For jer der har travlt med at dykke vil jeg lige advare; "Dette er en
boganmeldelse", den kan betyde at et dyk eller to falder ud til fordel for
en hyggelig aften i lænestolen med læsning om virkelig ekstremdykning.
Jeg skulle egentlig hurtigt hjem fra arbejde, men kom lige i tanke om at jeg
skulle have fat i skattevejledningen på biblioteket - tror nu ikke at det er
den tørre brochure jeg vil beskrive. Nej jeg kastede lige et blik på reolen
med nye bøger (dvs. ny indkøbte bøger). Peter Maas, De forfærdelige timer
med undertitel Den store ubåds-katastrofe. Oversat efter The Terrible Hours
og udgivet på Borgens forlag. Glemt var alt om aftensmad, udbedring af
håndledskompassets befæstigelse, .
Bogen handler om "Svensker" Momsen, Dansk/Tysk og hans arbejde med Momsen
lungen, ubådsredningskammer, bjærgning af Squalus, dykning med helium og
ikke mindst problemerne omkring dekomprimering. Bogen er en historisk
beretning og en periodisk begrænset biografi af Momsen som udmærket kan
læses en spændingsroman.
Bogen starter med en beskrivelse af ubåden Squalus og dennes 19 prøvetur,
hvor det gik rigtig galt, spændingen øges ved at personerne beskrives og
deres adfærd igennem forløbet. Så springer bogen frem og tilbage mellem
datid, for at beskrive forarbejdet for den dykning på de ca. 90 meter som
Squalus endte på, og nutiden omkring bjærgningen - godt gennemført og rigtig
spændende. Til slut en epilog om Momsens videre levnedsløb. En rigtig god
beskrivelse af en mand og hans drive for at ændre på det som af alle anses
for uomgængeligt - pioner er vist det rigtige ord.
God læsning, Henrik Rasmussen
|