Til ære for dem, der hverken har kunnet læse mine indlæg via Get2Net
eller via CyberCity, genpostes, efter endnu en omgang opfordringer,
her via SunSite, et sidste forsøg!
"Erik Dalgas" <erik.dalgas@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:94opkr$446$1@news.inet.tele.dk...
> Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:n8or6tomosj9bmld3r11pvrluv6bn2g2oc@4ax.com...
> > "Erik Dalgas" <erik.dalgas@mail.dk> mælte sligt:
> > >Tak for et grundigt svar Rasmus, men jeg havde dog forventet
> > > lidt støtte, til treenigheds læren, hos dig.
> >
> > Den kan jeg desværre ikke give. En sådan fortolkning er ret så
> > anakronistisk. Som religionsvidenskabsstuderende vil jeg holde
> > på, at man bliver nødt til at forstå de gammeltestamentlige
> > tekster på deres egne præmisser - dvs. ud fra den begrebs-
> > og forestillingsverden, de er skrevet ud fra og som kommer
> > til udtryk i dem. Og en treenighedstanke er intetsteds at finde
> > i det gamle testamente og heller ikke i samtidige skrifter.
> > I senere jødedom udvikler der sig delvist noget der ligner,
> > men det kan Simon fortælle mere om
>
> Selvom du ikke kan/vil støtte treenighedslæren, på baggrund af
> *Gudsnavnet i flertalsform*, bringer jeg aligevel et par citater som
> støtter treenigheden, på dette grundlag.
>
> Dave Hunt- Global peace - side 238.
>
> Sidney Collet - Sanhets bok (norsk titel) side 166-167.
>
> Oskar E. Indergaard - Jesu genkomst. bind 5 - side 383-384.
>
> [Om - 5Mos.6,4.]
>
> [ citaterne klippet ].
>
> Rasmus, jeg ved godt, at du sikkert ikke er enig i disse
> konklusioner, men sammenholdt med de øvrige argumenter
> vi har for "treenighedslæren" syntes jeg, at dette med
> "flertalsformen" er endnu en indikation, til støtte for den
> treeenige Gud, som Bibelen beskriver. Der findes jo *entals*
> ord/begreber, som kunne være brugt, istedet for *flertals*
> ordene/begreberne.
Et element i denne del af debatten er endnu ikke nævnt: nemlig
"ærbødig tiltaleform" (jeg ved ikke hvad det korrekte grammatiske
betegnelse er). I gamle dage sagde man "De" og "Deres" o.s.v. når man
ville vise ærbødighed, respekt og høflighed når man talte til en anden
person. Kongelige bruger også flertalsformen: "Vi gør vitterligt"
siger regerende konger og dronninger.
Det er denne "ærbødighedsform" der er brugt når der på hebraisk er
brugt flertalsformen af ordet gud om Gud. Og det har intet med
treenigheden at gøre. Og jeg tror heller ikke man kan finde noget
belæg for at denne hebraiske flertalsform egentlig er andet end
"ærbødighedsformen".
Jeg er i øjeblikket i gang med et lidt større studium (som et led i
debatten i tråden "Jesus og Guddommen", - og jeg ved godt at jeg
skylder et par svar!) om netop de elementer i GT der kunne få NT's
forfattere til at formulere "Fader Søn"-tankerne. Altså at Gud havde
en Søn (som var Gud på samme måde som Faderen var Gud).
Efter det jeg foreløbigt har fundet frem til, ser det ud til, at vi
skal finde løsningen i Visdoms-teologien som den var formuleret i
1.århundrede før og efter vor tidsregnings begyndelse.
Logos-Kristologien bygger nemlig på denne Visdomsteologi og har sin
udspring derfra.
Vi må jo ikke glemme at de kristne i det første århundrede e.Kr. ikke
havde andet Helligskrift end Det Gamle Testamente, og hvis de deri
kunne finde belæg for Logos-Kristologien så kan vi vel også finde den
deri. Og det er jo lige præcis hvad vi kan, hvis vi forsøger at se det
med samme øjne som de gjorde dengang.
Og der er faktisk en hel del der tyder på at man i det første
århundrede ikke var tri-nitariske i deres gudsopfattelse, men nærmere
di-nitariske!!
> Dog finder jeg, at 1Joh.5,7. stadigvæk er det "bedste" og
> "klareste" udtryk, for tredelingen i Guddommen og i den forbindelse,
> har jeg fundet yderligere argumenter, til støtte for "kommaets"
> fulde berettigelse, i den kanoniserede skrift. Dette argument
> er af gra