---

"Dagen efter greb den onde ånd fra Gud Saul, så han kom i profetisk
henrykkelse inde i huset, mens David spillede, som han plejede. Saul havde
et spyd i hånden, og han kastede det mod David og sagde: »Nu spidder jeg ham
til væggen!« Men to gange sprang David til side." 1 Sam 18,10-11

Sauls had mod David var af dæmonisk karakter. En ond ånd (dæmon) greb Saul
og bevirkede at han fik raserianfald. Jeg tror ikke at alt had mellem
mennesker udelukkende er pga. dæmoner, men jeg tror at noget er det. Dæmoner
kaldes også plageånder, fordi de plager mennesker. Nogen af vore problemer
er af fysisk art, nogen er af psykisk art ,og nogen er af åndelig natur -
dæmoner der plager os og andre og sår had og splittelse mellem mennesker. Må
Gud give os visdom til at skelne.

jørgen.

---

"Live4Him" <brothers_bisp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:a5vvt2$ig1$1@sunsite.dk...

> dæmoner der plager os og andre og sår had og splittelse mellem mennesker.
Må
> Gud give os visdom til at skelne.

1 Kor 12v1 Om Åndens gaver, brødre, vil jeg ikke holde jer i uvidenhed. v2
I ved, hvordan I viljeløst blev drevet med til de stumme afguder, dengang I
var hedninger. v3 Derfor vil jeg gøre jer bekendt med, at ingen, som taler
ved Guds ånd, kan sige: Forbandet er Jesus! og ingen kan sige: Jesus er
Herre! undtagen ved Helligånden. v4 Der er forskel på nådegaver, men Ånden
er den samme. v5 Der er forskel på tjenester, men Herren er den samme. v6
Der er forskel på kraftige gerninger, men Gud er den samme, som virker alt i
alle. v7 Det, som Ånden åbenbarer, får hver enkelt til fælles gavn. v8 Én
får gennem Ånden den gave at meddele visdom, en anden kan ved den samme ånd
meddele kundskab. v9 Én får tro ved den samme ånd, en anden nådegaver til
at helbrede ved den ene og samme ånd, v10 og igen en anden får kraft til at
gøre mægtige gerninger. Én får den gave at tale profetisk, en anden evnen
til at bedømme ånder; én får forskellige slags tungetale, en anden evnen til
at tolke tungetale. v11 Alt dette virker den ene og samme ånd, der deler ud
til hver enkelt, som den selv vil.


Kære Jørgen;- Gud har allerrede givet os i overflod til at skælne mellem de
forskellige dæmoner og åndsmagter, men det kræver at menigheden vil lytte
til den person som Gud i sin barmhjertighed har skænket Nådegaven at bedømme
ånderne.

For personer med Nådegaven "at bedømme ånder" er kendetegnet, " De er de
første til at se galskabet i menigheden og bliver sjældent i en menigheden
hvor galskabet er i udbrud". Disse personer med Åndsbedømmelsens Nådegave
kan ikke bedømmes af menigheden og er meget tit misforstået, fordi de
forstår og ser ting før alle andre.

Hvis, man ikke gider læse om Guds renselsmetoder i bibelen, vil man som i
kristendommen i dagens Danmark, løbe rundt efter alle de dermoner og
ondeånder som kalder sig selv for Jesus og giver sig ud for at være kristne,
men er det ikke?

Det er absolut folks egen skyld at forførende dermoner og ånder, drejer alle
Guds Nådegaver ind til kun at omfatte tungetalen, selv om alle de andre
Nådegaver er lige så lette at udføre fordi det er Helligåndens værk og ikke
den enkelte person, der skal udføre opgaverne at Bedømme ånder eller at
udføre Helbredelser og kraftige gerninger.


Erik L







>
> jørgen.
>
>

---

"Live4Him" <brothers_bisp@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:a5vvt2$ig1$1@sunsite.dk...
> "Dagen efter greb den onde ånd fra Gud Saul, så han kom i profetisk
> henrykkelse inde i huset, mens David spillede, som han plejede. Saul havde
> et spyd i hånden, og han kastede det mod David og sagde: »Nu spidder jeg
ham
> til væggen!« Men to gange sprang David til side." 1 Sam 18,10-11

Er der ikke en temmelig tydelig analogi til d'herrer David og Sauls
stridigheder i GT og farisæeren Saulus' dårlige forhold til Jesus, før han
blev omvendt og tog kristennavnet Paulus?

Er det egentlig ikke derfor Jesus netop anvender dette ordvalg: »Saul, Saul,
hvorfor forfølger du mig?«, måske med henblik på Sin Egen rolle som
Davidssønnen? Og dermed rammer Saulus dybt i sin skriftlærde samvittighed?

Jeg har også tidligere været inde på at der i selve denne omvendelse
muligvis også er elementer, som kan genkendes fra beretningen om Bileam og
Englen:
En mand drager på æselryg op imod Guds Folk, da Herren (i GT repræsenteret
ved en Engel, i NT ved Jesus Selv) stiller sig i vejen. Resultatet er at
denne mand "omvendes" eller i hvert fald at alle hans tidligere negative
intentioner pludselig ved dette mirakel vendes til velsignelse for det
forfulgte Guds Folk...

Og lektien burde vel egentlig således være, at det ikke kan betale sig at
forsøge at plante splid...

--
Mvh
Anders Peter Johnsen