/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Fastelavns søndag
Fra : pallefinn


Dato : 09-02-02 11:50

Her er teksterne til i morgen og så har jeg også skrevet mine kommentarer
til dem

God Faste:

Fastelavns søndag
2. tekstrække


Læsning fra Det gamle Testamente

Sl 31,2-6

Herre, hos dig søger jeg tilflugt,
lad mig ikke for evigt blive til skamme
udfri mig i din retfærdighed!
Vend dit øre mod mig,
red mig i hast,
vær min tilflugts klippe,
den borg, hvor jeg finder redning.
For du er min klippe og min borg,
led mig og før mig for dit navns skyld!
Befri mig fra det net,
de har lagt ud for mig,
du er jo mit værn.
I dine hænder betror jeg min ånd,
du udfrier mig, Herre, du trofaste Gud.

------------------------------------------------------------------------

Læsning af epistel fra

Det nye Testamente

1 Kor 13
Epistlen skriver apostlen Paulus i sit
første brev til korintherne:

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er
jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave
og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan
flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler
alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har
kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden
praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke
sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i
uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt,
udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den
skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og
vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise
forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn,
tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu
erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er
kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er
kærligheden.

------------------------------------------------------------------------

Dagens evangelium

Luk 18,31-43
Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:

Jesus tog de tolv til side og sagde til dem: »Se, vi går op til Jerusalem,
og alt det, som er skrevet ved profeterne om Menneskesønnen, skal opfyldes:
Han skal overgives til hedningerne, og de skal håne ham, mishandle ham og
spytte på ham; de skal piske ham og slå ham ihjel, og på den tredje dag skal
han opstå.« Men de fattede ikke noget af dette; det var skjulte ord for dem,
og de forstod ikke det, som blev sagt.
Da Jesus nærmede sig Jeriko, sad der en blind mand ved vejen og tiggede. Han
hørte, at en skare kom forbi, og spurgte, hvad der var på færde. De fortalte
ham: »Det er Jesus fra Nazaret, som kommer forbi.« Da råbte han: »Jesus,
Davids søn, forbarm dig over mig!« De, som gik foran, truede ad ham for at
få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: »Davids søn,
forbarm dig over mig!« Og Jesus stod stille og befalede, at manden skulle
føres hen til ham. Da han var kommet derhen, spurgte Jesus ham: »Hvad vil du
have, at jeg skal gøre for dig?« Han svarede: »Herre, at jeg må kunne se.«
Og Jesus sagde til ham: »Bliv seende, din tro har frelst dig.« Straks kunne
han se, og han fulgte ham og priste Gud. Og hele folket så det og lovpriste
Gud.

------------------------------------------------------------------------





Mine ord den 9. februar 2002



Vi ser ovenfor tre tekter. Den første er fra Det gamle Testamente. Den anden
er Kærlighedens Lovsang af Paulus og den tredje er fra det nye testamente.



Teksten fra Det nye testamente er delt i to afsnit. Det første handler om
Retfærdigheden. Og jeg mener at vi kan definere, fastsætte som udgangspunkt,
at Retfærdighed er:

At Jesus er født af jomfu Maria, korsfæstet, død og begravet, på tredje dag
opfaren til himmels hvorfra han skal komme og dømme levende og døde.



Det der er skrevet med kursiv er fra den trosbekendelse vi hører hver søndag
i kirken. Den kan ikke bevises. Den er de gamle blevet enige om skal være
det vi tro på. Vi har så mange meninger og syn. For at vi ikke skal gå til i
splid med os selv og andre har de gamle fastsat trosbekendelsen. Vi siger ja
til den for at standse spekulationer om hvad Jesus egentlig er for en mand.
Hvad han skulle her på jorden. Vi tror på Vorherre. Han skabte os. Vi tror
på Jesus. Han forløste og forløser os fra det der er vores modstander her på
jorden så det ikke har magt over vores tilværelse. Vi tror på Helligånden.
Den kraft som er Guds kraft til at forene det brudte. Helligånden er
Kærlighedens kraft. Når Helligånden regerer gør den den indbyrdes kærlighed
levende iblandt os.



Og når vi falder i røverklør så har vi brug for en frelser. Og frelsen
ligger i at Jesus blev overgivet til romerne og korstfæstet. Retfærdigheden
er at Jesus er korsfæstet. Nogen siger at retfærdighed er det som man kan få
en dommer til at gå med til. Jesus er dommeren over vores liv. Og hans
Retfærdighed er at han tager straffen for vores ulydighed mod Guds love på
sig. Vores ulydighed mod de ti bud. Vores ulydighed mod kravet om at vi skal
elske hinanden Vores ulyduighed mod at vi skal elske Gud. At vi skal elske
vores fjender. Vi kan da ikke elske vores fjender. Dem som vil berøve vores
territorium. Dem som trænger ind på vores enemærker. Vi kan da ikke elske
løgn og had. Der er meget vi kan sætte som vores fjende.Det krav om at vi
skal vende den anden kind til når vores modstander angriber os gør os
uduelige i livet. Der er en grænse for vores næstekærlighed. Men ingen
kender Jesus Retfærdighed uden Sønnen som er vor dommer. Den der her den
afgørende magt. Den der afgør. Stopper vores dimlen.



Men for Jesus er der ingen grænser. Eller. Vi skal ikke bekymre os om hvem
Jesus frelser. Han frelser dem som påkalder hans navn. Jesus kristus forbarm
dig over os. Det er på kaldesen. Og han svarer ved at give os sit hellige
legeme og brød hvormed han gør fyldest for alle vore synder.



Så vi bliver seende og lyttende mennesker. Det sker den dag Gud vil. Når vi
føler os trygge har vi ikke angst. Og troen tager angsten. Hegel skal have
skrevet at tro er vished der går forud for uendeligheden. Troen går forud
for alle de talrige valgmuligheder vi står i hver dag, hvis vi lever. Og
foran den vi vælger går troen. Ikke alle valg er lige gode. Men lad os
påkalde Herren. Lad os påkalde Jesus, så han går foran os ud i livet hver
dag vi forlader den trygge lænestol eller den trygge dyne eller den trygge
lejlighed og går ud i den farefulde by.



Lad os stå op og Jesus sørger for at vi ikke fortryder det. Han godkender
valget. Jesus godkender de valg vi foretager os. Også selv om de er
tåpbelige. Og når en vej vi har valgt viser sig at være en vej mod
klippeafsatsen er det godt at vide at Jesus er et skridt foran. Så han
stopper os i rette tid hvis vi er årvågne og ikke dumdristige. Jesus stopper
os så vi igen står i en valgsituation. Så vi kan vende om hvis vi er på vej
ud af en tangent der fører til fortabelse. Men vi føres ikke i fortabelse af
Jesus. Eller af Gud. Det er Gud i Os der standser os. Vækker os. Så vi ikke
bliver for dumdristige i vort liv.



Hvis vi har for travlt er det Gud der går forrest og vi presser os ind på
ham. Så mærker vi hans vrede tilsidst. Vi skal frygte Gud. Hans vrede er
alvor. Hvis vi handler uansvarligt vækkes hans vrede. Og så kan vi fortryde.
Vi kan angre og trække det utækkelige bort. Vores dragt, vores klædning er
Guds Kærlighed. Jesus. Helligånden som taler til os gennem Jesus, som er
Guds ord. Da Adam og Eva blev smidt ud af Eden kylede han en dragt efter
dem. Det er Guds kærlighed vi er indsvøbt i. Vi der er nogle nøgne aber..
Vores nøgenhed kræver klædning. Og på kolde eller for varme breddegrader
kræver vores krop beskyttelse.



