/ Forside / Interesser / Hus og have / Hus og have / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hus og have
#NavnPoint
Nordsted1 30351
3773 24011
pbp_et 20871
dova 19847
ans 15297
stig54 12614
vagnr 12599
transor 11828
katekismus 10999
10  trimare46 9702
chilli
Fra : lhs


Dato : 03-04-02 19:32


Hej

Jeg vil gerne have plantet lidt chilli og måske nogle peberfrugter i kmin
have i år. er det muligt at plante den slags frugter frilands eller kræver
de drivhus, da vi er lidt newbies mht. den slags vil vi gerne høre lidt gode
råd/erfaringer samt evt. forslag til sorter.

lars hs



 
 
Jakob Bock (03-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 03-04-02 20:21

> Jeg vil gerne have plantet lidt chilli og måske nogle peberfrugter i kmin
> have i år. er det muligt at plante den slags frugter frilands eller kræver
> de drivhus, da vi er lidt newbies mht. den slags vil vi gerne høre lidt gode
> råd/erfaringer samt evt. forslag til sorter.

Du kan også dyrke dem potter. Det gjorde vi sidste år. Så kan du have
planterne udendørs når det er varmt, og indendørs når det bliver køligere.
Vi brugte 4+ liter potter, og fyldte dem med en god plantejord (spaghnum
tilsat kompost og lergranulat). Til hver plante blandede jeg desuden en god
håndfuld lupingødning i pilleform i. Det nedbrydes langsomt, og på den måde,
var der næring nok til planterne hele sæsonen, og man behøver bare at huske
at vande.

Af de sorter vi prøvede sidste år, har vi valgt at fortsætte med følgende:

Serrano
Lille og forholdsvis stærk. God smag, og nem at tørre. Hver
plante giver rigtigt mange frugter. Jeg har ikke talt dem, men jeg vil
skyde på et sted mellem 50 og 100 stk. Modner forholdsvis sent. Planten
er ret tynd og ranglet i det, så jeg tvivler på, at den vil egne sig til
friland.

Anaheim
Store frugter, der dog er meget milde.

Jalapeno dyrkede vi også, men vi brød os ikke rigtigt om dens noget bitre
(bi)smag. Planterne var ellers flotte. Vi prøvede også en anden mild chili
-- Hungarian Yellow Wax -- men den var for kedelig til at vi gide dyrke den
igen.

Hvis du selv vil så planterne, så skal det vist være nu (hvis ikke det
allerede er for sent). Vi startede med at så chili og peberfrugt i
vindueskarmen allerede i februar. De bliver ikke så ranglere som f.eks.
tomat, så det kan man fint gøre.


Venlig hilsen
Jakob


Mads Lie Jensen (03-04-2002)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 03-04-02 21:13

On Wed, 03 Apr 2002 21:20:55 +0200, Jakob Bock <jakobb@mail.tele.dk>
wrote:

>tilsat kompost og lergranulat). Til hver plante blandede jeg desuden en god
>håndfuld lupingødning i pilleform i. Det nedbrydes langsomt, og på den måde,
>var der næring nok til planterne hele sæsonen, og man behøver bare at huske
>at vande.

Lupingødning? Hvad er det?

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

M@rk (03-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 03-04-02 21:28

Wed, 03 Apr 2002 22:12:54 +0200, berigede Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Lupingødning? Hvad er det?

Gødning til Lupiner?! )

Med mindre man spiser Lupiner, så tror jeg ærlig talt, at jeg ville
gøde med noget, som var beregnet til at man spiser afgrøderne - bare
en tanke )

Hobbygødning/drivhusgødning/tomatgødning - kært barn har mange navne
)


/Mark

PS
De fleste chilliplanter kan såes året rundt - jeg har friske chilli på
de mest underlige tidspunkter


M@rk (03-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 03-04-02 21:30

Wed, 03 Apr 2002 22:28:11 +0200, berigede "M@rk" <unknown@get2net.dk>
dk.fritid.hus-og-have med:

Nu er man ikke en autoritet, så man må vel hellere korigere sig selv
)

>De fleste chilliplanter kan såes året rundt .........

Skulle nok retteligt have været:

   De fleste chilliplanter, som jeg har haft snitterne i, kan
   såes året rundt .........


/Mark


Mads Lie Jensen (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 04-04-02 07:42

On Wed, 03 Apr 2002 22:28:11 +0200, "M@rk" <unknown@get2net.dk> wrote:

>>Lupingødning? Hvad er det?
>
>Gødning til Lupiner?! )

Det kunne det jo være - men det kunne måske også være noget gødning
lavet af lupiner?

