/ Forside / Interesser / Fritid / Lystfiskeri / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Lystfiskeri
#NavnPoint
molokyle 2204
srhansen 1625
CLAN 1346
pbp_et 1163
dabj 1025
katekismus 904
Splitcane 889
dova 700
Nordsted1 679
10  arne.jako.. 660
Torsk-adfærd i Kbhns Havn
Fra : Soren Jensen


Dato : 30-01-01 12:55

Efter endeløst fiskeri ved langelinie med fangst på mindstemålet lykkedes
det at lokke en halvanden kilos på krogen over for Den Sorte Diamant (hvor
Henning Larsens spændende nybyggeri byder på en fremragende nyrestaureret
kaj).

Hvem kender lidt til torsken og dens bevægelser i en havnebassin? Kan den
li' at gå på midten af basssinet (hvor der formentlig er dybest) eller
holder den af at snuse til kajkanten? Kan den li' at færdes ved
indsnævringer (såsom broer) eller vil den helst have god plads?

Råd om fiskepladser i havnen fra Langelinie til slusen er velkomne.

God vind/Søren

 
 
Joker (30-01-2001)
Kommentar
Fra : Joker


Dato : 30-01-01 15:16

Den går som regel altid på bunden og helst der hvor der lige er opstået
ændringer i strømmen(ved et hjørne, en bropille eller ændringer i
bundforholdene fx ved kanten til sejlrenden ) - åbenbart fordi, der er de
bedste fødemuligheder der. Helst vil den også gerne have en rimelig strøm,
som der fx er i forb. med tidevand.



"Soren Jensen" <land99@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:land99-3001011355500001@192.168.254.200...
> Efter endeløst fiskeri ved langelinie med fangst på mindstemålet lykkedes
> det at lokke en halvanden kilos på krogen over for Den Sorte Diamant (hvor
> Henning Larsens spændende nybyggeri byder på en fremragende nyrestaureret
> kaj).
>
> Hvem kender lidt til torsken og dens bevægelser i en havnebassin? Kan den
> li' at gå på midten af basssinet (hvor der formentlig er dybest) eller
> holder den af at snuse til kajkanten? Kan den li' at færdes ved
> indsnævringer (såsom broer) eller vil den helst have god plads?
>
> Råd om fiskepladser i havnen fra Langelinie til slusen er velkomne.
>
> God vind/Søren



Soren Jensen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Soren Jensen


Dato : 31-01-01 09:32

In article <PXzd6.8665$LK6.242204@news101.telia.com>, "Joker"
<joker@stofanet.dk> wrote:

> Den går som regel altid på bunden og helst der hvor der lige er opstået
> ændringer i strømmen(ved et hjørne, en bropille eller ændringer i
> bundforholdene fx ved kanten til sejlrenden ) - åbenbart fordi, der er de
> bedste fødemuligheder der. Helst vil den også gerne have en rimelig strøm,
> som der fx er i forb. med tidevand.
>
Tidevand og havneforhold er jeg lidt uklar om. For hele havnen 'tømmes og
fyldes' jo i forbindelse med tidevand - flod og ebbe. Jeg mener, det
strømmer jo overalt i den forbindelse, eller gælder det netop her om at
finde f.eks. indsvævringer, hvor strømmen er mere markant? For torsken
bliver vel i havnen under og mellem tidevandet...

Mit torskefirskeri er indtil nu foregået med jig og den er torsken
tilsyneladende interesseret i - den efterligner jo en lækkerbidsken af
noget bundkravl, men torsken er svær at kroge. Nu må jeg igang med
ophængeren. Jig'en kan for så vidt bruges til at aflure hvor fiskene
holder til. Fik en 35 cm torsk på krogen under Langebro i går.
/Søren

RD (30-01-2001)
Kommentar
Fra : RD


Dato : 30-01-01 17:56


"Soren Jensen" <land99@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:land99-3001011355500001@192.168.254.200...
> Efter endeløst fiskeri ved langelinie med fangst på mindstemålet lykkedes
> det at lokke en halvanden kilos på krogen over for Den Sorte Diamant (hvor
> Henning Larsens spændende nybyggeri byder på en fremragende nyrestaureret
> kaj).
>
> Hvem kender lidt til torsken og dens bevægelser i en havnebassin? Kan den
> li' at gå på midten af basssinet (hvor der formentlig er dybest) eller
> holder den af at snuse til kajkanten? Kan den li' at færdes ved
> indsnævringer (såsom broer) eller vil den helst have god plads?