Vores sjæl er beskyttet af Gud som er Livet. Som er Kærligheden. Vores sjæl
er beskyttet af den store Retfærdighed. Påskebegivenheden. Som vi allerede
er ved at foregribe. Så kort tid efter jesus fødsel. Det går lidt hurtigt.
Vi kan dårligt følge med i disse tider siden påsken blev indstiftet i den
gamle jødiske religion. Andre religioner har ikke så travlt. Måske er det
tiden at overveje om vi ikke skulle lave lidt om på kalenderen. Så vi får et
andet tidsperspektiv. Det er den 9. februar og nu taler jesus allerede om
hans bortgang. Det er noget hæsblæsende noget med den kristendom. Som jeg
alstå har solgt min sjæl til.



Og det var et godt køb. Jeg gav mit liv i for at Gud skulle tage om det. Jeg
vendte om da jeg så at Det evige liv er livet her og nu. Det evige liv er at
kende Gud. Og At kende Gud er at kende Kærligheden. At vide at jeg ikke er
alene. At Guds Kærlighed og Jesus Retfærdighed er med mig. At Jesus' dom
over mig er: Du og dit liv er godkentd. Guds historie er en god historie.
Mit livs historie er en god historie. Ikke en ond historie eller dårlig
vittighed. Du er godkendt.





Palle finn Jensen


 
 
Anders Peter Johnsen (09-02-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 09-02-02 12:49

"pallefinn" <til@pallefinn.dk> skrev i en meddelelse
news:B88ABD84.29C2%til@pallefinn.dk...

Kliiip.

> Mine ord den 9. februar 2002
>
>
>
> Vi ser ovenfor tre tekter. Den første er fra Det gamle Testamente. Den
anden
> er Kærlighedens Lovsang af Paulus og den tredje er fra det nye testamente.
>
>
>
> Teksten fra Det nye testamente er delt i to afsnit. Det første handler om
> Retfærdigheden.

Gør den det?

Jeg troede da at den handlede om Kærlighed?

>Og jeg mener at vi kan definere, fastsætte som udgangspunkt,
> at Retfærdighed er:
>
> At Jesus er født af jomfu Maria, korsfæstet, død og begravet, på tredje
dag
> opfaren til himmels hvorfra han skal komme og dømme levende og døde.

?

Det er da netop igen kærlighed jvf Joh. 3,16: "Således ELSKEDE (min
fremhæving) Gud Verden"...

Hvis Gud var "retfærdig" efter menneskelige forhold ville han aldrig have
sendt os Sin Søn til Syndernes Forladelse, men derimod ladet os dø i synden.

Så jeg har svært ved at se andet end netop kærlighed i den tekst.

> Det der er skrevet med kursiv er fra den trosbekendelse vi hører hver
søndag
> i kirken. Den kan ikke bevises. Den er de gamle blevet enige om skal være
> det vi tro på. Vi har så mange meninger og syn. For at vi ikke skal gå til
i
> splid med os selv og andre har de gamle fastsat trosbekendelsen. Vi siger
ja
> til den for at standse spekulationer om hvad Jesus egentlig er for en
mand.
> Hvad han skulle her på jorden. Vi tror på Vorherre. Han skabte os. Vi tror
> på Jesus. Han forløste og forløser os fra det der er vores modstander her

> jorden så det ikke har magt over vores tilværelse. Vi tror på Helligånden.
> Den kraft som er Guds kraft til at forene det brudte. Helligånden er
> Kærlighedens kraft. Når Helligånden regerer gør den den indbyrdes
kærlighed
> levende iblandt os.
>
>
>
> Og når vi falder i røverklør så har vi brug for en frelser. Og frelsen
> ligger i at Jesus blev overgivet til romerne og korstfæstet.

> Retfærdigheden er at Jesus er korsfæstet.

Det er da nok noget af det mest uretfærdige, der nogensinde er sket i
Verdenshistorien? Manden var jo - imodsætning til f.eks. røverne - helt uden
synd?

Nogen siger at retfærdighed er det som man kan få
> en dommer til at gå med til. Jesus er dommeren over vores liv. Og hans
> Retfærdighed er at han tager straffen for vores ulydighed mod Guds love på
> sig. Vores ulydighed mod de ti bud. Vores ulydighed mod kravet om at vi
skal
> elske hinanden Vores ulyduighed mod at vi skal elske Gud. At vi skal elske
> vores fjender. Vi kan da ikke elske vores fjender. Dem som vil berøve
vores
> territorium. Dem som trænger ind på vores enemærker. Vi kan da ikke elske
> løgn og had. Der er meget vi kan sætte som vores fjende.Det krav om at vi
> skal vende den anden kind til når vores modstander angriber os gør os
> uduelige i livet. Der er en grænse for vores næstekærlighed. Men ingen
> kender Jesus Retfærdighed uden Sønnen som er vor dommer. Den der her den
> afgørende magt. Den der afgør. Stopper vores dimlen.

Okay, så er det netop _Guds_ Retfærdighed som jo i menneskelig forstand
snarere er en benådning?

> Men for Jesus er der ingen grænser. Eller. Vi skal ikke bekymre os om hvem
> Jesus frelser.

Ork, dèt har "de frelste" vist altid gjort!

> Han frelser dem som påkalder hans navn. Jesus kristus forbarm
> dig over os. Det er på kaldesen. Og han svarer ved at give os sit hellige
> legeme og brød hvormed han gør fyldest for alle vore synder.

Øh, ja? Det gav han jo allerede for ca 1970 år siden uden at nogen spurgte
Ham om det?

> Så vi bliver seende og lyttende mennesker. Det sker den dag Gud vil. Når
vi
> føler os trygge har vi ikke angst. Og troen tager angsten. Hegel skal have
> skrevet at tro er vished der går forud for uendeligheden. Troen går forud
> for alle de talrige valgmuligheder vi står i hver dag, hvis vi lever. Og
> foran den vi vælger går troen. Ikke alle valg er lige gode. Men lad os
> påkalde Herren. Lad os påkalde Jesus, så han går foran os ud i livet hver

> dag vi forlader den trygge lænestol eller den trygge dyne eller den trygge
> lejlighed og går ud i den farefulde by.

Her får du det jo til at lyde som om vi lever i Kabul eller Skt Petersborg,
eller South Central L.A....

> Lad os stå op og Jesus sørger for at vi ikke fortryder det. Han godkender
> valget. Jesus godkender de valg vi foretager os. Også selv om de er
> tåpbelige. Og når en vej vi har valgt viser sig at være en vej mod
> klippeafsatsen er det godt at vide at Jesus er et skridt foran. Så han
> stopper os i rette tid hvis vi er årvågne og ikke dumdristige. Jesus
stopper
> os så vi igen står i en valgsituation. Så vi kan vende om hvis vi er på
vej
> ud af en tangent der fører til fortabelse. Men vi føres ikke i fortabelse
af
> Jesus. Eller af Gud. Det er Gud i Os der standser os. Vækker os. Så vi
ikke
> bliver for dumdristige i vort liv.

Enig.

> Hvis vi har for travlt er det Gud der går forrest og vi presser os ind på
> ham. Så mærker vi hans vrede tilsidst. Vi skal frygte Gud. Hans vrede er
> alvor. Hvis vi handler uansvarligt vækkes hans vrede.