>Med mindre man spiser Lupiner, så tror jeg ærlig talt, at jeg ville
>gøde med noget, som var beregnet til at man spiser afgrøderne - bare
>en tanke )
>
>Hobbygødning/drivhusgødning/tomatgødning - kært barn har mange navne
>)

Her kaldes det pose-møg (udtales noget nær 'puesmågv' på vendelbomål)
--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

M@rk (04-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 04-04-02 08:22

Thu, 04 Apr 2002 08:41:44 +0200, berigede Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Her kaldes det pose-møg (udtales noget nær 'puesmågv' på vendelbomål)

Hmmm, jeg kan altså ikke få "puesmågv" til, at lyde som noget som helst
fornuftigt - meeeeen, kollegerne sidder og griner så det halve kunne
være nok )


/Mark

--
M@rk, the unknown @ get2net.dk - ICQ #6564215

"When the rythm-section ain't making it
- go for it your self" ~ Ben Webster

Mads Lie Jensen (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 04-04-02 09:43

On Thu, 04 Apr 2002 09:21:44 +0200, "M@rk" <unknown@get2net.dk> wrote:

>>Her kaldes det pose-møg (udtales noget nær 'puesmågv' på vendelbomål)
>
>Hmmm, jeg kan altså ikke få "puesmågv" til, at lyde som noget som helst
>fornuftigt - meeeeen, kollegerne sidder og griner så det halve kunne
>være nok )

Jamen så sætter jeg lidt streger:

pues-mågv
Trykket ligges på første stavelse (pu), g'et er blødt (måske det så
skulle være: måev)
Vendelbomål er svært at skrive.... Men øv du bare videre, siden det er
sundt at grine så må det hjælpe gevaldigt på dine kollegers tilstand

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

M@rk (04-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 04-04-02 13:54

Thu, 04 Apr 2002 10:43:04 +0200, berigede Mads Lie Jensen
<mads@gartneriet.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Trykket ligges på første stavelse (pu), g'et er blødt (måske det så
>skulle være: måev)

Ahh, der faldt tji-øen (altså, ti-øren) - kom ikke og sig, at det ikke
hjælper, at slå en streg


/Mark

PS
De griner stadig

--
M@rk, the unknown @ get2net.dk - ICQ #6564215

"When the rythm-section ain't making it
- go for it your self" ~ Ben Webster

Jakob Bock (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 04-04-02 10:47

> Lupingødning? Hvad er det?

Gødning lavet af lupiner.


Venlig hilsen
Jakob


Mads Lie Jensen (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 04-04-02 11:01

On Thu, 04 Apr 2002 11:47:05 +0200, Jakob Bock <jakobb@mail.tele.dk>
wrote:

>> Lupingødning? Hvad er det?
>
>Gødning lavet af lupiner.

Hvor kan man få det? Er det dyrt? Har du et sted jeg kan læse noget om
det? (Det lyder lidt spændende)

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

Jakob Bock (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 04-04-02 11:28

>>> Lupingødning? Hvad er det?
>>
>> Gødning lavet af lupiner.
>
> Hvor kan man få det? Er det dyrt? Har du et sted jeg kan læse noget om
> det? (Det lyder lidt spændende)

Solsikken -- http://www.solsikken.dk/ -- sælger en posegødning "Øko-gødning
4-1-2" der er fremstillet af næringsrige bælgplanter -- herunder lupin.

Gartneriet Bigaard -- http://www.bigaard.dk/ -- dyrker selv lupin til at
gøde deres afgrøder. De har skrevet en kort artikel om det, og du kan se
billeder af anvendelsen under "Rundvisning" og "Sæsonen i billeder".

Artiklen "Gul Lupin"
http://www.bigaard.dk/Artikler/gul-lupin.htm


Venlig hilsen
Jakob


M@rk (04-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 04-04-02 15:08

Thu, 04 Apr 2002 11:47:05 +0200, berigede Jakob Bock
<jakobb@mail.tele.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Gødning lavet af lupiner.

Ahhh, der faldt tji-øen igen )

Er der ikke noget med, at jeg "skylder" dig nogle CRH-frø?


/Mark

--
M@rk, the unknown @ get2net.dk - ICQ #6564215

"When the rythm-section ain't making it
- go for it your self" ~ Ben Webster

Jakob Bock (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 04-04-02 16:01

> Er der ikke noget med, at jeg "skylder" dig nogle CRH-frø?