Læs evt. http://www.langkaer.dk/ocean98/text/65torsk.htm
og
http://www.snoeren.dk/fiskinfo.htm i bunden af deres side.
Det viser lidt om, at den søger steder med "bebyggelse"



Den holder sig for det meste i nærheden af kuperet bundterrain - sten, og
lign.

1.Inden for havnene i KBH. vil den derfor færdes over det hele.

2.Der er steder den færdes mere end andre. fødehuller og lign.

3.Man kan nok ikke sige at " lige dér er den "

4.Den "keder sig" på steder hvor der f.eks. kun er sand og stille vand.

5.Men....er der krabber i sandet, så er den også dér.

6.Den er altædende(næsten)du kan derfor agne med næsten alt.
En sild , en forårsrulle, dens egen artsfælle,
(de er kanibaler som så mange andre)
så du kan i princippet agne med dens egen mor, om du kan finde hende !

7.Den går på bunden, men kan godt følge efter en spinner helt op til
overfladen,
fra f.eks. 7-10 meter. prøv det !

Man kan faktisk få torsken til at vende i overfladen, som en kat efter et
stykke legetøj.
den har nemlig tendens til at følge efter spinneren, uden tage den.

Jeg har bla. taget den med sildestykker droppet lige ud over kanten.
Spinnere 20 gram.
eller 60gram rød/gul pilk samme sted, men lidt længere ude.
Så........ja....den er lidt over det hele.

Jeg ville nok tage den på sildestykker 10 meter fra kanten af det bassin du
nu er ved. Med et lod(paternoster) på F.eks 40-60gram og silden i en
ophænger 70cm, fra loddet.
Ophængeren er ca. 60-70 cm. og har to trekroge (str.6 ) med 10 cm. mellemrum
Há evt. to stænger med og lad den ene stå med sildene,det kan nemlig være
lidt kedeligt bare
stå der og stå !




Per Gade (30-01-2001)
Kommentar
Fra : Per Gade


Dato : 30-01-01 18:32

Ikke for at dryppe malurt i bægeret, men jeg mener, at det er forbudt at
hjemtage fisk fra Københavns havn - på grund af udledninger er bunden
(slammet) kraftigt forurenet af kviksølv-forbindelser.

Forbuddet, der blev indført først i firserne, gjaldt i øvrigt også et et
område langs kysten syd og nord for København.

Ret mig, hvis jeg tager fejl - eller hvis forbuddet er ophævet.

I øvrigt gik der tidligere - i 30erne og 40erne - torsk ind i f.eks.
Frederiksholms kanal ved aftentide, hvor man så kunne stå og fange dem ved
Stormbroen over for Nationalmuseet. Ganske pudsig tanke, synes jeg.

Venlig hilsen

Per Gade

RD <RD@nospammail.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:956rn6$r7c$1@news.inet.tele.dk...
>
> "Soren Jensen" <land99@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:land99-3001011355500001@192.168.254.200...
> > Efter endeløst fiskeri ved langelinie med fangst på mindstemålet
lykkedes
> >



Niels Ebbesen (30-01-2001)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 30-01-01 19:13



Per Gade wrote:
>
> Ikke for at dryppe malurt i bægeret, men jeg mener, at det er forbudt at
> hjemtage fisk fra Københavns havn - på grund af udledninger er bunden
> (slammet) kraftigt forurenet af kviksølv-forbindelser.
>
> Forbuddet, der blev indført først i firserne, gjaldt i øvrigt også et et
> område langs kysten syd og nord for København.
>
> Ret mig, hvis jeg tager fejl - eller hvis forbuddet er ophævet.


Bundslam fra havnebassiner er ALTID meget forurenet, og det bliver
betragtet som miljøfarligt affald, så uanset om der er et forbud mod
fiskeri, så er torsken næstsidste led i en lang fødekæde, så der er med
garanti ophobet en masse minde rare stoffer i dens kød, så jeg siger
bare velbekomme...!


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Erik Thorsen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Erik Thorsen


Dato : 31-01-01 12:42


"Per Gade" <pergade@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:956tpk$9re$1@news.inet.tele.dk...

