/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Danske tal?
Fra : Stig Nørgaard Jepsen


Dato : 22-03-02 09:41

Først - jeg ved ikke lige om dette er den rette gruppe, jeg kunne ikke lige
finde en der kunne passe bedre.
Ellers fut mig, tak.

Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?
Hvorfor er det at vi ikke siger femti, seksti, syvti, otteti og niti.... som
virker noget mere logisk.
Hvad er det nu forklarringen er på vores treds,fjerds og fems? (3,4 og 5??)

Man siger også tit 80-sens-tyvende et-eller-andet... de der sens... er det
noget med snese? Og hvad laver de tyve der?

På forhånd tak for hjælpen!

Mvh
Stig Nørgaard Jepsen




 
 
Peter B. Juul (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 22-03-02 09:51

"Stig Nørgaard Jepsen" <stigen@mail.dk> writes:

> Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?
> Hvorfor er det at vi ikke siger femti, seksti, syvti, otteti og niti.... som
> virker noget mere logisk.
> Hvad er det nu forklarringen er på vores treds,fjerds og fems? (3,4 og 5??)

De fyrre-tyve har jeg ingen god forklaring på. Jeg tror egentlig, at
det er en skummel konstruktion lavet af uvederhæftige mennesker.

Men resten...

Du kender "anden"=2. og "halv-anden"=1 1/2. Ligeledes har vi
"tredje"=3 og "halv-tredje"=2 1/2, halv-fjerde og halv-femte.

Det fulde navn for 70 er "halvfjerdsindstyve" eller
"halv-fjerde-sinds-tyve", hvor sinds betyder noget i retning af
"gange".

Altså "halv-fjerde" (3 1/2) "sinds" (gange) "tyve" (20) ( = 70)

--
Peter B. Juul, o.-.o "Og hvis man vælter en planet
The RockBear. ((^)) alligevel, så smelter den."
I speak only 0}._.{0 -POK
for myself. O/ \O

Rune Zedeler (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Rune Zedeler


Dato : 22-03-02 11:30

"Peter B. Juul" wrote:

> Du kender "anden"=2. og "halv-anden"=1 1/2. Ligeledes har vi
> "tredje"=3 og "halv-tredje"=2 1/2, halv-fjerde og halv-femte.

Nej.
En, halvanden, to, halvtredie, tre, halvfjerde, etc... "anden" og
"tredie" har ikke noget at gøre her (i vores tital-ord).


-Rune

Peter B. Juul (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Peter B. Juul


Dato : 22-03-02 11:52

Rune Zedeler <rz@daimi.au.dk> writes:

> > Du kender "anden"=2. og "halv-anden"=1 1/2. Ligeledes har vi
> > "tredje"=3 og "halv-tredje"=2 1/2, halv-fjerde og halv-femte.
>
> Nej.
> En, halvanden, to, halvtredie, tre, halvfjerde, etc... "anden" og
> "tredie" har ikke noget at gøre her (i vores tital-ord).

Nej, men de hjalp kraftigt til illustrationen.

--
Peter B. Juul, o.-.o "når nattehimmelen er mørk bag stjernerne,
The RockBear. ((^)) så er det fordi nattehimmelen er dækket
I speak only 0}._.{0 af 'sorte huller'"
for myself. O/ \O -POK

Poul Evald Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 23-03-02 08:05

> De fyrre-tyve har jeg ingen god forklaring på. Jeg tror egentlig, at
> det er en skummel konstruktion lavet af uvederhæftige mennesker.

Ifølge Dansk Etymologisk Ordbog er fyrretyve en omdannelse af oldnordisk
"fjorir tigir" , altså noget i retning af "fire tiere", som så er blevet
omdannet til fyrretyve i tidens løb. "-tyve" her betyder altså noget andet,
end "tyve" i halvtredsinstyve (halvtredie sinde tyve = 2 1/2 gange tyve).
"Fyrre" er tilsvarende en sproglig forkortelse.

Det er ikke mit normale gebet, jeg er biolog. Men jeg synes, det ville være
skammeligt, hvis den internationale "harmonisering" fik hjort kål på vores
gamle talord og ordenstal. De andre kan bare se at få dem lært!


--
Med venlig hilsen

Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk





Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 08:55

Poul Evald Hansen skrev:

>Det er ikke mit normale gebet, jeg er biolog. Men jeg synes, det ville være
>skammeligt, hvis den internationale "harmonisering" fik hjort kål på vores
>gamle talord og ordenstal. De andre kan bare se at få dem lært!

Jeg tror ikke at du skal frygte. Det har længe været tilladt at
bruge det ligefremme system (mindst 50 år), og det er ganske
udbredt på checks og måske også andre dokumenter. Men jeg har
*aldrig* hørt det brugt i talesproget (bortset fra de indlysende
undtagelser).

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Poul Evald Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Poul Evald Hansen


Dato : 23-03-02 10:57


"
> Jeg tror ikke at du skal frygte. Det har længe været tilladt at
> bruge det ligefremme system (mindst 50 år), og det er ganske
> udbredt på checks og måske også andre dokumenter. Men jeg har
> *aldrig* hørt det brugt i talesproget (bortset fra de indlysende
> undtagelser).
>
> --
> Bertel
> http://lundhansen.dk/bertel/ FIDUSO: http://fiduso.dk/

Tak for svaret!
Accepteres det at man bruger de gamle danske talord på f.eks. checks?
Hvis jeg kan få vished for det, vil jeg bruge dem fremover!

--
Med venlig hilsen

Poul Evald Hansen

pevh@vip.cybercity.dk





Herluf Holdt, 3140 (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 23-03-02 11:11


"Poul Evald Hansen" <pevh@vip.cybercity.dk> skrev
> Accepteres det at man bruger de gamle danske talord på f.eks. checks?
> Hvis jeg kan få vished for det, vil jeg bruge dem fremover!
Den gang jeg brugte checks, spurgte jeg i banken og fik at vide at man gerne
måtte skrive tallet præcis som man sagde det på dansk. Det gjorde jeg
konsekvent uden påtale i mange år indtil jeg blev lokket til at bruge
Dankort.
Med venlig hilsen
Herluf.



Filip Larsen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Filip Larsen


Dato : 22-03-02 10:05

Stig Nørgaard Jepsen skrev

> Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?
> Hvorfor er det at vi ikke siger femti, seksti, syvti, otteti og niti....
som
> virker noget mere logisk.

Det er nok af historiske grunde for det er ganske tilladt i nudansk at bruge
fx. femtitre og det bruges faktisk ret tit ved talbeskrivelser på checks og
lign.

> Hvad er det nu forklarringen er på vores treds,fjerds og fems? (3,4 og
5??)

Et citat fra "Alle tiders tal":

"På dansk er tyve (tjogu) vistnok oprindeligt flertal af ti (tiu), det vil
sige to tiere, og det samme som -dive i tredive = tre tiere; fyrre(tyve) =
fire tiere, halvtreds(indstyve) = halvtredje(2½)sinde(gange)to-ti,
tres(indstyve) = tre gange to-ti, halvfjerds(indstyve) = halvfjerde(3½)gange
to-ti, firs(indstyve) = fire gange to-ti, halvfems(indstyve) =
halvfemte(4½)gange to-ti."


Mvh,
--
Filip Larsen <filip.larsen@mail.dk>



Per Abrahamsen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Abrahamsen


Dato : 23-03-02 10:50

"Filip Larsen" <filip.larsen@mail.dk> writes:

> Det er nok af historiske grunde for det er ganske tilladt i nudansk at bruge
> fx. femtitre og det bruges faktisk ret tit ved talbeskrivelser på checks og
> lign.

Bare kig på en 50 kr seddel.

Flemming Christensen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Flemming Christensen


Dato : 22-03-02 10:52



"Stig Nørgaard Jepsen" wrote:
>
> Først - jeg ved ikke lige om dette er den rette gruppe, jeg kunne ikke lige
> finde en der kunne passe bedre.
> Ellers fut mig, tak.
>
> Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?
> Hvorfor er det at vi ikke siger femti, seksti, syvti, otteti og niti.... som
> virker noget mere logisk.
> Hvad er det nu forklarringen er på vores treds,fjerds og fems? (3,4 og 5??)
>
> Man siger også tit 80-sens-tyvende et-eller-andet... de der sens... er det
> noget med snese? Og hvad laver de tyve der?
>
> På forhånd tak for hjælpen!
>
> Mvh
> Stig Nørgaard Jepsen

Hvad de tyve laver ved jeg ikke, men navngivningen af halvtreds, treds,
.... halvfems stammer ganske rigtigt fra snese altså 20.
Ifølge den forklaring jeg har hørt gælder følgende:
Treds betyder tredje snes, og halvtreds er halvvejs til tredje snes (fra
2. snes).
Ligeledes med halv-fjerde-snes eller halvfjerds.
Fjerde snes er blevet til firs, og halvfems er forkortelsen af
halv-til-femte-snes.

mvh
Flemming Christensen

Bertel Lund Hansen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-03-02 14:02

Flemming Christensen skrev:

>Hvad de tyve laver ved jeg ikke, men navngivningen af halvtreds, treds,
>... halvfems stammer ganske rigtigt fra snese altså 20.

Nej, det stammer fra "sinds" = "gange". Det giver ikke meget
mening at sige "halvtredje snes tyve".

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Brian Axelgaard (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Brian Axelgaard


Dato : 22-03-02 17:31

Det var satans, jeg skulle ellers lige til at mene at det har noget med
snese at gøre, men i stedet gjorde jeg som ALLE ANDRE BURDE HAVE GJORT!!!!
nemlig søgte på Google.com
http://www.dsn.dk/oss_faq.htm
Scroll et stykke ned, og i vil finde:

De danske tal halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems

Spørgsmål: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres,
halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?

