Jeg sad lige og tænkte (åh, ja - det sker engang imellem med de
forfærdeligste konsekvenser...): hvordan VED man om det udstyr man nu køber
virkelig VIRKER til det som man køber det til?
F.eks. så VED jeg at et termometer virker når jeg køber det, fordi der er en
der har afprøvet det (sikke et job at have.), men hvordan VED jeg at en pære
kan lyse så længe som de lover?
Sider der en og tæller minutterne for hver pære og hver pære der så klare
det bliver godkendt? Og hvis det er rigtigt: hvor lang tid er der SÅ tilbage
i pæren? Og tester de så også det? Og hvor lang tid er der SÅ tilbage og ...
Nå. Filmen knækkede måske lidt her, men jeg har også andre hovedbrud.
Hvordan VED man f.eks. om man har beregnet sin gasmænge rigtigt? Bliver man
nødt til at blive på bunden til man løber tør for at tjekke det eller
hvordan gør man? Vil det sige at alle dem der gennem tiden er løbet tør for
gas har beregnet deres gasmængde korrekt og os andre der regner forkert?
.... og hvordan VED man om et signallys virker? Kan man nøjes med at skyde
det lidt af? Og hvis man nu gør det: kommer der så bare en lille helikopter
i stedet for en stor? Eller hvis den store helikopter kommer: hvad skal man
så med resten af signallyset? Er der i virkeligheden tale om at skyde
gråspurve med kanoner når man investerer i en HELT signallys, når et halvt
nu reelt virker lige så godt?
Det samme med knæklys: der står uden på dem at indholdet er "non toxid".
Betyder det at man kan drikke indholdet og derefter tisse selvlysende
igennem sit uridom? Hvis ja: hvem har så testet dette - og hvor længe? Er
det sådan at de selvlysene fisk på store dybder opstår - via trimixdykkere
med for små blære?
Et andet spørgsmål er om det er mest miljøvenligt at dykke blyfrit? I
tilfælde af at man skal smide sit bly, bidrager man jo til
tungmetalforureningen i vores farvande. Findes der en varedeklaration for de
forskellige blybælter, hvori det fremgår hvilke man kan smide flest gange
uden at blive stemplet som miljøsynder? Og hvilke konsekvenser har et sådant
drop at bæltet for havbundes liv? Kan det rent evolutionsmæssigt tænkes at
fladfiskene simpelthen er opstået via sportsdykningens udbredelse?
For slet ikke at tale om dykning i tøris. Her er det store spørgsmål så:
hvis man nu dykker i tøris, behøver man så en dragt da man jo ikke bliver
våd? Og kan man så reelt tale om at logge et dyk?
At det ikke kun er indenfor dykningens verden at folk har problemer med at
vide med sikkerhed hvad der foregår, kan man se et eksempel på her
http://www.halturnershow.com/Mexican.htm , hvor den meksikanske grænsevagt
måtte stille sig selv spørgsmålet: "Hvordan VED du om der er flere personer
gemt i bilen?"
Sweet dreams
Didrik
"...And the sign said
"Anybody caught tresspassing will be shot on sight!"
So I jumped over the fence and I yelled at the house:
"Hey! What gives you the...""
BLAM! BLAM! BLAM! BLAM!