Næh, ikke så vidt jeg ved.


Venlig hilsen
Jakob


M@rk (04-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 04-04-02 16:38

Thu, 04 Apr 2002 17:01:18 +0200, berigede Jakob Bock
<jakobb@mail.tele.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Næh, ikke så vidt jeg ved.

Okay - så er det bare mig der husker galt


/Mark

--
M@rk, the unknown @ get2net.dk - ICQ #6564215

"When the rythm-section ain't making it
- go for it your self" ~ Ben Webster

XPgen (03-04-2002)
Kommentar
Fra : XPgen


Dato : 03-04-02 22:04

Hej Lars,
Jeg er ikke gartner, men chilifreak ( bare for at få tingene på plads ).
Du kan helt garanteret ikke nå at starte forfra på chilidyrkning nu ( 3.
april ) med fornuftigt udbytte til denne sommer.
Men du kan så med forventningens glæde begynde at indsamle frø til næste
sæson.
Jeg har selv sået frø den 13. februar i halve mælkekartoner med
næringsberiget spaghnum, og selv om jeg har brugt både varme og 18 timers
tilskudslys er planterne nu kun omkring 5 cm. høje.
De er nu sat i drivhuset, som har en elektrisk frostsikring, og det er
tydeligt at se på dem, at de venter på bedre tider.
Jeg har tidligere dyrket "Apache" i vindueskarmen, og det virkede helt fint
i et års tid. Og jeg fik mange store og stærke frugter. Men selv om
planterne er flerårige og blev passet efter forskrifterne gik de nu desværre
døde. Jeg er ikke helt sikker på at det ikke var spindemider, der ondulerede
dem, men jeg ved det ikke med sikkerhed.

Men til 2001 havde jeg bestilt nogle frø over nettet (bl.a. Habanero m.v. ),
og de gav ren bingo i mit drivhus. Til efteråret vil jeg kunne berette mere
om mine ca. 10 forskellige chili/paprikaplanter, som jeg har gang i i år.

Jeg har også i de tidligere år prøvet at udplante nogle af mine mange
overskudsplanter på friland , men aldrig med succes: Planterne vokser godt
nok en smule, men frugtsætning og især modning duer simpelt hen ikke. Altså
her taler jeg om decideret chili, ikke om "peberplanter". Som man dog vist
heller ikke i en dansk normalsommer kan få udbytte af udendørs ?

Der er mange muligheder på nettet for at skaffe sig chilifrø - både med og
uden betaling - men desværre kan man ikke samtidig bestille en 4 måneder
lang sommer med gennemsnitstemperatur på ca. 24 grader, og det er der, vi
chilielskere ikke er så tilfredse med den danske sommer.

Og ikke en gang EU kan ændre på det !

Mvh

Bo K




M@rk (03-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 03-04-02 22:24

Wed, 3 Apr 2002 23:03:52 +0200, berigede "XPgen" <spamfree@nospam.dk>
dk.fritid.hus-og-have med:

>Du kan helt garanteret ikke nå at starte forfra på chilidyrkning nu ( 3.
>april ) med fornuftigt udbytte til denne sommer.

Øhhh nå!

Jeg såede "Carebbean Red Hot" (CRH) medio/ultimo april sidste år,
udplantede dem på friland i juni og havde en rimelig monsterhøst fra
ultimo juli til og med medio oktober ................... samme
historie gør sig i øvrigt gældende for Habanero.

Det skal dog for retfærdighedens skyld nævnes, at ingen af sorterne
nåede at blive fuld-røde - dyb orange var den maksimale modning -
ikke, at det påvirkede smagen stort )

Kunne det mon's tro, have noget med de forskellige sorter at gøre?


>Jeg har også i de tidligere år prøvet at udplante nogle af mine mange
>overskudsplanter på friland , men aldrig med succes:

Jeg har haft stor held med, at have dem stående i små-leret jord, med
morgenskygge og fuld sol resten af dagen. Hæftig vanding efter
solnedgang hver 3-4 dag.


>Planterne vokser godt
>nok en smule, men frugtsætning og især modning duer simpelt hen ikke. Altså
>her taler jeg om decideret chili, ikke om "peberplanter". Som man dog vist
>heller ikke i en dansk normalsommer kan få udbytte af udendørs ?

Der må være nationale forskelle - det kan skyldes, at jeg bor meget
østligt i Danmark og derfor ligger i et bedre klimabælte - okay, skal
nok prøve, at være alvorlig nu

Jeg kan slet ikke genkende det du skriver - mine chiliplanter var små
70cm høje, trælignende med flotte kroner og et væld af frugter .......

Du har da ret så langt, at CRH skal have ekstremt mange soltimer for,
at blive fuldmoden - meeeeen, med den smag og styrke den har, både
grøn og orange, så har jeg intet behov for, at opleve den fuldmoden
)


/Mark


XPgen (05-04-2002)
Kommentar
Fra : XPgen


Dato : 05-04-02 19:53

Hej Mark


> Jeg såede "Carebbean Red Hot" (CRH) medio/ultimo april sidste år,
> udplantede dem på friland i juni og havde en rimelig monsterhøst fra
> ultimo juli til og med medio oktober ................... samme
> historie gør sig i øvrigt gældende for Habanero.
>

Jamen helt ærligt og misundeligt tillykke med det. Måske er det dog ikke
helt fair at sige at man har fået en "monsterhøst" hvis det ikke er af
_fuldmodne_ frugter for den givne sort ? For så har jeg da også rent
antalsmæssigt høstet en pæn mængde frugter, og selv om jeg fandt dem "stærke
nok" ved jeg da helt sikkert, at de ikke på nogen måde kom op på det mulige,
medfødte niveau. Men gode alligevel.

>Det skal dog for retfærdighedens skyld nævnes, at ingen af sorterne
> nåede at blive fuld-røde - dyb orange var den maksimale modning -
> ikke, at det påvirkede smagen stort )

Ja, altså det siger du jo. Har du et indbygget chilimeter, som kan afgøre om
selve styrken -på trods af den manglende røde farve - var nået i top ?

Jeg mener, at for at kunne prale af sine chilier af en given art må der da
vist også være et vist krav om at de nu også virkelig lever op til
definitionen. Fik du virkelig Scoville > 400.000 ?

Men bortset fra det vil jeg høfligst spørge dig om hvor du har fået dine så
gode frø fra ??


Mvh

Bo K





M@rk (05-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 05-04-02 21:05

Fri, 5 Apr 2002 20:53:00 +0200, berigede "XPgen" <spamfree@nospam.dk>
dk.fritid.hus-og-have med:

>Jamen helt ærligt og misundeligt tillykke med det.

Tak


> Måske er det dog ikke
>helt fair at sige at man har fået en "monsterhøst" hvis det ikke er af
>_fuldmodne_ frugter for den givne sort ?

Du har helt ret - men for CRH tror jeg nærmest, at det er en umulighed
at få fuldmodne frugter i Danmark, jeg kan ikke huske antallet af
soltimer, men det er helt ekstremt (i hvert fald for vores klima).


>Ja, altså det siger du jo. Har du et indbygget chilimeter, som kan afgøre om
>selve styrken -på trods af den manglende røde farve - var nået i top ?

Niks, intet indbygget chilimeter - men jeg kan sagtens afgøre, om jeg
ville få noget ud af, at styrken blev højere ved yderligere modning og
det tror jeg ikke jeg ville. På trods af, at vi i familien er ved at
være rimelig hardcore udi chilistyrke (ikke, at det er et mål i sig
selv), så var der ingen ide i, at bruge mere end en halv CRH til en
gryderet ...................


>Jeg mener, at for at kunne prale af sine chilier af en given art må der da
>vist også være et vist krav om at de nu også virkelig lever op til
>definitionen. Fik du virkelig Scoville > 400.000 ?

Jeg praler ingenlunde af noget som helst, jeg mener måske bare, at:

"Du kan helt garanteret ikke nå at starte forfra på chilidyrkning nu
( 3. april ) med fornuftigt udbytte til denne sommer."

er noget af en overstatement - og jeg ser heller ikke i ovenstående
noget der indikerer, at "fornuftigt udbytte" skulle være lig med
fuldmodne chili.

Det kommer helt an på, hvad ens mål er - og det er præcis det jeg
prøver at pointere. Jeg fik et ganske "fornuftigt udbytte" i sidste
sæson, de var ikke fuldmodne, men de var præcis det jeg havde brug
for. Jeg har ingen anelse om, hvor mange Ksc frugterne var oppe på -
men jeg har aldrig oplevet noget lignende i styrke - CRH er pt den
eneste chili, hvor jeg seriøst har overvejet, at tage handsker på
næste gang jeg skal rense en håndfuld

>Men bortset fra det vil jeg høfligst spørge dig om hvor du har fået dine så
>gode frø fra ??

Jamen, det er da ingen hemmelighed - de blev købt i england af en
anden bruger af denne gruppe. Han skulle alligevel bestille frø
derovre og tog derfor et par breve med for mig.

Hvis du skulle have lyst til, at prøve dem - så er du mere end
velkommen til, at sende mig en email med din adresse, så skal jeg da
gerne sende nogle frø til dig.

Jeg tror i øvrigt, at du ser noget andet i mit oprindelige indlæg end
det der var tanken - jeg har ingen intentioner om, at blære mig eller
på anden måde sende signaler ud om, hvor god og dygtig jeg er - jeg
har ingen særlige forudsætninger for, at få disse planter til at gro -
jeg har heller ikke noget særligt udstyr, blot et par plantesække, et
par kapilarkasser og en havestue som kan bruges, indtil jorden udenfor
er klar.

Min eneste pointe i mit oprindelige svar var, at oplyse om mine meget
modstridende oplevelser, målt i forhold til dine. Vi har åbenbart 2
helt forskellige indfaldsvinkler til virkeligheden og det er da helt
fint - så jeg ser ingen grund til ikke, at tage en tråd som denne med
smil og godt humør )


Hav en god weekend

/Mark
- som stadig drømmer om en dag, at få et drivhus ...............


Mads Lie Jensen (04-04-2002)
Kommentar
Fra : Mads Lie Jensen


Dato : 04-04-02 07:46

On Wed, 3 Apr 2002 23:03:52 +0200, "XPgen" <spamfree@nospam.dk> wrote:

>Jeg er ikke gartner, men chilifreak ( bare for at få tingene på plads ).

Med mig er det omvendt

>Du kan helt garanteret ikke nå at starte forfra på chilidyrkning nu ( 3.
>april ) med fornuftigt udbytte til denne sommer.

Men at så nu må da i hvert fald give en smule udbytte. Og det er da
bedre end ingen udbytte. Og man høster nok lidt erfaringer hvis man
alligevel går i gang nu...

>uden betaling - men desværre kan man ikke samtidig bestille en 4 måneder
>lang sommer med gennemsnitstemperatur på ca. 24 grader, og det er der, vi
>chilielskere ikke er så tilfredse med den danske sommer.
>
>Og ikke en gang EU kan ændre på det !

Men det skal de nok forsøge på alligevel.

--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk

Directory Opus - nu også til windows - http://www.gpsoft.com.au

Soren Pedersen (14-04-2002)
Kommentar
Fra : Soren Pedersen


Dato : 14-04-02 20:35

Jeg kommer næsten til at savle over denne tråd (dermed mener jeg at jeg er
til chilli mad .
Det har fostret 3 ønsker:

1: Links til clilli frø indkøb og dyrkning.
2: Lins til goooooooode chilliretter
3: Har dfh/h en hjemmeside ?

Mvh
/Søren
--
Kig billeder og "Mini-Marked" på www.sitecenter.dk/tinaogsoeren

"lhs" <shane@get2net.dk> wrote in message
news:1UHq8.77$rl3.102097031@news.orangenet.dk...
>
> Hej
>
> Jeg vil gerne have plantet lidt chilli og måske nogle peberfrugter i kmin
> have i år. er det muligt at plante den slags frugter frilands eller kræver
> de drivhus, da vi er lidt newbies mht. den slags vil vi gerne høre lidt
gode
> råd/erfaringer samt evt. forslag til sorter.
>
> lars hs
>
>



Jakob Bock (15-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 15-04-02 10:10

> 1: Links til clilli frø indkøb og dyrkning.

Dette er nok det bedste chili-netsted jeg kender:

Chillis Galore
http://www.chillisgalore.co.uk/

Han har bl.a. en side om chilidyrkning.


Venlig hilsen
Jakob


M@rk (15-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 15-04-02 14:40

Sun, 14 Apr 2002 21:35:23 +0200, berigede "Soren Pedersen"
<smp@privat.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>1: Links til clilli frø indkøb og dyrkning.

Smut ned og rip din lokale grønthandler, køb et minidrivhus (koster
vist omkring 60 kr) i dit lokale plantecenter sammen med en pose
priklejord. Så er du klar til at køre - du kan også, i stedet for
minidrivhuset, bruge alm. urteposter med en frysepose henover
............