Svar: Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede
former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve,
firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af
sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om
en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner
'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte,
som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som
selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange
20'.
Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme
måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke
tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4
tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.




Claus Rasmussen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 22-03-02 17:42

Brian Axelgaard wrote:

> De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner
> 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte,
> som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som
> selvstændigt ord.

Vi bruger jo stadig det samme mønster, når vi taler om klokkeslæt: Halv
tre = 2½, halv fire = 3½ osv.

[...]

> Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder
> '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.

Hvad så med tredive ?

-Claus

Per Erik Rønne (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 22-03-02 18:07

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:

> > Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder
> > '4 tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.
>
> Hvad så med tredive ?

Det må også være en ti-tælling.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Claus Rasmussen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 22-03-02 18:14

Per Erik Rønne wrote:

> Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:
>
>> Hvad så med tredive ?
>
> Det må også være en ti-tælling.

Jamen jeg mener: Hvordan så 'tredive' ud på gammelt dansk ? Lige som
'fyrre' stammer fra 'fyrretyve' som stammer fra 'fyritiughu'.

-Claus


Per Erik Rønne (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 22-03-02 18:27

Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:

> Per Erik Rønne wrote:
>
> > Claus Rasmussen <clr@cc-consult.dk> wrote:
> >
> >> Hvad så med tredive ?
> >
> > Det må også være en ti-tælling.
>
> Jamen jeg mener: Hvordan så 'tredive' ud på gammelt dansk ? Lige som
> 'fyrre' stammer fra 'fyrretyve' som stammer fra 'fyritiughu'.

Gyldendals Røde dansk etymologisk ordbog:

tredive num.; glda /thretiughu, thrætyuæ/, no. /tredve/, fornsv.
/thrætighi/. oldnord. /thrir tigir/, got. */threis tigjus/, ty
/dressig/, eng. /thirty/ osv.; af /tre/ og germ. /*tequ-/ 'antal af ti,
tier', se u. /ti/ - Jf. /treti/.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Claus Rasmussen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Claus Rasmussen


Dato : 22-03-02 18:54

Per Erik Rønne wrote:

> Gyldendals Røde dansk etymologisk ordbog:
>
> tredive num.; glda /thretiughu, thrætyuæ/, no. /tredve/, fornsv.
> /thrætighi/. oldnord. /thrir tigir/, got. */threis tigjus/, ty
> /dressig/, eng. /thirty/ osv.; af /tre/ og germ. /*tequ-/ 'antal af ti,
> tier', se u. /ti/ - Jf. /treti/.

Ok. Det har åbenbart samme rod som 'fyrre'. Jeg kunne bare ikke se,
hvor -dive kom fra i 'tredive' - man skal nok høre udtalen for at
forstå det.

-Claus


Ivar Madsen (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 21-04-02 10:19

On Fri, 22 Mar 2002 18:14:25 +0100, Claus Rasmussen
<clr@cc-consult.dk> wrote:

En gammel tråd, jeg ved det, men jeg har lige efter en lang priode,
hvor jeg ikke har fuldt gruppen koblet på den, og så faldt jeg over
denne tråd,,,

>>> Hvad så med tredive ?
>>
>> Det må også være en ti-tælling.
>
>Jamen jeg mener: Hvordan så 'tredive' ud på gammelt dansk ? Lige som
>'fyrre' stammer fra 'fyrretyve' som stammer fra 'fyritiughu'.

Hvis det skulle følge mønstret med fyre og opefter, så ville det blive
noget ligende halvandensindestyve, eller forkortet halvandensinds,
lyder tosset, fordi vi ikke er vandt til at sige det, og hvorfor er vi
så ikke det, det skyldes nok at vi inden det nuværende talsystem
brugte romertal, hvor 30 skrives XXX 40 kan skrives XXX men vil IMHO
være mere korekt at skrive XL (mener at det er L der er 50, hvis jeg
husker forkert, så erstat selv L med det korekte, når du læser
ovenstående) alså bliver 40 til 50 - 10 = halvtres minus en halv snes.
30 derimod er jo 3 gange 10,



--
news.milli.dk er nu åben for RO på tcp120,
det vil snart blive muligt at poste
hvis man har et BrugerID

Per Erik Rønne (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 22-03-02 17:47

Brian Axelgaard <axelgaard@mail1.stofanet.dk> wrote:

> De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner
> 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte,
> som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som
> selvstændigt ord.

Jeg kan nu godt finde på at sige »halvtredietusind kroner«. Dog mest i
spøg ...
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Jeppe Stig Nielsen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 22-03-02 19:51

Per Erik Rønne wrote:
>
> Brian Axelgaard <axelgaard@mail1.stofanet.dk> wrote:
>
> > De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner
> > 'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte,
> > som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som
> > selvstændigt ord.
>
> Jeg kan nu godt finde på at sige »halvtredietusind kroner«. Dog mest i
> spøg ...

Min farfar (87 år, Ålestrup) siger fortsat halvtredje om to en halv.
Men det er jo nok dialekt.

Er halvanden/halvandet egentlig udbredt i hele landet, eller findes
der danskere der altid siger én en halv/ét et halvt?

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-03-02 21:44

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>Er halvanden/halvandet egentlig udbredt i hele landet

Ja, og det foretrækkes ofte for det (i talesprog) længere "en en
halv".

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Ivar (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 22-03-02 22:53


Jeppe Stig Nielsen skrev:

> Min farfar (87 år, Ålestrup) siger fortsat halvtredje om to en halv.
> Men det er jo nok dialekt.

Næ, det er nok nærmere alderen.
Min morfar, Vestfyn årgang 1905, gjorde det samme.

Alt den snak om tal, får mig til at mindes en "oplevelse"
jeg havde for nogle år siden. En dansktalende udlænding
sagde "to-og-tyve-hundrede-tusinde", jeg skulle lige ryste
hovedet et par gange for at tallet på plads.


Ivar



Per Erik Rønne (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 23-03-02 04:47

"Ivar" <did@vip.[nozpam]cybercity.dk> wrote:

> Alt den snak om tal, får mig til at mindes en "oplevelse"
> jeg havde for nogle år siden. En dansktalende udlænding
> sagde "to-og-tyve-hundrede-tusinde", jeg skulle lige ryste
> hovedet et par gange for at tallet på plads.

Kan det have noget at gøre med, at vi bliver mere og mere boglige, og i
dag hovedsagelig opfatter tal som en følge af cifre?

Jeg har oplevet på den 1-årige uddannese til Højere Handelseksamen for
studenter [alle os elever var matematiske studenter], at 1/3 af eleverne
ikke kunne følge med, når vi skulle hurtigt skulle nedskrive tal af
typen »femoghalvfjerds«. Vi var ganske simpelt tilbøjelige til at skrive
det i den talte rækkefølge, som '57'. Og mange af os skrev det skam også
i den rækkefølge i grundskolen, men dog således at vi rykkede en plads
til venstre, når vi skulle skrive 7-tallet. Dér foregik det dog også i
et mere adstadig tempo.

»Syvtifem« er da også »femoghalvfjerds« langt overlegen i enkelhed.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Ivar Madsen (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 21-04-02 10:25

On Fri, 22 Mar 2002 22:52:49 +0100, "Ivar"
<did@vip.[nozpam]cybercity.dk> wrote:

>Alt den snak om tal, får mig til at mindes en "oplevelse"
>jeg havde for nogle år siden. En dansktalende udlænding
>sagde "to-og-tyve-hundrede-tusinde", jeg skulle lige ryste
>hovedet et par gange for at tallet på plads.

Er det så tosset? Jeg kunne da også finde på at sige det.
Og jeg vil da betragte mig som etnisk Dansker, omend min mor er fra
Norge,,,

--
news.milli.dk er nu åben for RO på tcp120,
det vil snart blive muligt at poste
hvis man har et BrugerID

Per Erik Rønne (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 21-04-02 10:38

Ivar Madsen <news-12-04-02@milli.dk> wrote:

> On Fri, 22 Mar 2002 22:52:49 +0100, "Ivar"
> <did@vip.[nozpam]cybercity.dk> wrote:

> >Alt den snak om tal, får mig til at mindes en "oplevelse"
> >jeg havde for nogle år siden. En dansktalende udlænding
> >sagde "to-og-tyve-hundrede-tusinde", jeg skulle lige ryste
> >hovedet et par gange for at tallet på plads.

> Er det så tosset? Jeg kunne da også finde på at sige det.

Tja, jeg ville nu også blive forvirret. 2,2 millioner, bitte!
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Kai Birger Nielsen (22-04-2002)
Kommentar
Fra : Kai Birger Nielsen


Dato : 22-04-02 07:48

>On Fri, 22 Mar 2002 22:52:49 +0100, "Ivar"
><did@vip.[nozpam]cybercity.dk> wrote:

>>Alt den snak om tal, får mig til at mindes en "oplevelse"
>>jeg havde for nogle år siden. En dansktalende udlænding
>>sagde "to-og-tyve-hundrede-tusinde", jeg skulle lige ryste
>>hovedet et par gange for at tallet på plads.

Og jeg havde på et tidspunkt en intourist-guide, der talte
perfekt dansk pånær at hun sagde "halvtredserne på nittenhundrede-
tallet" i stedet for "nittenhundredeoghalvtredserne" eller
bare "halvtredserne". Læste kilder (og specielt hvis de er
indskrænkede til Land&Folk og Martin Andersen Nexø) har deres
begrænsninger

mvh Birger Nielsen (bnielsen@daimi.au.dk)

Per Erik Rønne (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 22-03-02 11:09

Stig Nørgaard Jepsen <stigen@mail.dk> wrote:

> Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?
> Hvorfor er det at vi ikke siger femti, seksti, syvti, otteti og niti.... som
> virker noget mere logisk.
> Hvad er det nu forklarringen er på vores treds,fjerds og fems? (3,4 og 5??)

