---

I må meget undskylde hvis jeg lyder en smule debil, men jeg sidder tit
herinde og læser lidt i de, for det meste, spændende indlæg der er i
gruppen, og der er en enkelt ting som jeg gerne vil have opklaret.
I tråden "en kvanteforbindelse", (Michael 13-02-16:30) bliver der foreslået
at man må kunne bruge fotonernes "binding" over store afstande til at kunne
kommunikere med "hurtigere end lyset", men i har næsten alle sammen skrevet
at da man ikke kan måle på fotonen uden at ændre tilstande, så er det jeg
sidder og tænker, hmmmm ???
Jeg finder det nemlig en anelse paradoksalt at man så i det hele taget har
kunnet se at der var en forbindelse, da det jo har været nødvendigt at måle
på begge fotoner, og der må det samme fænomen vel gøre sig gældende ? Med
andre ord, hvordan kan man vide at det ikke er målingen der har givet modsat
spin på foton B ? og at der derfor ikke har noget at gøre med foton A !

Bare lige en tanke, måske dum !!

Venligst..
--
Allan Riise
ICQ 55853098
www.AriSoft.dk
www.WINXP-DK.dk

---

Allan Riise skrev :
> Jeg finder det nemlig en anelse paradoksalt at man så i det hele taget har
> kunnet se at der var en forbindelse, da det jo har været nødvendigt at
måle
> på begge fotoner, og der må det samme fænomen vel gøre sig gældende ? Med
> andre ord, hvordan kan man vide at det ikke er målingen der har givet
modsat
> spin på foton B ? og at der derfor ikke har noget at gøre med foton A !
> Bare lige en tanke, måske dum !!

Det er et meget relevant spørgsmål - og man troede faktisk i lang tid heller
ikke at man ved målinger kunne skelne mellem 2 følgende situationer :

A) Ved måling på partikel A afsløres en af dens egenskaber. Denne egenskab
blev enten fastlagt i det øjeblik partiklerne A og B blev dannet (efter et
tilfældighedsprincip) - eller også udmøntes egenskaben efter en eller flere
(skjulte) faktorer i partikelsystemet - stadig under hensyntagen til diverse
bevarelsessætninger.

B) Ved selve målingen på partikel A fastlægges dens egenskab - og partikel
B´s egenskab fastlægges i samme øjeblik. Indtil målingen er A og B i en
tilstand af overlejringer af "alle deres mulige tilstande".

Den sidste mulighed er den kvantefysikken foreskriver - og målingen er i
modsætning til mulighed A en aktiv proces, der ændrer hele systemets
tilstand (dvs både partikel A og B).

Bell og andre påviste imidlertid, at man i bestemte måleopstillinger ville
opnå forskellige resultater i de to situationer. Og efter flere mere eller
mindre vellykkede forsøg lykkedes det Aspect og hans hold at opnå
overbevisende resultater med polariserede fotoner. Disse er senere blevet
bekræftet af andre grupper.

Forsøget kort :
I en proces dannes et fotonpar med samme polarisation (eller modsat - det er
ikke så relevant). De 2 fotoner bevæger sig nu hver sin vej og detekteres
med to detektorer - forinden passerer de hver i sær et polarisationsfilter.

Hvis vinkelforskellen mellem de 2 filtre er 90 grader, vil man altid opnå
modsatte resultater - dvs :
Detektor A måler : 1 - 1 - 0 - 1 - 0 - 0 - 0 - ...
Detektor B måler : 0 - 0 - 1 - 0 - 1 - 1 - 1 - ...
- altså fuldstændig antikorrelation.
(1 betyder at en foton gå gennem filteret, 0 at den stoppes).

Hvis vinkelforskellen mellem de 2 filtre er 0 grader, vil der være
fuldstændig korrelation - dvs :
Detektor A måler : 1 - 0 - 1 - 1 - 1 - 0 - 0 - ...
Detektor B måler : 1 - 0 - 1 - 1 - 1 - 0 - 0 - ...

Dette resultat ville man få både i den klassiske model med skjulte variable
og i den kvantemekaniske.

Der hvor forskellen opstår er, hvis man indstiller de to filtre med en
vinkelforskel på f.eks. 60 grader. Der vil der hverken være fuldstændig
korrelation eller det modsatte. En måleserie kunne f.eks. se således ud :
Detektor A måler : 1 - 0 - 1 - 1 - 0 - 1 - 0 - 0 - ...
Detektor B måler : 0 - 0 - 1 - 0 - 0 - 1 - 0 - 1 - ...

Hvor god korrelationen er i mellem detektor A og detektor B er forskellig i
de to modeller - og alle forsøg er faldet ud til kvantefysikkens fordel -
altså :
Fotonernes polarisation "opstår" ved selve målingen, og når man måler på A,
vil B samtidigt indstille sig efter denne måling. Indtil selve målingen har
A og B så at sige begge polarisationsretninger.


Hilsen
Regnar Simonsen

---

Takker meget for dit svar, som er formuleret på en måde så selv jeg har
forstået det !!
Læste aspects artikel, men der var det for mig ikke så gennemskueligt
hvordan de kunne se at det var en korrelatuon, og ikke en
målingsdivergens.(tror jeg nok det hedder)

PS. Har læst en del af dine besvarelser her i denne NG, og må sige at du har
en måde at formulere dig på, som gør at vi "andre" kan følge med, for det
meste..
Tak for det...

Venligst..
--
Allan Riise
ICQ 55853098
www.AriSoft.dk
www.WINXP-DK.dk