"Corax" <ccc44406@nonspam.vip.cybercity.dk> mælte sligt:
>"Thomas Hjort" <dsl54291@vip.cybercityFJERN.dk> skrev:
Lige et par kommentarer til jer begge, lidt blandet ind i hinanden.
>>Altså udover at jøder ikke spiser svinekød og er omskårede.
>Jøderne er teoretisk set forpligtede til at overholde moseloven.
Ligesom kristne "teoretisk set" er forpligtede til altid at vende den anden
kind til og at bortgive deres ejendom, hvis folk beder dem om den.
>Det er forståeligt nok kun kristne der tillægger Jesus og Maria værdi.
>Kristne tro jo f.eks. heller ikke på Allah eller Buddhas oplysning.
Men muslimerne tillægger nu også Jesus og Maria en del værdi, omend det ikke
var det, Thomas spurgte om - selvfølgelig.
>Kristne påstår at Jesus var forudsagt af det gamle testamente, men dette er en
>religiøs påstand, og bestemt ikke historisk fakta.
Det er en fortolkningsmæssig påstand, i hvert fald, og nok en rimelig tvivlsom
én. Vil du mene, at det lader sig gøre at opdele alle påstande i "religiøse"
eller "ikke-religiøse" påstande?
>De kristne har kraftigt omfortolket det gamle testamente, for at få det til at
>passe med deres ideer,
Ja, ganske som folk altid har tolket på helligskrifter (og i det hele taget
budskaber) for bedre at indpasse dem i den verden, de lever i, og til de
overbevisninger, de har.
>Læs f.eks. Hans J. Lundager Jensens bog "Gammeltestamentlig religion"
>og/eller Per Bildes "En religion bliver til", for at se eksempler på,
>hvordan de kristne har omtolket det gamle testamente.
Ud over disse aldeles glimrende bøger, er der også en del at hente i den
debat, som Faklen rejste om sagligheden i den danske bibeloversættelse af 1992
og som mundede ud i hele to forskellige oversættelser af af visse dele af GT.
Artiklerne fra Faklen kan findes på deres hjemmeside,
<URL:
http://www.faklen.dk>.
>>Hvad er Talmud?
>Det er en samling af kommentarer og udlægninger af Toraen, dvs. de fem
>mosebøger, fra det de kristne kalder det gamle testamente.
Dertil kan nævnes, at de to store talmud-samlinger blev færdigredigeret ca.
500 år evt. og er meget centrale i jødedommen, hvor de i visse tilfælde regnes
på niveau med bibelen.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
»Jeg tror ikke, Stephen behøver at frygte dommedag. Man skal lede
utroligt længe efter en mere renskuret og pussenusset glatsnuskebasse.«