Om min tiptipoldefar Johan Jacob Bruun (1770-1842) med en ellers normal
borgerlig korriere (officer, afdanket og tolder) læser jeg pludselig
følgende i Henning Kirkeby: Den gammelkære Brændevin, Aalborg-bogen
1973, s. 60-61:
"Det har været omtalt i det foregående, at mange toldembedsmænd ikke var
deres opgave voksen, og deres forseelser særlig i
forhold til brændevinsbrændingen forblev ofte ustraffet. Det skal derfor
også fremhæves, at Aalborg i 1814 havde fået en
toldkasserer Johan Jacob Bruun, som var en dygtig og i alle kredse agtet
embedsmand, og alligevel skulle netop han rammes
af skæbnen på tragisk måde. 1 1824 kom de kongelige revisorer på
visitats til Aalborg, og den tidligere statsminister,
geheimekonferensråd, ridder af elefanten Frederik Moltke, der efter
Norges afståelse var blevet forvist til Aalborg som
stiftsamtmand, skyndte sig over slotspladsen til toldkasserer Bruun på
den nærliggende toldbod for at låne et betydeligt beløb,
der manglede i hans kasse, og derved undgå at komme i en højst pinlig
situation. Moltke var tidligere præsident i
generaltoldkammeret, og den skikkelige Bruun, der havde alt i orden, gav
ham pengene mod løfte om at få dem tilbage, når
visitationen var overstået. Men revisorerne begyndte med et besøg på
toldboden og konstaterede jo så den klækkelige manko
hos Bruun. Alle forklaringer nyttede intet, for Hans Excellence ville
for enhver pris redde sit skind og nægtede at have modtaget
pengene! Det gamle ord om, at man hænger de små tyve og tager hatten af
for de store, blev endnu en gang bekræftet. Bruun
blev suspenderet og efter højesteretsdom afskediget på grund af
kassemangel, og han sad i kastelsfængslet i
København i mange år. Og Moltke, som engang var blevet hyldet af
Johannes Ewald i hans berømte digt »Til min Moltke«
som »smilende dyders og frugtbar viisdoms flammende ven« og senere af
Adam Oehlenschläger i et hyldestdigt, som Aalborg
dramatiske Selskab bestilte til Moltkes fødselsdag i 1820, hvor der
stod: »Din roes skal ej forgå, det navn erindres skal, sålænge
skrifter stå i Kimbres læsehal«, han kunne samme år, altså i 1824,
trække sig tilbage som 70årig, ombølget af borgernes virak. I
klubben Enighedens lokale samledes 100 personer af alle stænder for at
hylde ham ved afskeden, magistraten gav middag på
rådhuset, officerskorpset arrangerede reception med te på Skovbakken.
Afrejsen var et triumftog. Brandkorpset paraderede
uden for slottet, borgervæbningen og jægerkorpset på Gammeltorv, og
talrige borgere ledsagede hans vogn både til fods og til
vogns. Ved Kilden var rejst en blomstersmykket æresport med ordene
»Triste vale« i transparent. Først ved Frederikshøj i
Svenstrup, den gård, som Moltkes broder, general Adam Ludvig Mokke havde
oprettet og opkaldt efter Frederik VI, som
besøgte gården, (siden 1921 har den været Spritfabrikkernes forsøgsgård
i kartoffelarbejdet) tog de ledsagende borgere den
sidste bevægede afsked, mens regimentsmusikken spillede sørgemusik. Kong
Frederik VI havde kort forinden besøgt Moltke på
Slottet i Aalborg, og hvad de to mænd sagde hinanden, ved vi ikke, men
flere år senere sagde kongen om den fængslede Bruun:
»Jeg har megen agtelse for den mand, thi jeg ved at han lider for en
andens brøde, - men jeg kunne ikke frelse ham. Den
skyldige må Han deroppe dømme«! Og så pegede han mod himlen. I sandhed
triste vale. - Den smukke Moltke-obelisk i Kilden
er dog ikke rejst for stiftsamtmanden, men for den nævnte broder
generalen, der også var meget populær og aktiv ved
beplantningen af kildeanlægget. Den blev rejst i 1816, og indskriften
lyder: Adam Ludvig Moltke helliget af medborgere. Og når
Frederik Moltkes navn i Oehlenschlägers hyldestdigt er knyttet til
»Kimbres læsehal«, hentyder det til de utrættelige
bestræbelser, Moltke havde udfoldet sammen med rektor Emmanuel Tauber
for at få oprettet det anselige stiftsbibliotek på
latinskolen i Aalborg."
For at afrunde historien: Johan Jacob Bruuns søn (min oldefar) Fritz
Bruun, fængselsdirektør, 1816-91 (se biografisk leksikon) havde meget
"moderne" syn på fængselsafstraffelse. Jeg begynder at ane hvorfor
Hvor kan jeg læse mere om det angivelige justitsmord?
mvh
Tom Brøndsted
|