Tres = tresindstyve = 3*20.
Halvfjers = halvfjerdesindstyve = (-0,5 + 4)*20.
Firs = firesindstyve = 4*20.
Halvfems = halvfemsindstyve = (-0,5 + 5)*20.

Femsindstyve = 100, bruges ikke på dansk.

Jeg har læst et 4-bindsværk om det danske sprogs historie, og i følge
dette værk, var landet oprindeligt delt på spørgsmålet om titalssystem
eller snesesystem. Vestdanmark, Jylland, brugte vingetesimalsystemet,
mens Skåneland brugte decimalsystemet. Sjælland i midten brugte begge
systemer; jeg er ikke klar over om der var nogen geografiske forskelle,
eller om man bare skiftede tilfældigt.

Med tabet af de østlige landsdele var det det jyske tyvetalssystem der
sejrede i daglig tale, men vi kan nu stadig bruge titalsystemet. Se blot
i Retskrivningsordbogen. Personligt skriver jeg altid i titalsystemet på
checks og lignende.

Og hvorfor jyderne har brugt tyvetalssystemet, når nu de fleste synes at
mene at det stammer fra at man talte på både fingre og tær? Jeg ved det
ikke!

Men man kunne måske få en idé om det ved følgende opslag i Oxford
English Dictionary, under »score, /noun/«:

III. A group of twenty.

[Presumably from the practice, in counting sheep or large herds of
cattle, of counting orally from 1 to 20, and making a ëscoreí (sense 9)
or notch on a stick, before proceeding to count the next twenty.]

16. a. A group or set of twenty. Primarily a n., const. of (in OE.
gen. pl.), but owing to ellipsis and loss of inflexions often serving
(when preceded by a, or in uninflected pl. by a numeral) as a numeral
adj. (Cf. dozen, hundred, thousand, etc.)
The combinations threescore and fourscore are common as mere
archaistic synonyms for sixty and eighty; the similar combinations with
other numerals are rarely used exc. when there is intentional division
into groups of 20.
[a1100 Bury St. Edm. Rec. in Napier Contrib. OE. Lexicogr. 56 -Dhæt
is+v scora [glossed quinquies uiginti] scdhp+& viii score [octies
uiginti] Dhcere ºesawen.] c1290 S. Eng. Leg. I. 101/13 Folke+bi manie
scor to-gadere. a1300 Cursor M. 3209 Sex scor and seuen yeir liued
sarra. c1330 Arth. & Merl. 3099 (Kölbing) Wiy him he brouät yritti
score Wiät kniätes him bifore. 1340 Hampole Pr. Consc. 3492 Bot yhit
yar er ful many ma Of veniel syns, be many a score. 1362 Langl. P. Pl.
A. iii. 118 Heo makey men misdo moni score tymes. c1375 Sc. Leg. Saints
xvii. (Martha) 52 Sewyne schore of fute & na ma. a1400 Morte Arth. 2344
The taxe and the trebutte of tene schore wynteres. c1400 Destr. Troy
2638 My fader was a philisofer, & of fele yeres, To the nowmber of nene
skowre. c1470 Gol. & Gaw. 483 Seuyne score of scheildis thai schew at
ane sicht. 15+ Scot. Field 231 in Chetham Soc. Misc. II, There were
killed of the Scottes moe than xij scower. 1583 Bp. Middleton Injunct.
in 2nd Rep. Ritual Comm. (1868) 426/2 Excepte there bee at the leaste,
three for euery score communicantes that bee in the Parishe. 1596
Shakes. Tam. Shr. i. ii. 111 Shee may perhaps call him halfe a score
knaues, or so. 1611 I Cymb. iii. ii. 69 How many score of Miles may we
well rid Twixt houre, and houre? 1645 Shetland Witch Trial in Hibbert
Descr. Shetl. Isl. (1822) 600 At your returne they continuit with you,
and conversit ut supra, als far back agane as scoir and threttein.
a1649 Winthrop New Eng. (1825) I. 286 They chose divers scores men, who
[etc.]. 1696 Lond. Gaz. No. 3190/4, 41 stout Cambridgeshire Wethers,
worth about 14l. a Score. 1734 tr. Rollin's Anc. Hist. (1827) I. 340
Six score thousand. a1742 Somerville Yeom. Kent 82 Neighbours around,
and cousins went By scores, to pay their compliment. 1768 Sterne Sent.
Journ. (1778) I. 69 (In the Street), I form'd a score different plans.
1775 C. Johnston Pilgrim 273 He taught him to+bend his body into half a
score antic postures. 1800 Ld. Keith in Paget Papers (1896) I. 223 The
inhabitants of Genoa Die by Scores of hunger. 1810 Crabbe Borough v,
Till he had box'd up twelve score pounds at least. 1842 Macaulay Lays,
Lake Regillus xxviii, And still stood all who saw them fall While men
might count a score. 1848 Thackeray Van. Fair xxxiv, There were a score
of generals now round Becky's chair. 1883 Stevenson Treas. Isl. vii, I
wished a round score of men.

b. with ellipsis of years (referring to age). Now rare exc. in
threescore and fourscore.
13+ Seuyn Sag. (W.) 1019 He thoughte wel, at a score, He sscholde
passi him before. 1900 H. Sutcliffe Shameless Wayne viii. (1905) 101 He
died at two-score.

17. A weight of twenty or twenty-one pounds, esp. used in weighing
pigs or oxen.
c1460 Towneley Myst. xiii. 631 As a shepe of sevyn skore he weyd in
my fyst. 1766 Museum Rust. I. 475 To kill several hogs in a season,
which shall weigh from eight to ten score. 1825 Cobbett Rural Rides 274
The thousands of scores of bacon and thousands of bushels of bread that
have been eaten from the long oak table. 1829 Glover's Hist. Derby I.
217 At fifteen months old, they weigh about 28 score. 1858 Ulster Jrnl.
ArchÊol. VI. 361 The meal came down to three thirteens the score. 1885
W. Westall Old Factory xix. 134, I'll send them a score of meal and half
a score of flour and some milk.

Ü18. A distance of twenty paces. Obs.
1545 R. Ascham Toxoph. ii. (Arb.) 157 For I should se one streame
wyth in a score on me. 1577ñ87 Holinshed Chron. III. 1142/1 The trees
were pulled up by the roots and cast twelve score off. 1588 Sir W.
Wynter in Defeat Sp. Armada (Navy Rec. Soc.) II. 10 My fortune was to
make choice to charge their starboard wing without shooting of any
ordnance until we came within six score of them. 1591 Lyly Entert.
Elvetham Proeme, Wks. 1902 I. 432 Other such buildings+fourteene score
off from the house on a hill side. 1598 Shakes. Merry W. iii. ii. 34 As
easie, as a Canon will shoot point-blanke twelue score. 1622 Drayton
Poly-olb. xxvi. 331 At Markes full fortie score they vs'd to Prick and
Roue. 1646 Eldred Gunners Glasse 71 Foure Demi-Culverings to the moule
Rod or Pole, distant 53 score. 1672 H. More Brief Reply Pref. a 4b,
Wherein the Authors fancy+leaping over all boundaries of
Church-Authority,+runs on at eleven-score, as if he were upon a warm
scent, giving chase to some of his Platonical Idea's [sic].

19. Coal-mining. (See quot. 1851.)
1754 T. Gardner Dunwich 216 This Port [Southwold] is of singular note
in merchandizing Corn and Coals, where twenty-one is deemed a Score.
1789 Brand Hist. Newcastle II. 681 The wages of hewers 2s. 8d. for
hewing every score or twenty corves of coals. 1812 Hodgson in Raine
Mem. (1857) I. 98 Persons who+wrought 624 scores of coal, equal to 1300
Newcastle chaldrons. 1851 Greenwell Coal-trade Terms, Northumb. & Durh.
46 Score, a standard number of tubs or corves of coals at each colliery,
upon which the hewers' and putters' prices for working are paid. It
varies, in different localities, from 20 to 26 tubs.

20. (See quot.) ?Obs.
1854 Househ. Words IX. 88 Strips [of straw plait] are+sold in scores,
or pieces twenty yards long.

21. Criminals' slang. a. Twenty dollars; a twenty-dollar bill. U.S.
b. Twenty pounds sterling (esp. in banknotes).
1929 G. L. Hostetter It's a Racket! 237 Score, twenty dollar bill, or
units thereofóhundred, two hundred. 1933 G. Ingram Stir xiv. 231, ëI
got about £10 out of the first, then £2 and then another ìscoreî.í ëThat
makes £32.í 1941 Coast to Coast 1941 225 They only owe me a couple of
quid since Christmas now. I was holdin' a score but I dropped most of
it. 1958 F. Norman Bang to Rights iii. 152 When they turned me over I
had about a score on me. 1979 K. Bonfiglioli After you with Pistol vii.
39 You'll have to give me a score to buy an old throwaway shooter.

IV. 22. attrib. and Comb., as score-keeping; (sense 15d) score dough
(dough n. 2b), money; score-bid Contract Bridge, a bid by a player whose
side has a part-score, sufficient to give his side game; score-board,
(a) a blackboard in a public house, on which debts are chalked up; (b)
in Cricket, a large board erected so as to be seen by the onlookers, on
which the score of the game is kept; also gen., a master board
displaying the score of any contest; also fig. and attrib.; score-book,
a book for preserving the scores of games; a scoring-book; score-box
Cricket, a room or hut in which the official scorers work and (usu.) the
telegraph is operated; score-card, (a) a printed card with a blank form
on which spectators may enter the score in a game of cricket or
baseball; also in extended uses, esp. a card issued to a competitor
before a contest, on which his score (or that of his opponent) is to be
recorded, or one held by a referee or judge for the same purpose; (b)
U.S., ëin exhibitions of poultry, a rating cardí (Funk's Stand. Dict.
1895); (c) see quot. 1909; (d) U.S. slang., a menu; score draw, a
non-goalless draw (draw n. 5) counting for three points on a
football-pool coupon; score-game Golf, a game in which the player's
object is to obtain the highest score possible (opposed to match game);
so score-play; scoreline, (a line, or part of one, in a newspaper, etc.,
giving) the intermediate or final score in a sports contest between two
persons or team; score-paper = score-sheet; score-reading, the action or
process of reading a musical score; hence score-reader; score-sheet (see
quot. 1895); also transf. and fig., esp. in phrases, as to add one's
name to the score-sheet, to score a goal (in Association Football and
the like).
1928 M. C. Work Contract Bridge (ed. 2) iv. 76 If my side has a
contract score of 60, I must put a construction on my partner's minor
two bid different from the construction put upon such a bid at no
score.+ ë*Score-bidsí are exceptions to the general rules.

1826 Hor. Smith Tor Hill (1838) I. 90 A species of desk on which was
lying a black *score-board and a lump of chalk. 1884 Harper's Mag. Jan.
299/1 The club has its own score-board. 1904 Daily Chron. 26 July 7/1
The score~board showed Somerset 147 up for the loss of four wickets.
1936 F. D. Roosevelt in N.Y. Herald Tribune 2 Oct. 10/2 From where I
stand it looks as if the game was pretty well in the bag.+ It's just
plain scoreboard arithmetic.+ Now, when the present management of your
team took charge in 1933 the national scoreboard looked pretty bad.
1963 J. Joesten They call it Intelligence i. v. 51 What kind of record
has the CIA?+The scoreboard: ëSoviet
satellitesóExcellentí.+ëMissilesóGood.í 1977 Rolling Stone 13 Jan. 43/3
There were shouts of delight as Texas lit up in red on one of the
network's scoreboards, but it was still a close race. 1977 J. Laker
One-Day Cricket 72 A few narrow escapes kept the scoreboard officials
busy.

1851 J. Pycroft Cricket Field iv. 69 ëSeventy-two runs,í said Fennex,
and the *score-book attests his accuracy, ëwas Beldham's first and only
innings.í 1862 Lillywhite's Cricket Scores & Biogr. I. 191 In
Britcher's printed score-book, Mr. J. Tufton is+put down as bowled
merely. 1902 W. J. Ford Hist. Camb. Univ. C.C. Pref. 9 The C.U.C.C. has
but+two scorebooks. 1921 P. F. Warner My Cricketing Life vi. 111
Sixteen centuries stand to his credit in the Middlesex score-book. 1977
J. Laker One-Day Cricket 113 Gone are the days of the old green bound
Club scorebook.

1890 in W. A. Bettesworth Walkers of Southgate (1900) xvi. 335
Pressmen were expected to+keep running to the *score-box to ask for any
information they required. 1934 W. J. Lewis Lang. Cricket 226
Underneath (the score-box was) a room for the printers.

1877 C. Box Eng. Game of Cricket xxvi. 459 *Score card, a printed
card, with the names of the players and the results of each person's
innings. 1903 Daily Chron. 4 July 5/7 For without stop-watches,
score~cards, and constant figuring, one had no idea where the
contestants were. 1905 McClure's Mag. June 125/2 The football
score-card privilege is ësold to a New York expertí. 1909 Eastwood Rep.
to L.G.B. on Amer. Methods Milk Supply 69. Most of the cities which I
visited have adopted the score card system of inspection. When examining
a place where milk is+sold, the inspector fills up a card containing a
printed list of the details on which he is required to report. For each
detail a maximum score of a certain number of points is assigned. 1918
E. S. Farrow Dict. Mil. Terms 538 Score cards, pasteboard cards issued
to competitors at competitions, giving the number of the target of each
competitor firing,+and containing a blank space for the record of the
shots fired. 1930 J. Dos Passos 42nd Parallel 160 He handed her the
menu. ëHere's the scorecard.í 1958 People 4 May 19/7 How much is a
quarter of a point worth on a fight referee's score-card? 1976
Cumberland & Westmorland Herald 4 Dec. 13/6 The other [sc.
dart-players'] score cards were not in at the time of writing. 1978
Cornish Guardian 27 Apr. 23/5 (Advt.), When you call in at our showrooms
and test drive the Austin Morris range, we'll provide a detailed
scorecard. First test our cars then try to match them against the
competition.

1942 Berrey & Van den Bark Amer. Thes. Slang ß510/1 Connection or
*score dough, the price of a ëbindleí of narcotics.

1970 Sporting Life 2 Nov. 12 Percentage is based on three points for a
correct *score draw and two for a correct no-score match against the
total number of points possible. 1977 Daily Mirror 15 Mar. 27/1 Plan
6+guarantees a line of at least seven score draws if any eight of your
selections result as score draws.

1905 Daily Chron. 19 Aug. 9/7 The amateurs like match play best
because they do better in it than they do at the *score game.

Ibid. 20 Dec. 3/4 Many witty things he has to say, as, for instance,
on *score-keeping.

1969 B. James England v Scotland iii. 64 The *score line was a far
from accurate guide to the run of play. 1971 Rand Daily Mail 27 Mar.
23/6 Had Arcadia grabbed their chances the scoreline could have been
reversed. 1977 Sunday Times 9 Jan. 30/6 It was only when he+scored
three times, that the scoreline became slightly more respectable.

1953 W. Burroughs Junkie vi. 61 Nick had just arrived at my apartment
with some *score money when I was called to the hall phone by the
buzzer.

1847 W. Denison Cricketer's Comp. p. xv, [Such runs] ought in fairness
not to be placed on the *score-paper as single byes. 1862 Lillywhite's
Cricket Scores & Biogr. I. 315 Scorers, or those who copied the score
papers into the book, must have been very careless.

1902 Westm. Gaz. 2 Jan. 2/1 In *score play+the same argument does not
apply.

1946 Penguin Music Mag. Dec. 75 Music does not exist until it is
performed, whatever our armchair *score-readers may say to the contrary.
1961 J. A. MacGillivray in A. Baines Musical Instruments through Ages
247 Music is written for the player, not for the score-reader.

1909 Cent. Dict. Suppl. II. 1183/2 *Score-reading. 1931 G. Jacob
Orchestral Technique i. 4 To facilitate score-reading we give below the
English, Italian, French, and German names for the instruments. 1977
Listener 23 June 822/2 Score-reading involves two quite different
activities. First, you must learn to read music.+ The second element+is
the ability to hear in imagination, in the mind's ear.

1859 in W. A. Bettesworth Walkers of Southgate (1900) v. 54 (plate)
ëBell's Life in Londoní *Score Sheets, &c. &c., may be had at the Tent.
1895 Funk's Stand. Dict., Score-sheet, a sheet ruled or designed for
scoring; specifically, in baseball and cricket, a sheet ruled for
recording all the features of the game. 1944 W. W. Elton et al. Guide
Naval Aviation iv. 73 Dive bombers caused much of the Jap grief at
Midway, where the score sheet revealed four Jap carriers sunk and other
craft damaged and sunk. 1976 Cumberland & Westmorland Herald 4 Dec.
12/6 Ullswater managed to keep the score sheet blank up to half-time.
1976 Norwich Mercury 10 Dec. 8/3 They+made sure of the points when Stew
Reynolds added his name to the scoresheet.
=====
Men spørgsmålet hører tydeligt hjemme i dk.kultur.sprog, hvorfor der
XFUTes dertil.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Herluf Holdt, 3140 (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 22-03-02 13:56


"Per Erik Rønne" og
Stig Nørgaard Jepsen wrote:

treds

Halvfjers

Det irriterer mig at der, midt i en tråd, x-futtes til en nyhedsgruppe, som
jeg ikke er tilmeldt.
Og det småirriterer mig at I staver som brækkede arme, når det nu handler om
stavemåder på danske talstørrelser. (Det er ikke ligegyldigt, hvornår det
lille bogstav "d" er enten fraværende eller ej)
Så hører det vel med til historien at fransk-m/k'erne har et ret tilsvarende
system med "snesene".

Mvh Herluf Holdt, DK-3140
Tilmeldt den nyhedsgruppe, som emnet blev introduceret i.



Rune Zedeler (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Rune Zedeler


Dato : 22-03-02 11:29

"Stig Nørgaard Jepsen" wrote:

> Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?

De andre har sådan set svaret dig - men vi mangler lige at få uddybet,
at "halvfems" oprindeligt hed "halvfemts" (halvfemte sinde tyve) - men
at t'et en gang (sikkert i 30'erne?) blev strøjet da ingen alligevel
kunne finde ud af at stave til det.
Bemærk også forskellen (d'et) i stavemåde mellem "halvtreds" og "tres".
Den kommer altså af forskellen mellem "tre" og "tredje" - og det er i
øvrigt den samme forskel, du ser imellem "halvfjerds" og "firs".

-Rune

Brian Axelgaard (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Brian Axelgaard


Dato : 22-03-02 17:33

Det står der også noget om her:
De danske tal halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems

Spørgsmål: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds, tres,
halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?

Svar: Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de forkortede
former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve, halvfjerdsindstyve,
firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle på -sindstyve der består af
sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der er altså i alle disse tal tale om
en sneseberegning hvor et tal ganges med tyve.

De mærkelige tal på halv- kommer af en række gamle talord der betegner
'grundtallet minus en halv': halvanden, halvtredje, halvfjerde, halvfemte,
som altså betyder '1½, 2½, 3½, 4½'. I dag overlever kun halvanden som
selvstændigt ord. De øvrige bruges udelukkende i de nævnte talord:

Halvtredsindstyve: dannet af halvtredje, sinde og tyve, altså '2½ gange 20'.
Tresindstyve: dannet af tre, sinde og tyve, altså '3 gange 20'.
Halvfjerdsindstyve: dannet af halvfjerde, sinde og tyve, altså '3½ gange
20'.
Firsindstyve: dannet af fire, sinde og tyve, altså '4 gange 20'.
Halvfemsindstyve: dannet af halvfemte, sinde og tyve, altså '4½ gange 20'.

Man skulle tro at tallet fyrretyve med den forkortede form fyrre på samme
måde som ovenstående tal havde noget med tyve at gøre, men det er ikke
tilfældet. Fyrretyve svarer til det gammeldanske fyritiughu, der betyder '4
tiere'. Ordet fyrretyve hører altså i virkeligheden til en titælling.




Brian Axelgaard (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Brian Axelgaard


Dato : 22-03-02 17:33

http://www.dsn.dk/oss_faq.htm
Find det selv.... jeg fandt det via Google!



Karsten Feddersen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 22-03-02 19:28

Hej

Jeg fik engang denne forklaring af en nordmand, der i sin tid havde lært
det i skolen.

Halvtreds = halvtredie snese
Tres = tre snese
Halvfjerds = halvfjerde snese
Firs = fire snese
Halvfems = Halvfemte snese

Om denne forklaring er korrekt ifølge de lærde ved jeg ikke. Jeg antager
at de -sindstyve er medtaget for at tydeliggøre meningen med vore
tåbelige og ulogiske talnavne.

Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Per Erik Rønne (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 22-03-02 19:37

Karsten Feddersen <karsten@feddersen.dk> wrote:

> Halvtreds = halvtredie snese

Gyldendals røde dansk etymologisk ordbog:

*Halvtreds* num '50'; forkortelse af /halvtredsindstyve/. - Jf. /firs/.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Bertel Lund Hansen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 22-03-02 21:46

Karsten Feddersen skrev:

>Jeg fik engang denne forklaring af en nordmand, der i sin tid havde lært
>det i skolen.

Trist for det er forkert. Se de andre svar.

>Om denne forklaring er korrekt ifølge de lærde ved jeg ikke. Jeg antager
>at de -sindstyve er medtaget for at tydeliggøre meningen med vore
>tåbelige og ulogiske talnavne.

Tåbelige? Ulogiske? Det forstår jeg ikke. De er uhyre logiske.

Grækerne regnede med et 60-talssystem, og vi har til dels regnet
med et tyvetalssystem. Vi genfinder grækernes inddeling ved
klokken og graddelingen af en cirkel. Er de så også tåbelige og
ulogiske?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 22-03-02 22:10

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Grækerne regnede med et 60-talssystem,

Nah, det var nu mest babylonerne, tror jeg.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Stefan Holm (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Stefan Holm


Dato : 22-03-02 22:40

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Nah, det var nu mest babylonerne, tror jeg.

Også grækerne, men vist kun i astronomi, hvor i hvert fald Ptolemaios
brugte det babyloniske system. Deres primære talsystem var
titalsbaseret.

--
"Willow meets her evil gay vampire duplicate from another dimension."

Per Erik Rønne (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 23-03-02 04:47

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Bertel Lund Hansen wrote:

> > Grækerne regnede med et 60-talssystem,

> Nah, det var nu mest babylonerne, tror jeg.

Faktisk sumererne, tror jeg.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Marie Kirstine Anton~ (25-03-2002)
Kommentar
Fra : Marie Kirstine Anton~


Dato : 25-03-02 11:29

Per Erik Rønne wrote:
>
> Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:
>
> > Bertel Lund Hansen wrote:
>
> > > Grækerne regnede med et 60-talssystem,

grækerne havde et talsystem, der var meget svært at regne i, det var
noget med at alfa var 1 beta var 2 osv., 10 var et eller andet andet
bogstav, 20 var et andet (så vidt jeg husker var det et titalssystem),
men grækerne regnede heller ikke ret meget med tal som sådan, det var
ret svært at have store tal i dette system

de fandt dog ind i mellem på andre talsystemer, men hvem det var, der
brugte babylonernes 60-talssystem til brøker og et titalssystem til
andre tal kan jeg ikke lige huske

> > Nah, det var nu mest babylonerne, tror jeg.
>
> Faktisk sumererne, tror jeg.

det var så babylonerne

/Marie
--
stud.scient (matematik-filosofi)
Marie Antonsen
Århus Universitet
http://www.daimi.au.dk/~marie

Henning Præstegaard (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 23-03-02 01:25

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> Tåbelige? Ulogiske? Det forstår jeg ikke. De er uhyre logiske.
>
Det er de faktisk ikke logiske. For de mennesker der bruger tal i dagligdagen
vil de virke logisk, men jeg har ofte oplevet at ældre mennesker har problemer
med tallene. For øjeblikket har min far på 92 ofte problemer med tal og alm.
regning. Netop fordi man på dansk nævner etterne før tierne og han så får
rodet rundt på tallene. Det skal siges at han finder det dybt ydmygende når
han får rodet rundet i tallene. Og nej han er ikke dement og ellers meget åndsfrisk.
Vi kan for engangskyld lære meget af svenskerne.

mvh
Henning




Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 09:01

Henning Præstegaard skrev:

>> Tåbelige? Ulogiske? Det forstår jeg ikke. De er uhyre logiske.

>Det er de faktisk ikke logiske.

Jo, men de er ikke ligefremme som de svenske tal. Det er da
logisk at de er som de er når man kender baggrunden. Hvis
talordene skulle oprettes i dag fra bunden af, ville vi måske nok
bruge det svenske system.

Danmark er i øvrigt langt fra det eneste land med den slags
talord.

>For de mennesker der bruger tal i dagligdagen vil de virke logisk,
>men jeg har ofte oplevet at ældre mennesker har problemer
>med tallene.

Ja, det kan jeg godt sætte mig ind i.

>Netop fordi man på dansk nævner etterne før tierne og han så får
>rodet rundt på tallene. Det skal siges at han finder det dybt ydmygende når
>han får rodet rundet i tallene. Og nej han er ikke dement og ellers meget åndsfrisk.
>Vi kan for engangskyld lære meget af svenskerne.

Ville det være en løsning for ham at begynde at bruge det svenske
system?

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Henning Præstegaard (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 23-03-02 21:13

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> Ville det være en løsning for ham at begynde at bruge det svenske
> system?
>
Jeg tror at det løb er kørt, men vi kunne jo begynde at under vise i det
svenske system i folkeskolen og se om en små hundrede år om det gør
forskel og så må den af os der har uret give en øl.

Mig bekendt er det kun på tysk og dansk hvor man nævner etterne før tierne.
Er der andre europeiske sprog hvor kan gør det også?

mvh
Henning





Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 22:03

Henning Præstegaard skrev:

>Jeg tror at det løb er kørt, men vi kunne jo begynde at under vise i det
>svenske system i folkeskolen og se om en små hundrede år om det gør
>forskel og så må den af os der har uret give en øl.

Det vil ikke gøre nogen forskel. Når børnene møder i skolen, er
mange af talordene indlært på et eller andet niveau, og de vil
ikke høre andet end de normale danske ord uden for skolen.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Henning Præstegaard (25-03-2002)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 25-03-02 01:06

"Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>
> >Jeg tror at det løb er kørt, men vi kunne jo begynde at under vise i det
> >svenske system i folkeskolen og se om en små hundrede år om det gør
> >forskel og så må den af os der har uret give en øl.
>
> Det vil ikke gøre nogen forskel. Når børnene møder i skolen, er
> mange af talordene indlært på et eller andet niveau, og de vil
> ikke høre andet end de normale danske ord uden for skolen.
>
Kan du ikke se vitsen og fluefiskeriet?

mvh
Henning



Anders Wegge Jakobse~ (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 23-03-02 21:57

"Henning" == Henning Præstegaard <uncle@get2net.dk> writes:

> "Bertel Lund Hansen" <nospam@lundhansen.dk> skrev i en meddelelse
>>
>> Ville det være en løsning for ham at begynde at bruge det svenske
>> system?
>>
> Jeg tror at det løb er kørt, men vi kunne jo begynde at under vise i det
> svenske system i folkeskolen og se om en små hundrede år om det gør
> forskel og så må den af os der har uret give en øl.

> Mig bekendt er det kun på tysk og dansk hvor man nævner etterne før tierne.
> Er der andre europeiske sprog hvor kan gør det også?

Jeg har hørt flere nordmænd (i Oslo) sige 'tre-og-treti', men om det
var til benefice for en stakkels udlænding, ved jeg ikke.

--
/Wegge

Jeppe Stig Nielsen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-03-02 23:16

Anders Wegge Jakobsen wrote:
>
> Jeg har hørt flere nordmænd (i Oslo) sige 'tre-og-treti', men om det
> var til benefice for en stakkels udlænding, ved jeg ikke.

Jeg tror det er almideligt blandt nogle af nordmændene at læse
tallene baglæns. Altså 37 læses »syv-og-treti«.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Per Erik Rønne (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 24-03-02 03:37

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Anders Wegge Jakobsen wrote:

> > Jeg har hørt flere nordmænd (i Oslo) sige 'tre-og-treti', men om det
> > var til benefice for en stakkels udlænding, ved jeg ikke.

> Jeg tror det er almideligt blandt nogle af nordmændene at læse
> tallene baglæns. Altså 37 læses »syv-og-treti«.

I følge en tilsvarende debat på soc.culture.nordic er det en uddøende
skik.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Torben Simonsen (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Torben Simonsen


Dato : 24-03-02 06:57

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> writes:

> Anders Wegge Jakobsen wrote:
> >
> > Jeg har hørt flere nordmænd (i Oslo) sige 'tre-og-treti', men om det
> > var til benefice for en stakkels udlænding, ved jeg ikke.
>
> Jeg tror det er almideligt blandt nogle af nordmændene at læse
> tallene baglæns. Altså 37 læses »syv-og-treti«.

Ja. En nordmand, jeg arbejdede sammen med sidste år, fortalte mig,
at dette var det mest almindelige hos den ældre del af den norske
befolkning, mens yngre mennesker (og især veluddannede unge) i
højere grad var gået over til den svenske metode med "treti-syv".

--
-- Torben.

Ivar (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Ivar


Dato : 23-03-02 22:30


Henning Præstegaard skrev:

> Mig bekendt er det kun på tysk og dansk hvor man nævner etterne før tierne.
> Er der andre europeiske sprog hvor kan gør det også?

Engelsk !

I tal under 20 sættes tierne efter. Man kan da godt tillade
sig at sige, at dansk er mere logisk ved først at skifte ved 100.

Nordmænd bruger begge rækkefølger (altså for tal over 19),
dog er oftest med tierne først.

Ivar





Per Erik Rønne (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 24-03-02 03:47

"Ivar" <did@vip.[nozpam]cybercity.dk> wrote:

> Henning Præstegaard skrev:
>
> > Mig bekendt er det kun på tysk og dansk hvor man nævner etterne før tierne.
> > Er der andre europeiske sprog hvor kan gør det også?
>
> Engelsk !

Oxford English Dictionary:

fifteen

[OE. fífténe, -tyne corresponds to OFris. fíftíne, OS. fíftein (LG.
fóftein, Du. vijftien), OHG. fimf-zehen, finfzehan (MHG. vúnf-,
fünfzehen, mod.G. fünfzehn), ON. fimtán (Sw. femton, Da. femten), Goth.
fimftaihun; f. OTeut. *fimfi five + *tehun ten: see -teen.]
The cardinal number composed of ten and five, represented by the
symbols 15 or xv.

===

Så det må du siges at have ret i. Men da engelsk her tydeligt ikke
adskiller sig fra andre germanske sprog, gør det vel ikke nogen forskel
for os. Vi opfatter normalt ikke etymologien.

Derimod er det forhold, at vi siger tallene 21-99 »omvendt« på dansk
faktisk et problem, også for en del danskere. Jeg er selv nødt til at få
tallene langsomt, hvis jeg skal skrive eksempelvis et telefonnummer ned;
på engelsk eller svensk er det ikke nødvendigt. Og for at være sikker,
så at gentage det blot med cifrene - i rigtig rækkefølge.

> I tal under 20 sættes tierne efter. Man kan da godt tillade
> sig at sige, at dansk er mere logisk ved først at skifte ved 100.

Som fremhævet af andre er det ikke et spørgsmål om logik. Men om en
enkel eller kompleks logik.

Jeg synes personligt at det ville være en fordel, om vi vendte tilbage
til det gamle østdanske titalssystem.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Ivar Madsen (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 21-04-02 11:07

On Sat, 23 Mar 2002 21:13:20 +0100, "Henning Præstegaard"
<uncle@get2net.dk> wrote:

>Jeg tror at det løb er kørt, men vi kunne jo begynde at under vise i det
>svenske system i folkeskolen og se om en små hundrede år om det gør
>forskel og så må den af os der har uret give en øl.

Hvad brugte man for 50 år siden, tommer eller centimeter, hvad brugte
man for 30 år siden, hvad for 20 år siden?

For 50 år siden fandt du ikke en tømmer der ikke brugte tommer, AFAIK
bruges det stadig, men mere som et begræb, på ting der ikke har ændret
mål, f.eks. en bjælke, der er det for besværligt at sige 12,7 cm for
tykkelsen istædet for 5 tommer.
Eller begræbet "tommelstok" der kun har cm. mål.


--
news.milli.dk er nu åben for RO på tcp120,
det vil snart blive muligt at poste
hvis man har et BrugerID

Ivar Madsen (21-04-2002)
Kommentar
Fra : Ivar Madsen


Dato : 21-04-02 10:58

On Sat, 23 Mar 2002 01:25:25 +0100, "Henning Præstegaard"
<uncle@get2net.dk> wrote:

>Vi kan for engangskyld lære meget af svenskerne.

Det Norske og Svenske talsystem er ikke ens, hvem af dem gør hvad?

--
news.milli.dk er nu åben for RO på tcp120,
det vil snart blive muligt at poste
hvis man har et BrugerID

Henning Makholm (22-04-2002)
Kommentar
Fra : Henning Makholm


Dato : 22-04-02 00:27

Scripsit Ivar Madsen <news-12-04-02@milli.dk>
> On Sat, 23 Mar 2002 01:25:25 +0100, "Henning Præstegaard"

> >Vi kan for engangskyld lære meget af svenskerne.

> Det Norske og Svenske talsystem er ikke ens, hvem af dem gør hvad?

Svensk: tio, tjugo, tretio, fyrtio, ...

--
Henning Makholm "Make it loud, make it complicated, make it long,
and make it up if you have to, but it'll work all right."

Karsten Feddersen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Karsten Feddersen


Dato : 23-03-02 08:34

Lidt pli i svaret en anden gang, tak!
I en verden der er domineret af titalssystemet, vil ethvert andet
talsystem være sværere at håndtere for alle der ikke har deres daglige
færden i matematikken. Jeg skrev ikke mit indlæg for at fornærme nogen
og jo, jeg læste de andre indlæg inden jeg sendte mit. At du så vurderer
det som værende uvidenskabeligt er jo sådan set dit problem, jeg gav
blot den forklaring jeg havde hørt.

Med venlig hilsen
Marianne Feddersen


Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 09:47

Karsten Feddersen skrev:

>Lidt pli i svaret en anden gang, tak!

Mener du sådan her?

>>   tåbelige og ulogiske talnavne.
   
>I en verden der er domineret af titalssystemet, vil ethvert andet
>talsystem være sværere at håndtere for alle der ikke har deres daglige
>færden i matematikken.

Det gør dem ikke ulogiske. Alt hvad man ikke kan finde ud af, kan
*forekomme* ulogisk. Det betyder ikke at det er det.

>At du så vurderer det som værende uvidenskabeligt

Sådan en vurdering har jeg ikke afgivet.

>jeg gav blot den forklaring jeg havde hørt.

Og jeg skrev blot at den er forkert.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Grethe / Sportslex (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 23-03-02 10:07

"Karsten Feddersen" skrev i en meddelelse...
> jeg gav blot den forklaring jeg havde hørt.

Og det var denne:

> Jeg fik engang denne forklaring af en nordmand, der i sin tid
> havde lært det i skolen.
>
> Halvtreds = halvtredie snese
> Tres = tre snese
> Halvfjerds = halvfjerde snese
> Firs = fire snese
> Halvfems = Halvfemte snese

Og den er såmænd god nok, for det drejer sig jo netop om
sneseberegning, bygget over det gamle jyske tyvetalssystem
(al magt til Jyderne! .

Se fx også hos Dansk Sprognævn på http://www.dsn.dk/oss_faq.htm
(oss = ofte stillede spørgsmål), hvor bl.a. følgende står at læse (når
du er på siden, så søg på 'snese', hvorved du hurtigt springer ned til
svaret). Svaret fra Dansk Sprognævn har også tidligere været omtalt
i andres svar her i gruppen:

------->>
Spørgsmål: Kan I give en forklaring på hvorfor talordene halvtreds,
tres, halvfjerds, firs og halvfems er så mærkelige på dansk?

Svar: Tallene halvtreds, tres, halvfjerds, firs og halvfems er de
forkortede former af henholdsvis halvtredsindstyve, tresindstyve,
halvfjerdsindstyve, firsindstyve og halvfemsindstyve. De ender alle
på -sindstyve der består af sinde, der betyder 'gange', og tyve. Der
er altså i alle disse tal tale om en sneseberegning hvor et tal ganges
med tyve.
-------<<

Du skrev også tidligere:

>tåbelige og ulogiske talnavne

Der findes mange former for logik og kender man logikken bag tallene,
så er de vel ikke tåbelige? Men du har fuldstændig ret, og jeg tror
ikke, der findes mange danskere, der kan forklare, hvorfor det hedder
fx halvtredsindstyve. Og snakker man med andre fra Norden, så bør
man undlade vore gamle talord og i stedet benytte det umiddelbart
logiske 'syvtifem' frem for 'femoghalvfjerds'.


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.



Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 13:56

Grethe / Sportslex skrev:

>> Halvtreds = halvtredie snese

>Og den er såmænd god nok

Nej, den er ikke god nok. Det fremgår også af dit eget citat. Men
der er ikke noget forkert i at sige at man regnede med snese. Men
s'et kommer altså fra "sinds".

>fx halvtredsindstyve. Og snakker man med andre fra Norden, så bør
>man undlade vore gamle talord og i stedet benytte det umiddelbart
>logiske 'syvtifem' frem for 'femoghalvfjerds'.

Det er ikke sikkert at det er klogt. Mange af dem ved at vi
bytter om på cifrene. Hvis vi så lader være, opstår
misforståelserne alligevel. Det er ikke kun spekulationer. Min
datter går på en uddannelse med mange svenskere og nordmænd, og
der opstår misforståelser når de begynder at blande danske former
ind i deres sprog, og når danskerne blander norske og svenske
former ind i deres.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Grethe / Sportslex (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 23-03-02 16:55

Bertel, forklaringen bag vort talsystem er (og bliver) sneseberegning,
da udgangspunktet (som tidligere skrevet) er (og var) det gamle jyske
tyvetalssystem. Skal man derfor forklare vort talsystem ordentligt, så
er det tyvetalssystemet / sneseberegning, der skal begyndes med.

Derefter kan du forklare fx tresindstyve. Men start med begyndelsen,
hvis du ønsker en forklaring, der ikke bare er 'god nok', men er
'god'.

Tre snese ---> tresindstyve ---> tres


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.






Per Erik Rønne (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 23-03-02 17:07

Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> wrote:

> Tre snese ---> tresindstyve ---> tres

Nej:

Tre gange tyve -> tre sinds tyve -> tres.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Jan Vestergaard (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Jan Vestergaard


Dato : 23-03-02 17:50


"Per Erik Rønne" <serse@diku.dk> skrev i en meddelelse
news:1f9ici5.jpre23iyjfc1N%serse@diku.dk...
> Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> wrote:
>
> > Tre snese ---> tresindstyve ---> tres
>
> Nej:
>
> Tre gange tyve -> tre sinds tyve -> tres.
> --

Men hvorfor lige tyve, hvis det ikke lige var fordi at

1 snes = tyve

Så mon ikke Grethe alligevel er inde på noget af det rigtige ?

/Jan



Per Erik Rønne (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 23-03-02 17:53

Jan Vestergaard <jan@jve.dk> wrote:

> "Per Erik Rønne" <serse@diku.dk> skrev i en meddelelse
> news:1f9ici5.jpre23iyjfc1N%serse@diku.dk...
> > Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> wrote:

> > > Tre snese ---> tresindstyve ---> tres

> > Nej:

> > Tre gange tyve -> tre sinds tyve -> tres.

> Men hvorfor lige tyve, hvis det ikke lige var fordi at

> 1 snes = tyve

> Så mon ikke Grethe alligevel er inde på noget af det rigtige ?

Ikke sproghistorisk.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 20:59

Jan Vestergaard skrev:

>Så mon ikke Grethe alligevel er inde på noget af det rigtige ?

Nej, og nu gider jeg ikke forklare det mere.

Hvis vi giver os til at kalde værdien 20 for "svumpukkel", så
betyder det ikke at s'et i "tres" kommer fra "svum-". Det kommer
fra "sinds".

Det er lige til at blive sindssyg af, det her.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 23-03-02 21:51

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> Det er lige til at blive sindssyg af, det her.

Det hedder nu snesesyg, ikke sindssyg.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 22:04

Jeppe Stig Nielsen skrev:

>> Det er lige til at blive sindssyg af, det her.

>Det hedder nu snesesyg, ikke sindssyg.

Åh ... det forklarer måske hvorfor det hedder "to sneeze" på
engelsk.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Anders Wegge Jakobse~ (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 23-03-02 17:56

"Per" == Per Erik Rønne <serse@diku.dk> writes:

> Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> wrote:
>> Tre snese ---> tresindstyve ---> tres

> Nej:

> Tre gange tyve -> tre sinds tyve -> tres.

Selv Nej:

Tre gange tyve <==> tre sinde tyve -> tresindstyve -> tres.
~~~~~

Det er muligvis en Jydsk opfindelse at bruge 'sinde', men det er ikke
desto mindre en de-facto standard i det kontinentale Danmark.
--
/Wegge

Grethe / Sportslex (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 23-03-02 19:29

"Anders Wegge Jakobsen" skrev i en meddelelse...
> Tre gange tyve <==> tre sinde tyve -> tresindstyve -> tres.
~~~~

Og tre gange tyve = tre snese.

Oprindelsen til det jyske tyvetalssystem / sneseberegning
(og dermed vort talsystem), regner man med, stammer fra
den praksis, at man talte i grupper af tyve (snese).


--
Bedste hilsner
Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.








Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 21:28

Grethe / Sportslex skrev:

>Og tre gange tyve = tre snese.

Og 10 gange seks giver tres. Derfor burde det egentlig hedde
"tis".

>Oprindelsen til det jyske tyvetalssystem ...

Slå op i en velassorteret ordbog. Der står *intet* om snese som
forklaring på "tresindstyve".

>(og dermed vort talsystem), regner man med, stammer fra
>den praksis, at man talte i grupper af tyve

Korrekt, og det er også korrekt at en sådan gruppe har fået
navnet "en snes". Men det har ikke noget sprogligt med "tres" at
gøre.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Klaus Alexander Seis~ (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Klaus Alexander Seis~


Dato : 24-03-02 06:57

Bertel Lund Hansen skrev:

> Og 10 gange seks giver tres. Derfor burde det egentlig
> hedde "tis".

Score +4: funny


// Klaus

--
><>    vandag, môre, altyd saam

Grethe / Sportslex (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 24-03-02 09:43

"Klaus Alexander Seistrup" skrev i en meddelelse...
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
> > Og 10 gange seks giver tres. Derfor burde det egentlig
> > hedde "tis".
>
> Score +4: funny

Indrømmet, jeg læser ikke mange af Bertel's indlæg,
men ok, der skal jo også være noget til husarerne!

--
Bedste hilsner
Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.







Herluf Holdt, 3140 (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 24-03-02 09:01

"Bertel Lund Hansen" skrev:
> Og 10 gange seks giver tres. Derfor burde det egentlig hedde
> "tis".
Denne meget underholdende og meget lange "tråd" var man gået glip af, hvis
den kun var foregået i sin egentlig rette gruppe "dk.kultur.sprog". En
sideeffekt er jo den positive at "videnskabsnørder" bliver mere
sprogbevidste.
Men der var ingen der svarede på mit spørgsmål om fransk-m/k'ernes
tyvetalsbenævnelser?
I øvrigt tror og håber jeg at det svenske talbenævnelsessystem vil gå af med
sejren på længere sigt. Svenskerne er bare go'e. Deres mnemoteknisk bedre
bilnummerplader. Deres logiske, nemt sorterbare datoangivelse. Deres logiske
cpr-numre. Deres "tjugohundrade-två. o.s.v. o.s.v.
--
200203240905 Mvh.
Herluf Holdt, DK-3140
Mit første ønske (ud af af mine ni sidste)
er at klø en nordisk los under hagen
og høre den spinde.



Per Erik Rønne (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 24-03-02 09:57

Herluf Holdt, 3140 <herluf@worldonline.dk> wrote:

> Deres logiske cpr-numre.

Hvordan er de da? Som ååååmmdd-lllc?

Vi har jo i hvert fald et temmelig uigennemtænkt system.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Herluf Holdt, 3140 (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 24-03-02 10:16

"Per Erik Rønne" skrev
> > Deres logiske cpr-numre.
>
> Hvordan er de da? Som ååååmmdd-lllc?
> Vi har jo i hvert fald et temmelig uigennemtænkt system.
> --
--
Desværre ved jeg ikke om de har ændret åå til åååå (det burde man), men de
har ihvertfald "ååmmdd-lllc"
Det undrede mig at man kunne dressere alle svenske ekspedienter m.fl. til
at skrive datoen på den logiske måde, men forklaringen er denne: at de alle
selv har deres logiske cpr-nummer som "syntaks-vejleder".
Med skam skal jeg meddele at jeg har arbejdet 20 år for staten på "Villy
Olsens Talfabrik" i Valby som mainframe-operatør. Det var der man lavede
alle de ulogiske registre, usorterbare cpr-numre, umulige bilnumre, og meget
mere. Men jeg var bare "manden på gulvet".
Mvh. Herluf.



Grethe / Sportslex (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 24-03-02 11:07

"Herluf Holdt, 3140" skrev Friday, March 22, 2002 i en meddelelse...
> Så hører det vel med til historien at fransk-m/k'erne har et
> ret tilsvarende system med "snesene".

"Herluf Holdt, 3140" skrev Sunday, March 24, 2002 i en meddelelse...
> Men der var ingen der svarede på mit spørgsmål om fransk-m/k'ernes
> tyvetalsbenævnelser?

Jeg kender desværre ikke svaret, men venter også på eventuelt svar.


--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.







Per Erik Rønne (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 24-03-02 11:37

Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> wrote:

> "Herluf Holdt, 3140" skrev Sunday, March 24, 2002 i en meddelelse...

> > Men der var ingen der svarede på mit spørgsmål om fransk-m/k'ernes
> > tyvetalsbenævnelser?

> Jeg kender desværre ikke svaret, men venter også på eventuelt svar.

Alle der har haft fransk i skolen kender, som mig, svaret. Det tager
blot for lang tid at svare på noget, som er lige til at slå op i en
franskbog til 1. gymnasieklasse.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Grethe / Sportslex (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 24-03-02 13:23

"Per Erik Rønne" skrev i en meddelelse...
> Alle der har haft fransk i skolen kender, som mig, svaret. Det tager
> blot for lang tid at svare på noget, som er lige til at slå op i en
> franskbog til 1. gymnasieklasse.

Jeg kender skam godt de franske tal, men historien bag deres
tilsvarende system med "snese" / tyvetalsbenævnelser, den er
jeg interesseret i.


--
Bedste hilsner
Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.




Bertel Lund Hansen (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-03-02 12:43

Grethe / Sportslex skrev:

>Jeg kender desværre ikke svaret, men venter også på eventuelt svar.

Det får du aldrig at se. Hæ hæ!

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Bertel Lund Hansen (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-03-02 12:43

Herluf Holdt, 3140 skrev:

>Men der var ingen der svarede på mit spørgsmål om fransk-m/k'ernes
>tyvetalsbenævnelser?