> Forbuddet, der blev indført først i firserne, gjaldt i øvrigt også et et
> område langs kysten syd og nord for København.
>
> Ret mig, hvis jeg tager fejl - eller hvis forbuddet er ophævet.

Forbudet er ophævet, der skulle ikke være noget i vejen med fiskene eller
vandet mere. Det er efter hånden mange år siden at der er udledt spildvand
og deslige i havnen. Dem der kender havnen ved, at der til tider løber en
helveds strøm ret igennem, det har så udvasket alt sediment med bl.a.
tungmetaller. Kbh havn er ikke noget dårlig sted at fiske (det ydmyge
fiskeri) og udviklingen kan vi kun glæde os over, nu får knægtene da en
chance for at stifte bekendtskab med lystfiskeri uden at skulle fare
langvejs.
hilsen erik thorsen



RD (31-01-2001)
Kommentar
Fra : RD


Dato : 31-01-01 13:28


"Erik Thorsen" <thorsen@fiskeringen.dk> skrev i en meddelelse
news:958tu5$5ci$1@news.cybercity.dk...
>
> "Per Gade" <pergade@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:956tpk$9re$1@news.inet.tele.dk...
>
> > Forbuddet, der blev indført først i firserne, gjaldt i øvrigt også et et
> > område langs kysten syd og nord for København.
> >
> > Ret mig, hvis jeg tager fejl - eller hvis forbuddet er ophævet.
>
> Forbudet er ophævet,


Ikke rigtigt:

Jeg fik i denne forbindelse, og efter at have mailet Kbn. havn,

en opringning fra overfiskehavnegeneralen.

Han bedyrede i meget venlige toner at, .........Fiskeri i københavns havn
stadig er forbudt overalt !
Gældende helt fra molerne i nord, til havneudløbet i syd.

MEN........de gik ikke rundt og kontrollerede allevegne.
Det var op til folk selv at tage de risici,
der var forundet hermed, hvis man overtrådte forbudet. Folk fisker til
stadighed på
Langelinie, hvilket faktisk er forbudt.

Der kan søges særlig tilladelse hos fiskerikontrollen.

Forbudet gælder p.g.a. erhvervsbådenes ruter gennem havnen.
At folk ikke sætter div. net op allevegne.
Samt folks ve og vel....i flg. miljøkontrollen er der stadig giftigt
bundslam.
Tungmetallerne er ikke vasket ud !
og man ved ikke rigtigt hvornår det officielt vil være forsvarligt at fiske
i havnen
i sundhedsmæssig betragtning.

RD





Soren Jensen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Soren Jensen


Dato : 31-01-01 14:57

Parallet med RD har jeg talt med Københavns Havn, der som nævnt fastslår
at forbudet stadig er gældende.

Tonen var imidlertid jovial: Udledningen fra virsomheder direkte ud i
havnen er stoppet for længst, men især området ved den tidligere
Soyakagefabrik betragtes stadig som det værste resultat af tidligere
tiders miljøsvineri - og dermed det farligste område her og nu.

Malurt i bægeret (Per Gade) er dog bedre end kviksølv i maven - så jeg er
glad for ikke at have sat gårsdagens torsk fra Langebro til livs.

Imidlertid: Havnens fladfisk er vokset op i havnen - i modsætning til
torsken...eller? Torskens havneguf er selvfølgelig også vokset op i
havnen.

Hvad er Jeres vurdering: kan man skelne mellem fangsternes spiselighed ud
fra disse betragtninger?

Man kan selvfølgelig holde sig helt væk, men der er kommet - og kommer -
mange flotte kajanlæg sideløbende med havnefrontens renovering.

/Søren

Niels Ebbesen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 31-01-01 20:16



Soren Jensen wrote:

> Hvad er Jeres vurdering: kan man skelne mellem fangsternes spiselighed ud
> fra disse betragtninger?


Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg er belastet af
fortidens syndere.


> Man kan selvfølgelig holde sig helt væk, men der er kommet - og kommer -
> mange flotte kajanlæg sideløbende med havnefrontens renovering.