Er denne Gammeltestamentlige Vrede ike netop årsagen til at Jesus blev sendt
for at lide Sonofferdøden, eller har jeg misforstået noget her?

Og så kan vi fortryde.
> Vi kan angre og trække det utækkelige bort. Vores dragt, vores klædning er
> Guds Kærlighed. Jesus. Helligånden som taler til os gennem Jesus, som er
> Guds ord. Da Adam og Eva blev smidt ud af Eden kylede han en dragt efter
> dem. Det er Guds kærlighed vi er indsvøbt i. Vi der er nogle nøgne aber..

Uha, sådan noget må man vist ikke sige for de "ortodokse" bibeltro
herinde...

> Vores nøgenhed kræver klædning. Og på kolde eller for varme breddegrader
> kræver vores krop beskyttelse.
>
>
>
> Vores sjæl er beskyttet af Gud som er Livet. Som er Kærligheden. Vores
sjæl
> er beskyttet af den store Retfærdighed. Påskebegivenheden. Som vi allerede
> er ved at foregribe. Så kort tid efter jesus fødsel. Det går lidt hurtigt.

Njah, nu kører vi jo ikke i "real-time", altså ca. 33 år, men har indpasset
kirkeåret efter kalenderåret...

> Vi kan dårligt følge med i disse tider siden påsken blev indstiftet i den
> gamle jødiske religion.

Hvorfor ikke det? Det er jo netop i forlængelse af den jødiske Pesach, vi
holder kristen påske?

>Andre religioner har ikke så travlt.

Andre religioner fører politik og "Hellig Krig" og kan være _temmelig_
krakilske.

Der mener jeg så at Kristendommen i sine bedste former netop har en ophøjet,
afventende, apolitisk ro over sig...

> Måske er det
> tiden at overveje om vi ikke skulle lave lidt om på kalenderen. Så vi får
et
> andet tidsperspektiv. Det er den 9. februar og nu taler jesus allerede om
> hans bortgang. Det er noget hæsblæsende noget med den kristendom. Som jeg
> alstå har solgt min sjæl til.

Spøjst udtryk, når det netop er Jesus du har overgivet din sjæl til og ikke
ham med hornene...

> Og det var et godt køb.

Uha-uha-uha, nu blinker mine lutherske advarselslamper!

;-D

Skal vi ikke bare sige at du har modtaget Frelsen som den umådelige gave den
er?

> Jeg gav mit liv i for at Gud skulle tage om det.

Men Gud har jo sådan set også Selv givet dig livet?

Jeg
> vendte om da jeg så at Det evige liv er livet her og nu. Det evige liv er
at
> kende Gud.

Dèt er jeg meget enig med dig i, men der er jo rigtig mange, heriblandt
Jehovas Vidner, der tolker det evige liv som et konkret evigt fysisk liv i
stedet for et mere åndeligt.

>Og At kende Gud er at kende Kærligheden. At vide at jeg ikke er
> alene. At Guds Kærlighed og Jesus Retfærdighed er med mig. At Jesus' dom
> over mig er: Du og dit liv er godkentd. Guds historie er en god historie.
> Mit livs historie er en god historie. Ikke en ond historie eller dårlig
> vittighed. Du er godkendt.

Netop dette med at føle sig "godkendt" mener jeg også selv er vigtigt, for
jeg forstår godt at man aldrig bliver "perfekt" men jeg forstår til gengæld
heller ikke at man konstant skal holde sig nede i luthersk skyldfølelse og
mindreværdskomplekser, når man netop hævder at tro på Guds og Jesu
tilgivelse - nemlig Syndernes Forladelse?

Hvad er det så for en synd, som nogle kristne er så forhippede på? Og som de
konstant tillægger andre?

Denne synd eksisterer jo netop ikke længere i Guds øjne?

"Gælden er saneret og regningen revet i stykker?"

Hvad kan jeg så bruge en anden menig kristens syndsfokusering til? Man skal
jo nødig erklære noget urent, som Herren har erklæret rent...

Det er ellers en rørende udlægning og et stærkt vidnesbyrd. Tak for at du
deler det med os andre!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen




pallefinn (10-02-2002)
Kommentar
Fra : pallefinn


Dato : 10-02-02 12:03

d. 09/02/02 12:49 skrev Anders Peter Johnsen på anderspj@post8.tele.dk i
artiklen 3c650cb3$0$62867$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:

> "pallefinn" <til@pallefinn.dk> skrev i en meddelelse
> news:B88ABD84.29C2%til@pallefinn.dk...
>
> Kliiip.
>
>> Mine ord den 9. februar 2002
>>
>>
>>
>> Vi ser ovenfor tre tekter. Den første er fra Det gamle Testamente. Den
> anden
>> er Kærlighedens Lovsang af Paulus og den tredje er fra det nye testamente.
Tak for at du svarer mig når jeg sådan henvender mig til gruppen for at
vække interesse for dagens tekst. Det er god og trygt at vide at jeg ikke
blot lufter mine tanker uden at få modspil fra mennesker, der som jeg er
dybt optaget af biblen og især NT hvor beretningen om vor forløser er
skrevet. Et modspil giver stof til eftertanke. Og kan være ed til at skabe
klarhed.

Først må jeg sige at jeg tilhører folkekirken. Det var ikke mit valg. Det
var mine forældre der fulgte deres tids skik og gjorde som man gjorde. Jeg
ved ikke om de gjorde det fordi det gjorde man altså vores slægt og på den
tid. Men jeg er meget taknemmelig for at de lod mig døbe, så jeg ikke selv
med min fornuft skulle til at tage stilling. De klippede navlesnoren over i
daåben og jeg har hele mit liv tilhørt den korsfæstede, og de år hvor jeg
vendte mig bort.

Men selv om jeg tilhører folkekirken er jeg ikke dogmatisk lutheraner. Jeg
ved også at der er lov og nåde i Det gamle Testamente og der er lov og nåde
i Det nye Testamente.

At synde er at vende sig fra Kristus når man kalder sig kristen. Men han kom
så tæt på at jeg i mange år troede at jeg var Kristus. Min identitet var
splittet. Jeg troede at jeg var den som kommer. Og da ulykken på Manhattan
skete troede jeg i min vildfarelse at det var min skyld. Og det er netop
synd. At tro man er Gud. At tro at man har ansvaret for alle rædsler og
ulykker der sker på jorden. Men så stor er altså min vantro at jeg
sommetider tror at jeg ikke er et simpelt menneske men tror at jeg er den
almægtige. Sådan noget kaldes sindsyge i vores kultur. Og det er dæmoni.
Begivenheden den 11. sep 2001 var dæmoni. At jeg troede at det var min skyld
var dæmoni.





>> Teksten fra Det nye testamente er delt i to afsnit. Det første handler om
>> Retfærdigheden.
>
> Gør den det?
>
> Jeg troede da at den handlede om Kærlighed?
>

Ja den første del af dagens evangelium handler om Guds retfærdighed og den
er at så stor er Guds kærlighed at han gav sin søn for at vi skal frelses,
er frelst, og bliver frelst. At Gud elsker os på trods af alt.


