Hej
Her hos os, er det mig som vores datter kommer til når hun har det skidt. Og
da vores datter kun er 13 mdr. kan jeg sagtens huske første gang hun blev
syg.
Hun var ca. 7 mdr. og hun var begyndt at hulke sent om aftenen. Der var ikke
rigtigt noget at mærke på hende, så jeg tog hende op og puttede hende ned
under min dyne istedet. Så faldt vi begge i søvn, men ikke mange minutter
efter vågnede hun igen og græd hjerteskærende.
Da min kone åbenbart kan sove fra en mindre verdenskrig, var resultatet at
jeg stod op med hende kl. lort om natten og gik rundt med hende. Jeg syntes
hun blev mere og mere varm, så til sidst tog jeg hendes temperatur og da den
var rimelig høj, ringede jeg til vagtlægen.
"Tag noget af hendes tøj af og giv hende 5ml børnepermol" var svaret.
Forsætter det i morgen, så kontakt jeres egen læge.
Som sagt så gjort. Men det blev en lang nat, for selv om feberen faldt, så
havde hun det stadigvæk skidt og med god grund. Hun havde nemlig fået en
lungebetændelse !
Siden er meget vand løbt i åen og vi har nu været igennem adskillige nætter
( Det kommer altid om natten ) med tand frembrud, lungebetændelse, mellemøre
betændelse, virusser og forkølelser.
Tro mig, uanset hvor meget man prøver, så bliver man lige forskrækket, ked
af det og helt ud af sig selv - hver gang.
Jeg tror, at for os, er den eneste forskel, at vi ikke længere ringere til
vagtlægen hver 10 minut
Og med hensyn til udmattelsen ? Har du ligeså svært ved at give slip på
guldklumpen som vi har ?
Gør det alligevel. Vi havde et par venner, som kort tid efter hendes første
lungebetændelse, kom uanmeldt en aften. De havde 2 bio billetter med i
hånden og en pladsreservering på den lokale pizzabar. Vi kunne bare se at
komme af sted. De skulle nok passe datteren !
Personligt tror jeg, at de 3½ time den aften var med til at redde vores
ægteskab. Nøj hvor vi var nedslidte !
Bedste hilsner fra en mand, som er så heldig at både konen og datteren lader
ham være den far han gerne vil være.
Kim