>2: Lins til goooooooode chilliretter

Hvis du er til suppe, så prøv at søge efter opskriften på "Tom Kha
Gai" *mums*


>3: Har dfh/h en hjemmeside ?

Hvad er det lige dfh/h er for tiden?


/Mark


Jakob Bock (15-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 15-04-02 16:10

> Smut ned og rip din lokale grønthandler

Og håb på, at den chili du kommer hjem med ikke er en F1-sort, og dermed
ikke egnet til at avle videre på.


Venlig hilsen
Jakob


M@rk (15-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 15-04-02 16:25

Mon, 15 Apr 2002 17:10:19 +0200, berigede Jakob Bock
<jakobb@mail.tele.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Og håb på, at den chili du kommer hjem med ikke er en F1-sort, og dermed
>ikke egnet til at avle videre på.

En F1-sort?

Jeg antager, at det betyder en chilli der er pacet frem?!

Hvis det er tilfældet, ændrer det så ikke "kun" den pågældende frugts
smag og styrke - jeg mener, den reproduktionsmateriale må vel være det
samme, om frugten er pacet eller ej?!


Aner intet om ovenstående - det er et rent gæt )


/Mark


Marlene (16-04-2002)
Kommentar
Fra : Marlene


Dato : 16-04-02 10:39


M@rk <unknown@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:NPC6PAaoqZo+4WMsmrseynjTv31H@4ax.com...
> Mon, 15 Apr 2002 17:10:19 +0200, berigede Jakob Bock
> <jakobb@mail.tele.dk> dk.fritid.hus-og-have med:
>
> >Og håb på, at den chili du kommer hjem med ikke er en F1-sort, og dermed
> >ikke egnet til at avle videre på.
>
> En F1-sort?
>
> Jeg antager, at det betyder en chilli der er pacet frem?!

Og sygdomsresistent.

Mvh. Marlene.




Jakob Bock (16-04-2002)
Kommentar
Fra : Jakob Bock


Dato : 16-04-02 11:38

>> En F1-sort?
>>
>> Jeg antager, at det betyder en chilli der er pacet frem?!
>
> Og sygdomsresistent.

Ikke absolut. Mange F1-sorter er rigtigt nok fremavlet med henblik på
sygdomsresistens, men ikke alle. Når man avler sig frem til sorter, må man
prioritere sortens egenskaber, da det er nærmest umuligt at opnå
forbedringer på alt. Derfor findes der f.eks. så mange tomater, som ikke
smager af noget, men til gengæld giver et højt og ensartet udbytte. Det er
gartneren selvfølgelig glad for, og så længe forbrugerne tager til takke med
sure tomater, så er alt jo som det skal være.


Venlig hilsen
Jakob


Soren Pedersen (15-04-2002)
Kommentar
Fra : Soren Pedersen


Dato : 15-04-02 20:59

>
> >3: Har dfh/h en hjemmeside ?
>
> Hvad er det lige dfh/h er for tiden?
>
Dk.Fritid.Hus/Have
Flere af de andre grupper har en hjemmeside, forstået på den måde at en
eller flere af gruppens flittigste skribenter har lavet en side hvor der
ofte er en FAQ, samt en samling af de bedste eller oftest forekommende råd
og vejledninger ligesom der næsten altid vil være en hulens bunke links til
de for gruppen relevante sites.

Mvh
/Søren
--
Kig billeder og "Mini-Marked" på www.sitecenter.dk/tinaogsoeren



M@rk (15-04-2002)
Kommentar
Fra : M@rk


Dato : 15-04-02 20:56

Mon, 15 Apr 2002 21:59:05 +0200, berigede "Soren Pedersen"
<smp@privat.dk> dk.fritid.hus-og-have med:

>Dk.Fritid.Hus/Have

Damn - stupid, stupid, stupid me )


/Mark


H. Olesen (16-04-2002)
Kommentar
Fra : H. Olesen


Dato : 16-04-02 10:02

On Mon, 15 Apr 2002 21:56:20 +0200, "M@rk" <unknown@get2net.dk> wrote:

>>Dk.Fritid.Hus/Have
>
>Damn - stupid, stupid, stupid me )

Så er vi lige dumme M@rk, jeg havde heller aldrig gættet det.

Og nej, gruppen har ikke en hjemmeside.

--
mange havehilsener Helle
http://www.havesiden.dk
*** Det er bedre at have jord under neglene end jord i hovedet ***

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177515
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408625
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste