv nægter at gøre..... har du tænkt på det?
> > det er du altså nødt til at anerkende.... uanset at hun måske har gjort
> det
> > frivilligt... det har du jo også i og med at du selv fik valget.... nu
er
> > hun låst fast i en situation hun ikke længere har kontrol over, og
derfor
> > bliver hun naturligvis ked af det når du vil forlade hjemmet for at
dyrke
> > din hobby frem for at være der for hende....
>
> Lad os sige det på en adne måde. Se bort fra det med ændringen, lad os se
på
> det med det frivillige.
>
> Jeg vil gerne gå til golf (Hypotetisk).
> Jeg tænker: ' Nårh ja, når jeg skal gå til golf, så skal min kone også!'
Så
> jeg melder hende ind også.
> Så tager jeg hjem til hende og siger at 'vi' skal til at gå til golf.
>
> Hvordan lyder det?

det lyder som om du kender din kone dårligt........ og ikke kan argumentere
for dine holdninger....

> > jamen har din kone den tid til sig selv?? vil du synes det var ok hvis
hun
> > forventede at have et par timer dagligt samt 5 weekender om året hvor
hun
> > dyrker noget uden for hjemmet?? det har jeg reelt ikke set du har svaret
> > på....
>
> Hun har ikke spurgt, jeg kan ikke forholde mig til ting der ikke er sket,
> når det gælder den vej.
> Jeg har bedt hende finde en hobby, og komme mere ud, at hun ikke tager
> initiativet til at gøre det, kan jeg jo ikke gøre noget ved, kan jeg?

hvorfor kan du ikke forholde dig til det???
og jo.. du kan gøre noget ved hendes initiativ..... ved feks at sige at du
tager dig af barn og hjem en aften og ikke vil se hende før sent......
hvad du ikke fatter er at når man først er fanget i en situation så kan det
være utrolig svært at komme ud af....
lige som en kanin der bliver fanget i lyset fra en modkørende bil..... den
kan ikke se udvejen.... sådan er det faktisk også for MANGE ensomme
hjemmegående mødre....

> > igen har du nogen sinde givet din kone den mulighed?? eller tager du den
> > bare fordi hun tilbyder det??
> > hvad med at sige til hende at hun en gang ugentligt kan lave en aftale
med
> > en veninde og tage afsted uden lillemand når du kommer hjem, så kan du
> styre
> > resten....??
>
> Det ville være det mindste problem, jeg har intet problem med at forholde
> mig til aftaler, og at 'tage over'..

du har blot et problem med at tage initiativ til det???

> > jeg kan se du ikke har fattet en meter af hvad der bliver sagt her....
> > det handler IKKE om at man keder sig...... det handler om at man er
> ENSOM...
> > det er en helvedes til forskel....
>
> Hvis man er ensom, så gør man nok lidt ofr lidt ud af IKKE at være ensom,
> man kommer ikke ud, man møder ikke andre mennesker osv. Det er ligsom et
> initiativ man selv skal tage, jeg kan opfordrer, men ikke tvinge. Så den
med
> at fatte ting, den vil jeg ikke lige have på mig.

jeg gentager... man er fanget i situationen.... og jo jeg mener faktisk du
ikke fatter hvad der er galt her.... du kan jo ikke se hvad problemet er....
kun se hvad DU mener løsningen på problemet er..... hvilket er noget ALT for
mange mænd har problemer med.....

> > > Sammenlign det med et kursus. Man kommer ikke til kurset en dag, og
> bliver
> > > væk resten, så er det ligsom spildte penge og kræfter fra begge sider,
> > ikke?
> > tja det er som man tager det.....
>
> Hov, jeg syntes man bliver lidt stum, var der en der havde ret? ;)

nej... men jeg gider ikke diskutere det med dig..... du er jo ikke villig
til at lytte... om det er spildte kræfter eller ej... din beskrivelse af de
"fester" gør at jeg ikke mener det er tvingende nødvendigt at du er der i
hele weekenden..... hvis folk vil købe noget af dig skal de nok gøre det
mens du er der.... om du er der 12 timer eller 36.....

> > hendes fritid råder hun fuldt over siger du.... hvilken fritid???
> > du siger i har en aftale om at du tager den lille indtil i skal
spise....
> > hvem laver maden???
>
> Jævnfør min lille sammenregning i mailen til bodil, så tror jeg der er
> rigeligt med fritid.
> Jo, hun laver maden..

nej det er der jo netop ikke, for i din sammenregning har du ikke kalkuleret
med den tid hun bruger på jeres barn og på andre småting der skal passes i
hjemmet....
og ja.. hun laver maden... hvilket gør at hun jo netop IKKE har fri når du
"passer" barnet....

> > og har du aldrig overvejet hvorfor hun aldrig siger til??
> > det KUNNE jo være fordi hun efterhånden er så fastgroet i vanen med at
> være
> > hjemme at hun ikke kan se en anden udvej.... som girlie nævner længere
> > oppe....
>
> Så er det vel det om det er en god eller dårlig vane man har lagt sig,
hvis
> man ikke sørger for det man bør, kan man vel sige, at det er en dårlig
vane.
> (Også nævnt i mailen tidligere)

det er meget muligt du vil kalde det en dårlig vane.... jeg vil kalde det
depression..... en ganske almindelig og regulær sygdom som mange desværre
ikke anerkender.....

> > du og jeres barn har jo forlængst fortæret hendes frie vilje..... dit
> offer
> > er kun en lille mundsmag i sammenligning.......
>
> Det syntes jeg ikke, man sætter krav efter behov.
> Eftersom min kone ikke har sat nogen krav, må hun heller ikke have nogen
> behov, det var også tilfældet INDEN vi fik barn og blev gift.

jamen hvad kalder du så det hun gør nu?? hun sætter et krav til at have dig
mere hjemme..... er det ikke et behov hun har så???
et behov du tilsyneladende ikke anerkender....
og blot fordi du tænker sådan er det altså ikke en endegyldig sandhed for
alle..... du kunne ikke overveje at hun måske har gjort det fordi hun har
sat dine behov højere end sine egne??? og hun nu er begyndt at lide under
det??

> Der ligger jo ingen begrænsning i min kones liv. Hun har fået det 100% som
> hun ville det, hun er måske nu ved at finde ud af at det hun ville ikke
> holder helt stik, da jeg er begyndt at sætte krav, og hun ikke bare kan
> 'fise den af' hjemme med den lille, men skal arbejde lidt for 'føden'
også.
> Egoist? Jo, det er jeg nok, men som skrevet i den sidste mail, så
forventer
> jeg at få noget for pengene.

fint hvis din kone er din ansatte så skal hun jo også have fri når du kommer
hjem efter en 11 timers arbejdsdag.... dvs når du kommer ind ad døren burde
hun, ifølge din egen teori, aflevere barnet i dine arme og holde fri fra
"jobbet"...... men det må hun jo heller ikke vel?

> > tja...... jeg håber da der er flere af indlæggene der kan få dig lidt op
> af
> > stolen...... for det er åbenbart det der skal til før du tænker lidt
over
> > sagerne....
>
> Jo, jeg er oppe af stolen,men det er ikke for at 'skifte side' nærmere
> omvendt.

ok så kan jeg jo kun konkludere at du ikke er her for at finde ud af hvorfor
din kone reagerer sådan.... blot for at få et lille klap på skuldrene som
siger "sæfølig har du ret"..... men tro det eller lad være... det får du
ikke her.....

lige en ting.... tør du lade din kone læse med her???
--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

>
>> jeg håber virkelig din kone finder det job... men jeg håber så sandelig
> også
>> at du efterhånden fatter hvad hulen det drejer sig om her.....
>> hvis du er ulykkelig fordi du bliver begrænset i din hobby så prøv at
>> overvej hvordan din kone har det ved at være begrænset i sit LIV.....
>> og jo.. jeg mener faktisk du er skide egoistisk....
>
> Der ligger jo ingen begrænsning i min kones liv. Hun har fået det 100% som
> hun ville det, hun er måske nu ved at finde ud af at det hun ville ikke
> holder helt stik, da jeg er begyndt at sætte krav, og hun ikke bare kan
> 'fise den af' hjemme med den lille, men skal arbejde lidt for 'føden' også.
> Egoist? Jo, det er jeg nok, men som skrevet i den sidste mail, så forventer
> jeg at få noget for pengene.

Hej Kim
Det er første gang jeg læser denne tråd.
Jeg vil bare gerne høre hvilken overenskomst din kone er dækket af.?
Og hvis ikke hvordan forhandler men så løn og arbejdsvilkår med dig?
Måske skulle din kone droppe slaveriet, find nogle rødstrømper at være
sammen med, og få sprket dig på kursus 52 uger om året, så kunne du passende
udvide din arbejdstid til 16 timer, og sove i dit firma, det kan man vel
også gå i seng med?
Og hvad skal du med et barn du ikke ønsker?.
Det er vel når alt kommer til alt bedre tjent uden.
VH Kevin



>
>> tja...... jeg håber da der er flere af indlæggene der kan få dig lidt op
> af
>> stolen...... for det er åbenbart det der skal til før du tænker lidt over
>> sagerne....
>
> Jo, jeg er oppe af stolen,men det er ikke for at 'skifte side' nærmere
> omvendt.
>
> Mvh:
> Kim
>
>
>> --
>> knus sabina
>>
>> Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
>> Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
>> send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.
>>
>>
>
>

---

"Kevin & Tina" <kevin.v@mail.dk> wrote in message
news:B8E1D2EA.39DF%kevin.v@mail.dk...
> > Der ligger jo ingen begrænsning i min kones liv. Hun har fået det 100%
som
> > hun ville det, hun er måske nu ved at finde ud af at det hun ville ikke
> > holder helt stik, da jeg er begyndt at sætte krav, og hun ikke bare kan
> > 'fise den af' hjemme med den lille, men skal arbejde lidt for 'føden'
også.
> > Egoist? Jo, det er jeg nok, men som skrevet i den sidste mail, så
forventer
> > jeg at få noget for pengene.
>
> Hej Kim
> Det er første gang jeg læser denne tråd.
> Jeg vil bare gerne høre hvilken overenskomst din kone er dækket af.?
> Og hvis ikke hvordan forhandler men så løn og arbejdsvilkår med dig?
> Måske skulle din kone droppe slaveriet, find nogle rødstrømper at være
> sammen med, og få sprket dig på kursus 52 uger om året, så kunne du
passende
> udvide din arbejdstid til 16 timer, og sove i dit firma, det kan man vel
> også gå i seng med?
> Og hvad skal du med et barn du ikke ønsker?.
> Det er vel når alt kommer til alt bedre tjent uden.
> VH Kevin

hej kevin

uhyggeligt som vi er blevet enige efterhånden )
--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

> Hej Kim
> Det er første gang jeg læser denne tråd.

Velkommen til så..

> Jeg vil bare gerne høre hvilken overenskomst din kone er dækket af.?
> Og hvis ikke hvordan forhandler men så løn og arbejdsvilkår med dig?
> Måske skulle din kone droppe slaveriet, find nogle rødstrømper at være
> sammen med, og få sprket dig på kursus 52 uger om året, så kunne du
passende
> udvide din arbejdstid til 16 timer, og sove i dit firma, det kan man vel
> også gå i seng med?
> Og hvad skal du med et barn du ikke ønsker?.
> Det er vel når alt kommer til alt bedre tjent uden.

Har jeg snakket noget om at jeg ikke ønsker mit barn?!?

I forudsætter, at fordi jeg mener at min kone 'glemte' at tage pillerne, så
er det ensbetydende med at jeg ikke ville have barnet?!?

Vi har verdens dejligste dreng.

Sådan forholder det sig ikke, jeg elsker mit barn, og min kone, hvis det var
anderledes, havde jeg forlangt at min kone skulle have en abort, og så havde
vi ikke været par idag.

Desuden er min kone ikke nogen form for slave, jeg kan bare godt lide at
snakke penge, for det kan alle forholde sig til, at det så er negativt
modtaget, er måske fordi i ikke vil eller kan sætte jer i den tankegang..

Hvad angår mit firma, så er det et fritids firma, og jeg kunne likke det
imorgen, hvis jeg ville, det vil jeg ikke, så sætter jeg hellere tempoet
ned, eller år hjælp udefra, som det er blevet aftalen nu.

Og til slut, at tænke sig en mand kan komme med den slags kommentarer.. ;)
(Bemærk venligst at det er en smiley med et drilsk glimt i øjet)

Mvh:
Kim Monberg

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbc8288$0$78781$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
>
> Har jeg snakket noget om at jeg ikke ønsker mit barn?!?
> I forudsætter, at fordi jeg mener at min kone 'glemte' at tage pillerne,
så
> er det ensbetydende med at jeg ikke ville have barnet?!?

du har ikke snakket direkte om det nej... men du har antydet det groft ved
at proklamere at _din kone_ glemte p.pillerne....som i havde aftalt du
skulle betale og hun tage..... det lugter altså alvorligt af at du føler dig
noget påduttet... også når du i samme åndedrag klager over at det siden er
gået ned ad bakke....

> Vi har verdens dejligste dreng.

) næææææh*G* det har jeg )

> Sådan forholder det sig ikke, jeg elsker mit barn, og min kone, hvis det
var
> anderledes, havde jeg forlangt at min kone skulle have en abort, og så
havde
> vi ikke været par idag.

godt så....

> Desuden er min kone ikke nogen form for slave, jeg kan bare godt lide at
> snakke penge, for det kan alle forholde sig til, at det så er negativt
> modtaget, er måske fordi i ikke vil eller kan sætte jer i den tankegang..

en familie og et parforhold kan ikke opgøres i penge.... uagtet at det er
noget alle kan sætte sig ind i tror jeg det er gået op for dig at det ikke
er noget man skal bruge i familiemæssige sammenhænge...
det svarer IMO til at sætte pris på sin kones eller sit barns liv...... en
ting jeg heller aldrig ville kunne være kynisk nok til at gøre.....

> Hvad angår mit firma, så er det et fritids firma, og jeg kunne likke det
> imorgen, hvis jeg ville, det vil jeg ikke, så sætter jeg hellere tempoet
> ned, eller år hjælp udefra, som det er blevet aftalen nu.

smadder godt) det er et meget smukt skridt på vejen....

--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

In article <3cbbc093$0$11907$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>,
info@monberg.dk says...

> > jeg kan se du ikke har fattet en meter af hvad der bliver sagt her....
> > det handler IKKE om at man keder sig...... det handler om at man er
> ENSOM...
> > det er en helvedes til forskel....
>
> Hvis man er ensom, så gør man nok lidt ofr lidt ud af IKKE at være ensom,
> man kommer ikke ud, man møder ikke andre mennesker osv. Det er ligsom et
> initiativ man selv skal tage, jeg kan opfordrer, men ikke tvinge. Så den med
> at fatte ting, den vil jeg ikke lige have på mig.

Jeg er helt enig med dig i, at du ikke kan tvinge din kone. Hun skal selv
tage initiativet til at komme ud af sin ensomhed. Jeg tænker samtidigt
på, hvordan du opfordrer hende til at søge mere ud. Igen kan jeg kun tage
udgangspunkt i mig selv, og da min kæreste "begrænsede" sine opfordringer
til at *fortælle* mig om alle de muligheder, jeg havde, virkede det ikke.

Efter en periode var vi begge kørt sur i det. Så han gjorde to ting :

1. Han fortalte mig, hvad det gjorde ved ham, at jeg var så ensom. Og det
havde jeg slet ikke tænkt på. Det blev ikke sagt som en bebrejdelse eller
som et krav om ændring...han gjorde tvætimod meget for at få mig til at
forstå, at det også gjorde ham ulykkelig både på min og hans egen vegne.

2. Han skubbede til mig. Igen gjorde han meget ud af, at det ikke lød
bebrejdende eller krævende, og han blev ved med at fortælle mig, at jeg
godt kunne mere og andet end at gå derhjemme. Noget, som jeg efterhånden
som tiden gik, faktisk havde mistet troen på.

> > og har du aldrig overvejet hvorfor hun aldrig siger til??
> > det KUNNE jo være fordi hun efterhånden er så fastgroet i vanen med at
> være
> > hjemme at hun ikke kan se en anden udvej.... som girlie nævner længere
> > oppe....
>
> Så er det vel det om det er en god eller dårlig vane man har lagt sig, hvis
> man ikke sørger for det man bør, kan man vel sige, at det er en dårlig vane.
> (Også nævnt i mailen tidligere)

I er to om forholdet, og derfor er I også to om både de gode og de
dårlige vaner, som I har indført i Jeres forhold. Selvom du på sin vis
har ret i, at din kone selv har ansvaret for sig selv og sine behov, så
har du samtidigt et medansvar for, at hun føler, at hun får lov til at
give udtryk for dem, og at hun får noget ud af at give udtryk for dem.

> Der ligger jo ingen begrænsning i min kones liv. Hun har fået det 100% som
> hun ville det, hun er måske nu ved at finde ud af at det hun ville ikke
> holder helt stik, da jeg er begyndt at sætte krav, og hun ikke bare kan
> 'fise den af' hjemme med den lille, men skal arbejde lidt for 'føden' også.
> Egoist? Jo, det er jeg nok, men som skrevet i den sidste mail, så forventer
> jeg at få noget for pengene.

Jeg tror faktisk, at du har fat i noget ret vigtigt her : din kone har
fået det, som hun ville have det. Og nu opdager hun så, at dét, som hun
troede, hun ville have, ikke lever op til hendes forventninger. Det er en
ret alvorlig erkendelse at skulle gøre sig. Det er lidt af en krise,
fordi det betyder, at man er nødt til at revurdere en hel masse ting; sin
selvopfattelse, sit parforhold, sin forældrerolle osv. Så måske din kone
oveni ensomheden også føler sin deprimeret eller frustreret over de ting,
der sker i hendes liv.

Når det så er sagt, så lyder det for mig heller ikke helt som om, at
Jeres familie er blevet bygget op på de bedste betingelser. Det kan godt
være, at jeg tager fejl - og så undskylder jeg på forhånd. Det lyder som
om, at du ihvert fald indirekte beskylder hende at med vilje at droppe p-
pillerne og blive gravid mod dit ønske. Det lyder for mig som om, at I
ikke er enige om, hvordan et parforhold skal fungere for at være optimalt
for Jer. Og det lyder heller ikke som om, at I er enige om, hvor I gerne
vil bevæge Jer hen som familie, og hvilke behov I søger opfyldt i Jeres
forhold. Det er IMO et ret skidt udgangspunkt for Jer og Jeres barn, og
jeg kan ikke lade være med at spørge, om I har snakket om, hvordan I skal
gribe det an? Eller om I overhovedet har taget den snak?
--
Kirstine

*trying to do what works - trying to do what matters*

---

Kim Monberg skrev bl.a.:
> Jeg tror jeg ramte alle ounkter i din mail her Bodil, det kan være at jeg
> lyder lidt sur, og det blev jeg første gang jeg læste den, for det lød,
> undskyld mig, som noget rødstrømpe fis. Men internet er jo så dejligt
åbent,
> og alle meninger er velkomne.

Kære Kim.

Mon ikke du snart kan komme til manddom erkendelse af,
mænd og kvinder tænker og fungerer forskelligt indeni.

Jeg kunne anbefale dig at læse "Mænd er fra Mars
og kvinder fra Venus", det lader da til, at du har et
eller andet, du kunne lære i den forbindelse.

Jeg kan undre mig over, at du i den grad udleverer
din hustru, din elskede, din partner, dit barns mor
her på nettet! Ved hun det? Er det troskab?
Er det respekt?

Jeg synes, du er grænseoverskridende, og at du burde
tage dig selv i nakken og give dig selv et godt, solidt
spark bagi, så du kunne lære at respektere din hustru,
for det gør du tydeligvis ikke. Du har bestemt ikke fortjent
at have en så "nem" kvinde ved din side. (Glæde dig over, at
du ikke har mig - så havde du fået kam til dit hår!).

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Kære Bodil.

> Mon ikke du snart kan komme til manddom erkendelse af,
> mænd og kvinder tænker og fungerer forskelligt indeni.

Sjovt tænkte jeg lige det samme om kvinder?!? :)

> Jeg kunne anbefale dig at læse "Mænd er fra Mars
> og kvinder fra Venus", det lader da til, at du har et
> eller andet, du kunne lære i den forbindelse.

Gider ikke læse bøger, det er tidsspilde, med mindre det tjener et økonomisk
foremål, det tror jeg ikke den bog gør.

> Jeg kan undre mig over, at du i den grad udleverer
> din hustru, din elskede, din partner, dit barns mor
> her på nettet! Ved hun det? Er det troskab?
> Er det respekt?

Jeg mener det er respekt, hun ved det godt, vi har skam snakket om det, og
vi har ingen hemmeligheder..
Troskab, det er et vidt begreb, jeg mener bestemt jeg er min kone tro, jeg
støtter hende så vidt det er muligt, også ved at komme i denne gruppe, og
prøve at finde en løsning på vores problemer.

> Jeg synes, du er grænseoverskridende, og at du burde
> tage dig selv i nakken og give dig selv et godt, solidt
> spark bagi, så du kunne lære at respektere din hustru,
> for det gør du tydeligvis ikke. Du har bestemt ikke fortjent
> at have en så "nem" kvinde ved din side. (Glæde dig over, at
> du ikke har mig - så havde du fået kam til dit hår!).

Respekt, hvad er det?
Jeg mener bestemt at jeg respekterer min kone, og alt hvad dertil følger.
Jeg har haft en pige som dig (Uden at kende dig) hvor jeg fik 'kam til mit
hår' det var et stort skænderi, og et par år i helvede, mon det var sjovt?
Det var det ikke, så vil jeg hellere have en der er lidt mindre 'rapkæftet'
(Undskyld udtrykket, men det var første indskydelse) hvor man finder
løsningerne stille og roligt, i stedet for at råbe af hinanden og smide med
ting.
Vi har haft diskutioner, men aldrig skænderier, hvor vi råber af hinanden,
det er dejligt. Find en løsning i fred og ro, det er fint med mig.

Mvh:
Kim Monberg

---

Hej

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse>
> > Jeg kunne anbefale dig at læse "Mænd er fra Mars
> > og kvinder fra Venus", det lader da til, at du har et
> > eller andet, du kunne lære i den forbindelse.
>
> Gider ikke læse bøger, det er tidsspilde, med mindre det tjener et
økonomisk
> foremål, det tror jeg ikke den bog gør.
>

Lige præcis den bog er faktisk ret god - den beskriver nemlig - blandt
andet - de forskelle der på mænd og kvinder og især den
måde tingene bliver hhv sagt og opfattet på.

Måske kunne din kone endda komme til at forstå dit behov for fri-weekender,
eller hvad du vil kalde dem.

Helle

---

snip
>>
>> Gider ikke læse bøger, det er tidsspilde, med mindre det tjener et
> økonomisk
>> foremål, det tror jeg ikke den bog gør.
>>
>
> Lige præcis den bog er faktisk ret god - den beskriver nemlig - blandt
> andet - de forskelle der på mænd og kvinder og især den
> måde tingene bliver hhv sagt og opfattet på.
>
Snip
> Helle
>
Mænd er fra mars kvinder fra venus
Den bog er i sit udgangspunkt dybt problematisk.
Den stiller på ingen måde spørgsmål ved kønsrollerne, den undersøger ikke de
magtstrukturer der gør at kvinder stort set ingen magt har, og at det
kvinder laver stort set ikke har nogen værdi. Jævnfør denne tråd er der
mange problemer stadigvæk, de kvinder der mener at Kim er den enste mand der
er socialiseret til at tænke økonomi før føleleser tager fejl
Denne bog er et forsøg på at lave et redskab til at komminikere trods
magtstrukturer og det er dem der skal gøres nogt ved.
VH Kevin

---

In article <B8E3973B.3AA2%kevin.v@mail.dk>,
Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:

> Den bog er i sit udgangspunkt dybt problematisk.
> Den stiller på ingen måde spørgsmål ved kønsrollerne, den undersøger ikke de
> magtstrukturer der gør at kvinder stort set ingen magt har, og at det
> kvinder laver stort set ikke har nogen værdi.

Få dig en hurtigere internetforbindelse - dit indlæg har tydeligvis
været 20-30 år om at nå frem.

> Denne bog er et forsøg på at lave et redskab til at komminikere trods
> magtstrukturer og det er dem der skal gøres nogt ved.

Eller også tager den bare udgangspuunkt i at mænd og kvinder er
forskellige, og derfor tænker og handler forskelligt. Sådan skulle det
helst også blive ved med at være.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam4-78C8E9.21313117042002@dtext.news.tele.dk...

> Få dig en hurtigere internetforbindelse - dit indlæg har tydeligvis
> været 20-30 år om at nå frem.

Nope.
Kevins indlæg er stadig aktuelt - desværre. Der er stadig ikke
ligestilling - hverken i hjemmene med hensyn til fordeling af husarbejde
eller i "samfundet".

Tjek statistikkerne på Center for viden om ligestilling
http://www.vidlige.dk/.

Der er stadig brug for at tænke de tilvante kønsroller samt "essentielle"
karaksteristika ved kønnene anderledes.

> Eller også tager den bare udgangspuunkt i at mænd og kvinder er
> forskellige, og derfor tænker og handler forskelligt.

Ud fra hvilke kriterier er mænd og kvinder forskellige?
Biologi, socialisering eller hvad?

> Sådan skulle det
> helst også blive ved med at være.

Hvorfor - hvis det (stadig) skaber ulighed mellem mænd og kvinder?

mange hilsener, Kristine.

---

In article <a9kl86$k2h$1@sunsite.dk>,
"Vanillepigen" <kristine@gazel.dk> wrote:

> Nope.
> Kevins indlæg er stadig aktuelt - desværre. Der er stadig ikke
> ligestilling - hverken i hjemmene med hensyn til fordeling af husarbejde
> eller i "samfundet".

Hvorfor skulle der også være det (i hjemmet altså)?
Ude i samfundet er det da rigtigt nok at det er et problem at det kun er
mændene der lider under værnepligt, "aldrig" får børnene ved skilsmisse,
ikke har lige så lang barselsorlov osv.

Hvis kvinderne er utlifredse med arbejdsfordelingen i hjemmet, så kan de
brokke sig s tosset de vil, men faktum er at det er dem der bestemmer
arbejdsbyrden i de fleste tilfælde.
Dengang jeg flyttede sammen med hende der lidt senere blev min kone,
spurgte hun mig om jeg syntes hun gjorde rent for ofte. Det svarede jeg
nej til - så længe hun ikke blandede mig ind i det.
Hvis jeg synes at der trænger til at blive gjort rent, så gør jeg rent.
Oftest synes min kone bare at der trænger til at blive gjort rent før
mig.

> Tjek statistikkerne på Center for viden om ligestilling
> http://www.vidlige.dk/.

Prøv at overvej hvad det er for emner der bliver snakket ligestilling
om, og tænk så på om det ikke nærmere er kvindestilling det handler om.
Jeg kan i øvrigt se at en af min kolleager er med i bestyrelsen.

> Der er stadig brug for at tænke de tilvante kønsroller samt "essentielle"
> karaksteristika ved kønnene anderledes.

Hvorfor?
Hvis mænd og kvinder skal være så ens, så kunne jeg lige så godt bo
sammen med en mand.

> Ud fra hvilke kriterier er mænd og kvinder forskellige?
> Biologi, socialisering eller hvad?

Rent biologisk er mænd og kvinder da forskellige, det har jeg selv set.
Hvorfor skal der være nogen kriterier? Mænd og kvinder *er* forskellige,
og det tror jeg de fleste kvinder og mænd er glade for. Det er altså
ikke det samme som at den ene part skal lide for den andens glæde.

> Hvorfor - hvis det (stadig) skaber ulighed mellem mænd og kvinder?

Hvorfor skal der være lighed?
Der skal være lige muligheder, men at der skal være lige mange mandlige
og kvindelige folketingsmedlemmer, kan jeg ikke forstå skulle være et
mål i sig selv. Og hvis mænd og kvinder er ens, hvorfor skulle det så
have nogen betydning - vi er jo alle mennesker.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam4-7926D8.00201918042002@dtext.news.tele.dk...

Hej Martin

> Hvorfor skulle der også være det (i hjemmet altså)?

Hvorfor ikke?
Hvis vi antager at vi har fx et par, hvor begge er udearbejdende ca. 40 - 45
reelle arbejdstimer i ugen - er det vel rimeligt, at husarbejdet er ligeligt
fordelt. Således at de har den samme mængde fritid, når de har fri for
arbejdet.
Så jeg vil gerne have et argument for, hvorfor der ikke skulle være det?

> Ude i samfundet er det da rigtigt nok at det er et problem at det kun er
> mændene der lider under værnepligt, "aldrig" får børnene ved skilsmisse,
> ikke har lige så lang barselsorlov osv.

Jeg kan godt se hvor du vil hen; hvis vi skal tale ligestilling skal disse
ting også være i orden.
Med hensyn til barselsorloven, er det vist desværre sådan, at det er de
færreste mænd, der reelt selv tager den. Men vi kan da også diskutere
ligestilling ved at kaste alle de dårlige eksempler i fjæset på hinanden.
Det når vi bare ikke særligt langt med.

> Hvis kvinderne er utlifredse med arbejdsfordelingen i hjemmet, så kan de
> brokke sig s tosset de vil, men faktum er at det er dem der bestemmer
> arbejdsbyrden i de fleste tilfælde.

> Dengang jeg flyttede sammen med hende der lidt senere blev min kone,
> spurgte hun mig om jeg syntes hun gjorde rent for ofte. Det svarede jeg
> nej til - så længe hun ikke blandede mig ind i det.
> Hvis jeg synes at der trænger til at blive gjort rent, så gør jeg rent.
> Oftest synes min kone bare at der trænger til at blive gjort rent før
> mig.

Så hun har nogle andre tærskler, og derfor er det helt naturligt hende, der
gør mere rent. Hvorfor ikke blive enig om disse tærksler, evt lave et
kompromis og så fordeles om arbejdet. Som det er nu, kan du jo bare vente
med at gøre rent, fordi du ved, at hun gør det før eller siden. Om ikke
andet kan du så påtage dig nogle andre opgaver end at gøre rent.

I øvrigt bruger du et eksempel du selv kender som udtryk for at sådan er
alle kvinder.

> > Tjek statistikkerne på Center for viden om ligestilling
> > http://www.vidlige.dk/.
>
> Prøv at overvej hvad det er for emner der bliver snakket ligestilling
> om, og tænk så på om det ikke nærmere er kvindestilling det handler om.

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med at tale om "kvindestilling". Kan
du evt. uddybe?
Så længe det ene køn ikke har den samme adgang til magt som det andet (her
målt hvor mange m/k i procent, der fx sidder på dommermebeder, i folketinget
i kommunalbestyrelser, på toplederposter) kan vi ikke tale om ligestilling.
Du får det til at lyde som om, at det er dubiøst at kvinder skulle ønske den
samme stilling i samfundet som mænd.

> Jeg kan i øvrigt se at en af min kolleager er med i bestyrelsen.

Og?

> > Der er stadig brug for at tænke de tilvante kønsroller samt
"essentielle"
> > karaksteristika ved kønnene anderledes.

> Hvorfor?
> Hvis mænd og kvinder skal være så ens, så kunne jeg lige så godt bo
> sammen med en mand.

Her siger jeg ikke at de skal være ens. Jeg siger bare at de såkaldt
essentielle karakteristika, som bliver normgivende måske kunne tænkes
anderledes.

Er mennesker forskellige og særegne udfra deres køn eller udfra deres
identitet som personer/mennesker?

> > Ud fra hvilke kriterier er mænd og kvinder forskellige?
> > Biologi, socialisering eller hvad?

> Rent biologisk er mænd og kvinder da forskellige, det har jeg selv set.
> Hvorfor skal der være nogen kriterier? Mænd og kvinder *er* forskellige,
> og det tror jeg de fleste kvinder og mænd er glade for.

Vi kan godt blive enige om at mænd og kvinder er forskellige rent biologisk.
Okay men hvilken betydning har det? Har det betydning for, hvordan de *er*,
hvordan de agerer etc? Eller har det biologiske køn kun noget med
reproduktion at gøre? Er kvinder bedre til at passe børn end mænd?
A pro pos mænd er fra Mars (etc) eksisterer de forskelle som Gray skriver om
fordi mænd og kvinder er forskellige biologisk set eller fordi de er
forskellige socialt set?

Disse kriterier er efter min mening vigtige at diskutere, fordi de har en
betydning for de normer der eksisterer i samfundet, om om hvorvidt disse
kunne tænkes anderledes.

Det er altså
> ikke det samme som at den ene part skal lide for den andens glæde.

?
Det må du gerne lige uddybe.

> > Hvorfor - hvis det (stadig) skaber ulighed mellem mænd og kvinder?

> Hvorfor skal der være lighed?

Taler vi om lighed (såsom mænds og kvinders stilling samfundet (økonomisk,
magtmæssigt, arbejdsmæssigt etc) eller forveksler du "lighed" med "enshed"?

> Der skal være lige muligheder, men at der skal være lige mange mandlige
> og kvindelige folketingsmedlemmer, kan jeg ikke forstå skulle være et
> mål i sig selv.

Det og andre ting har en betydning mener jeg. Lige nu er det sådan at der
ikke eksisterer denne lighed. Måske er målet ikke i sig selv *at*der skal
være lige repræsentation fx i folketinget, men at de strukturer, der
*stadig* forhindrer mange kvinder i at tage plads i diverse magtcentre bør
laves om, i stedet for at cementeres.

Og hvis mænd og kvinder er ens, hvorfor skulle det så
> have nogen betydning - vi er jo alle mennesker.

Ja netop. Men jeg mener for så vidt heller ikke at kvinder og mænd er ens,
forstået på den måde at de jo agerer forskelligt og forventes at agere
forskelligt et langt stykke hen af vejen Det jeg gerne vil spørge om og
diskutere er, hvorfor det er sådan og hvad disse højt besungne forskelle,
der stadig i visse tilfælde kan virke undertrykkende (skam også for mænd),
begrundes med.

Mange venlige hilsener Kristine.

---

In an article of 18 Apr 2002 Vanillepigen wrote:

> Så længe det ene køn ikke har den samme adgang til magt som det andet (her
> målt hvor mange m/k i procent, der fx sidder på dommermebeder, i folketinget
> i kommunalbestyrelser, på toplederposter) kan vi ikke tale om ligestilling.
> Du får det til at lyde som om, at det er dubiøst at kvinder skulle ønske den
> samme stilling i samfundet som mænd.

Men spørgsmålet er måske: Hvor mange kvinder ønsker vitterlig denne samme
stilling i samfundet som mænd?

Jeg mener langt hen ad vejen, at vi har ligestilling her i landet. Kvinder
har reelt de samme muligheder for at få stillinger i samfundet som mænd, og
omvendt. Selvfølgelig ville det da være fantastisk, hvis man kunne opnå en
fifty-fifty fordeling alle steder, men det er jo utopisk, medmindre vi
begynder at ansætte kvinder udelukkende fordi de er kvinder. De skal vel
trods alt også have deres kvalifikationer i orden til disse
"magt"-stillinger, som du omtaler. Ja, og for den sags skyld også til andre
stillinger, og det gælder jo både kvinder og mænd.

Spørgsmålet er så, om der vitterlig sidder nogen og udpeger mænd til
stillinger på bekostning af bedre kvalificerede kvinder. Der er da sikkert
ingen tvivl om, at det sker i ny og næ -- verden er desværre ikke perfekt.
Men den væsentligste grund til at mænd oftest bliver valgt til sådanne
stillinger, skyldes jo nok, at der er flere mandlige ansøgere -- og dermed
også større chance for at den bedst kvalificerede er en mand.

Og hvorfor mon der så er færre kvindelige ansøgere? Vi må jo stort set
erkende, at de sidste mange, mange års kvindekamp stort set ikke har rykket
på kvinders uddannelsesønsker. Selvom en flok kvinder på barrikaderne har
slået på stortromme for ligestilling, så vælger deres medsøstre stadig i
meget stor udstrækning at blive pædagoger, sygeplejersker og lignende.
Selvfølgelig er der sket lidt forskydning både den ene og den anden vej,
men vi må jo stadig erkende, at kvinder i stor udstrækning vælger de
"bløde" fag, og mænd vælger de "hårde" fag.

Og hvorfor bliver kvinder så ved med at vælge, som de gør? Og hvorfor
bliver mænd ved at med at vælge, som de gør?

Skal der være ligestilling med hensyn til antal, hvilket det jo tyder på,
at du ønsker, så må flere kvinder til at vælge en uddannelse, der
kvalificerer sig til de stillinger, hvor der i dag er en overvægt af mænd.

Og hvorfor har ligestilling iøvrigt stort set kun betydning for kvinder,
når det drejer sig om stillinger som politikere, dommere, topledere og
lignende. Hvorfor ønsker kvinderne ikke ligestilling blandt tømrer,
renovationsarbejdere, struktører og lignende?

Men tilbage til mit indledende spørgsmål: Hvor mange kvinder ønsker
vitterlig denne samme stilling i samfundet som mænd?

Rigtig mange kvinders valg tyder jo på, at det faktisk kun er nogle få, der
ønsker denne form for ligestilling.

Kvinder og mænd har i dag samme rettigheder til at vælge uddannelse, så vil
kvinder opnå denne form for uddannelse, så må de sgu selv til at gøre noget
ved det. Og vi får nu engang ikke flere dommere og topledere ved at kvinder
fortsætter med at blive pædagoger og sygeplejesker. Viste kvinderne en selv
en større iver for at trænge ind på mandeområderne, så kan det være, at
mændene også begyndte at vise en større iver for at komme ind på de
deciderede kvindeområder.

--
Uffe Holst

---

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:h9.T9.7J2ZFJVyhVd1Abg.NR@post6.tele.dk...

Hej Uffe,
kunne du ikke lade være at bruge "Content-Transfer-Encoding:
quoted-printable"? Det er den måde din tekst er formatteret på, og det gør
det svært for mig at citere dig korrekt. Jeg har skrevet Uffe ud for din
tekst og Svar ud for min.

Uffe:
> Så længe det ene køn ikke har den samme adgang til magt som det andet
(her
> målt hvor mange m/k i procent, der fx sidder på dommermebeder, i
folketinget
> i kommunalbestyrelser, på toplederposter) kan vi ikke tale om
ligestilling.
> Du får det til at lyde som om, at det er dubiøst at kvinder skulle ønske
den
> samme stilling i samfundet som mænd.

Uffe: Men spørgsmålet er måske: Hvor mange kvinder ønsker vitterlig denne
samme stilling i samfundet som mænd?

Svar: Jeg tror at kvinder som udgangspunkt ønsker den samme stilling i
samfundet som mænd med hensyn til økonomi, politik (magt/indflydelse) og
mulighed for at gøre karriere - og at lige som mange kvinder som mænd nærer
disse ønsker og ambitioner.

Jeg kan ikke se, hvorfor de ikke skulle gøre det?
Med hensyn til at ønske magt/indflydelse eller give afkald på det, er
kvinder vist lige så individuelle som mænd, men generelt er der nogle ting,
der kommer i vejen for kvinder, som ikke i samme grad kommer i vejen for
mænd.
Hvor mange gange bliver mandlige politikere spurgt om, hvem der passer deres
børn, i forhold til kvindelige? Hvor mange gange bliver der fokuseret på
spørgsmål om barselsorlov og længden af denne i medierne når der er tale om
kvindelige politikere/ledere, som når der er tale om mandlige?.

Jeg tror at kvinder har sværere ved at
give afkald på at passe børn, at de har flere arbejdstimer i hjemmet end
mænd, at de stadig bliver mødt med visse forestillinger om "kvindelighed" og
moderskab, der ikke er overenstemmende med deres ønske om magt/indflydelse,
når de står i (magt)situationen etc.

Det er de "strukturer" jeg vist startede med at skrive om i denne tråd, der
kan være til hindring for kvinder.

Uffe: Jeg mener langt hen ad vejen, at vi har ligestilling her i landet.
Kvinder har reelt de samme muligheder for at få stillinger i samfundet som
mænd, og
omvendt.

Svar: Ja sådan ser det ud. Men jeg tror ikke, at det opleves sådan for de
kvinder der prøver at gå den vej. Og dermed kan det godt være, at det på
papiret ser fint ud med hensyn til ligestilling, men mange gange mener jeg,
at der
fungerer nogle skjulte dagsordener.

Uffe: Selvfølgelig ville det da være fantastisk, hvis man kunne opnå en
fifty-fifty fordeling alle steder, men det er jo utopisk,

Svar: Hvorfor er det utopisk? - hvis der ikke er lige
så mange kvalificerede kvinder som mænd, kan de udvikles/uddannes
- hvis vi trækker de føromtalte "strukturer" fra, som trækker den modsatte
vej - væk fra "utopien".

Uffe: medmindre vi
begynder at ansætte kvinder udelukkende fordi de er kvinder. De skal vel
trods alt også have deres kvalifikationer i orden til disse
"magt"-stillinger, som du omtaler. Ja, og for den sags skyld også til andre
stillinger, og det gælder jo både kvinder og mænd.

Svar: Ja. Men jeg tror egentlig heller ikke, at det er der problemet, er.
Lligesom jeg heller ikke tror at det er kvinders manglende vilje der er
problemet.

Uffe: Spørgsmålet er så, om der vitterlig sidder nogen og udpeger mænd til
stillinger på bekostning af bedre kvalificerede kvinder. Der er da sikkert
ingen tvivl om, at det sker i ny og næ -- verden er desværre ikke perfekt.
Men den væsentligste grund til at mænd oftest bliver valgt til sådanne
stillinger, skyldes jo nok, at der er flere mandlige ansøgere -- og dermed
også større chance for at den bedst kvalificerede er en mand.

Svar: ja og hvorfor *er* der flere mandlige ansøgere?
Du siger, fordi kvinder ikke ønsker magten. Jeg siger fordi der er
"snubletråde" undervejs, som Hanne- Vibeke Holst udtrykker det. (Interview i
dag i TVavisen på DR1 klokken 18.30 i anledning af hendes nye bog
Kronprinsessen).

Uffe: Og hvorfor mon der så er færre kvindelige ansøgere? Vi må jo stort set
erkende, at de sidste mange, mange års kvindekamp stort set ikke har rykket
på kvinders uddannelsesønsker.

Svar: Men der er nu flere kvinder i gymnasierne.

Uffe: Selvom en flok kvinder på barrikaderne har
slået på stortromme for ligestilling, så vælger deres medsøstre stadig i
meget stor udstrækning at blive pædagoger, sygeplejersker og lignende.
Selvfølgelig er der sket lidt forskydning både den ene og den anden vej,
men vi må jo stadig erkende, at kvinder i stor udstrækning vælger de
"bløde" fag, og mænd vælger de "hårde" fag.

Svar: Ja - det finder jeg faktisk også bemærkelsesværdigt.
Men der er en anden ting at sige til dette; disse fag er samfundsmæssigt set
også lavprioriterede med hensyn til løn - hvilket måske er en grund til at
mænd ikke vælger dem, selvom de (fagene) er kritiske med hensyn til
opdragelse/pasning af
samfundets børn og pleje af syge (og der er en kæmpe mangel på
sygeplejersker *fordi*
de er lavprioriterede).

Hvorfor får typiske "kvindefag" ikke samme status i samfundet som typiske
"mandefag"?

Uffe: Og hvorfor bliver kvinder så ved med at vælge, som de gør? Og hvorfor
bliver mænd ved at med at vælge, som de gør?

Svar: Ja det er et rigtigt godt spørgsmål. Jeg mener, at det er fordi vi
stadig - på trods af tredive års kvindekamp - lever med og i nogle
stereotype forestillinger om kønnene, og fordi der på trods af jeg ved ikke
hvor mange års socialkamp/politik ikke er ændret det store ved den sociale
mobilitet. Folk (m/k) bliver stadig i høj grad det samme som deres forældre.
Det kan, siger jeg uden at have indsigt til at uddybe det nærmere, da jeg
ikke er socialforsker, måske også være en del af svaret. Forestillingerne om
køn og hvad du kan som dreng/pige siver også stadig i høj grad videre til
næste
generation.

Uffe:
Skal der være ligestilling med hensyn til antal, hvilket det jo tyder på,
at du ønsker, så må flere kvinder til at vælge en uddannelse, der
kvalificerer sig til de stillinger, hvor der i dag er en overvægt af mænd.

Svar : Ja - og vi skal gøre op med nogle af de forestillinger, kategorier,
strukturer etc, der både forhindrer dette valg og agerer "snubletråde" når
kvinder først er villig til at tage skridtet.

Uffe: Og hvorfor har ligestilling iøvrigt stort set kun betydning for
kvinder,
når det drejer sig om stillinger som politikere, dommere, topledere og
lignende.

Svar: Fordi det er der magten og indflydelsen er, selvfølgelig.

Uffe: Hvorfor ønsker kvinderne ikke ligestilling blandt tømrer,
renovationsarbejdere, struktører og lignende?

Svar: Hvorfor ønsker så få mænd at blive sygeplejersker, pædagoger og lign.?

Uffe: Men tilbage til mit indledende spørgsmål: Hvor mange kvinder ønsker
vitterlig denne samme stilling i samfundet som mænd?

Rigtig mange kvinders valg tyder jo på, at det faktisk kun er nogle få, der
ønsker denne form for ligestilling.

Kvinder og mænd har i dag samme rettigheder til at vælge uddannelse, så vil
kvinder opnå denne form for uddannelse, så må de sgu selv til at gøre noget
ved det. Og vi får nu engang ikke flere dommere og topledere ved at kvinder
fortsætter med at blive pædagoger og sygeplejesker. Viste kvinderne en selv
en større iver for at trænge ind på mandeområderne, så kan det være, at
mændene også begyndte at vise en større iver for at komme ind på de
deciderede kvindeområder.

Svar: Jeg tror at jeg har været inde på mine bud på svar til disse spørgsmål
i det ovenstående.
Men som også vil fremgå så tror jeg ikke på, at det er *så* enkelt som du og
også mange andre gør det til. Både kvinder og mænd siger jo (i medier,
presse) etc, at der *er* ligestilling. Men igen der er stadig nogle ting,
der både *i* og *udenfor* kvinder, der forhindrer dem at gøre brug af
mulighederne. Der er stadig de, der siger, at hvis man er kvinde og ønsker
børn, bør man vælge karrieren fra.

Det bliver individualiseret, således at det også bliver den enkelte kvindes
valg eller fravalg, istedet for at se det som et samfundsmæssigt kollektivt
problem. Ligestilling er en "skueværdi", og det er både mænds og kvinders
ansvar at det kan blive anderledes.

Se fx http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=178885.

Mange hilsener, Kristine
--
kristine@gazel.dk
www.gazel.dk/kristine/
ICQ# 125829086
"He who lends a book is an idiot. He who returns the book is more
of an idiot".
- Anonymous, Arabic Proverb

---

Snip
>
> Og hvorfor bliver kvinder så ved med at vælge, som de gør? Og hvorfor
> bliver mænd ved at med at vælge, som de gør?,
Det er der skrevet meget god littrartur om, men vi socialiseres jo til vores
roller, og vi lever i et patriakalsk samfund hvor der har været og stadig
tages udgangspunkt i at mænd er bedre til noget i kraft af at de er mænd?
Hvad det så lige er, det er ret svært at finde ud af.?

>
> Skal der være ligestilling med hensyn til antal, hvilket det jo tyder på,
> at du ønsker, så må flere kvinder til at vælge en uddannelse, der
> kvalificerer sig til de stillinger, hvor der i dag er en overvægt af mænd.
Hvorfor dog det?
>
> Og hvorfor har ligestilling iøvrigt stort set kun betydning for kvinder,
> når det drejer sig om stillinger som politikere, dommere, topledere og
> lignende. Hvorfor ønsker kvinderne ikke ligestilling blandt tømrer,
> renovationsarbejdere, struktører og lignende?
Grunden til dette er først og fremmest at det ikke handler om fag, men om
magt, det er vel ret begrænset hvor stor indflydelse man har i disse fag?
Ikke at de ikke er gode og nødvendige fag.

> Men tilbage til mit indledende spørgsmål: Hvor mange kvinder ønsker
> vitterlig denne samme stilling i samfundet som mænd?
>
> Rigtig mange kvinders valg tyder jo på, at det faktisk kun er nogle få, der
> ønsker denne form for ligestilling.
>
> Kvinder og mænd har i dag samme rettigheder til at vælge uddannelse, så vil
> kvinder opnå denne form for uddannelse, så må de sgu selv til at gøre noget
> ved det. Og vi får nu engang ikke flere dommere og topledere ved at kvinder
> fortsætter med at blive pædagoger og sygeplejesker.
Vi skal ikke hvae flere dommere og politikere, vi skal bare have en bedre
kønsfordeling.
Og valg af fag er jo ikke op til den enkelte, det er også en social proces.
Det starter eksempelvis med at pigeren i skolen bliver irettesat og talt ned
til vis de råber op, hvorimod det nærmest forventes af drengene.



Viste kvinderne en selv en større iver for at trænge ind på mandeområderne,
så kan det være, at
> mændene også begyndte at vise en større iver for at komme ind på de
> deciderede kvindeområder.
>
> --
> Uffe Holst
>

---

In article <a9mbp1$dql$1@sunsite.dk>,
"Vanillepigen" <kristine@gazel.dk> wrote:

> Hvorfor ikke?
> Hvis vi antager at vi har fx et par, hvor begge er udearbejdende ca. 40 - 45
> reelle arbejdstimer i ugen - er det vel rimeligt, at husarbejdet er ligeligt
> fordelt. Således at de har den samme mængde fritid, når de har fri for
> arbejdet.
> Så jeg vil gerne have et argument for, hvorfor der ikke skulle være det?

Jeg vil gerne have et argument for hvordan man bestemmer hvor meget
arbejde der er i hjemmet.

> Jeg kan godt se hvor du vil hen; hvis vi skal tale ligestilling skal disse
> ting også være i orden.

Nemlig. Hvorfor bliver de emner så så sjældent nævnt når kvinder snakker
ligestilling. Og hvorfor nævnes fag som dommer, folketingsmedlem osv,
men ikke klejnsmed, tømrer, skraldemand osv?

> Med hensyn til barselsorloven, er det vist desværre sådan, at det er de
> færreste mænd, der reelt selv tager den.

Og du ved også hvorfor ikke? De færreste familier har råd til at begge
forældre er på orlov.

> Men vi kan da også diskutere ligestilling ved at kaste alle de
> dårlige eksempler i fjæset på hinanden. Det når vi bare ikke særligt
> langt med.

Dårlige eksempler? Det er da reel forsklsbehandling alene ud fra kønnet.

> Så hun har nogle andre tærskler, og derfor er det helt naturligt hende, der
> gør mere rent.

Det er også min holdning (sjovt nok).

> Hvorfor ikke blive enig om disse tærksler, evt lave et
> kompromis og så fordeles om arbejdet.

Hvorfor skulle vi? Hjemmet er ikke en arbejdsplads, og forholdet er ikke
en overenskomst.

> Som det er nu, kan du jo bare vente
> med at gøre rent, fordi du ved, at hun gør det før eller siden.

Det har jeg bare ingen grund til. Er det normalt at opføre sig sådan
overfor den man elsker?

> Om ikke andet kan du så påtage dig nogle andre opgaver end at gøre
> rent.

Det gør jeg skam også.

> I øvrigt bruger du et eksempel du selv kender som udtryk for at sådan er
> alle kvinder.

Næh, jeg nævner hvordan det /kan/ fungere uden at man gør det til en
videnskab.

> Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen med at tale om "kvindestilling". Kan
> du evt. uddybe?

De områder der bliver taget frem, er de områder kvinder er "svage" på.

> Så længe det ene køn ikke har den samme adgang til magt som det andet (her
> målt hvor mange m/k i procent, der fx sidder på dommermebeder, i folketinget
> i kommunalbestyrelser, på toplederposter) kan vi ikke tale om ligestilling.

Magt? Er der lige så mange (kvalificierede) kvindelige ansøger, som
mandlige, til de nævnte stillinger?
Skal kvinder have stillingerne bare fordi de er kvinder?

> Du får det til at lyde som om, at det er dubiøst at kvinder skulle ønske den
> samme stilling i samfundet som mænd.

Overhovedet ikke. Men jeg mener ikke at kvinder vil have den samme
stilling i samfundet som mænd.

> > Jeg kan i øvrigt se at en af min kolleager er med i bestyrelsen.
>
> Og?

Jeg blev bare overrasket over det, og kom derfor til at nævne det.

> Her siger jeg ikke at de skal være ens. Jeg siger bare at de såkaldt
> essentielle karakteristika, som bliver normgivende måske kunne tænkes
> anderledes.

Hvad er de essentielle karakteristika?

> Er mennesker forskellige og særegne udfra deres køn eller udfra deres
> identitet som personer/mennesker?

Begge dele.

> Vi kan godt blive enige om at mænd og kvinder er forskellige rent biologisk.

Det var da rart.

> Okay men hvilken betydning har det? Har det betydning for, hvordan de *er*,
> hvordan de agerer etc? Eller har det biologiske køn kun noget med
> reproduktion at gøre? Er kvinder bedre til at passe børn end mænd?

Hvorfor hænger du dig i bedre? Der er også muligheden "lige så god, bare
på en anden måde".

> A pro pos mænd er fra Mars (etc) eksisterer de forskelle som Gray skriver om
> fordi mænd og kvinder er forskellige biologisk set eller fordi de er
> forskellige socialt set?

Er det ikke ligegyldigt? Kvinder og mænd *er* forskellige. derfor kan
man nu godt behandle dem ens alligevel.

> Disse kriterier er efter min mening vigtige at diskutere, fordi de har en
> betydning for de normer der eksisterer i samfundet, om om hvorvidt disse
> kunne tænkes anderledes.

Hvilke normer?

> Det er altså
> > ikke det samme som at den ene part skal lide for den andens glæde.
>
> ?
> Det må du gerne lige uddybe.

Det er ligesom essensen i forskelsbehandling, så det kan jeg ikke forstå
nødvendigheden i at uddybe.

> > Hvorfor skal der være lighed?
>
> Taler vi om lighed (såsom mænds og kvinders stilling samfundet (økonomisk,
> magtmæssigt, arbejdsmæssigt etc) eller forveksler du "lighed" med "enshed"?

Jeg forveksler skam ikke noget, men for at opnå din højtbesungne lighed,
så er du nødt til enten at tvinge lige så mange kvinder som mænd, til at
uddanne sig til og søge "magtstillingerne", eller nøjes med mindre
kvalificierede personer i disse stillinger. Jeg kan ikke se at nogen af
mulighederne er specielt positive.

> > Der skal være lige muligheder, men at der skal være lige mange mandlige
> > og kvindelige folketingsmedlemmer, kan jeg ikke forstå skulle være et
> > mål i sig selv.
>
> Det og andre ting har en betydning mener jeg.

Hvorfor?

> Lige nu er det sådan at der ikke eksisterer denne lighed.

Ja.

> Måske er målet ikke i sig selv *at*der skal være lige repræsentation
> fx i folketinget, men at de strukturer, der *stadig* forhindrer mange
> kvinder i at tage plads i diverse magtcentre bør laves om, i stedet
> for at cementeres.

Hvad er det for strukturer der forhindrer dig, som kvinde, i at blive
folketingsmedlem?

> Ja netop. Men jeg mener for så vidt heller ikke at kvinder og mænd er ens,
> forstået på den måde at de jo agerer forskelligt og forventes at agere
> forskelligt et langt stykke hen af vejen. Det jeg gerne vil spørge om og
> diskutere er, hvorfor det er sådan

Tradition, vane, opdragelse.

> og hvad disse højt besungne forskelle, der stadig i visse tilfælde
> kan virke undertrykkende (skam også for mænd), begrundes med.

Hvad er det der virker undertrykkende på kvinder?

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

Hej.

Herhjemme har jeg en vidunderlig magt, hvis ikke han hører hvad jeg siger så
kan jeg sagtens få gjort problemet klart for ham, f.eks vasker jeg kun det
tøj der er i vasketøjskurven, så når der ikke er flere rene strømper og
underbukser må han jo rundt i huset og finde de beskidte så de kan komme i
kurven.
Jeg laver det meste af det huslige men skal bare be om hjælp så får jeg det,
jeg har simpelthen et par gange direkte sagt at jeg syntes jeg manglede tid,
og så opremset hvad jeg har lavet kontra hvad han har lavet i de timer der
går fra vi kommer hjem til vi dejser om i sofaen.

Jeg tror problemet er at vi kvinder alt for ofte prøver at få husarbejde og
madlavning til at se let ud og glemmer at fortælle at vi ikke har overskud
til det, vores hjem og liv skal være pletfrie og det er udadtil vores
ansvar, jeg kommer tit til at tage mig selv i at tænke hvordan når HUN det?
eller hvor har HUN gjort det pænt, når jeg så spørger om det er det som
regel fordi manden også har HJULPET på den ene eller anden måde.

Jeg har fundet ud af at min mand ikke er tankelæser og når jeg så skal bede
om at han deltager er det ikke fordi han ikke er opmærksom på mig, men fordi
jeg plejer at gøre det og vi er alle vanedyr. Det er også en vane ikke at
ville bede om deltagelse.

Når jeg ikke gider at lave mad eller hænge vasketøj op eller slå græsplænen
så har min mand ikke spor imod at gøre det, men eftersom jeg på et tidligt
tidspunkt i vores forhold har påtaget mig opgaven som den ansvarlige på det
område er det da helt klart at jeg må melde ud at idag fralægger jeg mig
ansvaret.

Når jeg har flere ting at gøre på een gang og ikke kan gøre det samtidig,
spørger jeg ham hvad han helst vil af de ting. Jeg kan også finde på at
opremse alle de ting vi skal nå at få lavet inden et bestemt tidspunkt så
han også får en mulighed for at planlægge sin tid. Det tager lidt tilvænning
at snakke på den måde, men efterhånden bliver det en vane.

Det eneste jeg forlanger er faktisk at han også melder ud hvilke behov han
har så de kan komme med i mine beregninger af hvordan vores tid skal
tilbringes.

Min mand er bestemt hverken dum eller doven, bare et vanedyr og når nu det
går så meget hurtigere for mig at skrælle kartofler så kan han jo vaske hår
på pigerne imens.

Det her lyder meget organiseret, men det føles ikke sådan heller ikke for
min mand, han er lykkelig over at vide hvad jeg forventer af ham, og
resultatet er at hverdagen fungerer og han har tid til sit computerfirma i
fritiden efter børnenes sengetid og mens jeg ser fjersyn.
--
Venlig hilsen Nina Hald
Fjern XX fra Min e-mail.

---

Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk> wrote:

> In article <a9mbp1$dql$1@sunsite.dk>,
> "Vanillepigen" <kristine@gazel.dk> wrote:

> > Så hun har nogle andre tærskler, og derfor er det helt naturligt hende, der
> > gør mere rent.
>
> Det er også min holdning (sjovt nok).
>
> > Hvorfor ikke blive enig om disse tærksler, evt lave et
> > kompromis og så fordeles om arbejdet.
>
> Hvorfor skulle vi? Hjemmet er ikke en arbejdsplads, og forholdet er ikke
> en overenskomst.

Jeg mener heller ikke at hjemmet er en arbejdsplads, men jeg mener
tilgengæld, at man uafladeligt laver "overenskomster" med hinanden for
at få tingene til at fungere - sagte som usagte. Jeg er desuden af den
mening, at der ER forskel på kønnene, men der er også individuelle
forskelle på repræsentanter af det enkelte køn. Hvis man skal fungere
sammen i et fællesskab, og begge parter skal have lige plads til at
udvikle sig og udfolde sig, lige mulighed for at føle sig værdsat og
respekteret, er det efter min mening en forudsætning, at man hver især
flytter sig i forhold til hinandens tærskler.

Der er jo ikke noget problem i, at den ene gør mere rent end den anden,
hvis vedkommende synes det er fedt. Problemet opstår, hvis den ene parts
tærskler altid er de styrende (og det er ofte de højere tæskler, når det
drejer sig om rengøring). I vores lille hjem har vi haft netop den
konflikt mange gange. Det er temmeligt opslidende og man ender let i en
martyrrolle, når man er den med de lavere tærskler (meget kvindagtigt
ikk' ). Vi er dog efterhånden nået frem til en slags enighed (i hvert
fald i teorien...). Men jeg kan huske den samme slags konflikter, da jeg
for år tilbage boede i kollektiv - og da var det faktisk ikke
kønsbestemt. Da var jeg nogen gange ved at græde snot, fordi der fx.
altid var nogle, som syntes at det var helt i sin orden, at efterlade
brød og åbne pålægsbøtter på køkkenbordet, for der kom jo nok nogle
andre, der også var sultne... Eller som aldrig af sig selv gjorde rent
på badeværelset, fordi det ikke generede dem, at det var møgbeskidt. Som
i det hele taget ikke rigtigt tog nogle initiativer til fælles bedste.
Og det er jo uholdbart.

> > Som det er nu, kan du jo bare vente
> > med at gøre rent, fordi du ved, at hun gør det før eller siden.
>
> Det har jeg bare ingen grund til. Er det normalt at opføre sig sådan
> overfor den man elsker?

Jeg ved ikke om det kan kaldes unormalt, men det ville nok ikke være
frugtbart for kærligheden.

> > Om ikke andet kan du så påtage dig nogle andre opgaver end at gøre
> > rent.
>
> Det gør jeg skam også.

Der er selvfølgelig mange typer af opgaver/byrder i et hjem, og i
overenskomsten indgår derfor også den enkeltes særlige ønsker, evner og
behov - apropos den sidste kommentar. Det drejer sig jo ikke om, at man
skal gøre alting parellelt. Jeg synes bare, at der er nogle af opgaverne
som er mere byrdeagtige og kedelige, omend nødvendige, end andre. Og
lige netop den dimension er vigtig. Hvis den ene er vild med at gøre
rent og den anden ordner bilen imens, så er der jo ingen problemer i
det. I mit tilfælde er det imidlertid sådan, at jeg er vild med, at der
er rent - jeg hader bare arbejdet med det - og så er det jo lidt noget
andet.

--
Mvh Ditte Roldborg

---

"Martin Edlich" <newsspam4@mail.edlich.dk> skrev i en meddelelse
news:newsspam4-E1ABA4.03594019042002@dtext.news.tele.dk...

Hej Martin

> Jeg vil gerne have et argument for hvordan man bestemmer hvor meget
> arbejde der er i hjemmet.

Man kan fx tage en snak om det. Og prøve at finde ud af hvor behovene
ligger, og så lave en afvejning og et kompromis ud fra det, hvor opgaverne
så bliver ligeligt fordelt.

Hvis jeg fx synes det er meget vigtigt at få støvsuget 1-2 gange om ugen og
min kæreste synes, at dte er enormt vigtigt at gøre rent i badeværelset 1-2
gange om ugen, og vi hver mener at lige præcis *vores* område er det
vigtigste kunne vi gå på kompromis og sige at der bliver støvsuget i hele
lejligheden en gang om ugen og ordnet badeværelse en gang. Og vi fordeler
disse opgaver imellem os, så vi hver gør lige meget.

> Nemlig. Hvorfor bliver de emner så så sjældent nævnt når kvinder snakker
> ligestilling. Og hvorfor nævnes fag som dommer, folketingsmedlem osv,
> men ikke klejnsmed, tømrer, skraldemand osv?

Som jeg sagde til Uffe; det er der magten og indflydelsen ligger.

> Og du ved også hvorfor ikke? De færreste familier har råd til at begge
> forældre er på orlov.

Hvorfor så ikke splitte fifty-fifty.
Til det vil nogle svar ofte være (det kvinder ofte får i samfundet), at det
er

1. "naturligst" for kvinder at tage sig af småbørn.
2. at mænd oftest får den højeste løn.

Det første er noget sludder, og til det andet kan man sige;
Hvorfor er det "mandefagene", der bliver højest prioriteret?

> Dårlige eksempler? Det er da reel forsklsbehandling alene ud fra kønnet.

Det jeg mener med dårlige eksempler er at når kvinder påpeger de og de ting,
der medfører ulighed og skyldes nogle strukturelle problemer, påeger mænd
nogle andre ting, der medfører ulighed og skyldes nogle strukturelle
problemer. Uden at det betyder, at nogle af disse ting løses i dialog.

> > Så hun har nogle andre tærskler, og derfor er det helt naturligt hende,
>> der gør mere rent.

> Det er også min holdning (sjovt nok).

Det er ikke min *holdning* men det er det der sker, når tingene ikke bliver
drøftet.

> Hvorfor skulle vi? Hjemmet er ikke en arbejdsplads, og forholdet er ikke
> en overenskomst.

Jo - pointen er jo netop at hjemmet for mange kvinder er deres arbejdsplads
nr. 2.
Og forholdet bliver en overenskomst, hvis de praktiske ting skal løses. Det
kan jeg faktisk ikke se et problem i. Så er der måske en chance for at det
ikke bliver til en større konflikt, der i sidste betyder, at forholdet går
itu.

> Det har jeg bare ingen grund til. Er det normalt at opføre sig sådan
> overfor den man elsker?

Det skal jeg ikke kunne sige. Men hvis man nægter at se i øjnene, at
forholdet til tider *er* en overenskomst, en forhandling, at det kan være
nyttigt at gå i dialog om sure sokker, opvask og støvsugning, kan det jo
godt være at man kommer til at behandle den man elsker på den måde. Men jo
jeg tror at det er løsningen mange steder.

> Det gør jeg skam også.

Smukt

[snip]

> De områder der bliver taget frem, er de områder kvinder er "svage" på.

Ja - ellers ville der jo ikke være en grund til at tage dem frem, vel?

> Magt? Er der lige så mange (kvalificierede) kvindelige ansøger, som
> mandlige, til de nævnte stillinger?
> Skal kvinder have stillingerne bare fordi de er kvinder?

Ja - magt.
med hensyn til mængden af, kvalifikationer og vilje hos kvinder, kan du se
mit svar til Uffe.
news:a9uvsv$d26$1@sunsite.dk

> Overhovedet ikke. Men jeg mener ikke at kvinder vil have den samme
> stilling i samfundet som mænd.

Hvorfor skulle kvinder ikke ønske sig den samme stilling i samfundet som
mænd?
Kan du argumentere for det?
Hvad gør eller gør kvinder ikke, som får dig til at tænke sådan?

[snip]

> Hvad er de essentielle karakteristika?

For mig at se er de såkalt essentielle karakteristika de, der tilskrives de
to respektive køn med henvisning til biologiske egenskaber.

> > Er mennesker forskellige og særegne udfra deres køn eller udfra deres
> > identitet som personer/mennesker?
>
> Begge dele.

Skyldes forskelle med hensyn til køn biologi eller kultur eller begge dele?

> > Vi kan godt blive enige om at mænd og kvinder er forskellige rent
biologisk.
>
> Det var da rart.

Var det?

> > Okay men hvilken betydning har det? Har det betydning for, hvordan de
*er*,
> > hvordan de agerer etc? Eller har det biologiske køn kun noget med
> > reproduktion at gøre? Er kvinder bedre til at passe børn end mænd?
>
> Hvorfor hænger du dig i bedre? Der er også muligheden "lige så god, bare
> på en anden måde".

Fint, men du svarer mig vist ikke? Hvilken betydning har de biologiske
forskelle med hensyn til, hvordan de forskellige køn "kan" og "bør" agere?

> > A pro pos mænd er fra Mars (etc) eksisterer de forskelle som Gray
skriver om
> > fordi mænd og kvinder er forskellige biologisk set eller fordi de er
> > forskellige socialt set?
>
> Er det ikke ligegyldigt? Kvinder og mænd *er* forskellige. derfor kan
> man nu godt behandle dem ens alligevel.

Ja og igen spørger jeg *hvordan* er kvinder og mænd forskellige?
Hvordan giver det sig udtryk og hvad skyldes det?
Hvilken betydning har det?

> > Disse kriterier er efter min mening vigtige at diskutere, fordi de har
en
> > betydning for de normer der eksisterer i samfundet, om om hvorvidt disse
> > kunne tænkes anderledes.
>
> Hvilke normer?

Fx; de normer, der dikterer piger, hvad det vil sige at være "Kvinde" og
hvad man kan og bør gøre som kvinde og de normer, der dikterer drenge hvad
det vil sige, at være "Mand" og hvad man kan og bør gøre som mand.

> > Det er altså
> > > ikke det samme som at den ene part skal lide for den andens glæde.
> >
> > ?
> > Det må du gerne lige uddybe.
>
> Det er ligesom essensen i forskelsbehandling, så det kan jeg ikke forstå
> nødvendigheden i at uddybe.

Er det essensen i forskelsbehandling?
Jeg tror faktisk ikke, at de fleste mænd glæder sig over den frustration som
mange kvinder føler over at skulle sig føle sig splittet mellem job og
familie. Faktisk tror jeg at det følger til mange konflikter i de små hjem.

I øvrigt tænker jeg, at mange af de uligheder mænd er ofre for eller klager
over har rod i de samme strukturproblemer, som gør det det svært for
kvinder. Det giver sig bare udtryk på forskellige måder og for forskellige
mennekser, sådan at det kan være svært at se de større sammenhænge.

Fx klager flere mænd over, at de ikke får tildelt forældremyndigheden. Dette
kan måske skyldes, at det anses for mest "naturligt" at kvinder får den
*fordi* de er kvinder/mødre. De er "bedst" til det med børn. Og det er den
samme tænkning der gør sig gældende, når kvindere anses for ravnemødre hvis
de ofrer deres børn for en karriere, eller at de "kolde", hvis de fravælger
børn, som fx Ritt Bjerregård.

> Jeg forveksler skam ikke noget, men for at opnå din højtbesungne lighed,
> så er du nødt til enten at tvinge lige så mange kvinder som mænd, til at
> uddanne sig til og søge "magtstillingerne", eller nøjes med mindre
> kvalificierede personer i disse stillinger. Jeg kan ikke se at nogen af
> mulighederne er specielt positive.

Problemerne med at opnå lighed mellem kønnene bunder ikke blot i
individualiserede uddannelses - og karrierevalg. Igen se mit svar til Uffe.
Hvem siger at kvinderne er mindre kvalificerede end mænd, blot fordi de
*ikke* vælger topstillingerne, der kan være andre grunde til at de ikke gør
det. Hus og hjem fx. Børn fx.

> Hvorfor?

For at repræsentere begge køn i samfundet og på magten. Selvfølgelig.

> > Lige nu er det sådan at der ikke eksisterer denne lighed.
>
> Ja.

Men det er også okay eller hvad?

> Hvad er det for strukturer der forhindrer dig, som kvinde, i at blive
> folketingsmedlem?

På nuværende tidspunkt er der ikke noget i mit liv, der forhindrer det; men
Generelt for kvinder kan det være, at;

1. Manden ikke vil opgive et udmærket job, der gav >30.000 om måneden for at
tage sig mere af børnene. Fx være parat til hente dem i børnehave, når
kvinden sidder i et møde, der trækker ud.

2. Det at opgive familieliv som sådan. Et valg som kvinder har sværere ved
at tackle og som de i højere grad end mænd konfronteres med at de har taget.

3. Blive mødt med konflikten derhjemme fordi der bliver mindre tid til
familien, når det politiske liv skal plejes, taler skrives, møder holdes og
arrangementer i vælgerkreds etc afholdes.

4. De implicitte fordomme/forventninger der *stadig* lurer på kvinder i magt
om at de er ravnemødre etc, hvis de ikke ofrer sig for deres børn, og som
måske i højere grad end for mænd gør det svært for kvinder at tage det valg.

> Tradition, vane, opdragelse.

Og ja lad os dog endelig lade være med at udfordre det bestående!
Lad os dog endelig lade være med at spørge hinanden - mænd som kvinder - om
det eventuelt kunne være anderledes og måske mere tilfredstillende for
samfundet som hele.

> Hvad er det der virker undertrykkende på kvinder?

At blive puttet ned i den box hvorpå der står "Kvindelighed", og som -
desværre - stadig er hæmmende som fx i det ovenfor beskrevne.

Mange venlige hilsener, Kristine.

---

>
>> Den bog er i sit udgangspunkt dybt problematisk.
>> Den stiller på ingen måde spørgsmål ved kønsrollerne, den undersøger ikke de
>> magtstrukturer der gør at kvinder stort set ingen magt har, og at det
>> kvinder laver stort set ikke har nogen værdi.
>
> Få dig en hurtigere internetforbindelse - dit indlæg har tydeligvis
> været 20-30 år om at nå frem.
Det gør det vel ikke mindre rigtigt?
Argumenter venligst.
Gerne med eksempler på at kvinder har lige så meget magt, eller bare
ligeløn.
>
>> Denne bog er et forsøg på at lave et redskab til at komminikere trods
>> magtstrukturer og det er dem der skal gøres nogt ved.
>
> Eller også tager den bare udgangspuunkt i at mænd og kvinder er
> forskellige, og derfor tænker og handler forskelligt. Sådan skulle det
> helst også blive ved med at være.
Fuldstændig enig. Mænd har bare en fantastisk evne, godt nok tillært, til at
mene at de er lidt mere værd, og at de har lidt mere ret. OSV.
VH Kevin
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

In article <B8E440A5.3AEB%kevin.v@mail.dk>,
Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:

> Det gør det vel ikke mindre rigtigt?

Joda, det var ligesom det der meningen med min kommentar.

> Argumenter venligst.

Det var det jeg gjorde.

> Gerne med eksempler på at kvinder har lige så meget magt, eller bare
> ligeløn.

Vil kvinderne have lige så meget magt, eller er det bare nogen kvinder
der vil have mere magt - gerne fordi de er kvinder?

> Fuldstændig enig. Mænd har bare en fantastisk evne, godt nok tillært, til at
> mene at de er lidt mere værd, og at de har lidt mere ret. OSV.

Skulle du mon ikke nøjes med at snakke for dig selv?

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

Hej Martin
Jeg taler aldrig for andre end mig selv.
Men der er altså fænomener og tendenser eller normer der er alment kendte,
man kan vælge at være enige eller uenige;
samtlige lønstatestikker viser at kvinder ligger lavere end mænd for det
samme arbejde.
Det er det du bliver nødt til at forholde dig til.
Værdier i det samfund her bliver ikke opregnet efter nytte-, men
bytteværdien.
Altså det kvinder laver er kun noget værd hvis det giver penge, det er rent
faktisk det Kim skriver, og det bliver nævnt flere gange i tråden.
Rengørings problematikken, viser jo netop at det åbenbart ikke har nogen
værdi at kvinden mener at der skal gøres rent med et eller andet interval,
manden kan jo bare negligere den værdi, og sige at det vil han ikke før det
får værdi for ham, om nogensinde?
Med andre ord gør det selv, hvilket jo bare fører en magtkamp med sig, og
hvem er det lige der har mest magt socialt økonomisk osv? og hvem vinder så
magtkampene i hjemmet?
VH kevin


> Fra: Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk>
> Organisation: Gooblegobbers Inc
> Nyhedsgrupper: dk.familie.barn
> Dato: Thu, 18 Apr 2002 19:06:53 +0200
> Emne: Re: Familieforhold. og problemerne dermed.
>
> In article <B8E440A5.3AEB%kevin.v@mail.dk>,
> Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:
>
>> Det gør det vel ikke mindre rigtigt?
>
> Joda, det var ligesom det der meningen med min kommentar.
>
>> Argumenter venligst.
>
> Det var det jeg gjorde.
>
>> Gerne med eksempler på at kvinder har lige så meget magt, eller bare
>> ligeløn.
>
> Vil kvinderne have lige så meget magt, eller er det bare nogen kvinder
> der vil have mere magt - gerne fordi de er kvinder?
>
>> Fuldstændig enig. Mænd har bare en fantastisk evne, godt nok tillært, til at
>> mene at de er lidt mere værd, og at de har lidt mere ret. OSV.
>
> Skulle du mon ikke nøjes med at snakke for dig selv?
>
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

In article <B8E89A36.3BCB%kevin.v@mail.dk>,
Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:

> Jeg taler aldrig for andre end mig selv.

Så mener du altså at du er lidt mere værd end kvinder?

> Men der er altså fænomener og tendenser eller normer der er alment kendte,
> man kan vælge at være enige eller uenige;
> samtlige lønstatestikker viser at kvinder ligger lavere end mænd for det
> samme arbejde.

Har du kigget på sygeplejerskernes lønstatistik?

> Det er det du bliver nødt til at forholde dig til.

Skal jeg forholde mig til at mænd er bedre til at forhandle løn end
kvinder?
Skal alle, uanset evner og køn, have det samme i løn?

> Værdier i det samfund her bliver ikke opregnet efter nytte-, men
> bytteværdien.

Det gør det vist ikke i nogen samfund.

> Altså det kvinder laver er kun noget værd hvis det giver penge, det er rent
> faktisk det Kim skriver, og det bliver nævnt flere gange i tråden.

Det gør det nu ikke mere rigtigt.

> Rengørings problematikken, viser jo netop at det åbenbart ikke har nogen
> værdi at kvinden mener at der skal gøres rent med et eller andet interval,
> manden kan jo bare negligere den værdi, og sige at det vil han ikke før det
> får værdi for ham, om nogensinde?

Så det er altså kvinden der skal bestemme hvornår der skal gøres rent?

> Med andre ord gør det selv, hvilket jo bare fører en magtkamp med sig, og
> hvem er det lige der har mest magt socialt økonomisk osv? og hvem vinder så
> magtkampene i hjemmet?

Erfaringsmæssigt: kvinden.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

> Fra: Martin Edlich <newsspam4@mail.edlich.dk>
> Organisation: Gooblegobbers Inc
> Nyhedsgrupper: dk.familie.barn
> Dato: Sun, 21 Apr 2002 16:45:53 +0200
> Emne: Re: Familieforhold. og problemerne dermed.
>
> In article <B8E89A36.3BCB%kevin.v@mail.dk>,
> Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:
>
>> Jeg taler aldrig for andre end mig selv.
>
> Så mener du altså at du er lidt mere værd end kvinder?
Selvfølgelig ikke, men jeg kan stadigvæk tage mig selv i at mene at mine
argumenter lige meget hvor tåbelige de er, er bedre end kvinders, hvilket
forhindrer mig i at komme videre.
>
>> Men der er altså fænomener og tendenser eller normer der er alment kendte,
>> man kan vælge at være enige eller uenige;
>> samtlige lønstatestikker viser at kvinder ligger lavere end mænd for det
>> samme arbejde.
>
> Har du kigget på sygeplejerskernes lønstatistik?

Ja, men har du?
Jeg er sygeplejerske, og sidder i DSR amtsbestyrelse, så selvfølgelig har
jeg kigget på vores lønstatistik, men hvad er pointen?
Et gæt kunne være sygeplerjerskernes lønfremgang?
men man kunne jo prøve at se hvad mænd med mellemlange vidregående
uddannelser får for deres job, f.eks ingeniøerer og økonomer.
I det offentlige halter alle bagefter det private og i det private får disse
mænd eller overvejnde mandlige uddannelser væsentligt mere i løn.
>
>> Det er det du bliver nødt til at forholde dig til.
>
> Skal jeg forholde mig til at mænd er bedre til at forhandle løn end
> kvinder?
Ja selvfølgelig,
Og hvis de er bedre til at forhandle løn, hvilket jeg tvivler meget på,
mener du så at det legitimerer en højere løn at man er bedre til at
forhandle, jeg troede det handlede om uddannelse kvalifikationer og
kompetencer osv?
> Skal alle, uanset evner og køn, have det samme i løn?
Nej måske ikke, det ville nok føre for vidt omkring at tage den diskussion,
vi er allerede ret of-topic?, men køn skal vel ikke afgøre det?
>
>> Værdier i det samfund her bliver ikke opregnet efter nytte-, men
>> bytteværdien.
>
> Det gør det vist ikke i nogen samfund.
Nej men den skandivaniske model er rent faktisk et langt styykke hen af
vejen at foretrække.
Det er bare problematisk at et køn foretrækkes og pr automatik bliver
behandlet anderledes udelukkende grundet kønnet.

>> Altså det kvinder laver er kun noget værd hvis det giver penge, det er rent
>> faktisk det Kim skriver, og det bliver nævnt flere gange i tråden.
>
> Det gør det nu ikke mere rigtigt.
Enig
>
>> Rengørings problematikken, viser jo netop at det åbenbart ikke har nogen
>> værdi at kvinden mener at der skal gøres rent med et eller andet interval,
>> manden kan jo bare negligere den værdi, og sige at det vil han ikke før det
>> får værdi for ham, om nogensinde?
>
> Så det er altså kvinden der skal bestemme hvornår der skal gøres rent?
Egentlig ja!. ( Mænd bestemmer jo som udgangspunkt alt andet)
men det handler nok om at mænd forholder sig til at det ikke er sjovt at
skulle gøre noget så ensformigt og selvfølgeligt igen igen og igen for der
skal jo gøres rent.
Den energi der er bundet i dette er jo meget mere værd at få anbragt andre
steder.
Og at 1+1 gir 3 når et samarbejde funger er rent faktiak værd at overveje.
Det kan være befriende at gøre ting sammen, hvad det er betyder rent faktisk
ikke så meget.
>
>> Med andre ord gør det selv, hvilket jo bare fører en magtkamp med sig, og
>> hvem er det lige der har mest magt socialt økonomisk osv? og hvem vinder så
>> magtkampene i hjemmet?
>
> Erfaringsmæssigt: kvinden.
men det må du jo så tale med hende om, og hvis hun mener det samme , så er
det jo nok noget i må få kigget på.
VH kevin
>
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

In article <B8E8DB7B.3D59%kevin.v@mail.dk>,
Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:

> Selvfølgelig ikke, men jeg kan stadigvæk tage mig selv i at mene at mine
> argumenter lige meget hvor tåbelige de er, er bedre end kvinders, hvilket
> forhindrer mig i at komme videre.

Puha, du er slemt hulemandsagtig - godt det ikke er så mange mænd der
har det på den måde.

> > Har du kigget på sygeplejerskernes lønstatistik?
>
> Ja, men har du?

Ja, min kone er sygeplejerske.

> Jeg er sygeplejerske, og sidder i DSR amtsbestyrelse, så selvfølgelig har
> jeg kigget på vores lønstatistik, men hvad er pointen?

Får mandlige sygeplejersker mere i løn end kvinder for det samme arbejde?

> Et gæt kunne være sygeplerjerskernes lønfremgang?

Nej, det var ikke det det handlede om.

> men man kunne jo prøve at se hvad mænd med mellemlange vidregående
> uddannelser får for deres job, f.eks ingeniøerer og økonomer.

Du kan ikke sammenligne de to uddannelser med sygeplejerskernes
uddannelse - så kan du lige så godt sammenligne håndværkere og
sygeplejersker.

> I det offentlige halter alle bagefter det private

Lønmæssigt, ja - men så har de offentligt ansatte så mange andre fordele.
Sammenlign fx længden af en sygeplejerskes arbejdsdag med en ingeniørs.

> og i det private får disse
> mænd eller overvejnde mandlige uddannelser væsentligt mere i løn.

Fordi både mænd og kvinder er villige til at betale mere for det arbejde
de udfører.

> > Skal jeg forholde mig til at mænd er bedre til at forhandle løn end
> > kvinder?
> Ja selvfølgelig,
> Og hvis de er bedre til at forhandle løn, hvilket jeg tvivler meget på,
> mener du så at det legitimerer en højere løn at man er bedre til at
> forhandle, jeg troede det handlede om uddannelse kvalifikationer og
> kompetencer osv?

Det er ikke forskelligt fra at to personer kan komme til at give
forskellig pris for et TV. TV'et er det samme, den ene er bare bedre til
at forhandle om prisen end den anden. Skulle forhandleren så automatisk
sælge det til den lave pris til den der ikke er så god til at forhandle
om prisen?

> > Det gør det vist ikke i nogen samfund.
> Nej men den skandivaniske model er rent faktisk et langt styykke hen af
> vejen at foretrække.
> Det er bare problematisk at et køn foretrækkes og pr automatik bliver
> behandlet anderledes udelukkende grundet kønnet.

Må jeg høre i hvilke tilfælde det sker?

> > Så det er altså kvinden der skal bestemme hvornår der skal gøres rent?
> Egentlig ja!. ( Mænd bestemmer jo som udgangspunkt alt andet)

Det må være et underligt parforhold du har.

> men det handler nok om at mænd forholder sig til at det ikke er sjovt at
> skulle gøre noget så ensformigt og selvfølgeligt igen igen og igen for der
> skal jo gøres rent.

Der er meget andet arbejde i hjemmet der er ensformigt og kedeligt, men
som skal gøres alligevel: Madlavning, bilvask, hundeluftning,
havearbejde, indkøb osv. Nogen af opgaverne er så kedelige og ensformige
for nogen, mens de er sjove for andre - det synes jeg er en meget god
parameter at fordele arbejdet ud fra.

> Den energi der er bundet i dette er jo meget mere værd at få anbragt andre
> steder.

Hvor og for hvem?

> > Erfaringsmæssigt: kvinden.
> men det må du jo så tale med hende om, og hvis hun mener det samme , så er
> det jo nok noget i må få kigget på.

Det ser jeg ikke nogen grund til, men jeg mente nu også rent generelt.

Vi er vist havnet slemt uden for gruppens emne, så jeg futter lige til
dk.politik.

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

> In article <B8E8DB7B.3D59%kevin.v@mail.dk>,
> Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:
>
>> Selvfølgelig ikke, men jeg kan stadigvæk tage mig selv i at mene at mine
>> argumenter lige meget hvor tåbelige de er, er bedre end kvinders, hvilket
>> forhindrer mig i at komme videre.
>
> Puha, du er slemt hulemandsagtig - godt det ikke er så mange mænd der
> har det på den måde.
Hvad mener du med det?
Hvor mange er ikke så mange?
Eller kender du overhovedet ikke til problemet?
>>> Har du kigget på sygeplejerskernes lønstatistik?
>>
>> Ja, men har du?
>
> Ja, min kone er sygeplejerske.
Godt! der er håb for dig endnu
>
>> Jeg er sygeplejerske, og sidder i DSR amtsbestyrelse, så selvfølgelig har
>> jeg kigget på vores lønstatistik, men hvad er pointen?
>
> Får mandlige sygeplejersker mere i løn end kvinder for det samme arbejde?
nej men de bliver nærmest pr automatik forfremmet, "mænd er jo så gode
ledere", og det ligegyldigt om de er gode sygeplejersker elle ej.
>
>> Et gæt kunne være sygeplerjerskernes lønfremgang?
>
> Nej, det var ikke det det handlede om.
Og?
>
>> men man kunne jo prøve at se hvad mænd med mellemlange vidregående
>> uddannelser får for deres job, f.eks ingeniøerer og økonomer.
>
> Du kan ikke sammenligne de to uddannelser med sygeplejerskernes
> uddannelse - så kan du lige så godt sammenligne håndværkere og
> sygeplejersker.
Nej sygeplejersker har generelt et væsetligt større ansvar end nogle af
disse fag, lønmæssigt er det det samme, faglærte arbejdere tjener ofte mere
end sygeplejersker.

>
>> I det offentlige halter alle bagefter det private
>
> Lønmæssigt, ja - men så har de offentligt ansatte så mange andre fordele.
> Sammenlign fx længden af en sygeplejerskes arbejdsdag med en ingeniørs.
>
>> og i det private får disse
>> mænd eller overvejnde mandlige uddannelser væsentligt mere i løn.
>
> Fordi både mænd og kvinder er villige til at betale mere for det arbejde
> de udfører.
Hvordan det?
>>> Skal jeg forholde mig til at mænd er bedre til at forhandle løn end
>>> kvinder?
>> Ja selvfølgelig,
>> Og hvis de er bedre til at forhandle løn, hvilket jeg tvivler meget på,
>> mener du så at det legitimerer en højere løn at man er bedre til at
>> forhandle, jeg troede det handlede om uddannelse kvalifikationer og
>> kompetencer osv?
>
> Det er ikke forskelligt fra at to personer kan komme til at give
> forskellig pris for et TV. TV'et er det samme, den ene er bare bedre til
> at forhandle om prisen end den anden. Skulle forhandleren så automatisk
> sælge det til den lave pris til den der ikke er så god til at forhandle
> om prisen?
>
>>> Det gør det vist ikke i nogen samfund.
>> Nej men den skandivaniske model er rent faktisk et langt styykke hen af
>> vejen at foretrække.
>> Det er bare problematisk at et køn foretrækkes og pr automatik bliver
>> behandlet anderledes udelukkende grundet kønnet.
>
> Må jeg høre i hvilke tilfælde det sker?
Hold nu op.
Det har du jo allerede fået masser af eksepler på.
Du synes det er ok jeg gør ikke, det er problemet.
>
>>> Så det er altså kvinden der skal bestemme hvornår der skal gøres rent?
>> Egentlig ja!. ( Mænd bestemmer jo som udgangspunkt alt andet)
>
> Det må være et underligt parforhold du har.
Det er sagen fuldstændig uvedkommende
>
>> men det handler nok om at mænd forholder sig til at det ikke er sjovt at
>> skulle gøre noget så ensformigt og selvfølgeligt igen igen og igen for der
>> skal jo gøres rent.
>
> Der er meget andet arbejde i hjemmet der er ensformigt og kedeligt, men
> som skal gøres alligevel: Madlavning, bilvask, hundeluftning,
> havearbejde, indkøb osv. Nogen af opgaverne er så kedelige og ensformige
> for nogen, mens de er sjove for andre - det synes jeg er en meget god
> parameter at fordele arbejdet ud fra.
>
>> Den energi der er bundet i dette er jo meget mere værd at få anbragt andre
>> steder.
>
> Hvor og for hvem?
Det er et godt spørgsmål.
>
>>> Erfaringsmæssigt: kvinden.
>> men det må du jo så tale med hende om, og hvis hun mener det samme , så er
>> det jo nok noget i må få kigget på.
>
> Det ser jeg ikke nogen grund til, men jeg mente nu også rent generelt.
Ditto
>
> Vi er vist havnet slemt uden for gruppens emne, så jeg futter lige til
> dk.politik.
>
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> Verdens dejligste dreng kan ses på http://www.edlich.dk/christoffer/

---

In article <B8E97E4D.3DE6%kevin.v@mail.dk>,
Kevin & Tina <kevin.v@mail.dk> wrote:

> Hvad mener du med det?
> Hvor mange er ikke så mange?
> Eller kender du overhovedet ikke til problemet?

Jeg kender personligt ikke nogen mænd der tænker på den måde.

> > Får mandlige sygeplejersker mere i løn end kvinder for det samme arbejde?
> nej men de bliver nærmest pr automatik forfremmet, "mænd er jo så gode
> ledere", og det ligegyldigt om de er gode sygeplejersker elle ej.

Så vidt jeg kan se er det faktisk et problem at finde folk til
lederstillingerne, så automatikken går vel nærmere på at hvism søger om
stillingen, så får man den - uanset køn.

> > Nej, det var ikke det det handlede om.
> Og?

Så er det et forkert gæt.

> > Du kan ikke sammenligne de to uddannelser med sygeplejerskernes
> > uddannelse - så kan du lige så godt sammenligne håndværkere og
> > sygeplejersker.
> Nej sygeplejersker har generelt et væsetligt større ansvar end nogle af
> disse fag, lønmæssigt er det det samme, faglærte arbejdere tjener ofte mere
> end sygeplejersker.

Buschauffører har nogenlunde samme ansvar, og de får svjv mindre i løn.

> > Fordi både mænd og kvinder er villige til at betale mere for det arbejde
> > de udfører.
> Hvordan det?

Af en eller anden grund vil folk betale mere for at få lappet deres bil
en for at få lappet deres krop.

> > Må jeg høre i hvilke tilfælde det sker?
> Hold nu op.
> Det har du jo allerede fået masser af eksepler på.

Nej, jeg har ikke fået et eneste.

> Du synes det er ok jeg gør ikke, det er problemet.

Der er vist noget du har misforstået.

> > Hvor og for hvem?
> Det er et godt spørgsmål.

Kan du så svare på det?

--
MVH Martin Edlich
Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
(medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
http://www.edlich.dk

---

>> Hvad mener du med det?
>> Hvor mange er ikke så mange?
>> Eller kender du overhovedet ikke til problemet?
>
> Jeg kender personligt ikke nogen mænd der tænker på den måde.
Men hvad mener du med at nogle er hulemænd, jeg fanger udmærket humoren, men
jeg forstår ikke at du ikke kan se at kvinder ikke deltager i politik, fordi
de ligger vægt på nogle andre ting bl.a ikke at vinde diskussioner for
enhver pris, hvilket i sagens natur ikke kan lade sig gøre.

>
>>> Får mandlige sygeplejersker mere i løn end kvinder for det samme arbejde?
>> nej men de bliver nærmest pr automatik forfremmet, "mænd er jo så gode
>> ledere", og det ligegyldigt om de er gode sygeplejersker elle ej.
>
> Så vidt jeg kan se er det faktisk et problem at finde folk til
> lederstillingerne, så automatikken går vel nærmere på at hvism søger om
> stillingen, så får man den - uanset køn.
Det kan sagtens være rigtigt samtidig med at mænd generelt får
lederstillinger pr automatik
>
>>> Nej, det var ikke det det handlede om.
>> Og?
>
> Så er det et forkert gæt.
Jeg vidste ikke det var en gættekonkurence.
>
>>> Du kan ikke sammenligne de to uddannelser med sygeplejerskernes
>>> uddannelse - så kan du lige så godt sammenligne håndværkere og
>>> sygeplejersker.
>> Nej sygeplejersker har generelt et væsetligt større ansvar end nogle af
>> disse fag, lønmæssigt er det det samme, faglærte arbejdere tjener ofte mere
>> end sygeplejersker.
>
> Buschauffører har nogenlunde samme ansvar, og de får svjv mindre i løn.
Nu er det jo ikke lige det der er den gængse opfattelse i dette samfund, og
jeg er ikke bekendt med at buschauffører har 3 år og ni måneders uddannelse.

>
>>> Fordi både mænd og kvinder er villige til at betale mere for det arbejde
>>> de udfører.
>> Hvordan det?
>
> Af en eller anden grund vil folk betale mere for at få lappet deres bil
> en for at få lappet deres krop.
præcis.
ligesom kvinders arbede trditionelt ikke er aflønnet ordentligt, idet det
har været at tage sig af hjemmet (rengøring) og børn og gamle og syge.
>
>>> Må jeg høre i hvilke tilfælde det sker?
>> Hold nu op.
>> Det har du jo allerede fået masser af eksepler på.
>
> Nej, jeg har ikke fået et eneste.
Du er ikke enig i de eksemler du har fået, men det ville også være for meget
forlangt. Jeg undrer mig bar over at du overhovedet ikke vil diskutere det.
>
>> Du synes det er ok jeg gør ikke, det er problemet.
>
> Der er vist noget du har misforstået.
Hvad jeg misforstår er vel lige så meget en del af diskussionen, jeg håbede
du ville udvide min horisont, men devaærre der er åbenbart grænser for hvad
du vil være med til.
>
>>> Hvor og for hvem?
>> Det er et godt spørgsmål.
>
> Kan du så svare på det?
På hvad?

Kære martin.
jeg har desværre ikke den indsigt der skal til for at diskutere med dig, og
jeg må desværre afbryde her.
VH kevin
>
> --
> MVH Martin Edlich
> Henvendelser til min e-mail adresse vil blive besvaret kort, men uhøfligt
> (medmindre jeg selv er ude om det, og det er Off Topic).
> http://www.edlich.dk

---

"Kevin & Tina" <kevin.v@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:B8E3973B.3AA2%kevin.v@mail.dk...

Hej Kevin

> Mænd er fra mars kvinder fra venus
> Den bog er i sit udgangspunkt dybt problematisk.

Ja! Kan ikke være mere enig.

> Den stiller på ingen måde spørgsmål ved kønsrollerne, den undersøger ikke
de
> magtstrukturer der gør at kvinder stort set ingen magt har, og at det
> kvinder laver stort set ikke har nogen værdi. Jævnfør denne tråd er der
> mange problemer stadigvæk, de kvinder der mener at Kim er den enste mand
der
> er socialiseret til at tænke økonomi før føleleser tager fejl

> Denne bog er et forsøg på at lave et redskab til at komminikere trods
> magtstrukturer og det er dem der skal gøres nogt ved.

Ja - plus at den cementerer de eksisterende strukturer og kønsroller endnu
mere, fordi den mener, at kvinder og mænd essentielt har nogle bestemte
karakteristika, der knytter sig til deres køn, uden at sætte spørgsmålstegn
ved dette.

mvh Kristine

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message news:3cbc8410$0
> Jeg har haft en pige som dig (Uden at kende dig) hvor jeg fik 'kam til mit
> hår' det var et stort skænderi, og et par år i helvede, mon det var sjovt?

Når du nu ikke kender mig, så kan du jo ikke vide, hvad
"kam til håret" ville bestå i, vel?

Og rapkæftet, det er jeg nu ikke, men har (desværre) en
yderst veludviklet social intelligens, og der er noget her,
der siger mig, at du ikke yder dit i jeres forhold.
Og at du ikke er særlig villig til at gøre det ret meget
anderledes. Men det er da positivt at høre, at du har
snakket med din hustru om det.
Jeg ville nu ikke tage det med så stille ro, som din hustru
øjensynligt gør, jeg ville betragte dine handlinger som
yderst illoyale. Udleverer du hende også på denne måde
andre steder?

Mvh.Bodil.

---

> > Jeg har haft en pige som dig (Uden at kende dig) hvor jeg fik 'kam til
mit
> > hår' det var et stort skænderi, og et par år i helvede, mon det var
sjovt?
> Når du nu ikke kender mig, så kan du jo ikke vide, hvad
> "kam til håret" ville bestå i, vel?

Det er en talemåde der betyder 'modstand så det batter' andet er der vel
ikke at sige om det.

> Og rapkæftet, det er jeg nu ikke, men har (desværre) en
> yderst veludviklet social intelligens, og der er noget her,
> der siger mig, at du ikke yder dit i jeres forhold.

Noget ved næsten alle dine kommentarer siger mig at du er single, eller den
der bestemmer hjemme hos jer, er det mon sandt?
Det har måske noget med alder at gøre, måske er du fra den generation, hvor
det 'forventes' at kvinderne kæmper for deres sag, men stadig forgæves?

> Og at du ikke er særlig villig til at gøre det ret meget
> anderledes. Men det er da positivt at høre, at du har
> snakket med din hustru om det.

Jeg snakker med min 'hustru' om alt imellem himmel og jord, og også om vores
problemer.
Jeg syntes selv at jeg har givet meget, men bliver jo nødt til at give mere.
Mit første spørgsmål gik jo egentligt på lidt vejledning om mine
forventninger og meninger til hvor meget fritid jeg burde have, eller kunne
forvente, men alt i alt syntes jeg at det har taget en drejning, der er mere
eller mindre personlig, hvordan kan det være, har det noget med kvinder at
gøre generelt?

> Jeg ville nu ikke tage det med så stille ro, som din hustru
> øjensynligt gør, jeg ville betragte dine handlinger som
> yderst illoyale. Udleverer du hende også på denne måde
> andre steder?

Udleverer, hvad mener du med det, det er tørre facts, må folk ikke høre det?
Hvis jeg beder om råd og vejledning, kan jeg jo ikke gøre det på falske
forudsætninger vel, så mon ikke det er på sin plads med sandheden.
Jeg forventer da at folk siger sandheden til mig, og om mig, hvis jeg hører
eller fornemmer andet tager jeg da fat i sagen.

Mvh:
Kim

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message news:3cbdd708$0
> Noget ved næsten alle dine kommentarer siger mig at du er single,

Det kan man ikke påstå, jeg har lige haft sølvbryllup, og er mor
til fem børn i alderen 9-23, med deraf følgende tilløbende.
Og nej, jeg er ikke rødstrømpe, har aldrig været det, og er
heller ikke gammel nok til at være det.

> > Jeg ville nu ikke tage det med så stille ro, som din hustru
> > øjensynligt gør, jeg ville betragte dine handlinger som
> > yderst illoyale. Udleverer du hende også på denne måde
> > andre steder?
>
> Udleverer, hvad mener du med det, det er tørre facts, må folk ikke høre
det?
> Hvis jeg beder om råd og vejledning, kan jeg jo ikke gøre det på falske
> forudsætninger vel, så mon ikke det er på sin plads med sandheden.
> Jeg forventer da at folk siger sandheden til mig, og om mig, hvis jeg
hører
> eller fornemmer andet tager jeg da fat i sagen.

Du kunne vise din loyalitet over for din hustru ved ikke
at udlevere hende til offentlig beskuelse på Internettet.
Du kunne i stedet have valgt en diskret samtale med en
god ven, så hendes mindre heldige sider ikke blæstes
ud over hele nettet.

Med venlig hilsen
Bodil.

---

Hej Bodil..

Jeg kan jo ikke nære mig, hver gang jeg ser et svar..

> Du kunne vise din loyalitet over for din hustru ved ikke
> at udlevere hende til offentlig beskuelse på Internettet.
> Du kunne i stedet have valgt en diskret samtale med en
> god ven, så hendes mindre heldige sider ikke blæstes
> ud over hele nettet.

Loyalitet. Det er et meget vidt begreb.
Hvordan er jeg loyal? er jeg mon ikke det ved at prøve at løse problemerne,
høre andre folks meninger om problemerne osv.

Jeg ved ikke om jeg vil kalde det at udleverer hende, det er ikke min
mening, og heller intention med indlægget, det var jo at løse et peroblem,
og da i alle holder med hende, og indirekte kalder mig et fjols, så er det
vel heller ikke en dårlig udlevering, hvis det skulle komme dertil.

Hvis jeg skulle udleverer hende offentligt, skulle jeg jo sætte en
fødselsdags annonce i avisen med et fjollet billed, hun ikke selv var glad
for, det vil jeg kalde at gå over stregen, og tænk på hvor mange der gør det
dagligt i aviserne. 'I skulle skamme jer skulle i!'

Nej, jeg henvender mig til en gruppe, på denne nyhedsgruppe, altså en gruppe
mennesker der læser om familie,og har barn/børn, derfor valgte jeg at gå
herind og få det løst, og intet andet.

At gå til en person, høre denne persons mening om vores forhold, hvorfor
skulle jeg det, når jeg på samme tid kan gå til måske 100 personer, hvor 10
svarer, og resten ikke hænger sig i det, jeg får 10 meninger, og får løst
problemet hurtigt og rimeligt smertefrit, at gå til en person løser jo ikke
noget problem, det giver bare stof til mere eftertanke, og måske et
vildspor, da man kun hører en person.

At min kone også læser med i gruppen osv. er jo helt fint, for så kan vi
snakke om hvor dumme i er ;) eller nærmere om der er nogle afforeslagene vi
kan bruge, for det er der jo, og så kan vi sorterer i det vi nu bliver enige
om, det syntes jeg da meget bedre om.

Håber det kaster lidt lys over sagen.

Mvh:
Kim Monberg

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbed870$0$26653$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

hej kim... der er lige noget jeg vil sige.... igen

> Jeg kan jo ikke nære mig, hver gang jeg ser et svar..
>
> > Du kunne vise din loyalitet over for din hustru ved ikke
> > at udlevere hende til offentlig beskuelse på Internettet.
> > Du kunne i stedet have valgt en diskret samtale med en
> > god ven, så hendes mindre heldige sider ikke blæstes
> > ud over hele nettet.

jeg synes personligt ikke du har udleveret din kone på nogen måde...... du
har måske formuleret dig uheldigt ( som feks det med den ansatte) men på den
måde synes jeg nærmere du har udvist en smule dårlig dømmekraft og
uheldighed.... men det er mere omhandlende dig selv... ikke din kone

> Loyalitet. Det er et meget vidt begreb.
> Hvordan er jeg loyal? er jeg mon ikke det ved at prøve at løse
problemerne,
> høre andre folks meninger om problemerne osv.

vi er jo alle forskelige og har forskellige opfattelser af hvad der er
loyalt...... denne debat er en debat man bør tage med sin partner.... for
det er hendes grænser der ikke bør overskrides... ikke alle andres.....

> Jeg ved ikke om jeg vil kalde det at udleverer hende, det er ikke min
> mening, og heller intention med indlægget, det var jo at løse et peroblem,
> og da i alle holder med hende, og indirekte kalder mig et fjols, så er det
> vel heller ikke en dårlig udlevering, hvis det skulle komme dertil.

)

> Hvis jeg skulle udleverer hende offentligt, skulle jeg jo sætte en
> fødselsdags annonce i avisen med et fjollet billed, hun ikke selv var glad
> for, det vil jeg kalde at gå over stregen, og tænk på hvor mange der gør
det
> dagligt i aviserne. 'I skulle skamme jer skulle i!'
>
> Nej, jeg henvender mig til en gruppe, på denne nyhedsgruppe, altså en
gruppe
> mennesker der læser om familie,og har barn/børn, derfor valgte jeg at gå
> herind og få det løst, og intet andet.

en anden fordel ved dette forum er også at selvom man bruger sit rigtige
navn så er man stadig forholdsvis anonym... forstået på den måde at man ikke
kender meddebattørene personligt og derfor ikke udsætter sig selv og sin
familie for den sladder det kan medføre......

> At gå til en person, høre denne persons mening om vores forhold, hvorfor
> skulle jeg det, når jeg på samme tid kan gå til måske 100 personer, hvor
10
> svarer, og resten ikke hænger sig i det, jeg får 10 meninger, og får løst
> problemet hurtigt og rimeligt smertefrit, at gå til en person løser jo
ikke
> noget problem, det giver bare stof til mere eftertanke, og måske et
> vildspor, da man kun hører en person.

bingo)
og så det faktum at når man har kendt hinanden et vist tidsrum så har man jo
ofte fælles venner... hvis man går til en sådan fælles ven så ender det ofte
med at lyde værre end det egentligt er, fordi denne ven også har en
forfordelt mening om sagen ( ud fra deres kendskab til forholdet og
personerne)
her i gruppen kommer der ærlige meninger frem.... at man ikke kan få alt med
på skrift er så en af ulemperne... men man kan være ret sikker på at det der
bliver ytret kommer fra hjertet... igen fordi man ikke har en tidligere
baseret mening om personerne der er involverede.....

> At min kone også læser med i gruppen osv. er jo helt fint, for så kan vi
> snakke om hvor dumme i er ;) eller nærmere om der er nogle afforeslagene
vi
> kan bruge, for det er der jo, og så kan vi sorterer i det vi nu bliver
enige
> om, det syntes jeg da meget bedre om.

good for you

knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbdd708$0$78761$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > > Jeg har haft en pige som dig (Uden at kende dig) hvor jeg fik 'kam til

Klip!


> Noget ved næsten alle dine kommentarer siger mig at du er single, eller
den
> der bestemmer hjemme hos jer, er det mon sandt?

> Det har måske noget med alder at gøre, måske er du fra den generation,
hvor
> det 'forventes' at kvinderne kæmper for deres sag, men stadig forgæves?
Klip!

Jeg kom til at tænke på, at din måde at dreje argumentationen
er fremragende - væk fra focus - uf, det blev for ubehageligt!
Prøv i stedet at sætte focus på modstanderen - gammelt kneb,
meget brugt, stadig lige dårligt!

Nu retter jeg jo så focus tilbage til dig, og siger, at du manipulerer!
Tag den!

Mvh. Bodil.

---

hej Den fortvivlede

Hvad ville konen sige til at du sagde dit job op og blev arbejdsløs ? Er hun
din mor ? Hun skulle få sig et job din kone, hun røv keder sig derhjemme.

hilsen jba
"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3cba68a4$0$78787$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hej Allesammen..
>
> Her er et lille nødråb fra en snart frustreret far.
>
> Lad os starte med starten.
>
> Dervar engang, hvor jeg var computernørd, arbejdede med somputer dagen (og
> natten) lang.
>
> Så fandt jeg kvinden.
>
> Så flyttede vi sammen.
>
> Så fik vi en lille dreng, hun 'glemte' at tage sine piller. Jeg fik
> selvfølgeligt valget mellem aborten, og beholde barnet, vi nåede til
enighed
> om at beholde barnet.
>
> Lige siden er det gået ned af bakke..
>
> Kravet fra min nu kone, er blevet mere og mere, faktisk så meget, at jeg
> ikke må vove mig ud på computerfærde 5 weekender om året, det er blevet
for
> meget, hele tiden er båndet strammet, og jeg føler mig faktisk bundet nu.
>
> Så er min forundring..
>
> Min kone siger, at alle familier har det rosenrødt, alle dem hun snakker
> med, siger det er 100% familie, der er ingen der har nogen hobby, hvor de
> ikke er sammen osv.
>
> Det forstår jeg bare ikke..
>
> Er der nogen der be/af-kræfte det for mig, har andre familier voksne, hvor
> en hobby eller et arbejde kræver/forventer at den ene forælder er ude en
hel
> weekend, og hvordan klarer man det 'paradoks' som det jo åbenbart er for
> vores lille familie.
>
> Nu skal det siges, at konen er hjemmegående, ingen hobbyer har, kun binder
> sig til familie, har sine forældre lige i nærheden, og ser dem mindst en
> gang om ugen osv. osv. Alt i alt, ingen grund til at klage, efter hvad jeg
> kan se, som den arbejdende forsørgende far (Måske gammeldags, men
holdningen
> virker, hvis konen passer jobbet i hjemmet, hvilket også kniber engang
> imellem)
>
> Hjælp mig venligst, jeg er faktisk klar til at bede min kone flytte til
sine
> forældre med den lille for en periode.
>
> Mvh: Den fortvivlede.
>
>

---

Hejsa allesammen..

Jeg sad lige og læste det hele i havde skrevet og har lige et par ekstra
kommentarer..

Der er flere af jer, der siger ' hvorfro skal du bedes om tingene ' og havd
kan jeg sige, det er den måde jeg er opdraget på, jeg er ikke tankelæser,
jeg er ikke initiativtager på ting, som jeg måske mener andre skulle gøre
for mig. Med andre ord, jeg gør hvad jeg bliver bedt om.

Det med fælles opgaver, det har vi da, jeg rydder oftere af bordet om
aftenen end min kone, det er altid mig der pakker opvaskemaskinen ( Resultat
af for mange rettelser, så det er rimeligt). Vi er fælles om at bade den
lille, hvis vi ikke alle 3 går i bad samtidigt. osv.

Støvsuge, tørre støv af, vaske tøj og lave med. Det hører helt klart efter
min mening til den hjemmegående husmors job, det er hvad jeg betaler for
hver måned. Jeg gør nok det, at jeg tænker på min kone som min 'ansatte' og
som alle ved, skal ansatte arbejde for lønnen, det forventer jeg så også min
kone gør.

Vi har snakket om hvor lang tid de forskellige ting tager, og lagt rigeligt
på, for at hun ikke skal føle sig 'snydt', og vi kom frem til at hun havde
nok arbejde til et par dage sammenlagt.
Støvsugning tager en times tid, hvis det skal gøres grundigt.
Tørre støv af, ja, det gør vi med støvsugeren, så det er jo klaret.
Vaske tøj. Jo, den klarer sig selv i en times tid af gangen, så skal der
bruge 20min pr. vask til at hænge op, og sætte en ny over.
Vaske gulv. Jo, med den smule der er, tager det vel 1-1,5 time.

Så alt i alt, ja, jeg gider slet ikke tænke på det.
Hun har muligheden for at fordele det over 5 dage, så er huset rent og pænt
hele tiden, hun kan enda støvsuge 2 gange om ugen, uden jeg kan se det
skulle være en belastning.

Jeg er væk fra hjemmet 11 timer om dagen, eller noget i den stil. og tro
mig, der er ikke noget værre/demotiverende end at komme hjem til et
bombekrater af et hus, hvor det første man skal foretage sig er en
oprydning, bordaftørring og i værste tilfælde en støvsugning.

Slet ikke, hvis det er det samme dagen efter, eller det ligger i flere dage.

Det skal også sige, at hun selv har valgt et års forældre orlov, det halve
år med barselorlov var ikke nok for hende. (Måske en latterlig kommentar,
men aktuel efter min mening)

Der er også en der skriver angående de 'parties' jeg gerne vil til, hvad det
er for noget.
Jeg har et lille firma, og det er computerparties, hvor mit lille firma
(Bibeskæftigelse) er representeret. Det er ikke chatparties (Findes disse?)
med spilleparties, hvor der altid er mulighed for at sælge noget 'grej'. Så
man må sige, at det er erhvervsmæssigt.

Nårh, jeg tror det var det for denne gang.

Vi skrives ved i nær fremtid.

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbbba91$0$11945$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa allesammen..
>
> Jeg sad lige og læste det hele i havde skrevet og har lige et par ekstra
> kommentarer..

jeg har ventet spændt.....

> Der er flere af jer, der siger ' hvorfro skal du bedes om tingene ' og
havd
> kan jeg sige, det er den måde jeg er opdraget på, jeg er ikke tankelæser,
> jeg er ikke initiativtager på ting, som jeg måske mener andre skulle gøre
> for mig. Med andre ord, jeg gør hvad jeg bliver bedt om.

ok nu glipper det lige for mig.....
du er ikke initiativtager?? hvordan hulen har du så reddet dig en
lederstilling??
jeg ved godt du skrev "på ting du mener andre skulle gøre" men den holder
altså ikke..... det er også dit hjem og din mad og dit rod......

> Det med fælles opgaver, det har vi da, jeg rydder oftere af bordet om
> aftenen end min kone, det er altid mig der pakker opvaskemaskinen (
Resultat
> af for mange rettelser, så det er rimeligt). Vi er fælles om at bade den
> lille, hvis vi ikke alle 3 går i bad samtidigt. osv.

jeg synes det er latterlige ting der betragtes her som fælles "opgaver"
er det ikke også din mad der er blevet spist af det service??
er det ikke også dit barn der skal bades?
jeg husker selv badetiden som noget af det mest hyggelige sor min søn.....
en tid hvor man rigtig lærer hinanden at kende og har det dejligt
sammen.....

> Støvsuge, tørre støv af, vaske tøj og lave med. Det hører helt klart efter
> min mening til den hjemmegående husmors job, det er hvad jeg betaler for
> hver måned. Jeg gør nok det, at jeg tænker på min kone som min 'ansatte'
og
> som alle ved, skal ansatte arbejde for lønnen, det forventer jeg så også
min
> kone gør.

jeg kan godt gå med til de første tre du nævner her..... det er også hvad
jeg ville forvente af mig selv..... men maden nej fandme nej.....
når man går hjemme dag ud og dag ind kan det være HAMRENDE svært at skulle
finde på noget nyt mad hver dag...... hvorfor det også er kærkomment hvis
manden nu og da lige gider droppe sit "jeg skal opvartes" attityde og giver
en hånd med.....

og lige en ting... "SLAM"
det var en lussing for at kalde din kone en ansat..... hvad fanden er du for
en mand???

> Vi har snakket om hvor lang tid de forskellige ting tager, og lagt
rigeligt
> på, for at hun ikke skal føle sig 'snydt', og vi kom frem til at hun havde
> nok arbejde til et par dage sammenlagt.
> Støvsugning tager en times tid, hvis det skal gøres grundigt.
> Tørre støv af, ja, det gør vi med støvsugeren, så det er jo klaret.
> Vaske tøj. Jo, den klarer sig selv i en times tid af gangen, så skal der
> bruge 20min pr. vask til at hænge op, og sætte en ny over.
> Vaske gulv. Jo, med den smule der er, tager det vel 1-1,5 time.

tror du virkelig det er det eneste der skal gøres i et hjem?? så er du mere
naiv end du regner med...

> Så alt i alt, ja, jeg gider slet ikke tænke på det.
> Hun har muligheden for at fordele det over 5 dage, så er huset rent og
pænt
> hele tiden, hun kan enda støvsuge 2 gange om ugen, uden jeg kan se det
> skulle være en belastning.

om det er en belastning eller ej er sådan set ikke problemet her.... men når
man går hjemme dag ud og dag ind så kan det hurtigt blive
uoverskueligt.......
når man bliver ensom og deprimeret så bliver man nemt opslugt af følelserne
af at være utilstrækkelig.....

> Jeg er væk fra hjemmet 11 timer om dagen, eller noget i den stil. og tro
> mig, der er ikke noget værre/demotiverende end at komme hjem til et
> bombekrater af et hus, hvor det første man skal foretage sig er en
> oprydning, bordaftørring og i værste tilfælde en støvsugning.

ok....du er væk 11 timer om dagen.... når du kommer hjem forventer du at
have 1-2 timer til din computer... dvs at gennemsnitligt ser din kone dig
ikke halvdelen af døgnet og hvis du er nogenlunde normal så sover du vel
også omkring 8 timer.... dvs din kone måske reelt har "glæde" af dit selskab
i 2 effektive timer ( fratrukket det der bliver brugt på mad og barn).... 2
timer hvor hun skal opsuge al den voksenkontakt hun har brug for... to timer
hvor hun skal samtale om alt det hun har haft i tankerne i løbet af en lang
og ensom dag.....
du skulle helt ærligt prøve det...

> Slet ikke, hvis det er det samme dagen efter, eller det ligger i flere
dage.

du er jo tilsyneladende ikke blind..... tag dog en klud og gør det selv.....
det KUNNE jo være du fik en gladere kone af det........

> Det skal også sige, at hun selv har valgt et års forældre orlov, det halve
> år med barselorlov var ikke nok for hende. (Måske en latterlig kommentar,
> men aktuel efter min mening)

meget latterlig... ja....
da min søn var spæd og jeg havde overstået min barsel var jeg absolut ikke
klar til at give ham til en fremmed og sige "pas ham"...... så jeg kan godt
sætte mig ind i din kones følelser i den retning...... man er MOR... med hud
og hår og man gør alt i sin magt for at beskytte det lille væsen.......
hvad der så er sket her ved jeg ikke.... men et bud kunne være at hun i sin
trang til at passe på jeres barn at hun måske har skudt en anelse over
målet...... og valgt en længere orlov end hendes sind kunne holde til...

> Der er også en der skriver angående de 'parties' jeg gerne vil til, hvad
det
> er for noget.
> Jeg har et lille firma, og det er computerparties, hvor mit lille firma
> (Bibeskæftigelse) er representeret. Det er ikke chatparties (Findes
disse?)
> med spilleparties, hvor der altid er mulighed for at sælge noget 'grej'.
Så
> man må sige, at det er erhvervsmæssigt.

jamen hvad med at ansætte din kone til at tage på de parties med dig så??
to fluer med et smæk.. hun kommer ud af huset og dit firma bliver
repræsenteret.....

--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

Man bør kunne foretage sig ting sammen, men også i høj grad hver for sig,
det er sundt at være lidt sig selv og også gerne uden børnene.

Man skal kunne give hinanden frihed og luft ind imellem, hvor man foretager
sig noget uden henholdsvis manden eller konen.

Man skal kunne hjælpe hinanden med det huslige også uden man bliver bedt om
det og der skal ikke tages tid på hvor lang tid man er om de forskellige
pligter som du gør der.

En mand skal da kunne hjælpe sin kone såvel med madlavningen som rengøringen
og andre ting uden man som kone skal stå til regnskab eller høre for hvad
man har gjort eller ikke gjort for hende bagefter.

Man bør nok ikke sammenligne sin kone med en ansat, når du eller hun gør
noget i hjemmet, er det da for Jeres egen skyld og for I kan have det rart,
pænt og hyggeligt. Det er da ikke så sjovt at blive regnet for at være en
slags ansat. Man gør også den slags for hinanden fordi man gerne vil det,
fordi man elsker hinanden, at man sætter stor pris på man har hinanden i det
hele taget.

En mand skal da være stolt af sin kone og modsat selvfølgelig, men håber du
er stolt af din kone og hjælper hende uden at så meget som omtale det eller
tænke over det bagefter. Det er dejligt at høre en mand tale pænt om sin
kone ude omkring og vel også modsat selvfølgelig. Men med nogen mænd, kan
man virkelig høre det værdsætter deres koner, det lyder godt.

Der er meget meget mere arbejde ved at gå hjemme og passe hus, mand og børn
end nogen som ikke prøver det kan forestille sig, det er nogen gange mere
hårdt end at være på arbejde faktisk, et fuldtidsjob og kan være et slid,
men også rart på så mange andre områder selvfølgelig.


"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3cbbba91$0$11945$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa allesammen..
>
> Jeg sad lige og læste det hele i havde skrevet og har lige et par ekstra
> kommentarer..
>
> Der er flere af jer, der siger ' hvorfro skal du bedes om tingene ' og
havd
> kan jeg sige, det er den måde jeg er opdraget på, jeg er ikke tankelæser,
> jeg er ikke initiativtager på ting, som jeg måske mener andre skulle gøre
> for mig. Med andre ord, jeg gør hvad jeg bliver bedt om.
>
> Det med fælles opgaver, det har vi da, jeg rydder oftere af bordet om
> aftenen end min kone, det er altid mig der pakker opvaskemaskinen (
Resultat
> af for mange rettelser, så det er rimeligt). Vi er fælles om at bade den
> lille, hvis vi ikke alle 3 går i bad samtidigt. osv.
>
> Støvsuge, tørre støv af, vaske tøj og lave med. Det hører helt klart efter
> min mening til den hjemmegående husmors job, det er hvad jeg betaler for
> hver måned. Jeg gør nok det, at jeg tænker på min kone som min 'ansatte'
og
> som alle ved, skal ansatte arbejde for lønnen, det forventer jeg så også
min
> kone gør.
>
> Vi har snakket om hvor lang tid de forskellige ting tager, og lagt
rigeligt
> på, for at hun ikke skal føle sig 'snydt', og vi kom frem til at hun havde
> nok arbejde til et par dage sammenlagt.
> Støvsugning tager en times tid, hvis det skal gøres grundigt.
> Tørre støv af, ja, det gør vi med støvsugeren, så det er jo klaret.
> Vaske tøj. Jo, den klarer sig selv i en times tid af gangen, så skal der
> bruge 20min pr. vask til at hænge op, og sætte en ny over.
> Vaske gulv. Jo, med den smule der er, tager det vel 1-1,5 time.
>
> Så alt i alt, ja, jeg gider slet ikke tænke på det.
> Hun har muligheden for at fordele det over 5 dage, så er huset rent og
pænt
> hele tiden, hun kan enda støvsuge 2 gange om ugen, uden jeg kan se det
> skulle være en belastning.
>
> Jeg er væk fra hjemmet 11 timer om dagen, eller noget i den stil. og tro
> mig, der er ikke noget værre/demotiverende end at komme hjem til et
> bombekrater af et hus, hvor det første man skal foretage sig er en
> oprydning, bordaftørring og i værste tilfælde en støvsugning.
>
> Slet ikke, hvis det er det samme dagen efter, eller det ligger i flere
dage.
>
> Det skal også sige, at hun selv har valgt et års forældre orlov, det halve
> år med barselorlov var ikke nok for hende. (Måske en latterlig kommentar,
> men aktuel efter min mening)
>
> Der er også en der skriver angående de 'parties' jeg gerne vil til, hvad
det
> er for noget.
> Jeg har et lille firma, og det er computerparties, hvor mit lille firma
> (Bibeskæftigelse) er representeret. Det er ikke chatparties (Findes
disse?)
> med spilleparties, hvor der altid er mulighed for at sælge noget 'grej'.
Så
> man må sige, at det er erhvervsmæssigt.
>
> Nårh, jeg tror det var det for denne gang.
>
> Vi skrives ved i nær fremtid.
>
>

---

Hej Kim

Jeg har fulgt tråden i nogle dage og synes at diskussionen er ved at
tage en ubehagelig drejning.

Kim Monberg wrote:

Med andre ord, jeg gør hvad jeg bliver bedt om.


Hvilken slags leder er een der "gør hvad han bliver bedt om"?


> Det med fælles opgaver, det har vi da, jeg rydder oftere af bordet om
> aftenen end min kone, det er altid mig der pakker opvaskemaskinen ( Resultat
> af for mange rettelser, så det er rimeligt). Vi er fælles om at bade den
> lille, hvis vi ikke alle 3 går i bad samtidigt. osv


> Støvsuge, tørre støv af, vaske tøj og lave med. Det hører helt klart efter
> min mening til den hjemmegående husmors job, det er hvad jeg betaler for
> hver måned. Jeg gør nok det, at jeg tænker på min kone som min 'ansatte' og
> som alle ved, skal ansatte arbejde for lønnen, det forventer jeg så også min
> kone gør.


Du kan have ret i at nogle af disse ting hører med til at være husmoder, men sat lidt på spidsen kan det betragtes som interessetid,

det retfærdiggør ikke at du betragter hende som din ansatte.

Hun får penge af kommunen for at være hjemme og passe jeres barn. Dvs.
hun er under ingen omstændigheder din ansatte. Hun får ligeså lidt som
dig, løn for at klare de huslige opgaver. Hvis hun nu holdt på sit
ligeså stædigt som du holder på dit, passede hun barnet til du kom hjem,
hvorefter I hjalp hinanden med de resterende opgaver.


>
> Vi har snakket om hvor lang tid de forskellige ting tager, og lagt rigeligt
> på, for at hun ikke skal føle sig 'snydt', og vi kom frem til at hun havde
> nok arbejde til et par dage sammenlagt.
> Støvsugning tager en times tid, hvis det skal gøres grundigt.
> Tørre støv af, ja, det gør vi med støvsugeren, så det er jo klaret.
> Vaske tøj. Jo, den klarer sig selv i en times tid af gangen, så skal der
> bruge 20min pr. vask til at hænge op, og sætte en ny over.
> Vaske gulv. Jo, med den smule der er, tager det vel 1-1,5 time.
>
> Så alt i alt, ja, jeg gider slet ikke tænke på det.
> Hun har muligheden for at fordele det over 5 dage, så er huset rent og pænt
> hele tiden, hun kan enda støvsuge 2 gange om ugen, uden jeg kan se det
> skulle være en belastning.


Det er da helt vanvittigt bare at komme i tanker om at lave et sådant
regnestykke.

Jeg troede at et ægteskab handlede om at samarbejde, ikke at modarbejde
hinanden.
Jeg troede at man skulle være hinandens bedste venner, ikke konkurrenter.
Jeg troede at det at have et barn skulle være en glæde, ikke et
stridsobjekt.

Når du nu HAR en familie er det da noget du skal værne om, ikke gøre til
et problem.


>
> Jeg er væk fra hjemmet 11 timer om dagen, eller noget i den stil


> Det skal også sige, at hun selv har valgt et års forældre orlov, det halve
> år med barselorlov var ikke nok for hende. (Måske en latterlig kommentar,
> men aktuel efter min mening)


Det skal vel lige siges her at du selv har valgt at arbejde 11 timer
hver dag og det faktum at din koner ikke prioriterer
som dig, gør hende vel ikke til et ringere menneske. Synes du ikke selv
at det er lidt synd for dit barn at du ikke investere mere tid i det.
Den tid kommer aldrig igen, arbeje kan man altid gøre.


> Der er også en der skriver angående de 'parties' jeg gerne vil til, hvad det
> er for noget.

Derudover synes jeg at du har ret i at det er OK at tage væk en gang
imellem, men to timer hver dag er måske i overkanten af hvor meget tid
du kan tage af familietiden eller den tid du burde ofre på din kone. Der
findes en undersøgelse der viser at ægtefæller i snit taler sammen 9
minutter hver dag. Ud af 24 timer synes jeg ikke at det yder af særligt
meget.
Hobbies er OK, men 10-14 om ugen er da ellers ikke så lidt. Normale
hobbies tager vel 2-4 timer om ugen, men det er jo nemt at bruge mange
timer når man alligevel er hjemme. Prøv at begrænse det til det
allernødvendigste og lad være med at falde i den grøft der hedder, at du
bruger det som en flugt fra et hjemmeliv du ikke interesserer dig for.
Brug tiden på din familie, det giver måske også mere forståelse for dine
friweekender.
Hvis du skal komme med kritik at din kone, så sørg for at det er
konstruktivt.
Lad være med at gøre så meget ud af den der millimeterretfærdighed, det
er om noget destruktivt for et forhold.

Med venlig hilsen
Marianne Feddersen

http://www.feddersen.dk

---

> Hvilken slags leder er een der "gør hvad han bliver bedt om"?

det gør alle ledere, de for ALLE besked/bekræftigelse ovenfra på en eller
anden måde

> Du kan have ret i at nogle af disse ting hører med til at være husmoder,
men sat lidt på spidsen kan det betragtes som interessetid,

Ja, det kan man vel også kalde det, det er bare et spørgsmål om
formullering.

> det retfærdiggør ikke at du betragter hende som din ansatte.

Jeg kan se jeg har 'trådt' mange over tæerne med den kommentar, det er nok
min tankegang der er lidt fordrejet i penge, for det er ikke min mening, og
jeg ser ikke min kone som en ansat, det var en hypotetisk sammenligning.

> Hun får penge af kommunen for at være hjemme og passe jeres barn. Dvs.
> hun er under ingen omstændigheder din ansatte. Hun får ligeså lidt som
> dig, løn for at klare de huslige opgaver. Hvis hun nu holdt på sit
> ligeså stædigt som du holder på dit, passede hun barnet til du kom hjem,
> hvorefter I hjalp hinanden med de resterende opgaver.

Jo, det kunne hun jo gøre, men det holder jo ikke, for det er jo ikke kun
passe barn, der følger jo en del med, ikke.
Hvem dækker de ekstra udgifter der er med en hjemmegående, vand, varme osv.,
osv. For det er i hvert fald ikke a-kassen, det er helt sikkert.
Jeg vil nærmere sige at det kommunen giver er et tilskud til at gå hjemme,
og ikke en decideret løn.
Men lad nu det pengesnak ligge, vil bliver nok aldrig enige alligevel.


> Det er da helt vanvittigt bare at komme i tanker om at lave et sådant
> regnestykke.

Det er man vel nødt til, når man ikke mener det kører som det skal, så
sætter mand et vel sort på hvidt for at sammenligne hvordan tingene står
til. At der så er nogle gråtoner imellem, det er klart, og dem er der også
taget hensyn til.

> Jeg troede at et ægteskab handlede om at samarbejde, ikke at modarbejde
> hinanden.
> Jeg troede at man skulle være hinandens bedste venner, ikke konkurrenter.
> Jeg troede at det at have et barn skulle være en glæde, ikke et
> stridsobjekt.

Jamen, du har jo ret, og sådan forholder det sig også.

> Når du nu HAR en familie er det da noget du skal værne om, ikke gøre til
> et problem.

Det gør jeg jo heller ikke, hvorfor tror du jeg kommer her, det er da for at
løse dem.

> Det skal vel lige siges her at du selv har valgt at arbejde 11 timer
> hver dag og det faktum at din koner ikke prioriterer
> som dig, gør hende vel ikke til et ringere menneske. Synes du ikke selv
> at det er lidt synd for dit barn at du ikke investere mere tid i det.
> Den tid kommer aldrig igen, arbeje kan man altid gøre.

Arbejde kan man da ikke gøre, hvis man ikke har et, hvis jeg ikke har et
arbejde, har vi ikke noget hus eller anden bolig, og dermed ikke de
'rigtige' rammer for en familie.
Alt i alt penge på sidste linje.

> Derudover synes jeg at du har ret i at det er OK at tage væk en gang
> imellem, men to timer hver dag er måske i overkanten af hvor meget tid
> du kan tage af familietiden eller den tid du burde ofre på din kone. Der
> findes en undersøgelse der viser at ægtefæller i snit taler sammen 9
> minutter hver dag. Ud af 24 timer synes jeg ikke at det yder af særligt
> meget.

Min og min kones computer står inde i stuen, lige ved siden af hinanden, jeg
vil ikke være fysisk fraværende.
Desuden forholder det sig sådan (Jeg har nok ikke forklaret mig ordentligt)
at jeg har det jeg skal bruge når jeg kommer hjem til at cehcke mail, og
klare det mest nødvendige, resten venter til knægten sover, og også konen
eventuelt.
Så så meget går de ikke glib af, dette r nok det samme som en der skal pudse
sin cykel, og reparerer den om natten, eller lige vasker bilen..

> Hobbies er OK, men 10-14 om ugen er da ellers ikke så lidt. Normale
> hobbies tager vel 2-4 timer om ugen, men det er jo nemt at bruge mange
> timer når man alligevel er hjemme. Prøv at begrænse det til det
> allernødvendigste og lad være med at falde i den grøft der hedder, at du
> bruger det som en flugt fra et hjemmeliv du ikke interesserer dig for.
> Brug tiden på din familie, det giver måske også mere forståelse for dine
> friweekender.

Nu tror jeg du tænker sport hobbies, men hvis du vil være lidt mere end
'vanedyr' så nøjes du jo ikke med en træne time om ugen, heller ikke med kun
at tage til et stævne om året, nej, det er nok flere stævner osv...

> Hvis du skal komme med kritik at din kone, så sørg for at det er
> konstruktivt.
> Lad være med at gøre så meget ud af den der millimeterretfærdighed, det
> er om noget destruktivt for et forhold.

Der er skam ingen kritik, det er tørre facts, efter min mening, men ikke
alle er enige.

Mvh:
Kim Monberg

---

Hej Kim

Jeg synes efterhånden denne føljeton bli'r mig noget speget! Jeg synes,
som Bodil, at du blotlægger jeres private liv - og i særdeleshed din
kones liv - lige lovlig meget. Du siger godt nok at hun er klar over
det, men synes hun også, at det er behageligt? Jeg bliver nødt til at
sige, at hvis jeg var din kone og var bekendt med at du beskrev mig og
dit syn på mig som du gør her, ville jeg meget, meget hurtigt miste
enhver følelse for dig!

> Støvsuge, tørre støv af, vaske tøj og lave med. Det hører helt klart efter
> min mening til den hjemmegående husmors job, det er hvad jeg betaler for
> hver måned. Jeg gør nok det, at jeg tænker på min kone som min 'ansatte' og
> som alle ved, skal ansatte arbejde for lønnen, det forventer jeg så også min
> kone gør.

Der er jo et eller andet fuldstændig skævt med balancen her. Det er i
mine øjne helt vildt langt ude, at sammenligne et parforhold/ægteskab
med et ansættelsesforhold! Du siger godt nok at du elsker din kone! (Nu
spørger jeg så - lidt frækt. Elsker du også din computer?) Er der rent
faktisk stadig noget du tænder på hos din kone? Eller er de følelser du
beskriver blevet lidt floskelagtige? Hvis nu dit forhold var et
computerprogram, så ville jeg sgu' foreslå dig at få det opgraderet
Dvs. jeg tror I bør sætte en god portion tid af til at få nydefineret
jeres fælles liv - ellers risikerer I at det i løbet af kort tid kører
helt fast.

--
Mvh Ditte Roldborg

---

Hejsa Alle..

Ja, så har vi lige haft en snak over aftensmaden..

Jeg har fortalt min kone om denne konference, og hvad vi har skrevet om.

vi har fundet en mellemvej. Jeg finder en assistent som jeg kan sende med
til de partys, jeg skal så hjælpe med opsætning og nedtagning ca. en hel
dags arbejde, det er så alt.

Dte var nogle af problemerne :)

Hun kigger ind senere, og laver måske et indlæg til jer, nu må vi se hvad
hun har lyst til..

Kan i hygge jer, vi snakkes ved senere..



Mvh:
Kim Monberg

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3cbc5d38$0$97299$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa Alle..
>
> Ja, så har vi lige haft en snak over aftensmaden..
>
> Jeg har fortalt min kone om denne konference, og hvad vi har skrevet om.
>
> vi har fundet en mellemvej. Jeg finder en assistent som jeg kan sende med
> til de partys, jeg skal så hjælpe med opsætning og nedtagning ca. en hel
> dags arbejde, det er så alt.

Jeg vil bare lige benytte chancen for at sige, at det var meget pænt gjort:)
Det at du faktisk interesserer dig for, hvordan din kone kan få det bedre på
hendes præmisser er en stor kvalitet. Noget jeg selv savnede i mit ægteskab,
hvor jeg kun blev mødt af himmelvendte øjne, dybe suk og bebrejdelser over,
at jeg ikke kunne "tage mig sammen". Han troede, at det hele var gjort med
et knus, når jeg havde fortalt ham, at jeg langsomt døde indvendigt som
menneske.
Du derimod virker som en mand, der gerne vil finde en løsning, der passer
jer begge. Det er jo LIVET vi taler om...og det kan kun blive godt via
samarbejde og respekt for hinanden...at man ikke blot lytter, men handler og
evt. hjælper den anden til at handle.
I er godt på vej:)
Tillykke!

---

Hejsa..

> Jeg vil bare lige benytte chancen for at sige, at det var meget pænt
gjort:)
> Det at du faktisk interesserer dig for, hvordan din kone kan få det bedre
på
> hendes præmisser er en stor kvalitet. Noget jeg selv savnede i mit
ægteskab,
> hvor jeg kun blev mødt af himmelvendte øjne, dybe suk og bebrejdelser
over,
> at jeg ikke kunne "tage mig sammen". Han troede, at det hele var gjort med
> et knus, når jeg havde fortalt ham, at jeg langsomt døde indvendigt som
> menneske.
> Du derimod virker som en mand, der gerne vil finde en løsning, der passer
> jer begge. Det er jo LIVET vi taler om...og det kan kun blive godt via
> samarbejde og respekt for hinanden...at man ikke blot lytter, men handler
og
> evt. hjælper den anden til at handle.

Hvis jeg ikke ville finde en løsning, havde jeg ikke henvendt mig her i
denne gruppe, så havde jeg 'skidt' på det hele, og sagt farvel og 'tobak'.

Selvfølgeligt vil jeg da finde en løsning for at få familien til at
fungerer, og jeg elsker min kone og mit barn vildt meget, så dem vil jeg jo
ikke miste, så hellere kæmpe for at få det til at fungerer..

Jeg er bestemt også kommet på andre tanker efter alle disse indlæg i denne
gruppe, det åbnede nogle ting, som jeg ikke havde drømt om, og satte min
mening i et andet lys.

Jeg er bestemt villig til at forandrer mig, hvis det kan gøre vores forhold
bedre, det havde vi også oppe her til aften..

Det skal da sige, at jeg bestemt ser mig selv som en mand, der vil det
bedste for min familie, jeg sætter nogle krav osv. At jeg så har nogle
gammeldags synspunkter, osv. det skal der jo nok bare laves om på, dog er
min kone enig i en masse af mine synspunkter.

Mvh:
Kim

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbc7bf2$0$97281$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Hejsa..
>
> > Jeg vil bare lige benytte chancen for at sige, at det var meget pænt
> gjort:)
> > Det at du faktisk interesserer dig for, hvordan din kone kan få det
bedre
> på
> > hendes præmisser er en stor kvalitet. Noget jeg selv savnede i mit
> ægteskab,
> > hvor jeg kun blev mødt af himmelvendte øjne, dybe suk og bebrejdelser
> over,
> > at jeg ikke kunne "tage mig sammen". Han troede, at det hele var gjort
med
> > et knus, når jeg havde fortalt ham, at jeg langsomt døde indvendigt som
> > menneske.
> > Du derimod virker som en mand, der gerne vil finde en løsning, der
passer
> > jer begge. Det er jo LIVET vi taler om...og det kan kun blive godt via
> > samarbejde og respekt for hinanden...at man ikke blot lytter, men
handler
> og
> > evt. hjælper den anden til at handle.

jeg vil lige sige til girlie.. you go girl

> Hvis jeg ikke ville finde en løsning, havde jeg ikke henvendt mig her i
> denne gruppe, så havde jeg 'skidt' på det hele, og sagt farvel og 'tobak'.

og så kim... jeg vil lige sige undskyld for at anklage dig for at blot ville
have ret.... men du må da indrømme det lidt så sådan ud da du ikke ville se
andres indgangsvinkel end din egen......

> Selvfølgeligt vil jeg da finde en løsning for at få familien til at
> fungerer, og jeg elsker min kone og mit barn vildt meget, så dem vil jeg
jo
> ikke miste, så hellere kæmpe for at få det til at fungerer..

smukt

> Jeg er bestemt også kommet på andre tanker efter alle disse indlæg i denne
> gruppe, det åbnede nogle ting, som jeg ikke havde drømt om, og satte min
> mening i et andet lys.

hvilket jo heldigvis også er meningen med sådan en debat....

> Jeg er bestemt villig til at forandrer mig, hvis det kan gøre vores
forhold
> bedre, det havde vi også oppe her til aften..

good for you)

> Det skal da sige, at jeg bestemt ser mig selv som en mand, der vil det
> bedste for min familie, jeg sætter nogle krav osv. At jeg så har nogle
> gammeldags synspunkter, osv. det skal der jo nok bare laves om på, dog er
> min kone enig i en masse af mine synspunkter.

hvilket jo er fint.... dog er der jo visse punkter allerede i tydeligvis
_ikke_ er enige om.... mon ikke det var tiden at tage en snak om jeres
forskellige forventninger til fremtiden og så finde frem til hvordan i bedst
kommer frem til det så i begge er glade og trives?? ( ikke at jeg siger i
ikke gør det... blot et forslag)

--
knus sabina

Læs mine artikler på www.MandeZonen.dk
Spændende?? Vi kan altid bruge nye skribenter
send os en linie og lad os se hvad vi kan finde ud af.

---

Hej Alle!
Dette er Kim´s kone der skriver....
Jeg er utrolig glad for at se jeres meninger på dette såkaldte problem som
nu gerne skulle være løst
Og der er mange af jer jeg vil give ret i det I skriver, Kim er blevet en
hel del klogere over at have skrevet denne debat i denne
nyhedsgruppe......men har nu stadig sine meninger og det skal han da også
have lov til, bare vi kan blive enige om tingene........
Alt det Kim har skrevet om os det passer, men jeg kan så også komme med en
lille detalje til og det er at I starten ville vi gerne have vores næste
barn lige efter at vi havde fået det første, altså så der ikke var så mange
år imellem dem. Men det fik vi hurtigt lavet om på i fællesskab, for jeg
mente ikke at Kim var "voksen" nok til at tage sig af endnu et barn når ikke
han kunne tage sig af vores søn vi allerede havde!!!!Men vi fik snakket
tingene igennem og Kim er nu mere sammen med vores søn og det er dejligt at
se, for inden vi havde den snak havde jeg det som om at det kun var mig der
tog mig af vores søn + hyggede sig med ham................og jeg mener at
det er vigtigt at begge forældre har en tæt kontakt til barnet, for ellers
knytter barnet sig mere til den ene forældre end den anden, er det ikke
rigtigt?
Vi er også blevet enige om at jeg siger til når jeg mener at Kim er klar til
at få det næste barn....så nu må vi se hvornår det bliver! Og denne gang er
der ikke noget "snyderri" med ikke at tage sine p-piller, den næste gang og
måske næste gang igen, skal være planlagte så vi sammen kan glæde os mere
igennem hele graviditen, fødslen og at barnet/børnene vokser op! Ikke fordi
at vi ikke glædede os her den første gang, det gjorde vi meget.....men jeg
mener bare at når det er planlagt så er der lidt mere glæde i det
hele..................men vi elsker begge vores søn meget, han er bare så
skøn og vores lille charmetrold!
Håber også at alle tingene med os bliver bedre når nu jeg er heldig at få et
arbejde så jeg kan komem ud og møde nogle "voksne" mennesker, ikke fordi at
jeg ikke kan lide at gå hjemme sammen med vores søn, men jeg savner "voksne"
mennesker at snakke med hver dag................så kryds lige fingre for mig
at jeg snart får et job!!!!
Jeg ved ikke lige hvad mere jeg skal skrive, ikke andet end at jeg er glad
for at have læst denne debat igennem fra start af og se hvad min mand & I
syntes om det hele.................min mand´s meninger har jeg fået før hvor
vi har snakket, men det lidt anderledes når man læser det han skriver, men
vi er nu enige om tingene og jeg håber at det bliver bedre i fremtiden med
det vi nu er blevet enige om, for jeg ville være meget ked af det hvis vi
skulle gå fra hinanden pga. disse "småting"!!!!! Jeg elsker nemlig min mand
utrolig meget
Knus fra Britta

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message news:<3cbc7bf2$0$97281$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk>...


Hej Kim

Jeg snipper lige det hele, da min kommentar sådan set knytter sig til
noget du flygtigt nævner flere gange i tråden.

Jeg kom lige forbi læste tråden og så slog det mig, at du flere gange
skriver, at du jo altså arbejder ude af hjemmet 11 timer om dagen.

På mig virker det flere gange som om du inddirekte siger: "Når nu jeg
arbejder 11 timer om dagen for at forsørge os, så kunne du (din kone)
sgu da godt lige overkomme at xxx, xxx og xxx".

Mit spørgsmål til dig er så: Ville du gerne bytte?
Det har jeg nemlig en fornemmelse af, at du faktisk ikke ville. Men
jeg tager måske fejl?

Det jeg gerne vil frem til er, at det på mig virker som om, du slår
din kone lidt oven i hovedet med alt det du gør for jeres familie.
Men er faktum ikke, at du rent faktisk arbejder i det job du har,
fordi du godt kan lide det? At du sætter pris på at være leder (som
jo altså ofte fører flere arbejdstimer med sig), og at du trives godt
med at have karriere? Er det helt forkert, hvis jeg gætter på, at
selv hvis du ikke havde kone og barn at forsørge, så ville du arbejde
på samme måde som du gør nu?

Hvis jeg gætter rigtigt, så er det jo altså ikke helt fair, at bruge
dit job som en slags "se bare hvor stor min indsats for vores familie
er"-kort. Faktum er jo at du netop ikke ofrer dig for familien og
forsøger pligten, men blot er heldig nok til at beskæftige dig med
noget du både kan lide og som kan forsørge familien.

Det du gør svarer jo lidt til at sige, at fordi jeg synes det er fedt
at have et job der kræver mange timer i døgnet, så skal du også have
sådan et job, for vi skal altså yde lige meget og så glemmer vi lige,
at jeg faktisk nyder det, mens du ville synes, det var et heleved.

Du fokuserer på, hvad du yder i forbindelse med dit job og sandheden
er måske, at du i virkeligheden også nyder. Der er ikke noget i vejen
med at nyde det, men det går det ulig meget nemmere at yde en stor
indsats, hvis man er i en situation man er glad for.

Der er selvfølglig også den mulighed, at du nævner dine mange
job-timer flere gange, fordi du i virkeligheden gerne ville arbejde
mindre og føler, at når nu du ofrer dig for familien, så burde konen
også.

Men du har jo selv valgt jobbet, går jeg ud fra. Så det er altså ikke
din kone eller dit barn, der har påduttet dig, at du skal arbejde 11
timer om dagen. Det er noget du selv tager på dig. Jeg er klar over,
at det måske ikke er så simpelt endda, og at du måske gør det fordi
der ellers ikke er råd til at bo, hvor i gør, har den bil i har osv
osv. Men den slags er der faktisk råd for. Det *er* faktisk muligt
at have et familieliv, hvor man ikke konstant går rundt og ofrer sin
tid og sit velbehag for at sørge for materielle goder til familien.
Det betyder selvfølgelig, at i så må prioritere anderledes og sikkert
give slip på en masse goder som i har lige nu. Men det er da en lille
pris at betale, hvis man generelt bliver lykkeligere fordi man ikke
tilbringer 11 timer om dagen med at lave noget, man ikke bryder sig
om.

Summasumarum og det jeg gerne ville påpege er, at du altså ikke må
gøre dig selv til offer, fordi du knokler som du gør. Det er i mine
øjne dybt unfair, at lave skemaer hvor i på den ene side har det du
yder (en 11 timers arbejdsdag) og på den anden side stiller op, hvad
din kone så burde gøre for at yde det samme som du (11 timers
børnepasning, rengøring, madlavning og havearbejde)........For i er jo
ikke ens og du kan måske overkomme mere end din kone, eller du har
glæde af det du laver, mens hun måske keder sig og tilmed får dårlig
samvittighed over ikke at være ellevild.

Er du ikke glad for din 11 timers arbejdsdag så skab en forandring,
men lad være med at forlange at din kone skal yde som dig, hvis hun
ikke også kan nyde som dig.

Mange hilsner
Puk

---

> Jeg kom lige forbi læste tråden og så slog det mig, at du flere gange
> skriver, at du jo altså arbejder ude af hjemmet 11 timer om dagen.

Jeg mener ikke jeg har nævnt det flere gange, men det kan godt være..

> På mig virker det flere gange som om du inddirekte siger: "Når nu jeg
> arbejder 11 timer om dagen for at forsørge os, så kunne du (din kone)
> sgu da godt lige overkomme at xxx, xxx og xxx".

1. Jeg bander ikke :/
2. Det er min mening, at der skal ydes lige.

> Mit spørgsmål til dig er så: Ville du gerne bytte?
> Det har jeg nemlig en fornemmelse af, at du faktisk ikke ville. Men
> jeg tager måske fejl?

Jeg ville gern bytte, det skulle ikke være noget problem. Problemet er
(igen) pengene, eftersom jeg er den der klart kan tjene mest, så er det vel
også forventet at det er mig der yder den 'arbejdende' del uden for hjemmet.

> Det jeg gerne vil frem til er, at det på mig virker som om, du slår
> din kone lidt oven i hovedet med alt det du gør for jeres familie.
> Men er faktum ikke, at du rent faktisk arbejder i det job du har,
> fordi du godt kan lide det? At du sætter pris på at være leder (som
> jo altså ofte fører flere arbejdstimer med sig), og at du trives godt
> med at have karriere? Er det helt forkert, hvis jeg gætter på, at
> selv hvis du ikke havde kone og barn at forsørge, så ville du arbejde
> på samme måde som du gør nu?

Jeg er af arbejder natur, sådan er det bare, jeg vil også gerne forsørge
familien, det er heller ikke noget problem, problemet er hvis jeg ikke føler
jeg får noget igen, så bliver jeg bitter over at 'undskyld igen' have smidt
penge ud til noget uden at få noget retur.

> Hvis jeg gætter rigtigt, så er det jo altså ikke helt fair, at bruge
> dit job som en slags "se bare hvor stor min indsats for vores familie
> er"-kort. Faktum er jo at du netop ikke ofrer dig for familien og
> forsøger pligten, men blot er heldig nok til at beskæftige dig med
> noget du både kan lide og som kan forsørge familien.

Som du kan læse i resten af tråden, hvis den bliver læst helt til ende, har
min kone lavet et indlæg. Hun syntes at det var fedt at være hjemmegående,
og lykken var der, det vil altså sige, at vi havde begge 'ønskefunktionen' i
familien. Nu er der kommet andre tanker, og en omskiftning skal til at ske,
det er det der er svært at forholde sig til, så det er altså ikke noget med
at jeg har det bedre end min kone (Eller det vil sige, havde).

> Det du gør svarer jo lidt til at sige, at fordi jeg synes det er fedt
> at have et job der kræver mange timer i døgnet, så skal du også have
> sådan et job, for vi skal altså yde lige meget og så glemmer vi lige,
> at jeg faktisk nyder det, mens du ville synes, det var et heleved.

Sådan er det blevet, men sådan var det ikke i starten.
Men jo, det som i også siger, det er jo netop at man i en familie skal yde
det samme, min del er 'bare' pengedelen, så må Brittas del være hjemmet, er
det ikke korrekt?

I alle siger jo også at de fleste ting jeg satte på en liste er rimelige,
men lige netop madlavningen var gal, hvorfor ved jeg ikke, det er nok fordi
i er kvinder. Nu er Britta jo uddannet inden for madlavning i sin tid
(Køkkenassistent), så det var fint engang, men det er hun også gået væk fra
nu.

> Du fokuserer på, hvad du yder i forbindelse med dit job og sandheden
> er måske, at du i virkeligheden også nyder. Der er ikke noget i vejen
> med at nyde det, men det går det ulig meget nemmere at yde en stor
> indsats, hvis man er i en situation man er glad for.

Hvis man yder uden at nyde, så er det jo ikke sjovt at arbejde, hvis det
ikke er sjovt at arbejde, så bør man skifte job ja.

> Der er selvfølglig også den mulighed, at du nævner dine mange
> job-timer flere gange, fordi du i virkeligheden gerne ville arbejde
> mindre og føler, at når nu du ofrer dig for familien, så burde konen
> også.

Jeg ville gerne arbejde mindre, men med den forudsætning at jeg tjener det
samme. Det er jo noget i dagens danmark der ikke lige hænger sammen, ikke..

> Men du har jo selv valgt jobbet, går jeg ud fra. Så det er altså ikke
> din kone eller dit barn, der har påduttet dig, at du skal arbejde 11
> timer om dagen. Det er noget du selv tager på dig. Jeg er klar over,
> at det måske ikke er så simpelt endda, og at du måske gør det fordi
> der ellers ikke er råd til at bo, hvor i gør, har den bil i har osv
> osv. Men den slags er der faktisk råd for. Det *er* faktisk muligt
> at have et familieliv, hvor man ikke konstant går rundt og ofrer sin
> tid og sit velbehag for at sørge for materielle goder til familien.
> Det betyder selvfølgelig, at i så må prioritere anderledes og sikkert
> give slip på en masse goder som i har lige nu. Men det er da en lille
> pris at betale, hvis man generelt bliver lykkeligere fordi man ikke
> tilbringer 11 timer om dagen med at lave noget, man ikke bryder sig
> om.

Eftersom jeg godt kan lide mit job, familien godt kan lide de materielle
goder, så ser jeg det som en absolut sidste udvej, der nok en masse andre
ting der kan forbedres inden der skal tages det tiltag, det tror jeg
bestemt.

> Summasumarum og det jeg gerne ville påpege er, at du altså ikke må
> gøre dig selv til offer, fordi du knokler som du gør. Det er i mine
> øjne dybt unfair, at lave skemaer hvor i på den ene side har det du
> yder (en 11 timers arbejdsdag) og på den anden side stiller op, hvad
> din kone så burde gøre for at yde det samme som du (11 timers
> børnepasning, rengøring, madlavning og havearbejde)........For i er jo
> ikke ens og du kan måske overkomme mere end din kone, eller du har
> glæde af det du laver, mens hun måske keder sig og tilmed får dårlig
> samvittighed over ikke at være ellevild.

Ja, det er vist svaret på enten i denne eller en af de andre mails.

> Er du ikke glad for din 11 timers arbejdsdag så skab en forandring,
> men lad være med at forlange at din kone skal yde som dig, hvis hun
> ikke også kan nyde som dig.

det er jo det vi er ved at løse for tiden, kørekort, arbejde osv.

Mvh:
Kim Monberg

---

Måske lidt lige meget, men jeg kom lige til at tænke på...
Jeg boede i en årrække sammen med en mand, der også mente vi skulle dele alt
lige. Vi delte budgettet lige og delte lejligheden op i zoner og skiftedes
til at købe ind og lave mad og vaske op - på papiret - for de dage han var
med gutterne kunne han jo ikke og når der lige var noget han skulle lave på
computeren måtte det andet vente til i morgen og med hensyn til rengøring,
så kunne han åbenbart ikke se skidtet, for toillettet kunne være så beskidt
at man skulle have wc-rens i to gange og lade det stå adskillelige timer
begge gange for at få det rent. Til gengæld blev han skide sur, hvis jeg
ikke fik sørget for mine ansvarsområder som han kaldte det. Hvis jeg skulle
noget, måtte de ting da været klaret inden og hvis det var hans maddag og
han ikke kunne nå at handle måtte jeg da gøre det og det var da en
selvfølge. Han havde jo et hårdt job med overarbejde og ansvar og det havde
jeg ikke - jeg studere jo bare. Det var da klart han ikke kunne sørge for
alle disse ting. Det tog jo på ham at arbejde. Jeg tænkte: " Det er fordi
han er stresset. Han ville i hvert fald aldrig blive vred, hvis han ikke
havde grund til det. Det er også mig der er så sjusket og ikke engang kan
passe mit eget hjem." Nogen dage kunne han komme farende hjem og så skulle
der gøres rent NU!!!!!!!!! Og jeg var da også så doven at jeg ikke var til
at få til at gøre noget som helst. Han tænkte aldrig over at jeg måske lige
havde afleveret projekt og havde brug for et par dages total afslapning -
for jeg har ikke bare weekend, hvis der skal laves opgave. Det og meget mere
af samme skuffe gjorde at jeg bare blev kvinden i hjemmet, der sørgede for
rødvinen til vennerne og smilede når han fortalte hvor idyllisk det var
herhjemme - for vi nærede jo gensidig respekt for hinanden - i øvrigt talte
vi ikke om vores indbyrdes forhold i offentligheden for hans hjem og
privatliv var helligt for ham og ikke noget til forsiden af ekstrabladet -
med mindre han skulle brokke sig til sin mor over mig og min dovenskab.
Indtil en dag jeg brød sammen overfor min søster hvor hun kom på uanmeldt
besøg og jeg ikke havde haft to dage til at gøre rent i. Hun begyndte at
indgyde mig mod og selvtillid ved at tage mig med ud og møde andre,
velfungerende par og til sidst fik jeg styrke nok til at gå - det var
ragnarok.....
Moralen er: Se, det er et dårligt parforhold. Det vi har fat i her, lyder
for mig mere som om der nok bliver snakket sammen men ikke kommunikeret
sammen i det lille hjem. Det handler om at mødes og at begge parter føler
sig udnyttet. det kan der kommes overens med. Så selvom man kan have
forskellige ideer om hvordan mænd contra kvinder skal og må fungere sammen,
skal man heller ikke gøre det værrere end det er. jeg er sikker på Kim ikke
er djævelen selv og at hans kone ikke er den hellige madonna, men det lyder
som om der skal arbejdes hårdt med kommunikationen.

Dorthe
"Kim Monberg" <info@monberg.dk> wrote in message
news:3cbd7439$0$230$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> > Jeg kom lige forbi læste tråden og så slog det mig, at du flere gange
> > skriver, at du jo altså arbejder ude af hjemmet 11 timer om dagen.
>
> Jeg mener ikke jeg har nævnt det flere gange, men det kan godt være..
>
> > På mig virker det flere gange som om du inddirekte siger: "Når nu jeg
> > arbejder 11 timer om dagen for at forsørge os, så kunne du (din kone)
> > sgu da godt lige overkomme at xxx, xxx og xxx".
>
> 1. Jeg bander ikke :/
> 2. Det er min mening, at der skal ydes lige.
>
> > Mit spørgsmål til dig er så: Ville du gerne bytte?
> > Det har jeg nemlig en fornemmelse af, at du faktisk ikke ville. Men
> > jeg tager måske fejl?
>
> Jeg ville gern bytte, det skulle ikke være noget problem. Problemet er
> (igen) pengene, eftersom jeg er den der klart kan tjene mest, så er det
vel
> også forventet at det er mig der yder den 'arbejdende' del uden for
hjemmet.
>
> > Det jeg gerne vil frem til er, at det på mig virker som om, du slår
> > din kone lidt oven i hovedet med alt det du gør for jeres familie.
> > Men er faktum ikke, at du rent faktisk arbejder i det job du har,
> > fordi du godt kan lide det? At du sætter pris på at være leder (som
> > jo altså ofte fører flere arbejdstimer med sig), og at du trives godt
> > med at have karriere? Er det helt forkert, hvis jeg gætter på, at
> > selv hvis du ikke havde kone og barn at forsørge, så ville du arbejde
> > på samme måde som du gør nu?
>
> Jeg er af arbejder natur, sådan er det bare, jeg vil også gerne forsørge
> familien, det er heller ikke noget problem, problemet er hvis jeg ikke
føler
> jeg får noget igen, så bliver jeg bitter over at 'undskyld igen' have
smidt
> penge ud til noget uden at få noget retur.
>
> > Hvis jeg gætter rigtigt, så er det jo altså ikke helt fair, at bruge
> > dit job som en slags "se bare hvor stor min indsats for vores familie
> > er"-kort. Faktum er jo at du netop ikke ofrer dig for familien og
> > forsøger pligten, men blot er heldig nok til at beskæftige dig med
> > noget du både kan lide og som kan forsørge familien.
>
> Som du kan læse i resten af tråden, hvis den bliver læst helt til ende,
har
> min kone lavet et indlæg. Hun syntes at det var fedt at være hjemmegående,
> og lykken var der, det vil altså sige, at vi havde begge 'ønskefunktionen'
i
> familien. Nu er der kommet andre tanker, og en omskiftning skal til at
ske,
> det er det der er svært at forholde sig til, så det er altså ikke noget
med
> at jeg har det bedre end min kone (Eller det vil sige, havde).
>
> > Det du gør svarer jo lidt til at sige, at fordi jeg synes det er fedt
> > at have et job der kræver mange timer i døgnet, så skal du også have
> > sådan et job, for vi skal altså yde lige meget og så glemmer vi lige,
> > at jeg faktisk nyder det, mens du ville synes, det var et heleved.
>
> Sådan er det blevet, men sådan var det ikke i starten.
> Men jo, det som i også siger, det er jo netop at man i en familie skal yde
> det samme, min del er 'bare' pengedelen, så må Brittas del være hjemmet,
er
> det ikke korrekt?
>
> I alle siger jo også at de fleste ting jeg satte på en liste er rimelige,
> men lige netop madlavningen var gal, hvorfor ved jeg ikke, det er nok
fordi
> i er kvinder. Nu er Britta jo uddannet inden for madlavning i sin tid
> (Køkkenassistent), så det var fint engang, men det er hun også gået væk
fra
> nu.
>
> > Du fokuserer på, hvad du yder i forbindelse med dit job og sandheden
> > er måske, at du i virkeligheden også nyder. Der er ikke noget i vejen
> > med at nyde det, men det går det ulig meget nemmere at yde en stor
> > indsats, hvis man er i en situation man er glad for.
>
> Hvis man yder uden at nyde, så er det jo ikke sjovt at arbejde, hvis det
> ikke er sjovt at arbejde, så bør man skifte job ja.
>
> > Der er selvfølglig også den mulighed, at du nævner dine mange
> > job-timer flere gange, fordi du i virkeligheden gerne ville arbejde
> > mindre og føler, at når nu du ofrer dig for familien, så burde konen
> > også.
>
> Jeg ville gerne arbejde mindre, men med den forudsætning at jeg tjener det
> samme. Det er jo noget i dagens danmark der ikke lige hænger sammen,
ikke..
>
> > Men du har jo selv valgt jobbet, går jeg ud fra. Så det er altså ikke
> > din kone eller dit barn, der har påduttet dig, at du skal arbejde 11
> > timer om dagen. Det er noget du selv tager på dig. Jeg er klar over,
> > at det måske ikke er så simpelt endda, og at du måske gør det fordi
> > der ellers ikke er råd til at bo, hvor i gør, har den bil i har osv
> > osv. Men den slags er der faktisk råd for. Det *er* faktisk muligt
> > at have et familieliv, hvor man ikke konstant går rundt og ofrer sin
> > tid og sit velbehag for at sørge for materielle goder til familien.
> > Det betyder selvfølgelig, at i så må prioritere anderledes og sikkert
> > give slip på en masse goder som i har lige nu. Men det er da en lille
> > pris at betale, hvis man generelt bliver lykkeligere fordi man ikke
> > tilbringer 11 timer om dagen med at lave noget, man ikke bryder sig
> > om.
>
> Eftersom jeg godt kan lide mit job, familien godt kan lide de materielle
> goder, så ser jeg det som en absolut sidste udvej, der nok en masse andre
> ting der kan forbedres inden der skal tages det tiltag, det tror jeg
> bestemt.
>
> > Summasumarum og det jeg gerne ville påpege er, at du altså ikke må
> > gøre dig selv til offer, fordi du knokler som du gør. Det er i mine
> > øjne dybt unfair, at lave skemaer hvor i på den ene side har det du
> > yder (en 11 timers arbejdsdag) og på den anden side stiller op, hvad
> > din kone så burde gøre for at yde det samme som du (11 timers
> > børnepasning, rengøring, madlavning og havearbejde)........For i er jo
> > ikke ens og du kan måske overkomme mere end din kone, eller du har
> > glæde af det du laver, mens hun måske keder sig og tilmed får dårlig
> > samvittighed over ikke at være ellevild.
>
> Ja, det er vist svaret på enten i denne eller en af de andre mails.
>
> > Er du ikke glad for din 11 timers arbejdsdag så skab en forandring,
> > men lad være med at forlange at din kone skal yde som dig, hvis hun
> > ikke også kan nyde som dig.
>
> det er jo det vi er ved at løse for tiden, kørekort, arbejde osv.
>
> Mvh:
> Kim Monberg
>
>

---

"Kim Monberg" <info@monberg.dk> skrev i en meddelelse
news:3cbd7439$0$230$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...

Hej Kim

> Jeg mener ikke jeg har nævnt det flere gange, men det kan godt
være..

Det er også lige meget, hvor mange gange, jeg bed bare mærke i
det.

> 1. Jeg bander ikke :/

Derfor kan meningen jo godt være den samme *S*.

> 2. Det er min mening, at der skal ydes lige.

Både ja og nej.
Jo tanken er fin ingen tvivl om det. Men i praksis er det altså
bare ikke sikkert, at begge parter har lige store ressourcer at
trække på. Og hvad gør den part så, som ikke har så mange
ressourcer? Som hurtigere bliver træt eller har et job (hvad end
det så er i hjemmet eller ude) som han/hun trives rigtig dårligt
med?

Det er ikke nemt at yde lige, hvis man ikke er enige om, hvad den
samlede ydede sum skal være. Så selvom du knokler derudaf og er
glad for dit job, så betyder det altså ikke, at din kone er i
stand til at yde det samme endsige enig i, at det er nødvendigt
at der samlet skal ydes så meget som du synes.

Endnu en faktor at medtage er netop den der med, om man får "sat
lidt for mange krydser på sin egen yde-liste". Det kan
eksempelvis godt være, at bilen skal vaskes engang imellem, men
hvis nu den som gør det rent faktisk synes det er skide skæg og
gør det for sin fornøjelses skyld lige så meget som fordi det
skal gøres, så er det næppe helt fair at sammenligne med den
andens lokumsrensning vel?

Det er lidt sådan jeg opfatter det du skriver om dit arbejde.
Rent faktisk er du glad for det du laver og har megen fornøjelse
af det. Så er det ikke helt fair at holde det op mod noget som
din kone måske efterhånden er begyndt at føle som en plage.

> Jeg ville gern bytte, det skulle ikke være noget problem.
Problemet er
> (igen) pengene, eftersom jeg er den der klart kan tjene mest,
så er det vel
> også forventet at det er mig der yder den 'arbejdende' del uden
for hjemmet.

Jeg ved ikke, hvad der er "forventet". Måske du skulle spørge
din kone, om hun forventer, at du arbejder så meget som du gør
eller om i måske hellere vil lade dig drosle lidt ned, som du
gerne vil og så finde et sted, hvor i kan spare.

For reelt vil du jo ikke bytte. Du vil gerne arbejde mindre men
du vil ikke have færre penge. Altså er du ikke klar til at
bytte. Noget helt andet er så, om du stadig ville have samme
holdning, når du har gået alene hjemme i lige så lang tid som din
kone. Hun driver den garanteret ikke af, hun keder sig og føler
sig ensom, og har måske endda dårlig samvittighed over ikke at
sætte mere pris på det som mange går og siger, at de sukker
efter. Ikke ubetinget fedt.

> Jeg er af arbejder natur, sådan er det bare, jeg vil også gerne
forsørge
> familien, det er heller ikke noget problem, problemet er hvis
jeg ikke føler
> jeg får noget igen, så bliver jeg bitter over at 'undskyld
igen' have smidt
> penge ud til noget uden at få noget retur.

Men når nu du er arbejder af natur, så forstår jeg ikke helt,
hvad det er du vil "have igen". Har jeg ikke ret i, at du nok
ville arbejde som du gør, uanset om du så havde kone og barn?
Det har du ikke svaret på, så det vil jeg tillade mig at gætte
på, at du ville. Så er det jeg ikke kan lade være med at spørge
dig, hvorfor du lige pludselig vil have noget igen, når kone og
barn kommer ind i billedet? Det var jo ikke nødvendigt, da du
var single.

Det jeg vil frem til er ikke, at i ikke begge kan og bør tilføre
jeres familie noget af værdi. Det gør i garanteret allerede.
Det er bare meget nemmere at tælle og dokumentere det du gør end
det hun gør.

Nej det jeg vil frem til er at hvis dit arbejde hele tiden har
været dit valg (også da du var single) så pas på med at lægge det
ud som om det er noget du gør for familien og som du altså vil
have noget igen for. Det er noget du gør for dig, men det kommer
også familien til gode. Og du får noget igen. Kærlighed er en
af de ting og en sikkert dejlig søn. Det er altså ikke småting.

> Som du kan læse i resten af tråden, hvis den bliver læst helt
til ende, har
> min kone lavet et indlæg. Hun syntes at det var fedt at være
hjemmegående,
> og lykken var der, det vil altså sige, at vi havde begge
'ønskefunktionen' i
> familien.

Jeg har lige læst din kones indlæg men havde ikke mulighed for
det tidligere, da jeg postede gennem en meget langsom server og
rent faktisk har skrevet mit indlæg før din kone skrev sit.

Men nej det handler heller ikke om, at du har det bedre end din
kone. For mig lød det faktisk som om du udlagde det lidt sådan,
at du knoklede alle disse timer på arbejde og så gik hun og fes
den af derhjemme og kunne end ikke overkomme husarbejdet. Altså
det lød for mig som om du udlagde det som om du ofrede dig for
familien og det gjorde hun ikke. Du gav og hun tog. Hele min
pointe har så været, at selvom det er kommet din søn og kone til
gode, at du har arbejdet så meget, så betyder det jo ikke, at det
ensidigt er noget du har gjort for at ofre dig for familien. Det
er noget du ville have gjort, familie eller ej og så skal man
passe på med at udlægge det som om det er noget du gør for at
ofre dig for dem. Sådan opfattede jeg dig. Og faktisk opfattede
jeg dig også som misundelig.

> Nu er der kommet andre tanker, og en omskiftning skal til at
ske,
> det er det der er svært at forholde sig til, så det er altså
ikke noget med
> at jeg har det bedre end min kone (Eller det vil sige, havde).

Jep Britta fik prøvet det hun troede hun gerne ville og fandt ud
af, at det havde en bagside, som hun synes var lidt for dyr så at
sige. Hun brød sig altså ikke helt så meget om det som hun
troede hun ville. Det er jo altså ret almindeligt. Se bare på
alle dem som får startet det de tror er drømmestudiet og så
finder ud af, at de vil noget helt andet. Så selvom det i dine
øjne har været den perfekte fordeling (havde hun bare gjort sit),
så har det altså ikke været helt sådan Britta har set det.

Det kan du jo slet ikke klandres for. Britta skulle måske også
have været lidt bedre til at sige til.

> Sådan er det blevet, men sådan var det ikke i starten.
> Men jo, det som i også siger, det er jo netop at man i en
familie skal yde
> det samme, min del er 'bare' pengedelen, så må Brittas del være
hjemmet, er
> det ikke korrekt?

Nej ikke hvis det ikke fungerer for Britta, for så vil det jo
ikke fungere for jer, som i har erfaret.
Nu vil jeg nødig træde nogen over tæerne så jeg undskylder lige
på forhånd, men der er jo altså også den mulighed, at Britta
simpelthen ikke *kan* yde det, som du mener er rimeligt og som
hun selv troede var muligt. Havde Britta nu siddet i en
rullestol, så havde det jo været åbenlyst, at det der med at
støvsuge måske nok blev lidt svært. Men der kan være mange andre
grunde til, at man ikke kan yde det som andre forventer. Vi har
bare en tendens til kun at ville validere de fysiske.

Jeg har en ex-mand som er mekaniker. Da vi stadig var gift og
boede sammen tjente jeg vel noget i stil med dobbelt så meget som
han gjorde til trods for, at vi ofte arbejdede nogenlunde samme
timetal på en uge. Skal vi trække din device ud til sit yderste
skulle det jo så betyde, at han skulle stå for mere af det
huslige, når nu jeg stod for mere af pengedelen. Men det kunne
han jo ikke styre. Det var da ikke hans skyld, at han ikke kunne
tjene lige så meget som mig og han var da mindst lige så træt som
jeg efter endt arbejdsdag. Man kan sige at jeg var heldig med
den form for intelligens jeg nu engang har mest af, at det er den
type samfundet betaler mange penge for. Han var uheldig med at
hans ikke var i nær så høj kurs.
Så vi ydede ikke lige, hvis du vil sætte dig ned og gøre det op.
Det var ikke praktisk muligt med mindre selvfølgelig at jeg
arbejdede mindre, hvilket jeg ikke havde lyst til. Så jeg ofrede
mig ikke for at yde mere, ligesom du heller ikke ofrer dig med
chefjobbet, for du kan jo lide det.

> I alle siger jo også at de fleste ting jeg satte på en liste er
rimelige,
> men lige netop madlavningen var gal, hvorfor ved jeg ikke, det
er nok fordi
> i er kvinder. Nu er Britta jo uddannet inden for madlavning i
sin tid
> (Køkkenassistent), så det var fint engang, men det er hun også
gået væk fra
> nu.

Jeg har slet ikke udtalt mig om, hvad der er rimeligt fordi det
kan kun du og hun afgøre i fællesskab og kun hvis i begge er
hudløst ærlige. Der er jo også alle de ting, man ikke kan se.
Britta skriver i sit indlæg, at du ikke brugte så meget tid med
jeres søn. Man kan også investere i sin familie rent
følelsesmæssigt og tidsmæssigt for nu at blive i den der
pengeterminologi, som du har det godt med. Men man kan ikke måle
det, og så tæller det ikke i jeres skema vel?

> Hvis man yder uden at nyde, så er det jo ikke sjovt at arbejde,
hvis det
> ikke er sjovt at arbejde, så bør man skifte job ja.

Lige præcis. Og noget tyder på at Britta har forsøgt at yde i
hjemmet uden at nyde det så forfærdelig meget (efter et stykke
tid kom hun til at savne voksenkontakten blandt andet). Så
bliver det tungt og svært at få selv de mindste opgaver lavet.
Ikke fordi man fiser den af, men fordi man er ulykkelig og føler
at alting bare er pligter.

> Jeg ville gerne arbejde mindre, men med den forudsætning at jeg
tjener det
> samme. Det er jo noget i dagens danmark der ikke lige hænger
sammen, ikke..

Og så er du altså i virkeligheden ikke villig til at arbejde
mindre.

> Eftersom jeg godt kan lide mit job, familien godt kan lide de
materielle
> goder, så ser jeg det som en absolut sidste udvej, der nok en
masse andre
> ting der kan forbedres inden der skal tages det tiltag, det
tror jeg
> bestemt.

Er det familien der godt kan lide de materielle goder i
betydningen din kone og søn eller jer alle?
Jeg spørger kun fordi jeg til tider har hørt min egen far sige,
at nu har han sgu da knoklet så vi kunne få det der bredformats
fjernsyn og så kunne vi sgu da godt være lidt stille, når han
gerne vil se en film (eller noget i den stil). Men den som mest
af alt ville det der bredformats fjernsyn var altså ham selv, og
så er det altså ikke helt fair at tørre den af på "os alle
sammen" eller "vi".

Hvis ikke du har spurgt, så kunne det være du skulle spørge. Om
ikke andet, så for selv at vide, om det er din lyst til en tur
til Mallorca du knokler for eller jeres alle sammens. Så er det
nemlig også lettere at skrotte den, hvis du begynder at synes, at
du betaler for høj en pris. Det er lidt som med det du siger
tidligere om at "så bliver det nok forventet". Lad være med at
antage det. Det kan godt være at det er dig der mere end nogen
anden forventer, og så er det jo forholdsvis nemt at ændre på.

> det er jo det vi er ved at løse for tiden, kørekort, arbejde
osv.

Godt for jer *S*. Men lad nu være med at blive helt vildt
overrasket hvis det ikke virker som ren magi, og i derefter kan
dele alting præcis ned af midten. Det kan man sjældent.

Iøvrigt kom jeg til at tænke på din sammenligning med tidligere
tider, hvor kvinder gik hjemme og passede børn og hus.
Nøgleordet der tror jeg faktisk er "kvinder" altså flertal. Min
mormor er død nu, men hun var en af disse kvinder. Når hun har
fortalt om dengang så har det jo altid været sådan, at alle på
vejen var hjemmegående. Det betød, at de hjalp hinanden med
flere ting. Tog noget med nede fra byen til naboen eller tog
hinandens børn i nogle timer, så de hver især kunne foretage sig
noget uden. Det betød også at min mor og hendes søster brugte
tiden på at lege med andre børn fra vejen og således ikke hang i
mors skørter hele dagen og skulle underholdes af hende.

Ud over den åbenlyse praktiske fordel i at være flere (især om
storvasken), så er der netop også det sociale element i det.
Endelig er der som så mange andre har påpeget den forskel at
kvinder dengang var opdraget til at gå derhjemme. De havde
sgutte så mange andre muligheder og der er vel noget om, at man
ikke savner det man ikke kender til *S*.

Mange hilsner og held og lykke med omlægningen
Puk