Det kan jeg ikke lige finde, men de har i hvert fald den
ligefremme rækkefølge "vingt et un", "vingt deux" ... (21, 22)

De har en pudsighed med 70'erne og 90'erne. Da jeg lærte fransk,
var der kun én måde at sige dem på, nemlig "tres elleve", "tres
tolv", "tres tretten" osv., og tilsvarende "firs elleve", "firs
tolv", "firs tretten".
(soixante onze, soixante douze ...
quattrevingt onze, quattrevingt douze ..)

I dag er de ved at adoptere den svejtsiske måde at sige disse tal
på. De har et navn for både 70 og 90.

>I øvrigt tror og håber jeg at det svenske talbenævnelsessystem vil gå af med
>sejren på længere sigt.

Det har ikke rokket ved vores vaner i de sidste 50 år selv om det
har været tilladt at bruge det.

PS. Jeg garanterer ikke for at mellemrummene er korrekte i de
franske ord, men stavningen er rigtig.

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Jeppe Stig Nielsen (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Jeppe Stig Nielsen


Dato : 24-03-02 16:30

Bertel Lund Hansen wrote:
>
> De har en pudsighed med 70'erne og 90'erne. Da jeg lærte fransk,
> var der kun én måde at sige dem på, nemlig "tres elleve", "tres
> tolv", "tres tretten" osv., og tilsvarende "firs elleve", "firs
> tolv", "firs tretten".
> (soixante onze, soixante douze ...
> quattrevingt onze, quattrevingt douze ..)

Netop, det er vel derfor folk fremdrager fransk. Det er jo et ægte
tyvetalssystem hvor man har samme forstavelse for 20 tal i træk.
Godt nok er etymologien for »soixante« noget med »six« (altså åbenbart
seks tiere), men de næste 20 tal begynder med »quatre-vingt« der jo
tydeligvis betyder fire tyvere.

decimalt vigesimalt tallets franske navn
60 30 soixante
61 31 soixante et un
62 32 soixante-deux
63 33 soixante-trois
64 34 soixante-quatre
65 35 soixante-cinq
66 36 soixante-six
67 37 soixante-sept
68 38 soixante-huit
69 39 soixante-neuf
70 3A soixante-dix
71 3B soixante et onze
72 3C soixante-douze
73 3D soixante-treize
74 3E soixante-quatorze
75 3F soixante-quinze
76 3G soixante-seize
77 3H soixante-dix-sept
78 3I soixante-dix-huit
79 3J soixante-dix-neuf
80 40 quatre-vingts
81 41 quatre-vingt-un
82 42 quatre-vingt-deux
83 43 quatre-vingt-trois
84 44 quatre-vingt-quatre
85 45 quatre-vingt-cinq
86 46 quatre-vingt-six
87 47 quatre-vingt-sept
88 48 quatre-vingt-huit
89 49 quatre-vingt-neuf
90 4A quatre-vingt-dix
91 4B quatre-vingt-onze
92 4C quatre-vingt-douze
93 4D quatre-vingt-treize
94 4E quatre-vingt-quatorze
95 4F quatre-vingt-quinze
96 4G quatre-vingt-seize
97 4H quatre-vingt-dix-sept
98 4I quatre-vingt-dix-huit
99 4J quatre-vingt-dix-neuf
100 50 cent


--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

Per Erik Rønne (25-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 25-03-02 02:17

Jeppe Stig Nielsen <mail@jeppesn.dk> wrote:

> Godt nok er etymologien for »soixante« noget med »six« (altså åbenbart
> seks tiere), men de næste 20 tal begynder med »quatre-vingt« der jo
> tydeligvis betyder fire tyvere.

Og det, kan jeg huske, var det værste at lære ved fransk ..
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Anders Wegge Jakobse~ (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 23-03-02 21:09

"Grethe" == Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> writes:

> "Anders Wegge Jakobsen" skrev i en meddelelse...
>> Tre gange tyve <==> tre sinde tyve -> tresindstyve -> tres.
> ~~~~

> Og tre gange tyve = tre snese.

Ja, det kan man nok ikke krybe udenom. Men som indfødt Jyde, vil jeg
stadig hårdnakket 'fastholde sinde <=> gange' som ophavet til
halvfemsindstype.

> Oprindelsen til det jyske tyvetalssystem / sneseberegning
> (og dermed vort talsystem), regner man med, stammer fra
> den praksis, at man talte i grupper af tyve (snese).

Jeg har til gengæld hørt en Fynbo, Anno 1890 ca., sige "halv-tredie
snese" i en fuldstændig normal samtale.

--
/Wegge

Grethe / Sportslex (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Grethe / Sportslex


Dato : 24-03-02 00:10

"Anders Wegge Jakobsen" skrev i en meddelelse...
Tre gange tyve <==> tre sinde tyve -> tresindstyve -> tres.
~~~~
"Grethe" writes:
Og tre gange tyve = tre snese.

"Anders Wegge Jakobsen" skrev i en meddelelse...
> Ja, det kan man nok ikke krybe udenom. Men som indfødt Jyde,
> vil jeg stadig hårdnakket 'fastholde sinde <=> gange' som ophavet
> til halvfemsindstype.

Det er vi skam ikke uenige om (og har aldrig været). Og jeg har også
utallige gange forklaret 'sinde <=> gange' for andre i forbindelse med
fx 'tresindstyve'. Dét var forklaret (af flere) her i tråden, da jeg
opdagede den, så dét blandede jeg mig ikke i.

I mine forklaringer søger jeg længere tilbage, går bag om tallene.
Søger oprindelsen til, at vi overhovedet siger 'tresindstyve'. Og
her er årsagen det jyske tyvetalssystem / sneseberegning. Hvorfor
vandt tyvetalssystemet (snesesystemet) over titalssystemet?

> Jeg har til gengæld hørt en Fynbo, Anno 1890 ca., sige
> "halv-tredie snese" i en fuldstændig normal samtale.

Jeg husker også sådanne udtryk fra min bedstemor (1885 - 1967).

--
Bedste hilsner Grethe
Homepage: http://www.sportslex.com/
Dybdegående viden til fysisk aktive mennesker med
interesse for sport, bjergvandring og skiløb.



Per Erik Rønne (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 24-03-02 03:57

Grethe / Sportslex <grethe_anaeusNOspam@hotmail.com> wrote:

> I mine forklaringer søger jeg længere tilbage, går bag om tallene.
> Søger oprindelsen til, at vi overhovedet siger 'tresindstyve'. Og
> her er årsagen det jyske tyvetalssystem / sneseberegning.

Og det undrer også mig. Normalt forbinder man jo et vingetisimalsystem
med at folk har talt på både fingre og tæer ...

Det passer bare ikke så godt med den nordiske vinter.

Men hertil bør nu tilføjes at man på engelsk har et score-system. I dag
dog kun dialektalt, og i almindelig litteratur kun brugt i forbindelse
med en /meget/ landlig og tilbagestående befolkning.

> Hvorfor vandt tyvetalssystemet (snesesystemet) over titalssystemet?

Tabet af Skåne, Halland, Blekinge og Hven, og det forhold at man på
Sjælland havde begge talsystemer.
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Per Erik Rønne (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Per Erik Rønne


Dato : 24-03-02 03:57

Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk> wrote:

> Jeg har til gengæld hørt en Fynbo, Anno 1890 ca., sige "halv-tredie
> snese" i en fuldstændig normal samtale.

Vil det sige, at du i 1890 hørte en fynbo sige »halvtredie snese« .
--
Per Erik Rønne
Frederikssundsvej 308B, DK-2700 Brønshøj, DENMARK, EUROPEAN UNION
Tlf. + fax: +38 89 00 16, mobil +45 28 23 09 92.
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes

Anders Wegge Jakobse~ (24-03-2002)
Kommentar
Fra : Anders Wegge Jakobse~


Dato : 24-03-02 11:13

"Per" == Per Erik Rønne <serse@diku.dk> writes:

> Anders Wegge Jakobsen <wegge@wegge.dk> wrote:
>> Jeg har til gengæld hørt en Fynbo, Anno 1890 ca., sige "halv-tredie
>> snese" i en fuldstændig normal samtale.

> Vil det sige, at du i 1890 hørte en fynbo sige »halvtredie snese« .

Nej. Jeg hørte brugen en gang i slutningen af halvfjerdserne, men da
var det fra en godt og vel 80-årig ældre herre.

--
/Wegge

Bertel Lund Hansen (23-03-2002)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 23-03-02 21:31

Anders Wegge Jakobsen skrev:

> Det er muligvis en Jydsk opfindelse at bruge 'sinde'

"Sinn" er et oldnordisk ord for gange, og det er udbredt ovet det
ganske land. Det bruges endnu i sammensætningerne "ingensinde" og
"nogensinde".

--
Bertel
http://lundhansen.dk/bertel/   FIDUSO: http://fiduso.dk/

Per A. Hansen (22-03-2002)
Kommentar
Fra : Per A. Hansen


Dato : 22-03-02 19:39


Stig Nørgaard Jepsen <stigen@mail.dk> skrev i en
news:3c9aed15$0$58870$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Først - jeg ved ikke lige om dette er den rette gruppe, jeg kunne ikke
lige
> finde en der kunne passe bedre.
> Ellers fut mig, tak.
>
> Fyrre-tyve, halv-treds, treds, halv-fjerds, firs, halv-fems?
> Hvorfor er det at vi ikke siger femti, seksti, syvti, otteti og niti....
som
> virker noget mere logisk.
> Hvad er det nu forklarringen er på vores treds,fjerds og fems? (3,4 og
5??)

Halvtreds er en sammentrækning af :

halv-tredie sinds tyve, hvor sind(s er et gammelt ord for gange.

På samme måde kan de andre udledes.

Derfor er den korrekte stavemåde tres, halvfjerds, firs - altså uden "d"-et.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste