On Mon, 25 Mar 2002 18:23:49 +0100, "Anders Peter Johnsen"
<anderspj@post8.tele.dk> wrote:
>Jeg ved godt at jeg roder mig ud med diverse Bibelske dogmer her
>og endda kan lyde som en JV'er i forhold til den Ariansk/Trinitariske
>debat, men er det ikke netop i Påsken på plads at understrege Jesu
>Menneskelighed ved siden af Hans ellers så kendte dogmatiske
>Guddommelighed?
>
>Min tese: Mennesket Jesus af Nazareth døde Langfredag som en slags
>kaldet profet og Gud Selv (re-)inkarnerede Sig "fuldt" i Ham
>Påskemorgen, hvor Jesus Kristus opstod, givet almagt i Himmelen og
>på Jorden...Herliggørelsen Selv.
Jeg har ikke tal på hvor mange kætterier du får pakket ned i den tese
men der er er da både lidt arianisme og lidt monofysitisme
Jeg tror, at der hvor du (i forhold til ortodoksien, altså) kommer til
at gå lidt galt i byen, er at du mener fuld guddommelighed
nødvendigvis må udelukke fuld menneskelighed. At fordi Jesus var
guddommelig var det umuligt for ham at være bange og fortvivlet.
Jeg tror at den antagelse er forkert. Der *var* tale om fortvivlelse
og sand dødsangst i Gethsemane Have som kun et 100% menneske måtte
føle det i den situation, men der var også på det samme tidspunkt tale
om den fuldstændige inkarnation og den fulde guddommelighed.
Men hvorfor så være så ræd når man måtte formodes at kende hele
historien med lykkelig slutning osv? Der kommer den med den fulde
menneskelighed ind igen - intet menneske kender sin egen skæbne. Gud
gør naturligvis, men mennesket ikke.
Og hvor Kristi guddommelige natur befandt sig den aften vil jeg nødigt
ind på, for ikke at komme til at rode mig selv ud i noget
nestorianisme
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld
25 mar AD 2002
Mandag i Stilleugen