>> Og jeg mener at vi kan definere, fastsætte som udgangspunkt,
>> at Retfærdighed er:
>>
>> At Jesus er født af jomfu Maria, korsfæstet, død og begravet, på tredje
>> dag
>> opfaren til himmels hvorfra han skal komme og dømme levende og døde.
>
> ?
>
> Det er da netop igen kærlighed jvf Joh. 3,16: "Således ELSKEDE (min
> fremhæving) Gud Verden"...
>
> Hvis Gud var "retfærdig" efter menneskelige forhold ville han aldrig have
> sendt os Sin Søn til Syndernes Forladelse, men derimod ladet os dø i synden.
>
> Så jeg har svært ved at se andet end netop kærlighed i den tekst.

Når jeg definer Retfærdighed (med stort) er det for at forsøge at definere
at Retfærdigheden er en person. Det er ikke menneskelig retfærdighed jeg
hentyder til. Det er Guds Retfærdighed. Og den går over vor forstand. Vi
forstår ikke med vor fornuft at det er retfærdigt at Gud sendte sin søn for
at han skulle korsfæstes. Men så stor er Guds kærlighed at vi kan sige at
Kærlighed og Retfærdighed i himlen er det samme.



>> Det der er skrevet med kursiv er fra den trosbekendelse vi hører hver
>> søndag
>> i kirken. Den kan ikke bevises. Den er de gamle blevet enige om skal være
>> det vi tro på. Vi har så mange meninger og syn. For at vi ikke skal gå til
>> i
>> splid med os selv og andre har de gamle fastsat trosbekendelsen. Vi siger
>> ja
>> til den for at standse spekulationer om hvad Jesus egentlig er for en
>> mand.
>> Hvad han skulle her på jorden. Vi tror på Vorherre. Han skabte os. Vi tror
>> på Jesus. Han forløste og forløser os fra det der er vores modstander her
>> på
>> jorden så det ikke har magt over vores tilværelse. Vi tror på Helligånden.
>> Den kraft som er Guds kraft til at forene det brudte. Helligånden er
>> Kærlighedens kraft. Når Helligånden regerer gør den den indbyrdes
>> kærlighed
>> levende iblandt os.
>>
>>
>>
>> Og når vi falder i røverklør så har vi brug for en frelser. Og frelsen
>> ligger i at Jesus blev overgivet til romerne og korstfæstet.
>>
>> Retfærdigheden er at Jesus er korsfæstet.
>
> Det er da nok noget af det mest uretfærdige, der nogensinde er sket i
> Verdenshistorien? Manden var jo - imodsætning til f.eks. røverne - helt uden
> synd?
>

Det er uretfærdigt efter vores almindelige begreber om retfærdighed. Det er
korset gåde. Det er Kærlighedens gåde. Det er livets gåde. Hvis Jesus havde
blot den mindste synd så havde vi ikke haft kristendommen. Dvs vi havde ikke
Kristus' dom: At Vi er accepteret. Helt betingelsesløst. Han tog straffen
for vores bortvenden fra Kærligheden og livet på sig. Hvis man mener man
ikke er en synder, skal man blot leve noget mere for at opdage at man er en
synder

>> Nogen siger at retfærdighed er det som man kan få
>> en dommer til at gå med til. Jesus er dommeren over vores liv. Og hans
>> Retfærdighed er at han tager straffen for vores ulydighed mod Guds love på
>> sig. Vores ulydighed mod de ti bud. Vores ulydighed mod kravet om at vi
>> skal
>> elske hinanden Vores ulyduighed mod at vi skal elske Gud. At vi skal elske
>> vores fjender. Vi kan da ikke elske vores fjender. Dem som vil berøve
>> vores
>> territorium. Dem som trænger ind på vores enemærker. Vi kan da ikke elske
>> løgn og had. Der er meget vi kan sætte som vores fjende.Det krav om at vi
>> skal vende den anden kind til når vores modstander angriber os gør os
>> uduelige i livet. Der er en grænse for vores næstekærlighed. Men ingen
>> kender Jesus Retfærdighed uden Sønnen som er vor dommer. Den der her den
>> afgørende magt. Den der afgør. Stopper vores dimlen.
>
> Okay, så er det netop _Guds_ Retfærdighed som jo i menneskelig forstand
> snarere er en benådning?
>
>> Men for Jesus er der ingen grænser. Eller. Vi skal ikke bekymre os om hvem
>> Jesus frelser.
>
> Ork, dèt har "de frelste" vist altid gjort!

Det kan også være at de "frelste" blot tager missionsbefalingen for
pålydende. Men man kan ikke tvinge en hest til truget. Det er de sultne der
kommer til Gud på hans kalden, for han er det levende brød og det levende
vand som vi åndeligt lever af. Men også for de "frelste" gælder nåden og
guds kærlighed.
>
>> Han frelser dem som påkalder hans navn. Jesus kristus forbarm
>> dig over os. Det er på kaldesen. Og han svarer ved at give os sit hellige
>> legeme og brød hvormed han gør fyldest for alle vore synder.
>
> Øh, ja? Det gav han jo allerede for ca 1970 år siden uden at nogen spurgte
> Ham om det?

Han svare også ved at han giver os sin velsignelse hentet fra det gamle
testamente og han frelser ved at vi bliver ét med Jesus. At vi bliver et
Guds barn, så vi ikke skal bekymre os om vores sjæls frelse. Vi ved vel ikke
om nogen spurgte om han vill indstifte nadveren. Men som den blinde fra
Jeriko så var der mange der kaldte på ham og så er det da stort at han i
stedet for at leve på jorden for evigt gav os nadveren så vi kan komme i
nærkontakt med Kærligheden.
>
>> Så vi bliver seende og lyttende mennesker. Det sker den dag Gud vil. Når
>> vi
>> føler os trygge har vi ikke angst. Og troen tager angsten. Hegel skal have
>> skrevet at tro er vished der går forud for uendeligheden. Troen går forud
>> for alle de talrige valgmuligheder vi står i hver dag, hvis vi lever. Og
>> foran den vi vælger går troen. Ikke alle valg er lige gode. Men lad os
>> påkalde Herren. Lad os påkalde Jesus, så han går foran os ud i livet hver
>
>> dag vi forlader den trygge lænestol eller den trygge dyne eller den trygge
>> lejlighed og går ud i den farefulde by.
>
> Her får du det jo til at lyde som om vi lever i Kabul eller Skt Petersborg,
> eller South Central L.A....

Jorden er rund og tager vi ned til Egypten eller til petersburg eller
Bucharest og besøger et børnehjem så oplever vi et rent helvede med
tusindvis af mennesker overladt til sig selv. I vore internet tider lever vi
netop i Kabul og Skt Petersburg. Jorden blev rund for flere hundrede år
siden. Gå fx til:
http://amnesty.narod.ru/en/
http://amnesty.org
http://amnesy.dk
http://www.redbarnet.dk/
>
>> Lad os stå op og Jesus sørger for at vi ikke fortryder det. Han godkender
>> valget. Jesus godkender de valg vi foretager os. Også selv om de er
>> tåpbelige. Og når en vej vi har valgt viser sig at være en vej mod
>> klippeafsatsen er det godt at vide at Jesus er et skridt foran. Så han
>> stopper os i rette tid hvis vi er årvågne og ikke dumdristige. Jesus
>> stopper
>> os så vi igen står i en valgsituation. Så vi kan vende om hvis vi er på
> >vej
>> ud af en tangent der fører til fortabelse. Men vi føres ikke i fortabelse
>>af
>> Jesus. Eller af Gud. Det er Gud i Os der standser os. Vækker os. Så vi
>> ikke
>> bliver for dumdristige i vort liv.
>
> Enig.
>
>> Hvis vi har for travlt er det Gud der går forrest og vi presser os ind på
>> ham. Så mærker vi hans vrede tilsidst. Vi skal frygte Gud. Hans vrede er
>> alvor. Hvis vi handler uansvarligt vækkes hans vrede.
>
> Er denne Gammeltestamentlige Vrede ike netop årsagen til at Jesus blev sendt
> for at lide Sonofferdøden, eller har jeg misforstået noget her?


Jeg tro ikke at den gammeltestamentlige vrede er forstummet. Jeg tro at Den
treenige Gud i dag er meget vred over den måde vi forvalter vores pund på i
de rige vestlige lande. Jesus var også en meget temperementsfuld mand og
gud.

>
>> Og så kan vi fortryde.
>> Vi kan angre og trække det utækkelige bort. Vores dragt, vores klædning er
>> Guds Kærlighed. Jesus. Helligånden som taler til os gennem Jesus, som er
>> Guds ord. Da Adam og Eva blev smidt ud af Eden kylede han en dragt efter
>> dem. Det er Guds kærlighed vi er indsvøbt i. Vi der er nogle nøgne aber..
>
> Uha, sådan noget må man vist ikke sige for de "ortodokse" bibeltro
> herinde...
>


Nej det går nok ikke. Men Biblen er at opfatte som et kærestebrev fra den
som elsker os ikke et naturvidenskabeligt svar på skabelsen.
Skabelsesberetningen er en legende. Et uovertruffent kunstværk, der virkede
da jeg opleved at jorden gik under. Så kunne jeg bruge opskriften fra
Mosebogen til at få min verden til at leve med kærlighed, humor, fred,
glæde, håb og tro

>> Vores nøgenhed kræver klædning. Og på kolde eller for varme breddegrader
>> kræver vores krop beskyttelse.
>>
>>
>>
>> Vores sjæl er beskyttet af Gud som er Livet. Som er Kærligheden. Vores
>> sjæl
>> er beskyttet af den store Retfærdighed. Påskebegivenheden. Som vi allerede
>> er ved at foregribe. Så kort tid efter jesus fødsel. Det går lidt hurtigt.
>
> Njah, nu kører vi jo ikke i "real-time", altså ca. 33 år, men har indpasset
> kirkeåret efter kalenderåret...
>
>> Vi kan dårligt følge med i disse tider siden påsken blev indstiftet i den
>> gamle jødiske religion.
>
> Hvorfor ikke det? Det er jo netop i forlængelse af den jødiske Pesach, vi
> holder kristen påske?

Fordi det med tiden er noget værre noget. Enten har vi for megen tid eller
også er vi så latterligt fortravlede at vi glemmer at tage os tid til
fordybelse og bøn.
>
>> Andre religioner har ikke så travlt.
>
> Andre religioner fører politik og "Hellig Krig" og kan være _temmelig_
> krakilske.
>
> Der mener jeg så at Kristendommen i sine bedste former netop har en ophøjet,
> afventende, apolitisk ro over sig...

Ja der er ikke noget der kan få sindene i et satanisk opkog som politik og
religion. Men vi kan jo ikke leve uden at have et åndeligt fundament. Men
fundamentet af huset skal vi jo ikke pille ved morgen og aften. Vi skal også
leve og elske og boltre os i livet
>
>> Måske er det
>> tiden at overveje om vi ikke skulle lave lidt om på kalenderen. Så vi får
>> et
>> andet tidsperspektiv. Det er den 9. februar og nu taler jesus allerede om
>> hans bortgang. Det er noget hæsblæsende noget med den kristendom. Som jeg
>> alstå har solgt min sjæl til.
>
> Spøjst udtryk, når det netop er Jesus du har overgivet din sjæl til og ikke
> ham med hornene...

>
>> Og det var et godt køb.
>
> Uha-uha-uha, nu blinker mine lutherske advarselslamper!
>
> ;-D
>
> Skal vi ikke bare sige at du har modtaget Frelsen som den umådelige gave den
> er?
>

Jo det er en god ide. At holde sig til at det var Kærligheden, Gud, Jesus'
ord der greb ind
>> Jeg gav mit liv i for at Gud skulle tage om det.
>
> Men Gud har jo sådan set også Selv givet dig livet?

Ja - og da jeg i puberteten bad så inderligt om at han måtte gøre far rask
så det kunne blive som før skete der ikke noget. Og min tålmodighed var ikke
så stor da jeg var 13.
>
>> Jeg
>> vendte om da jeg så at Det evige liv er livet her og nu. Det evige liv er
>> at
>> kende Gud.
>
> Dèt er jeg meget enig med dig i, men der er jo rigtig mange, heriblandt
> Jehovas Vidner, der tolker det evige liv som et konkret evigt fysisk liv i
> stedet for et mere åndeligt.
>
>> Og At kende Gud er at kende Kærligheden. At vide at jeg ikke er
>> alene. At Guds Kærlighed og Jesus Retfærdighed er med mig. At Jesus' dom
>> over mig er: Du og dit liv er godkentd. Guds historie er en god historie.
>> Mit livs historie er en god historie. Ikke en ond historie eller dårlig
>> vittighed. Du er godkendt.
>
> Netop dette med at føle sig "godkendt" mener jeg også selv er vigtigt, for
> jeg forstår godt at man aldrig bliver "perfekt" men jeg forstår til gengæld
> heller ikke at man konstant skal holde sig nede i luthersk skyldfølelse og
> mindreværdskomplekser, når man netop hævder at tro på Guds og Jesu
> tilgivelse - nemlig Syndernes Forladelse?
>
> Hvad er det så for en synd, som nogle kristne er så forhippede på? Og som de
> konstant tillægger andre?
>
> Denne synd eksisterer jo netop ikke længere i Guds øjne?
>
> "Gælden er saneret og regningen revet i stykker?"
>
> Hvad kan jeg så bruge en anden menig kristens syndsfokusering til? Man skal
> jo nødig erklære noget urent, som Herren har erklæret rent...

Bare det var så enkelt for mig også. Men mit overjeg er ikke intakt så jeg
går let over grænsen. Du kan måske bede en bøn for at vi kristn bliver
mindre syndsfokuserede og glæder os over alle dem der er uden synd efter at
have modtaget dåben. Men vi frelste har til stadighed muligheden for at
vende Gud ryggen når trængslerne tvinger sig på.
>
> Det er ellers en rørende udlægning og et stærkt vidnesbyrd. Tak for at du
> deler det med os andre!
>
> --
> Mvh
> Anders Peter Johnsen
>
Endu engang tak til dig A. P. Johnsen
Kærligheden bliver vi aldrig færdig med så lad mig slutte med igen at itere
kærlighedens lovsang af paulus:

Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er
jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave
og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan
flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler
alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har
kærlighed, gavner det mig intet.
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden
praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke
sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i
uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt,
udholder alt.
Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den
skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og
vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise
forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn,
tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu
erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er
kendt fuldt ud.
Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er
kærligheden.

Palle Finn jensen


Anders Peter Johnsen (10-02-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 10-02-02 14:37

"pallefinn" <til@pallefinn.dk> skrev i en meddelelse
news:B88C1210.29FE%til@pallefinn.dk...
> d. 09/02/02 12:49 skrev Anders Peter Johnsen på anderspj@post8.tele.dk i
> artiklen 3c650cb3$0$62867$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk:
>
> > "pallefinn" <til@pallefinn.dk> skrev i en meddelelse
> > news:B88ABD84.29C2%til@pallefinn.dk...
> >
> > Kliiip.
> >
> >> Mine ord den 9. februar 2002
> >>
> >>
> >>
> >> Vi ser ovenfor tre tekter. Den første er fra Det gamle Testamente. Den
> > anden
> >> er Kærlighedens Lovsang af Paulus og den tredje er fra det nye
testamente.
> Tak for at du svarer mig når jeg sådan henvender mig til gruppen for at
> vække interesse for dagens tekst. Det er god og trygt at vide at jeg ikke
> blot lufter mine tanker uden at få modspil fra mennesker, der som jeg er
> dybt optaget af biblen og især NT hvor beretningen om vor forløser er
> skrevet. Et modspil giver stof til eftertanke. Og kan være ed til at skabe
> klarhed.
>
> Først må jeg sige at jeg tilhører folkekirken.

Samme her.

Det var ikke mit valg. Det
> var mine forældre der fulgte deres tids skik og gjorde som man gjorde. Jeg
> ved ikke om de gjorde det fordi det gjorde man altså vores slægt og på
den
> tid. Men jeg er meget taknemmelig for at de lod mig døbe, så jeg ikke selv
> med min fornuft skulle til at tage stilling. De klippede navlesnoren over
i
> daåben og jeg har hele mit liv tilhørt den korsfæstede, og de år hvor jeg
> vendte mig bort.
>
> Men selv om jeg tilhører folkekirken er jeg ikke dogmatisk lutheraner. Jeg
> ved også at der er lov og nåde i Det gamle Testamente og der er lov og
nåde
> i Det nye Testamente.
>
> At synde er at vende sig fra Kristus når man kalder sig kristen. Men han
kom
> så tæt på at jeg i mange år troede at jeg var Kristus.

Åhnej, der har jeg faktisk også selv engang været i forbindelse med min fars
dødsfald, et massivt hashmisbrug og bibellæsning ...Inspireret af et ældre
Jehovas Vidne, der en en gammel bekendt af familien kastede jeg mig over at
tolke Åbenbaringen, og dèn skal man være varsom med...

Yderligere var jeg motiveret af noget så latterligt som mit navn, da jeg
indirekte deler navn med de to brødre, der var Jesu første disciple og som
tilmed havde en far, der hed Johannes...Og så desuden en sød lille tegning,
jeg havde tegnet på grundlag af diverse profetiske "Tronssalsvisioner" i
Bibelen...

Min identitet var
> splittet.

Jeg røg ud i en skizofrenparanoid stospsykose og har i de sidste 6 år været
bange for at være skizofren...

>Jeg troede at jeg var den som kommer. Og da ulykken på Manhattan
> skete troede jeg i min vildfarelse at det var min skyld. Og det er netop
> synd. At tro man er Gud. At tro at man har ansvaret for alle rædsler og
> ulykker der sker på jorden.

Jeg vidste ikke om jeg skulle græde eller råbe "Halleluja".

Der var i hvert fald mange af "Jordens Konger og Købmænd", der græd dèn dag
i september....

For det ikke skal være lægn tror jeg faktisk stadig at Osama og slynglerne
fuldt bevidst er gåset efter nogle mål, der vækker genklang i i den kristne
Åbenbaring..Psykologisk krigsførsel af ledeste slags..

"Babylon" (WTC) og "Stjernen Malurt" (Pentagon) lægger IMHO op til det
apokalyptiske billedsprog.

Men så stor er altså min vantro at jeg
> sommetider tror at jeg ikke er et simpelt menneske men tror at jeg er den
> almægtige. Sådan noget kaldes sindsyge i vores kultur. Og det er dæmoni.

Well, jeg vil kalde det sygdom.

> Begivenheden den 11. sep 2001 var dæmoni. At jeg troede at det var min
skyld
> var dæmoni.

Jeg tror faktisk at Gud til en vis grad således kan siges at "en dæmon" som
Sokrates berømte "Daimon" eller "indre stemme".

> >> Teksten fra Det nye testamente er delt i to afsnit. Det første handler
om
> >> Retfærdigheden.
> >
> > Gør den det?
> >
> > Jeg troede da at den handlede om Kærlighed?
> >
>
> Ja den første del af dagens evangelium handler om Guds retfærdighed og den
> er at så stor er Guds kærlighed at han gav sin søn for at vi skal frelses,
> er frelst, og bliver frelst. At Gud elsker os på trods af alt.
>
>
> >> Og jeg mener at vi kan definere, fastsætte som udgangspunkt,
> >> at Retfærdighed er:
> >>
> >> At Jesus er født af jomfu Maria, korsfæstet, død og begravet, på tredje
> >> dag
> >> opfaren til himmels hvorfra han skal komme og dømme levende og døde.
> >
> > ?
> >
> > Det er da netop igen kærlighed jvf Joh. 3,16: "Således ELSKEDE (min
> > fremhæving) Gud Verden"...
> >
> > Hvis Gud var "retfærdig" efter menneskelige forhold ville han aldrig
have
> > sendt os Sin Søn til Syndernes Forladelse, men derimod ladet os dø i
synden.
> >
> > Så jeg har svært ved at se andet end netop kærlighed i den tekst.
>
> Når jeg definer Retfærdighed (med stort) er det for at forsøge at definere
> at Retfærdigheden er en person. Det er ikke menneskelig retfærdighed jeg
> hentyder til. Det er Guds Retfærdighed. Og den går over vor forstand. Vi
> forstår ikke med vor fornuft at det er retfærdigt at Gud sendte sin søn
for
> at han skulle korsfæstes. Men så stor er Guds kærlighed at vi kan sige at
> Kærlighed og Retfærdighed i himlen er det samme.
>
>
>
> >> Det der er skrevet med kursiv er fra den trosbekendelse vi hører hver
> >> søndag
> >> i kirken. Den kan ikke bevises. Den er de gamle blevet enige om skal
være
> >> det vi tro på. Vi har så mange meninger og syn. For at vi ikke skal gå
til
> >> i
> >> splid med os selv og andre har de gamle fastsat trosbekendelsen. Vi
siger
> >> ja
> >> til den for at standse spekulationer om hvad Jesus egentlig er for en
> >> mand.
> >> Hvad han skulle her på jorden. Vi tror på Vorherre. Han skabte os. Vi
tror
> >> på Jesus. Han forløste og forløser os fra det der er vores modstander
her
> >> på
> >> jorden så det ikke har magt over vores tilværelse. Vi tror på
Helligånden.
> >> Den kraft som er Guds kraft til at forene det brudte. Helligånden er
> >> Kærlighedens kraft. Når Helligånden regerer gør den den indbyrdes
> >> kærlighed
> >> levende iblandt os.
> >>
> >>
> >>
> >> Og når vi falder i røverklør så har vi brug for en frelser. Og frelsen
> >> ligger i at Jesus blev overgivet til romerne og korstfæstet.
> >>
> >> Retfærdigheden er at Jesus er korsfæstet.
> >
> > Det er da nok noget af det mest uretfærdige, der nogensinde er sket i
> > Verdenshistorien? Manden var jo - imodsætning til f.eks. røverne - helt
uden
> > synd?
> >
>
> Det er uretfærdigt efter vores almindelige begreber om retfærdighed. Det
er
> korset gåde. Det er Kærlighedens gåde. Det er livets gåde. Hvis Jesus
havde
> blot den mindste synd så havde vi ikke haft kristendommen. Dvs vi havde
ikke
> Kristus' dom: At Vi er accepteret. Helt betingelsesløst. Han tog straffen
> for vores bortvenden fra Kærligheden og livet på sig. Hvis man mener man
> ikke er en synder, skal man blot leve noget mere for at opdage at man er
en
> synder

Ja. Men man må vel samtidig også netop have lov til at håbe på tilgivelsen.

> >> Nogen siger at retfærdighed er det som man kan få
> >> en dommer til at gå med til. Jesus er dommeren over vores liv. Og hans
> >> Retfærdighed er at han tager straffen for vores ulydighed mod Guds love

> >> sig. Vores ulydighed mod de ti bud. Vores ulydighed mod kravet om at vi
> >> skal
> >> elske hinanden Vores ulyduighed mod at vi skal elske Gud. At vi skal
elske
> >> vores fjender. Vi kan da ikke elske vores fjender. Dem som vil berøve
> >> vores
> >> territorium. Dem som trænger ind på vores enemærker. Vi kan da ikke
elske
> >> løgn og had. Der er meget vi kan sætte som vores fjende.Det krav om at
vi
> >> skal vende den anden kind til når vores modstander angriber os gør os
> >> uduelige i livet. Der er en grænse for vores næstekærlighed. Men ingen
> >> kender Jesus Retfærdighed uden Sønnen som er vor dommer. Den der her
den
> >> afgørende magt. Den der afgør. Stopper vores dimlen.
> >
> > Okay, så er det netop _Guds_ Retfærdighed som jo i menneskelig forstand
> > snarere er en benådning?
> >
> >> Men for Jesus er der ingen grænser. Eller. Vi skal ikke bekymre os om
hvem
> >> Jesus frelser.
> >
> > Ork, dèt har "de frelste" vist altid gjort!
>
> Det kan også være at de "frelste" blot tager missionsbefalingen for
> pålydende. Men man kan ikke tvinge en hest til truget. Det er de sultne
der
> kommer til Gud på hans kalden, for han er det levende brød og det levende
> vand som vi åndeligt lever af. Men også for de "frelste" gælder nåden og
> guds kærlighed.
> >
> >> Han frelser dem som påkalder hans navn. Jesus kristus forbarm
> >> dig over os. Det er på kaldesen. Og han svarer ved at give os sit
hellige
> >> legeme og brød hvormed han gør fyldest for alle vore synder.
> >
> > Øh, ja? Det gav han jo allerede for ca 1970 år siden uden at nogen
spurgte
> > Ham om det?
>
> Han svare også ved at han giver os sin velsignelse hentet fra det gamle
> testamente og han frelser ved at vi bliver ét med Jesus. At vi bliver et
> Guds barn, så vi ikke skal bekymre os om vores sjæls frelse. Vi ved vel
ikke
> om nogen spurgte om han vill indstifte nadveren. Men som den blinde fra
> Jeriko så var der mange der kaldte på ham og så er det da stort at han i
> stedet for at leve på jorden for evigt gav os nadveren så vi kan komme i
> nærkontakt med Kærligheden.
> >
> >> Så vi bliver seende og lyttende mennesker. Det sker den dag Gud vil.
Når
> >> vi
> >> føler os trygge har vi ikke angst. Og troen tager angsten. Hegel skal
have
> >> skrevet at tro er vished der går forud for uendeligheden. Troen går
forud
> >> for alle de talrige valgmuligheder vi står i hver dag, hvis vi lever.
Og
> >> foran den vi vælger går troen. Ikke alle valg er lige gode. Men lad os
> >> påkalde Herren. Lad os påkalde Jesus, så han går foran os ud i livet
hver
> >
> >> dag vi forlader den trygge lænestol eller den trygge dyne eller den
trygge
> >> lejlighed og går ud i den farefulde by.
> >
> > Her får du det jo til at lyde som om vi lever i Kabul eller Skt
Petersborg,
> > eller South Central L.A....
>
> Jorden er rund og tager vi ned til Egypten eller til petersburg eller
> Bucharest og besøger et børnehjem så oplever vi et rent helvede med
> tusindvis af mennesker overladt til sig selv. I vore internet tider lever
vi
> netop i Kabul og Skt Petersburg. Jorden blev rund for flere hundrede år
> siden. Gå fx til:
> http://amnesty.narod.ru/en/
> http://amnesty.org
> http://amnesy.dk
> http://www.redbarnet.dk/
> >
> >> Lad os stå op og Jesus sørger for at vi ikke fortryder det. Han
godkender
> >> valget. Jesus godkender de valg vi foretager os. Også selv om de er
> >> tåpbelige. Og når en vej vi har valgt viser sig at være en vej mod
> >> klippeafsatsen er det godt at vide at Jesus er et skridt foran. Så han
> >> stopper os i rette tid hvis vi er årvågne og ikke dumdristige. Jesus
> >> stopper
> >> os så vi igen står i en valgsituation. Så vi kan vende om hvis vi er på
> > >vej
> >> ud af en tangent der fører til fortabelse. Men vi føres ikke i
fortabelse
> >>af
> >> Jesus. Eller af Gud. Det er Gud i Os der standser os. Vækker os. Så vi
> >> ikke
> >> bliver for dumdristige i vort liv.
> >
> > Enig.
> >
> >> Hvis vi har for travlt er det Gud der går forrest og vi presser os ind

> >> ham. Så mærker vi hans vrede tilsidst. Vi skal frygte Gud. Hans vrede
er
> >> alvor. Hvis vi handler uansvarligt vækkes hans vrede.
> >
> > Er denne Gammeltestamentlige Vrede ike netop årsagen til at Jesus blev
sendt
> > for at lide Sonofferdøden, eller har jeg misforstået noget her?
>
>
> Jeg tro ikke at den gammeltestamentlige vrede er forstummet. Jeg tro at
Den
> treenige Gud i dag er meget vred over den måde vi forvalter vores pund på
i
> de rige vestlige lande. Jesus var også en meget temperementsfuld mand og
> gud.
>
> >
> >> Og så kan vi fortryde.
> >> Vi kan angre og trække det utækkelige bort. Vores dragt, vores klædning
er
> >> Guds Kærlighed. Jesus. Helligånden som taler til os gennem Jesus, som
er
> >> Guds ord. Da Adam og Eva blev smidt ud af Eden kylede han en dragt
efter
> >> dem. Det er Guds kærlighed vi er indsvøbt i. Vi der er nogle nøgne
aber..
> >
> > Uha, sådan noget må man vist ikke sige for de "ortodokse" bibeltro
> > herinde...
> >
>
>
> Nej det går nok ikke. Men Biblen er at opfatte som et kærestebrev fra den
> som elsker os ikke et naturvidenskabeligt svar på skabelsen.
> Skabelsesberetningen er en legende. Et uovertruffent kunstværk, der
virkede
> da jeg opleved at jorden gik under. Så kunne jeg bruge opskriften fra
> Mosebogen til at få min verden til at leve med kærlighed, humor, fred,
> glæde, håb og tro
>
> >> Vores nøgenhed kræver klædning. Og på kolde eller for varme
breddegrader
> >> kræver vores krop beskyttelse.
> >>
> >>
> >>
> >> Vores sjæl er beskyttet af Gud som er Livet. Som er Kærligheden. Vores
> >> sjæl
> >> er beskyttet af den store Retfærdighed. Påskebegivenheden. Som vi
allerede
> >> er ved at foregribe. Så kort tid efter jesus fødsel. Det går lidt
hurtigt.
> >
> > Njah, nu kører vi jo ikke i "real-time", altså ca. 33 år, men har
indpasset
> > kirkeåret efter kalenderåret...
> >
> >> Vi kan dårligt følge med i disse tider siden påsken blev indstiftet i
den
> >> gamle jødiske religion.
> >
> > Hvorfor ikke det? Det er jo netop i forlængelse af den jødiske Pesach,
vi
> > holder kristen påske?
>
> Fordi det med tiden er noget værre noget. Enten har vi for megen tid eller
> også er vi så latterligt fortravlede at vi glemmer at tage os tid til
> fordybelse og bøn.
> >
> >> Andre religioner har ikke så travlt.
> >
> > Andre religioner fører politik og "Hellig Krig" og kan være _temmelig_
> > krakilske.
> >
> > Der mener jeg så at Kristendommen i sine bedste former netop har en
ophøjet,
> > afventende, apolitisk ro over sig...
>
> Ja der er ikke noget der kan få sindene i et satanisk opkog som politik og
> religion. Men vi kan jo ikke leve uden at have et åndeligt fundament. Men
> fundamentet af huset skal vi jo ikke pille ved morgen og aften. Vi skal
også
> leve og elske og boltre os i livet
> >
> >> Måske er det
> >> tiden at overveje om vi ikke skulle lave lidt om på kalenderen. Så vi
får
> >> et
> >> andet tidsperspektiv. Det er den 9. februar og nu taler jesus allerede
om
> >> hans bortgang. Det er noget hæsblæsende noget med den kristendom. Som
jeg
> >> alstå har solgt min sjæl til.
> >
> > Spøjst udtryk, når det netop er Jesus du har overgivet din sjæl til og
ikke
> > ham med hornene...
>
> >
> >> Og det var et godt køb.
> >
> > Uha-uha-uha, nu blinker mine lutherske advarselslamper!
> >
> > ;-D
> >
> > Skal vi ikke bare sige at du har modtaget Frelsen som den umådelige gave
den
> > er?
> >
>
> Jo det er en god ide. At holde sig til at det var Kærligheden, Gud, Jesus'
> ord der greb ind
> >> Jeg gav mit liv i for at Gud skulle tage om det.
> >
> > Men Gud har jo sådan set også Selv givet dig livet?
>
> Ja - og da jeg i puberteten bad så inderligt om at han måtte gøre far rask
> så det kunne blive som før skete der ikke noget. Og min tålmodighed var
ikke
> så stor da jeg var 13.
> >
> >> Jeg
> >> vendte om da jeg så at Det evige liv er livet her og nu. Det evige liv
er
> >> at
> >> kende Gud.
> >
> > Dèt er jeg meget enig med dig i, men der er jo rigtig mange, heriblandt
> > Jehovas Vidner, der tolker det evige liv som et konkret evigt fysisk liv
i
> > stedet for et mere åndeligt.
> >
> >> Og At kende Gud er at kende Kærligheden. At vide at jeg ikke er
> >> alene. At Guds Kærlighed og Jesus Retfærdighed er med mig. At Jesus'
dom
> >> over mig er: Du og dit liv er godkentd. Guds historie er en god
historie.
> >> Mit livs historie er en god historie. Ikke en ond historie eller dårlig
> >> vittighed. Du er godkendt.
> >
> > Netop dette med at føle sig "godkendt" mener jeg også selv er vigtigt,
for
> > jeg forstår godt at man aldrig bliver "perfekt" men jeg forstår til
gengæld
> > heller ikke at man konstant skal holde sig nede i luthersk skyldfølelse
og
> > mindreværdskomplekser, når man netop hævder at tro på Guds og Jesu
> > tilgivelse - nemlig Syndernes Forladelse?
> >
> > Hvad er det så for en synd, som nogle kristne er så forhippede på? Og
som de
> > konstant tillægger andre?
> >
> > Denne synd eksisterer jo netop ikke længere i Guds øjne?
> >
> > "Gælden er saneret og regningen revet i stykker?"
> >
> > Hvad kan jeg så bruge en anden menig kristens syndsfokusering til? Man
skal
> > jo nødig erklære noget urent, som Herren har erklæret rent...
>
> Bare det var så enkelt for mig også. Men mit overjeg er ikke intakt så jeg
> går let over grænsen. Du kan måske bede en bøn for at vi kristn bliver
> mindre syndsfokuserede og glæder os over alle dem der er uden synd efter
at
> have modtaget dåben. Men vi frelste har til stadighed muligheden for at
> vende Gud ryggen når trængslerne tvinger sig på.

Den bøn vil jeg meget gerne bede med dig...

> > Det er ellers en rørende udlægning og et stærkt vidnesbyrd. Tak for at
du
> > deler det med os andre!
> >
> > --
> > Mvh
> > Anders Peter Johnsen
> >
> Endu engang tak til dig A. P. Johnsen
> Kærligheden bliver vi aldrig færdig med så lad mig slutte med igen at
itere
> kærlighedens lovsang af paulus:
>
> Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed,
er
> jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk
gave
> og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan
> flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler
> alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har
> kærlighed, gavner det mig intet.
> Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke,
kærligheden
> praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger
ikke
> sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i
> uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt,
> udholder alt.
> Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale,
den
> skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og
> vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise
> forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn,
> tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige.
> Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt.
Nu
> erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv
er
> kendt fuldt ud.
> Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er
> kærligheden.

Amen.

Du skal vide at du har i hvert fald een lidelsesfælle derude, og du skal
være hjertelig velkommen til at skrive til mig privat, hvis du får
problemer.

--
Kærlig Hilsen
Anders



Rasmus Underbjerg Pi~ (10-02-2002)
Kommentar
Fra : Rasmus Underbjerg Pi~


Dato : 10-02-02 14:43

"Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> mælte sligt:

[500 linier, langt hoveddelen citat]

Hej Anders,

Vil du ikke godt være sød at klippe det væk, der ikke er nødvendig for
at forstå din besvarelse? Det er slet ikke til at finde hoved eller hale
i dit indlæg.

Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
Fortasse creditis me aliquid grave ac memorabile Latine dicturum esse.
Vere fures. Etenim perlecturus sum vobis catalogum lavandariorum. Hic
incipit: Tibialium paria tria, socci quinque, tunicae duae, nullum
amylum. Sic, actum est. Mihi plaudere nunc potestis. Die dulci fruimini.

Anders Peter Johnsen (10-02-2002)
Kommentar
Fra : Anders Peter Johnsen


Dato : 10-02-02 15:18

"Rasmus Underbjerg Pinnerup" <hobbes@post1.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:f4uc6ug0gotg12gsmpnhgki68t2k12sbn6@4ax.com...
> "Anders Peter Johnsen" <anderspj@post8.tele.dk> mælte sligt:
>
> [500 linier, langt hoveddelen citat]
>
> Hej Anders,
>
> Vil du ikke godt være sød at klippe det væk, der ikke er nødvendig for
> at forstå din besvarelse? Det er slet ikke til at finde hoved eller hale
> i dit indlæg.

Jo, det skal jeg nok...

Det er først nu, jeg har bemærket at mit svar er på hele 19KB...

Sorry!

--
Mvh
Anders Peter Johnsen



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste