Peter B. Juul <pbj1@enzym.rnd.uni-c.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:m38z8y2k2f.fsf@enzym.rnd.uni-c.dk...
Hvis nogen er interesseret, kunne dette måske være en forklaring?
Mr. D
(Fra en ny side, som er på vej)
Salvedugen
er et lille stykke klæde med salveolie, som du modtager med posten. Inden
det bliver afsendt, har menighedens ældste bedt for dig og lagt hænderne på
salvedugen i tro på, at Gud vil helbrede. Når du modtager salvedugen, skal
du lægge den på det syge sted, og bede Herren hjælpe dig.
Bibelen
taler om, at den troende kan komme til Gud med sine problemer. Det sker i
bøn. Det kan også ske, at den troende opsøger menighedens tjenere og beder
dem være med i bønnen. Er du f.eks. syg, siger Jakob dette til dig:
"Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de
skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så
vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet, og
har han begået synder, skal det tilgives ham."
Jakobs brev 5.14-16
Dette er den normale
fremgangsmåde. At du opsøger menighedens tjenere, og at de salver dig med
olie og beder troens bøn. Men der findes situationer, hvor du måske ikke har
mulighed for at opsøge kristne, der tror på hjælp og helbredelse ved bøn.
Bibelen giver os også eksempler på, at noget sådant kan ske. Læs blot her om
Paulus:
"Og Gud gjorde usædvanlige undergerninger ved Paulus´ hænder, så man enddog
bragte tørklæder og bælter fra hans legeme til de syge, og sygdommene veg da
fra dem, og de onde ånder fo´r ud"
Apostlenes Gerninger 19.11-12
Paulus
gjorde det, vi kender bedst. Der står at "Gud gjorde usædvanlige
undergerninger ved Paulus´ hænder". Det betyder, at Paulus lagde hænder på
de trængende og bad for dem - gennem dette gjorde Gud tegn og undere. Men
Paulus kunne ikke nå alle, der søgte Gud, og man begyndte at tage tøjstykker
og bælter fra ham og bringe dem til de syge, som blev helbredt.
Også apostelen Peter oplevede noget lignende. Læs blot her:
".Ja, man bar endogså de syge ud på gaderne og lagde dem på bårer og senge,
for at, når Peter kom gående, i det mindste hans skygge kunne falde på nogen
af dem. Endog fra byerne i Jerusalems omegn strømmede mængden sammen og kom
med syge og med folk, som var plagede af urene ånder, og de blev alle
helbredt"
Apostlenes Gerninger 5.15-16
Disse skriftsteder
viser os, at Guds helbredende kraft ikke begrænser sig til en bestemt form
og en bestemt måde at gøre tingene på. Hvor mennesker har behov og tro på,
at Gud vil gribe ind, udfolder Guds kraft sig. Hvor mennesker kan være i en
situation, hvor de ikke umiddelbart har mulighed for at opsøge Guds tjenere
i en menighed, er de ikke afskåret fra hjælp, men også her er der en vej.
Salvedugen
har sit forbillede i Jakobs tale om de ældstes salvning af den syge, i
Paulus´ klæder, som blev delt rundt, og i de syge, som blev lagt på gaden,
for at Peters skygge kunne nå dem. Når et menneske har behov for Guds hjælp
og kommer til menigheden for at få forbøn, lægger vi hænderne på
vedkommende, salver med olie og beder troens bøn. Her på internettet bliver
vi kontaktet af en del, som ønsker forbøn, og vi kan af gode grunde ikke
gøre, som Jakob foreskriver i sit brev. I stedet kommer vi sammen og beder
for dig, hvorefter vi i stedet for at salve dig, sender salven til dig på et
lille klæde, som du så selv kan lægge på det syge sted. Man kan kalde det
"fjernsalvning", og det foregår på samme måde, som da troende begyndte at
sende Paulus´ tøj og bælter til mennesker i nød.
Der er noget
meget vigtigt i dette, du må forstå: Der er intet magisk ved salvedugen. Det
er ikke en magisk genstand, ja ikke engang en specielt hellig genstand.
Kristendom beskæftiger sig på ingen måde med genstande, der indeholder
specielle kræfter. Der var heller ikke magi i Peters skygge eller i Paulus´
klæder. Da en blind en dag kom til Jesus, tog Jesus jord, blandede det med
sit spyt og gned det i den blindes øjne (Johannesevangeliet 9.1-7).
Resultatet var, at den blinde fik sit syn igen. Der var intet specielt ved
spyttet eller jorden. Helbredelsen kom fra Jesus selv og ikke fra spyttet.
Fælles for alle de tilfælde, som her er nævnt er, at helbredelsen og hjælpen
ikke hentes i disse synlige ting. Hjælpen og helbredelsen kommer alene og
direkte fra Jesus.
Fælles for det nævnte
er også, at de kun tjener som det, man kan kalde "troens kontaktpunkt".
Fokus er på Kristi værk på Golgata. Det er her på korset, Jesus bar vores
synd og tog vore sygdomme og svagheder. Men ofte behøver vi et kontaktpunkt
for vores tro. Dette kontaktpunkt er som oftest håndspålæggelsen. Vi får tro
for, at når hånden bliver lagt på os, modtager vi helbredelse. Ikke ved
hånden, men ved Kristi værk på Golgata. Således er også Peters skygge,
Paulus´ klæder, olien og salvedugen det kontaktpunkt, som vores tro kan
fæstne sig på i øjeblikket.
Man kan måske sige,
at dette behov for et kontaktpunkt er et udtryk for vores svaghed. Om vi var
rent åndelige væsener, kunne Gud handle med os rent og utvetydigt åndeligt.
Men det fungerer ikke sådan med vi mennesker. Vi kan have brug for det
umiddelbare, det synlige, i vores søgen efter Guds indgriben.
Derfor, kære ven,
om vi lægger vore hænder på den, der behøver forbøn og siger, at Gud vil
helbrede, om vi salver den syge med olie, om vi sender en salvedug, eller
som Jesus gjorde det, putter spyt i hans øjne, så er det alt sammen blot for
at få den syges opmærksomhed, eller rettere give hans tro et punkt, hvorpå
den kan fæstnes i øjeblikket for modtagelsen af helbredelsen. Kristus er
den, der helbreder, korset er det sted, hvor vore sygdomme blev båret, og
hvor Gud tog vor smerte. Dette må du forstå. Alt hvad vi modtager fra Gud,
modtager vi i Kristus.