Man kan da bare nøjes med at fange fisken, og så genudsætte den igen på
nænsom vis, og så undvære fornøjelsen ved at sætte den til livs - den
politik har medefiskerne praktiseret i mange år, samtidig med at de har
fornøjelse af fiskeri bynære vande, der tidligere har været stærkt forurenet.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Mogens Dyhre Hansen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Mogens Dyhre Hansen


Dato : 31-01-01 21:13


"Niels Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:3A786462.C5E4094D@niels-ebbesen.net...
> Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg er belastet af
> fortidens syndere.
Jeg var godt klar over du nok ikke var helt okay. Men jeg var ikke klar over
du havde en belastende fortid. ;-()


> Man kan da bare nøjes med at fange fisken, og så genudsætte den igen på
> nænsom vis, og så undvære fornøjelsen ved at sætte den til livs - den
> politik har medefiskerne praktiseret i mange år, samtidig med at de har
> fornøjelse af fiskeri bynære vande, der tidligere har været stærkt
forurenet.

Som det er med meget mad spis med måde, hvis manden skal vælge mellem 1
pakke fiskefilet med centimeter tyk rasp og andre sjove sager eller en frisk
fanget torsk så tror jeg at torsken er bedst. også selvom den er fanget i
havnen så har den jo nok ikke opholdt sig så længe at det har ret meget at
sige hvis man kun spiser et par kilo om året.

> Med venlig hilsen
> Niels Riis Ebbesen


--
/Mogens
http://www.svend-bent.dk/ nu med robotsøgning, hitlist, sidste nye links,
click true % og meget mere





RD (31-01-2001)
Kommentar
Fra : RD


Dato : 31-01-01 22:08


> "Niels Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
> news:3A786462.C5E4094D@niels-ebbesen.net...
> Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg er belastet af
> fortidens syndere.


-Jeg var godt klar over du nok ikke var helt okay. Men jeg var ikke klar
over
-du havde en belastende fortid. ;-()
-/Mogens
- http://www.svend-bent.dk/ nu med robotsøgning, hitlist, sidste nye links,
- click true % og meget mere


Ha ha det svarer til jeg hst og ikke er åp ih hel rigtig nosaf på kajen
hver dag ! ikke ?

RD



Niels Ebbesen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 31-01-01 22:44



RD wrote:
>
> > "Niels Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
> > news:3A786462.C5E4094D@niels-ebbesen.net...
> > Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg er belastet af
> > fortidens syndere.
>
> -Jeg var godt klar over du nok ikke var helt okay. Men jeg var
> ikke klar over -du havde en belastende fortid. ;-()


Arg... der skulle naturligvis have stået...!

Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg *ved* er belastet
af fortidens syndere.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Mogens Dyhre Hansen (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Mogens Dyhre Hansen


Dato : 31-01-01 23:02


"Niels Ebbesen" <info@niels-ebbesen.net> skrev i en meddelelse
news:3A78872E.DE39C428@niels-ebbesen.net...
> Arg... der skulle naturligvis have stået...!
>
> Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg *ved* er belastet
> af fortidens syndere.

Ja ja. men vi får sku kun det skæg vi selv laver.
>
> Med venlig hilsen
> Niels Riis Ebbesen

--
/Mogens
http://www.svend-bent.dk/ nu med robotsøgning, hitlist, sidste nye links,
click true % og meget mere





Per Gade (31-01-2001)
Kommentar
Fra : Per Gade


Dato : 31-01-01 23:03


Niels Ebbesen <info@niels-ebbesen.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3A78872E.DE39C428@niels-ebbesen.net...
>
> Arg... der skulle naturligvis have stået...!
>
> Jeg ville aldrig æde en fisk fanget i et vand, som jeg *ved* er belastet
> af fortidens syndere.
>

Hvis vi nu alligevel leger skolemestre - så skulle der vel have stået
"fortidens synder". Men jeg er sikker på, at vi alle ved, hvad budskabet er.
Og jeg har altså heller ikke lyst til at sætte tænderne i sådan en
selvlysende, kviksølv-marineret slamtorsk.

Venlig hilsen

Per Gade





Niels Ebbesen (01-02-2001)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 01-02-01 01:37



Per Gade wrote:

> Og jeg har altså heller ikke lyst til at sætte tænderne i sådan en
> selvlysende, kviksølv-marineret slamtorsk.


Bundslam fra havnebassiner kaldes jo klaplag, og i så fald må det jo
være klaptorsk - det er jo ikke usansynligt, at man tilbage i tiden, har
været opmærksom på, at fisk fanget i havne tæt på udløb med fækalier og
des lige ikke var så lødige og velsmagende, og at begrebet klaptorsk
udspringer af dette.


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

Per Gade (01-02-2001)
Kommentar
Fra : Per Gade


Dato : 01-02-01 18:04


Niels Ebbesen <info@niels-ebbesen.net> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3A78AFBC.915D7AC9@niels-ebbesen.net...
>
> Bundslam fra havnebassiner kaldes jo klaplag, og i så fald må det jo
> være klaptorsk - det er jo ikke usansynligt, at man tilbage i tiden, har
> været opmærksom på, at fisk fanget i havne tæt på udløb med fækalier og
> des lige ikke var så lødige og velsmagende, og at begrebet klaptorsk
> udspringer af dette.
>

Dette er en interessant teori.

Kan udtrykket være i familie med ordet "klaphat", der i givet fald skulle
udspringe af, at den, der bærer hatten, har hovedet fuld af slam...?




Venlig hilsen

Per Gade



N/A (01-02-2001)
Kommentar
Fra : N/A


Dato : 01-02-01 23:31



Niels Ebbesen (01-02-2001)
Kommentar
Fra : Niels Ebbesen


Dato : 01-02-01 23:31



Jan Jensen wrote:
>
> Hej Niels,
> Stop nu dine underlødige og trættende smørerier.


Du bør nok lige smutte en tur i news:dk.admin - og ordne alle
formaliteterne, inden du netsætter dig som moderator, der beslutter hvem
der må skrive hvad i denne gruppe....!

FUT: news:dk.admin


Med venlig hilsen
Niels Riis Ebbesen

--
Niels Ebbesen free-lance grafik & webdesign
http://www.niels-ebbesen.net - http://home3.inet.tele.dk/elgo
http://www.photo-gallery.dk - http://www.byggekramboden.dk
http://www.sump.dk - http://hjem.get2net.dk/classic-mac

-- Kent -- (31-01-2001)
Kommentar
Fra : -- Kent --


Dato : 31-01-01 13:08

On Wed, 31 Jan 2001 12:41:46 +0100 in <news:dk.fritid.lystfiskeri> Erik
Thorsen wrote:

>"Per Gade" <pergade@post.tele.dk> skrev i en meddelelse
>news:956tpk$9re$1@news.inet.tele.dk...
>
>> Forbuddet, der blev indført først i firserne, gjaldt i øvrigt også et et
>> område langs kysten syd og nord for København.
>>
>> Ret mig, hvis jeg tager fejl - eller hvis forbuddet er ophævet.
>
>Forbudet er ophævet, der skulle ikke være noget i vejen med fiskene eller
>vandet mere. Det er efter hånden mange år siden at der er udledt spildvand
>og deslige i havnen. Dem der kender havnen ved, at der til tider løber en
>helveds strøm ret igennem, det har så udvasket alt sediment med bl.a.
>tungmetaller. Kbh havn er ikke noget dårlig sted at fiske (det ydmyge
>fiskeri) og udviklingen kan vi kun glæde os over, nu får knægtene da en
>chance for at stifte bekendtskab med lystfiskeri uden at skulle fare
>langvejs.

Man kan göra en jämförelse med Stockholm där det finns mycket bra fiske
efter lax och havsöring mitt inne i centrala Stockholm. Från kajerna
utanför Riksdagshuset och Kungliga Slottet till exempel.

PAR (01-02-2001)
Kommentar
Fra : PAR


Dato : 01-02-01 09:16

Til orientering fik jeg sidste efterår at vide, at årsagen til, at man havde
lukket alle sluseporte undtagen én var, at man var ved at grave
kviksølvholdigt slam op ved Sojakagen!

I øvrigt tror jeg ikke rigtigt på torsketrækket ved Stormbroen. Dengang.hed
det sig, at det var torsk, der var faldet ved siden af hyttefadene, når
fiskerne omladede til de stationære hyttefade, som vist tilhørte
fiskerkonerne.

Per Arleth




Per Gade skrev i meddelelsen <956tpk$9re$1@news.inet.tele.dk>...
>Ikke for at dryppe malurt i bægeret, men jeg mener, at det er forbudt at
>hjemtage fisk fra Københavns havn - på grund af udledninger er bunden
>(slammet) kraftigt forurenet af kviksølv-forbindelser.
>
>Forbuddet, der blev indført først i firserne, gjaldt i øvrigt også et et
>område langs kysten syd og nord for København.
>
>Ret mig, hvis jeg tager fejl - eller hvis forbuddet er ophævet.
>
>I øvrigt gik der tidligere - i 30erne og 40erne - torsk ind i f.eks.
>Frederiksholms kanal ved aftentide, hvor man så kunne stå og fange dem ved
>Stormbroen over for Nationalmuseet. Ganske pudsig tanke, synes jeg.
>
>Venlig hilsen
>
>Per Gade




Per Gade (01-02-2001)
Kommentar
Fra : Per Gade


Dato : 01-02-01 18:01


> I øvrigt tror jeg ikke rigtigt på torsketrækket ved Stormbroen.
Dengang.hed
> det sig, at det var torsk, der var faldet ved siden af hyttefadene, når
> fiskerne omladede til de stationære hyttefade, som vist tilhørte
> fiskerkonerne.
>

Nu kender jeg hverken din alder eller dine kilder, men en mig nærtstående
person med fødselsåret 1922 har fortalt, at han har fanget torsk ved
Stormbroen. Og han var ikke faldet ud af noget hyttefad

I øvrigt har Københavns havn også tidligere været en god fiskeplads til
fangst af makrel. Blandt andet skulle Frihavnens 10-meter bassin til tider
have været så suverænt, at man kunne følge fiskestimens vej hele vejen rundt
langs bolværket - efterhånden som de mange fiskere fik bid.

Har samme - sædvanligvis nøgterne og pålidelige - kilde fortalt.

Venlig hilsen

Per Gade



PAR (02-02-2001)
Kommentar
Fra : PAR


Dato : 02-02-01 00:03

Kære Per Gade!
Du misforstår! - Da jeg var ung - nu 70 - fiskede mange med store
bambusstænger og fangede fisk på det omtalte sted.
Men jeg kan også huske mændene, som balancerede på de mange hyttefade i den
ende af kanalen, hvor de dengang mange fiskerkoner sad.

Hvad angår makrel, så fiskede jeg i det klare vand i havnebassinet ved
Larsens Plads, hvor vi mellem prammene fangede agnfisk med sænkenet af
cykelhjul og fangede makrel på løsline, fordi der ikke var penge til en
fiskestang. Det var spændende fiskeri at lokke makrellerne til at hugge.

Og lad mig så også føje til, at jeg på mørke aftener også fangede store
torsk på molen i Kastrup Havn.
Først senere gik det op for mig, at de nok levede af alle de store lorte,
der flød i vandet. Kloakudløbet/ene fra København var nemlig ført direkte ud
i Øresund. Om sommeren badede vi også på badeanstalten Helgoland, hvor der
af og til også kom sådan nogle "brandmænd" flydende, som vi skulle tage os i
agt for. Men det er en anden sag.

Utroligt at man lever endnu med alt det miljøsvineri dengang.Nu er det
nostalgi, men morsomt at tænke på alt det fiskeri med mere, man lavede
dengang. Det var hyggeligt at få bragt tankerne tilbage, og her var lidt af
det.
Med venlig hilsen

Per Arleth /KSK og Izaak Walton Klubben.





Per Gade skrev i meddelelsen <95c4ni$akg$1@news.inet.tele.dk>...
>
>> I øvrigt tror jeg ikke rigtigt på torsketrækket ved Stormbroen.
>Dengang.hed
>> det sig, at det var torsk, der var faldet ved siden af hyttefadene, når
>> fiskerne omladede til de stationære hyttefade, som vist tilhørte
>> fiskerkonerne.
>>
>
>Nu kender jeg hverken din alder eller dine kilder, men en mig nærtstående
>person med fødselsåret 1922 har fortalt, at han har fanget torsk ved
>Stormbroen. Og han var ikke faldet ud af noget hyttefad
>
>I øvrigt har Københavns havn også tidligere været en god fiskeplads til
>fangst af makrel. Blandt andet skulle Frihavnens 10-meter bassin til tider
>have været så suverænt, at man kunne følge fiskestimens vej hele vejen
rundt
>langs bolværket - efterhånden som de mange fiskere fik bid.
>
>Har samme - sædvanligvis nøgterne og pålidelige - kilde fortalt.
>
>Venlig hilsen
>
>Per Gade
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408943
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste