/ Forside / Interesser / Dyr / Fisk / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fisk
#NavnPoint
dova 6715
molokyle 2545
Cirkeline.. 2256
dabj 1816
granner01 954
redtop 942
Troldepige 930
PARKENSS 926
pallebhan.. 741
10  Gennie 710
CO2 tilsætning.
Fra : Peter Stegenborg Lar~


Dato : 27-01-02 15:34

Hejsa,

For nogle dage siden købte jeg et CO2 testsæt, da jeg havde på
fornemmelsen at der manglede CO2 til planterne (disse begyndte at lave
iltbobler ved vandskift). Målingerne viste da også, at CO2 niveauet i
akvariet var < 1 mg/L (sikkert 0,6, da dette vist er atmosfærens
indhold), og ledningsvandets CO2 niveau var 12 mg/L. Jeg målte også
andre vandværdier, som er følgende for akvarievandet: NO3: 12,5 - 25
ppm, dGH: 16, dKH: 11.

Ud fra KH og CO2 ville jeg så beregne PH med følgende formel, som nogen
postede her på nyhedsgruppen:
CO2 = 3 * KH * 10^(7 - pH), som kan omskrives til

PH = log (3 * 10^7 * KH/CO2)

Dette giver en PH på 8,7. Kan dette virkelig passe? Eller gælder denne
formel ikke hvis akvarievandet har næsten ikke målbar CO2 niveau?

Jeg er nu begyndt at tilsætte CO2 vha. sukker-gær metoden, og glæder mig
til se resultaterne af dette.

-Peter


 
 
ole larsen (27-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 27-01-02 16:47


Peter Stegenborg Larsen skrev i meddelelsen
<3C540FC0.A5123E58@nospam.bigfoot.com>...
>Hejsa,
>
>(disse begyndte at lave
>iltbobler ved vandskift).

Nej, bobler af overskydende luft eller CO2

>Målingerne viste da også, at CO2 niveauet i
>akvariet var < 1 mg/L (sikkert 0,6, da dette vist er atmosfærens
>indhold), og ledningsvandets CO2 niveau var 12 mg/L. Jeg målte også
>andre vandværdier, som er følgende for akvarievandet: NO3: 12,5 - 25
>ppm, dGH: 16, dKH: 11.
>
>Ud fra KH og CO2 ville jeg så beregne PH med følgende formel, som nogen
>postede her på nyhedsgruppen:
> CO2 = 3 * KH * 10^(7 - pH), som kan omskrives til
>
> PH = log (3 * 10^7 * KH/CO2)
>
>Dette giver en PH på 8,7. Kan dette virkelig passe? Eller gælder denne
>formel ikke hvis akvarievandet har næsten ikke målbar CO2 niveau?

Det kan sagtens passe. Prøv at se på skemaet på Tropikas nye site.
( æv-bæv alle i, der ikke ville tro på det tidligere)

>
>Jeg er nu begyndt at tilsætte CO2 vha. sukker-gær metoden, og glæder mig
>til se resultaterne af dette.

Prøv at læse de 3 artikler om "interaktion mellem.............."på
ovenstående site

>-Peter

Ole






Peter Stegenborg Lar~ (27-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter Stegenborg Lar~


Dato : 27-01-02 22:47



ole larsen wrote:

> Peter Stegenborg Larsen skrev i meddelelsen
> <3C540FC0.A5123E58@nospam.bigfoot.com>...
> >Hejsa,
> >
> >(disse begyndte at lave
> >iltbobler ved vandskift).
>
> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2

Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?

>
>
> >Målingerne viste da også, at CO2 niveauet i
> >akvariet var < 1 mg/L (sikkert 0,6, da dette vist er atmosfærens
> >indhold), og ledningsvandets CO2 niveau var 12 mg/L. Jeg målte også
> >andre vandværdier, som er følgende for akvarievandet: NO3: 12,5 - 25
> >ppm, dGH: 16, dKH: 11.
> >
> >Ud fra KH og CO2 ville jeg så beregne PH med følgende formel, som nogen
> >postede her på nyhedsgruppen:
> > CO2 = 3 * KH * 10^(7 - pH), som kan omskrives til
> >
> > PH = log (3 * 10^7 * KH/CO2)
> >
> >Dette giver en PH på 8,7. Kan dette virkelig passe? Eller gælder denne
> >formel ikke hvis akvarievandet har næsten ikke målbar CO2 niveau?
>
> Det kan sagtens passe. Prøv at se på skemaet på Tropikas nye site.
> ( æv-bæv alle i, der ikke ville tro på det tidligere)

Nu skriver du nye site, men du ikke www.tropica.dk?

>
>
> >
> >Jeg er nu begyndt at tilsætte CO2 vha. sukker-gær metoden, og glæder mig
> >til se resultaterne af dette.
>
> Prøv at læse de 3 artikler om "interaktion mellem.............."på
> ovenstående site
>

Det er vist en artikel i fire dele, og jeg læste den for et par uger siden.
Den konkludere jo også, at CO2 tilsætning altid er en fordel lige meget
hvilke lysforhold der ellers eksisterer i akvariet

>
> >-Peter
>
> Ole


ole larsen (27-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 27-01-02 23:03


Peter Stegenborg Larsen skrev i meddelelsen
<3C547540.E8201371@nospam.bigfoot.com>...
>>
>> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
>
>Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?


Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
ikke i akvariet, er under tryk.
Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder umiddelbart
efter vandskifte - sådan læste jeg din mail

>>
>> Det kan sagtens passe. Prøv at se på skemaet på Tropikas nye site.
>> ( æv-bæv alle i, der ikke ville tro på det tidligere)
>
>Nu skriver du nye site, men du ikke www.tropica.dk?

Jo da


>> >Jeg er nu begyndt at tilsætte CO2 vha. sukker-gær metoden, og glæder mig
>> >til se resultaterne af dette.
>>
>> Prøv at læse de 3 artikler om "interaktion mellem.............."på
>> ovenstående site
>>
>
>Det er vist en artikel i fire dele, og jeg læste den for et par uger siden.

Ja, 4, man kan ikke checke alt

>Den konkludere jo også, at CO2 tilsætning altid er en fordel lige meget
>hvilke lysforhold der ellers eksisterer i akvariet


Jooh, sådan må man vel tyde deres konklusion, men det er trods alt
kun Riccia fluitans, de har nævnt i undersøgelsen.

>>
>> >-Peter

Ole




Esben Zeuthen (27-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 27-01-02 23:16


"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:rN_48.6809$Eu2.796959@news010.worldonline.dk...
>
> Peter Stegenborg Larsen skrev i meddelelsen
> <3C547540.E8201371@nospam.bigfoot.com>...
> >>
> >> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
> >
> >Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?
>
>
> Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
> ikke i akvariet, er under tryk.
> Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder
umiddelbart
> efter vandskifte - sådan læste jeg din mail
>

Nærmere resultatet af at vandet fra rørene er koldere og dermed kan der
opløses relativt mere luft i vandet. Når det så bliver varmet op nede i
akvariet, falder gasopløseligheden og der samler sig bobler. Dette forhold
kan I slå op i faglitteraturen som Henrys lov. At der så gælder andre
forhold for CO2 fordi det indgår i kemiske forbindelser med vand, er en
anden historie.

> >>
> >> Det kan sagtens passe. Prøv at se på skemaet på Tropikas nye site.
> >> ( æv-bæv alle i, der ikke ville tro på det tidligere)
> >
> >Nu skriver du nye site, men du ikke www.tropica.dk?
>
> Jo da
>
>
> >> >Jeg er nu begyndt at tilsætte CO2 vha. sukker-gær metoden, og glæder
mig
> >> >til se resultaterne af dette.
> >>
> >> Prøv at læse de 3 artikler om "interaktion mellem.............."på
> >> ovenstående site
> >>
> >
> >Det er vist en artikel i fire dele, og jeg læste den for et par uger
siden.
>
> Ja, 4, man kan ikke checke alt
>
> >Den konkludere jo også, at CO2 tilsætning altid er en fordel lige meget
> >hvilke lysforhold der ellers eksisterer i akvariet
>
>
> Jooh, sådan må man vel tyde deres konklusion, men det er trods alt
> kun Riccia fluitans, de har nævnt i undersøgelsen.
>
> >>
> >> >-Peter
>
> Ole
>
>
>

Mvh. Esben



ole larsen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 28-01-02 00:16


Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...

>
>Nærmere resultatet af at vandet fra rørene er koldere og dermed kan der
>opløses relativt mere luft i vandet. Når det så bliver varmet op nede i
>akvariet, falder gasopløseligheden og der samler sig bobler. Dette forhold
>kan I slå op i faglitteraturen som Henrys lov. At der så gælder andre
>forhold for CO2 fordi det indgår i kemiske forbindelser med vand, er en
>anden historie.
>
>Mvh. Esben
>
Henrys lov er muligvis medvirkende, men: Blander man koldt og varmt fra
hanen
til samme temp ( eller lidt højere ) end i akvariet, sker samme dannelse af
bobler,
måske endog kraftigere.

Ole



Esben Zeuthen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 28-01-02 16:17

Faktisk må jeg indrømme at jeg lavede en lille fejl i mit tidligere indlæg.
Man kan ikke anvende Henrys lov i sin simple form hvor mængden af en opløst
gasart i vandet er proportional med den pågældende gasarts partialtryk. Vi
er nødt til at tage opløselighedskoefficienten ved den pågældende temperatur
med i beregningen, så for en gasart gælder

C=K*P

hvor C er koncentrationen af gasarten i vandet, når mætningspunktet er nået,
K er opløselighedskoefficienten for den pågældende gasart ved den pågældende
temperatur og P er gasartens partialtryk...

Det er så vigtigt at bemærke, at K afhænger af temperaturen og at der er et
ikke-lineært forhold mellem temperaturen og K. Tager vi N2 (kvælstof) som
eksempel, er K_5=0,021 ved 5 grader C, K_25=0,014 ved 25 grader C og
K_50=0,011 ved 50 grader C (reference
http://www.soils.org.uk/reference/absorpti.htm).

Lad os antage at vi ønsker at blande 10 liter vand til 25 grader C. I den
kolde hane har vi 5 grader varmt vand og i den varme har vi 50 grader varmt
vand (det er måske lavt sat, men det betyder ikke så meget, K ændrer sig
ikke så meget ved højere temperaturer - faktisk vil vi så skulle bruge færre
liter varmt vand med næsten samme K og effekten bliver dermed mere udtalt).
Da skal vi bruge ca. 4,44L koldt vand og ca. 5,56L varmt vand. Vi kan roligt
antage at den relative mætning af N2 er 100% i begge haner. Spørgsmålet er
så, om mætningen er 100% ved den nye temperatur på 25 grader? En måde at
gøre det på er at beregne mængden af N2 i det kolde vand plus mængden af N2
i det varme vand og så se om denne sum er over den maskimalt opløselige
mængde N2 i det tempererede vand. Vi skal altså have afgjort om:

V_5*K_5*P+V_50*K_50*P>V_25*K_25*P

hvor V_5=4,44, V_50=5,56L og V_25=10L.

Det kan omskrives til:

(V_5*K_5+V_50*K_50 )/V_25>K_25

Indsættes værdierne fra ovenfor, får vi:

(4,44*0,021+5,56*0,011)/10=0,015>0,014

- altså er mætningen af N2 i vores blanding større end 100% og der vil
dannes bobler.

Det er jo altsammen meget godt, men du nævner det forhold, at der kan
opløses mere af en gasart under højere tryk og henviser til at trykket i
vandrørene er større end omgivelserne. Det er rigtigt, men det forudsætter,
at gasarten er til stede. Jeg ved ikke umiddelbart hvordan vandet bliver
behandlet på vejen, men jeg er ret sikker på, at der ikke findes lommer med
komprimeret gas i vores vandledninger (det ville være sprængfarligt). Dvs.
evt. gas må enten diffundere ned fra toppen af en vandtank (det går MEGET
langsomt), eller også må der ske nogle kemiske reaktioner i vandet på vejen,
der producerer gas. Det er tænkeligt, at dette gør sig gældende, men jeg vil
umiddelbart gætte på at ledningsvand er mættet eller undermættet ifht.
atmosfæren.

Til gengæld slynger de fleste vandhaner en masse bobler med vandstrålen ned
i den beholder, man bruger til at opsamle vandet i. Nogle af disse bobler er
så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Det er højst sandsynligt
hovedsageligt den slags bobler man kan se sætte sig i akvariet.

En anden mulighed er, at pH i akvariet er forskellig fra den i det tilsatte
vand (evt. kalk kan fungere som buffer). Dette kan umiddelbart give en
udbobling af CO2, når ligevægten indstiller sig. Nogle steder i landet er
grundvandet rigt på CO2, så her er måske en del af forklaringen. De fleste
planter øger deres fotosyntese under øget CO2-partialtryk og derfor kan det
tænkes at nogle af boblerne på bladene er særligt iltholdige.

Jeg ved ikke hvad der er hovedårsagen til boblerne, og det ene udelukker vel
ikke det andet. Det korte af det lange er at vi ikke ved præcist hvad der
sker og derfor må det anses for potentielt farligt at tilsætte vand i store
mængder direkte fra hanen.

Jeg plejer selv at lade mit vand stå i et par 10L plastikdunke et par dage,
inden jeg fylder det i akvariet. På den måde er jeg sikker på at vandet når
at komme i balance med omgivelserne og undgår derved boblerne rundt omkring.

Mvh. Esben

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:7S%48.6862$Eu2.803448@news010.worldonline.dk...
>
> Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
>
> >
> >Nærmere resultatet af at vandet fra rørene er koldere og dermed kan der
> >opløses relativt mere luft i vandet. Når det så bliver varmet op nede i
> >akvariet, falder gasopløseligheden og der samler sig bobler. Dette
forhold
> >kan I slå op i faglitteraturen som Henrys lov. At der så gælder andre
> >forhold for CO2 fordi det indgår i kemiske forbindelser med vand, er en
> >anden historie.
> >
> >Mvh. Esben
> >
> Henrys lov er muligvis medvirkende, men: Blander man koldt og varmt fra
> hanen
> til samme temp ( eller lidt højere ) end i akvariet, sker samme dannelse
af
> bobler,
> måske endog kraftigere.
>
> Ole
>
>



ole larsen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 28-01-02 19:44


>"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
>news:7S%48.6862$Eu2.803448@news010.worldonline.dk...
>>
>> Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
>>
>> >
>> >Nærmere resultatet af at vandet fra rørene er koldere og dermed kan der
>> >opløses relativt mere luft i vandet. Når det så bliver varmet op nede i
>> >akvariet, falder gasopløseligheden og der samler sig bobler. Dette
>forhold
>> >kan I slå op i faglitteraturen som Henrys lov. At der så gælder andre
>> >forhold for CO2 fordi det indgår i kemiske forbindelser med vand, er en
>> >anden historie.
>> >
>> >Mvh. Esben
>> >
>> Henrys lov er muligvis medvirkende, men: Blander man koldt og varmt fra
>> hanen
>> til samme temp ( eller lidt højere ) end i akvariet, sker samme dannelse
>af
>> bobler,
>> måske endog kraftigere.
>>
>> Ole
>>


Har tilladt mig at klippe dit indlæg herned


>Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
>Faktisk må jeg indrømme at jeg lavede en lille fejl i mit tidligere indlæg.
>Man kan ikke anvende Henrys lov i sin simple form hvor mængden af en opløst
>gasart i vandet er proportional med den pågældende gasarts partialtryk. Vi
>er nødt til at tage opløselighedskoefficienten ved den pågældende
temperatur
>med i beregningen, så for en gasart gælder
>
>C=K*P
>
>hvor C er koncentrationen af gasarten i vandet, når mætningspunktet er
nået,
>K er opløselighedskoefficienten for den pågældende gasart ved den
pågældende
>temperatur og P er gasartens partialtryk...
>
>Det er så vigtigt at bemærke, at K afhænger af temperaturen og at der er et
>ikke-lineært forhold mellem temperaturen og K. Tager vi N2 (kvælstof) som
>eksempel, er K_5=0,021 ved 5 grader C, K_25=0,014 ved 25 grader C og
>K_50=0,011 ved 50 grader C (reference
>http://www.soils.org.uk/reference/absorpti.htm).
>
>Lad os antage at vi ønsker at blande 10 liter vand til 25 grader C. I den
>kolde hane har vi 5 grader varmt vand og i den varme har vi 50 grader varmt
>vand (det er måske lavt sat, men det betyder ikke så meget, K ændrer sig
>ikke så meget ved højere temperaturer - faktisk vil vi så skulle bruge
færre
>liter varmt vand med næsten samme K og effekten bliver dermed mere udtalt).
>Da skal vi bruge ca. 4,44L koldt vand og ca. 5,56L varmt vand. Vi kan
roligt
>antage at den relative mætning af N2 er 100% i begge haner. Spørgsmålet er
>så, om mætningen er 100% ved den nye temperatur på 25 grader? En måde at
>gøre det på er at beregne mængden af N2 i det kolde vand plus mængden af N2
>i det varme vand og så se om denne sum er over den maskimalt opløselige
>mængde N2 i det tempererede vand. Vi skal altså have afgjort om:
>
>V_5*K_5*P+V_50*K_50*P>V_25*K_25*P
>
>hvor V_5=4,44, V_50=5,56L og V_25=10L.
>
>Det kan omskrives til:
>
>(V_5*K_5+V_50*K_50 )/V_25>K_25
>
>Indsættes værdierne fra ovenfor, får vi:
>
>(4,44*0,021+5,56*0,011)/10=0,015>0,014
>
>- altså er mætningen af N2 i vores blanding større end 100% og der vil
>dannes bobler.
>
>Det er jo altsammen meget godt, men du nævner det forhold, at der kan
>opløses mere af en gasart under højere tryk og henviser til at trykket i
>vandrørene er større end omgivelserne. Det er rigtigt, men det forudsætter,
>at gasarten er til stede. Jeg ved ikke umiddelbart hvordan vandet bliver
>behandlet på vejen, men jeg er ret sikker på, at der ikke findes lommer med
>komprimeret gas i vores vandledninger (det ville være sprængfarligt). Dvs.
>evt. gas må enten diffundere ned fra toppen af en vandtank (det går MEGET
>langsomt), eller også må der ske nogle kemiske reaktioner i vandet på
vejen,
>der producerer gas. Det er tænkeligt, at dette gør sig gældende, men jeg
vil
>umiddelbart gætte på at ledningsvand er mættet eller undermættet ifht.
>atmosfæren.

Ledningsvand er overmættet m.h.t. CO2. Det er let at måle og er gjort så tit

det.....

>Til gengæld slynger de fleste vandhaner en masse bobler med vandstrålen ned
>i den beholder, man bruger til at opsamle vandet i. Nogle af disse bobler
er
>så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Det er højst sandsynligt
>hovedsageligt den slags bobler man kan se sætte sig i akvariet.

Nu benytter jeg en studs til slangen, der udmunder under vandoverfladen så
medmindre
der diffunderer gasser ind i slangen, ved jeg ikke hvor luftboblerne skulle
komme fra om ikke
fra ændringerne i vandets omgivelser


>En anden mulighed er, at pH i akvariet er forskellig fra den i det tilsatte
>vand (evt. kalk kan fungere som buffer). Dette kan umiddelbart give en
>udbobling af CO2, når ligevægten indstiller sig. Nogle steder i landet er
>grundvandet rigt på CO2, så her er måske en del af forklaringen. De fleste
>planter øger deres fotosyntese under øget CO2-partialtryk og derfor kan det
>tænkes at nogle af boblerne på bladene er særligt iltholdige.

Naturligvis er pH i akvariet næsten altid forskellig fra pH i hanen. Når de
er ens,
er det et lykketræf, men om du hælder postevand i et surt eller alkalisk
akvarium,
dannes boblerne
>
>Jeg ved ikke hvad der er hovedårsagen til boblerne, og det ene udelukker
vel
>ikke det andet.
> Det korte af det lange er at vi ikke ved præcist hvad der
>sker og derfor må det anses for potentielt farligt at tilsætte vand i store
>mængder direkte fra hanen.

Overhovedet ikke potentiel farligt af de omtalte grunde, men evt. af andre
og kun i
specielle situationer

>
>Jeg plejer selv at lade mit vand stå i et par 10L plastikdunke et par dage,
>inden jeg fylder det i akvariet. På den måde er jeg sikker på at vandet når
>at komme i balance med omgivelserne og undgår derved boblerne rundt
omkring.

Uden låg på og med gennemluftning ? Ellers er du ikke sikker på noget som
helst.


>Mvh. Esben

Jeg tror du komplicerer tingene med din fysikviden. Om så, er det så langt
fra første gang
at en naturvidenskaber roder rundt i akvariekemien.
I Odense filtereres vandet ( og får større CO2 indhold derved ) sættes under
tryk for at kunne løbe
ud til forbrugerne, hvor trykket så ved tapning reduceres til alm.
atmosfæriskt. Og så tror jeg, at
overskudet danne bobler på snavsede overflader - som i et glas øl eller
Champagne - på sider og
bund.

Ole







Esben Zeuthen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 28-01-02 23:25


"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:PZg58.7687$Eu2.830471@news010.worldonline.dk...
>
> >"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
> >news:7S%48.6862$Eu2.803448@news010.worldonline.dk...
> >>
> >> Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
> >>
> >> >
> >> >Nærmere resultatet af at vandet fra rørene er koldere og dermed kan
der
> >> >opløses relativt mere luft i vandet. Når det så bliver varmet op nede
i
> >> >akvariet, falder gasopløseligheden og der samler sig bobler. Dette
> >forhold
> >> >kan I slå op i faglitteraturen som Henrys lov. At der så gælder andre
> >> >forhold for CO2 fordi det indgår i kemiske forbindelser med vand, er
en
> >> >anden historie.
> >> >
> >> >Mvh. Esben
> >> >
> >> Henrys lov er muligvis medvirkende, men: Blander man koldt og varmt fra
> >> hanen
> >> til samme temp ( eller lidt højere ) end i akvariet, sker samme
dannelse
> >af
> >> bobler,
> >> måske endog kraftigere.
> >>
> >> Ole
> >>
>
>
> Har tilladt mig at klippe dit indlæg herned
>
>
> >Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
> >Faktisk må jeg indrømme at jeg lavede en lille fejl i mit tidligere
indlæg.
> >Man kan ikke anvende Henrys lov i sin simple form hvor mængden af en
opløst
> >gasart i vandet er proportional med den pågældende gasarts partialtryk.
Vi
> >er nødt til at tage opløselighedskoefficienten ved den pågældende
> temperatur
> >med i beregningen, så for en gasart gælder
> >
> >C=K*P
> >
> >hvor C er koncentrationen af gasarten i vandet, når mætningspunktet er
> nået,
> >K er opløselighedskoefficienten for den pågældende gasart ved den
> pågældende
> >temperatur og P er gasartens partialtryk...
> >
> >Det er så vigtigt at bemærke, at K afhænger af temperaturen og at der er
et
> >ikke-lineært forhold mellem temperaturen og K. Tager vi N2 (kvælstof) som
> >eksempel, er K_5=0,021 ved 5 grader C, K_25=0,014 ved 25 grader C og
> >K_50=0,011 ved 50 grader C (reference
> >http://www.soils.org.uk/reference/absorpti.htm).
> >
> >Lad os antage at vi ønsker at blande 10 liter vand til 25 grader C. I den
> >kolde hane har vi 5 grader varmt vand og i den varme har vi 50 grader
varmt
> >vand (det er måske lavt sat, men det betyder ikke så meget, K ændrer sig
> >ikke så meget ved højere temperaturer - faktisk vil vi så skulle bruge
> færre
> >liter varmt vand med næsten samme K og effekten bliver dermed mere
udtalt).
> >Da skal vi bruge ca. 4,44L koldt vand og ca. 5,56L varmt vand. Vi kan
> roligt
> >antage at den relative mætning af N2 er 100% i begge haner. Spørgsmålet
er
> >så, om mætningen er 100% ved den nye temperatur på 25 grader? En måde at
> >gøre det på er at beregne mængden af N2 i det kolde vand plus mængden af
N2
> >i det varme vand og så se om denne sum er over den maskimalt opløselige
> >mængde N2 i det tempererede vand. Vi skal altså have afgjort om:
> >
> >V_5*K_5*P+V_50*K_50*P>V_25*K_25*P
> >
> >hvor V_5=4,44, V_50=5,56L og V_25=10L.
> >
> >Det kan omskrives til:
> >
> >(V_5*K_5+V_50*K_50 )/V_25>K_25
> >
> >Indsættes værdierne fra ovenfor, får vi:
> >
> >(4,44*0,021+5,56*0,011)/10=0,015>0,014
> >
> >- altså er mætningen af N2 i vores blanding større end 100% og der vil
> >dannes bobler.
> >
> >Det er jo altsammen meget godt, men du nævner det forhold, at der kan
> >opløses mere af en gasart under højere tryk og henviser til at trykket i
> >vandrørene er større end omgivelserne. Det er rigtigt, men det
forudsætter,
> >at gasarten er til stede. Jeg ved ikke umiddelbart hvordan vandet bliver
> >behandlet på vejen, men jeg er ret sikker på, at der ikke findes lommer
med
> >komprimeret gas i vores vandledninger (det ville være sprængfarligt).
Dvs.
> >evt. gas må enten diffundere ned fra toppen af en vandtank (det går MEGET
> >langsomt), eller også må der ske nogle kemiske reaktioner i vandet på
> vejen,
> >der producerer gas. Det er tænkeligt, at dette gør sig gældende, men jeg
> vil
> >umiddelbart gætte på at ledningsvand er mættet eller undermættet ifht.
> >atmosfæren.
>
> Ledningsvand er overmættet m.h.t. CO2. Det er let at måle og er gjort så
tit
> så
> det.....

Givet - men ikke mht. andre gasarter.

>
> >Til gengæld slynger de fleste vandhaner en masse bobler med vandstrålen
ned
> >i den beholder, man bruger til at opsamle vandet i. Nogle af disse bobler
> er
> >så små, at man ikke kan se dem med det blotte øje. Det er højst
sandsynligt
> >hovedsageligt den slags bobler man kan se sætte sig i akvariet.
>
> Nu benytter jeg en studs til slangen, der udmunder under vandoverfladen så
> medmindre
> der diffunderer gasser ind i slangen, ved jeg ikke hvor luftboblerne
skulle
> komme fra om ikke
> fra ændringerne i vandets omgivelser

Ja, det må jo så være tilfældet .

>
>
> >En anden mulighed er, at pH i akvariet er forskellig fra den i det
tilsatte
> >vand (evt. kalk kan fungere som buffer). Dette kan umiddelbart give en
> >udbobling af CO2, når ligevægten indstiller sig. Nogle steder i landet er
> >grundvandet rigt på CO2, så her er måske en del af forklaringen. De
fleste
> >planter øger deres fotosyntese under øget CO2-partialtryk og derfor kan
det
> >tænkes at nogle af boblerne på bladene er særligt iltholdige.
>
> Naturligvis er pH i akvariet næsten altid forskellig fra pH i hanen. Når
de
> er ens,
> er det et lykketræf, men om du hælder postevand i et surt eller alkalisk
> akvarium,
> dannes boblerne
> >
> >Jeg ved ikke hvad der er hovedårsagen til boblerne, og det ene udelukker
> vel
> >ikke det andet.
> > Det korte af det lange er at vi ikke ved præcist hvad der
> >sker og derfor må det anses for potentielt farligt at tilsætte vand i
store
> >mængder direkte fra hanen.
>
> Overhovedet ikke potentiel farligt af de omtalte grunde, men evt. af andre
> og kun i
> specielle situationer

Vil du uddybe? Det er jo givet, at hvis du har ledningsvand, der er
overmættet mht. CO2 vil den overskydende CO2 boble ud på den ene eller den
anden måde. Nu opdagede jeg, at opløselighedskoefficienten for CO2 ændres
fra ca. 1,4 til ca. 0,7 ved opvarmning fra 5 til 25 grader. Dvs. der vil
komme en forholdsvist kraftig absolut overmætning af CO2 ved denne
opvarmning. Hvis vandhanevandet tilmed er undermættet mht O2, risikerer man
(afhægigt af akvariets tilstand) en kortvarig hypoxi. Denne hypoxi opstår af
to årsager:

1. Forestil dig en boble med ren CO2 - denne boble stiger op gennem
vandsøjlen og undervejs diffunderer andre gasarter (herunder O2) ind i
boblen, så den er i ligevægt med vandet. dvs. udboblingen af den ene gasart
rent faktisk river andre gasarter med sig - uanset forholdet til atmosfæren
(denne effekt er dog relativt lille når der ikke er mange bobler).

2. Hvis vandet er _meget_ undermættet mht. O2, vil den resulterende blanding
også være det, indtil ligevægten med atmosfæren indstilles.

Endelig vil der i et akvarie med dårlig bufferkapacitet indstille sig en
ligevægt med CO2 i akvariet som afhænger stærkrt af pCO2 i atmosfæren.
Tilsættes vandhanevand med en overmætning af CO2, vil pH falde under
tilsætningen af vandet, hvilket kan påvirke fiskenes osmoregulation.

>
> >
> >Jeg plejer selv at lade mit vand stå i et par 10L plastikdunke et par
dage,
> >inden jeg fylder det i akvariet. På den måde er jeg sikker på at vandet
når
> >at komme i balance med omgivelserne og undgår derved boblerne rundt
> omkring.
>
> Uden låg på og med gennemluftning ? Ellers er du ikke sikker på noget som
> helst.
>

Gennemluftningen gør kun processen hurtigere - så længe min beholder ikke er
lufttæt, vil der langsomt indstille sig en ligevægt med atmosfæren.

>
> >Mvh. Esben
>
> Jeg tror du komplicerer tingene med din fysikviden. Om så, er det så langt
> fra første gang
> at en naturvidenskaber roder rundt i akvariekemien.
> I Odense filtereres vandet ( og får større CO2 indhold derved ) sættes
under
> tryk for at kunne løbe
> ud til forbrugerne, hvor trykket så ved tapning reduceres til alm.
> atmosfæriskt. Og så tror jeg, at
> overskudet danne bobler på snavsede overflader - som i et glas øl eller
> Champagne - på sider og
> bund.
>
> Ole

Jaeh - det er jo en kendt sag at grundvand (som jo i forvejen er under tryk)
indeholder meget CO2 og næsten ingen O2. Medmindre man eksponerer det for
atmosfæren undervejs, er det sikkert også sådan når det løber ud af hanen
.

I øvrigt kommer jeg pludselig i tanker om, at det vand, som man får fra den
varme hane jo rent faktisk sagtens kan være _meget_ overmættet, da det har
oplevet samme trykforhold som det kolde vand hele vejen til din vandhane.
Der er lavere opløselighedskoefficienter, men gaskoncentrationen er stadig
den samme. Dette kan forklare hvorfor du oplever boble-effekten kraftigere,
når du blander vandet op til en hvis temperatur: Stigningen i temperatur er
sket lige pludselig, og derfor vil den aktuelle trykforskel mellem de
enkelte gasarter i din vandblanding og i atmosfæren også være større.

Hvis du lægger mærke til det, så modsiger jeg dig rent faktisk ikke - jeg
kommer bare med nogle alternative (uddybende) forklaringer på hvorfor
tingene er som de er så kan du jo tage det eller lade det gå hvis det
ikke interesserer dig.

Det er jo heller ikke givet, at fordi man oplever bobler i sit akvarie efter
vandskift, så er årsagen altid den samme.

Mvh. Esben

>
>
>
>
>
>



ole larsen (29-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 29-01-02 07:47


Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...

>> > Det korte af det lange er at vi ikke ved præcist hvad der
>> >sker og derfor må det anses for potentielt farligt at tilsætte vand i
>store
>> >mængder direkte fra hanen.
>>
>> Overhovedet ikke potentiel farligt af de omtalte grunde, men evt. af
andre
>> og kun i
>> specielle situationer
>
>Vil du uddybe? Det er jo givet, at hvis du har ledningsvand, der er
>overmættet mht. CO2 vil den overskydende CO2 boble ud på den ene eller den
>anden måde. Nu opdagede jeg, at opløselighedskoefficienten for CO2 ændres
>fra ca. 1,4 til ca. 0,7 ved opvarmning fra 5 til 25 grader. Dvs. der vil
>komme en forholdsvist kraftig absolut overmætning af CO2 ved denne
>opvarmning. Hvis vandhanevandet tilmed er undermættet mht O2, risikerer man
>(afhægigt af akvariets tilstand) en kortvarig hypoxi. Denne hypoxi opstår
af
>to årsager:


Der er mange års erfaringer og målinger omkring dette.
Postevand er næsten alle steder hårdt med høj bufferkapacitet. Tilsætter du
det til et surtvands med ret meget ammonium<--->ammoniak forskydes mod
højre med risiko for forgiftning. Det var blot den situation, jeg tænkte på.
Erfaringer, understøttet af målinger, viser at O2/ CO2 konc. i denne
forbindelse, vandskifte, er af mindre betydning.

>1. Forestil dig en boble med ren CO2 - denne boble stiger op gennem
>vandsøjlen og undervejs diffunderer andre gasarter (herunder O2) ind i
>boblen, så den er i ligevægt med vandet. dvs. udboblingen af den ene gasart
>rent faktisk river andre gasarter med sig - uanset forholdet til atmosfæren
>(denne effekt er dog relativt lille når der ikke er mange bobler).
>
>2. Hvis vandet er _meget_ undermættet mht. O2, vil den resulterende
blanding
>også være det, indtil ligevægten med atmosfæren indstilles.
>
>Endelig vil der i et akvarie med dårlig bufferkapacitet indstille sig en
>ligevægt med CO2 i akvariet som afhænger stærkrt af pCO2 i atmosfæren.
>Tilsættes vandhanevand med en overmætning af CO2, vil pH falde under
>tilsætningen af vandet, hvilket kan påvirke fiskenes osmoregulation.
>
>>
>> >
>> >Jeg plejer selv at lade mit vand stå i et par 10L plastikdunke et par
>dage,
>> >inden jeg fylder det i akvariet. På den måde er jeg sikker på at vandet
>når
>> >at komme i balance med omgivelserne og undgår derved boblerne rundt
>> omkring.
>>
>> Uden låg på og med gennemluftning ? Ellers er du ikke sikker på noget som
>> helst.
>>
>
>Gennemluftningen gør kun processen hurtigere - så længe min beholder ikke
er
>lufttæt, vil der langsomt indstille sig en ligevægt med atmosfæren.
>

Ja, langsomt, og med en lille åbning, ikke på et par dage


>> >Mvh. Esben
>>
>> Jeg tror du komplicerer tingene med din fysikviden. Om så, er det så
langt
>> fra første gang
>> at en naturvidenskaber roder rundt i akvariekemien.
>> I Odense filtereres vandet ( og får større CO2 indhold derved ) sættes
>under
>> tryk for at kunne løbe
>> ud til forbrugerne, hvor trykket så ved tapning reduceres til alm.
>> atmosfæriskt. Og så tror jeg, at
>> overskudet danne bobler på snavsede overflader - som i et glas øl eller
>> Champagne - på sider og
>> bund.
>>
>> Ole
>
>Jaeh - det er jo en kendt sag at grundvand (som jo i forvejen er under
tryk)
>indeholder meget CO2 og næsten ingen O2. Medmindre man eksponerer det for
>atmosfæren undervejs, er det sikkert også sådan når det løber ud af hanen
>.
>
> I øvrigt kommer jeg pludselig i tanker om, at det vand, som man får fra
den
>varme hane jo rent faktisk sagtens kan være _meget_ overmættet, da det har
>oplevet samme trykforhold som det kolde vand hele vejen til din vandhane.
>Der er lavere opløselighedskoefficienter, men gaskoncentrationen er stadig
>den samme. Dette kan forklare hvorfor du oplever boble-effekten kraftigere,
>når du blander vandet op til en hvis temperatur: Stigningen i temperatur er
>sket lige pludselig, og derfor vil den aktuelle trykforskel mellem de
>enkelte gasarter i din vandblanding og i atmosfæren også være større.
>
>Hvis du lægger mærke til det, så modsiger jeg dig rent faktisk ikke - jeg
>kommer bare med nogle alternative (uddybende) forklaringer på hvorfor
>tingene er som de er så kan du jo tage det eller lade det gå hvis det
>ikke interesserer dig.

Det er ikke et spørgsmål om hvad der interesserer mig, jeg tror blot ikke
på Henrys lov i denne forbindelse ligesom jeg ikke tror på, at planterne i
denne sammenhæng på få sek. skulle begynde at fotosyntetisere i en grad
så de danner iltbobler - og da især ikke Anubias.

>Det er jo heller ikke givet, at fordi man oplever bobler i sit akvarie
efter
>vandskift, så er årsagen altid den samme.

Nej da

>
>Mvh. Esben
>

Ole





Esben Zeuthen (29-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 29-01-02 11:07


"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:aBr58.2359$m6.225947@news000.worldonline.dk...
>
> Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
>
> >> > Det korte af det lange er at vi ikke ved præcist hvad der
> >> >sker og derfor må det anses for potentielt farligt at tilsætte vand i
> >store
> >> >mængder direkte fra hanen.
> >>
> >> Overhovedet ikke potentiel farligt af de omtalte grunde, men evt. af
> andre
> >> og kun i
> >> specielle situationer
> >
> >Vil du uddybe? Det er jo givet, at hvis du har ledningsvand, der er
> >overmættet mht. CO2 vil den overskydende CO2 boble ud på den ene eller
den
> >anden måde. Nu opdagede jeg, at opløselighedskoefficienten for CO2 ændres
> >fra ca. 1,4 til ca. 0,7 ved opvarmning fra 5 til 25 grader. Dvs. der vil
> >komme en forholdsvist kraftig absolut overmætning af CO2 ved denne
> >opvarmning. Hvis vandhanevandet tilmed er undermættet mht O2, risikerer
man
> >(afhægigt af akvariets tilstand) en kortvarig hypoxi. Denne hypoxi opstår
> af
> >to årsager:
>
>
> Der er mange års erfaringer og målinger omkring dette.
> Postevand er næsten alle steder hårdt med høj bufferkapacitet. Tilsætter
du
> det til et surtvands med ret meget ammonium<--->ammoniak forskydes mod
> højre med risiko for forgiftning. Det var blot den situation, jeg tænkte
på.
> Erfaringer, understøttet af målinger, viser at O2/ CO2 konc. i denne
> forbindelse, vandskifte, er af mindre betydning.

Korrekt - men postevandet er altså ikke hårdt _alle_ steder i landet.

>
> >1. Forestil dig en boble med ren CO2 - denne boble stiger op gennem
> >vandsøjlen og undervejs diffunderer andre gasarter (herunder O2) ind i
> >boblen, så den er i ligevægt med vandet. dvs. udboblingen af den ene
gasart
> >rent faktisk river andre gasarter med sig - uanset forholdet til
atmosfæren
> >(denne effekt er dog relativt lille når der ikke er mange bobler).
> >
> >2. Hvis vandet er _meget_ undermættet mht. O2, vil den resulterende
> blanding
> >også være det, indtil ligevægten med atmosfæren indstilles.
> >
> >Endelig vil der i et akvarie med dårlig bufferkapacitet indstille sig en
> >ligevægt med CO2 i akvariet som afhænger stærkrt af pCO2 i atmosfæren.
> >Tilsættes vandhanevand med en overmætning af CO2, vil pH falde under
> >tilsætningen af vandet, hvilket kan påvirke fiskenes osmoregulation.
> >
> >>
> >> >
> >> >Jeg plejer selv at lade mit vand stå i et par 10L plastikdunke et par
> >dage,
> >> >inden jeg fylder det i akvariet. På den måde er jeg sikker på at
vandet
> >når
> >> >at komme i balance med omgivelserne og undgår derved boblerne rundt
> >> omkring.
> >>
> >> Uden låg på og med gennemluftning ? Ellers er du ikke sikker på noget
som
> >> helst.
> >>
> >
> >Gennemluftningen gør kun processen hurtigere - så længe min beholder ikke
> er
> >lufttæt, vil der langsomt indstille sig en ligevægt med atmosfæren.
> >
>
> Ja, langsomt, og med en lille åbning, ikke på et par dage

Hmmm - det finder vi nok aldrig ud af, før jeg får mig noget måleudstyr
Menok - normalt fylder jeg jo bare dunkene, når jeg har brugt dem, så de
står gerne over en uge...

>
>
> >> >Mvh. Esben
> >>
> >> Jeg tror du komplicerer tingene med din fysikviden. Om så, er det så
> langt
> >> fra første gang
> >> at en naturvidenskaber roder rundt i akvariekemien.
> >> I Odense filtereres vandet ( og får større CO2 indhold derved ) sættes
> >under
> >> tryk for at kunne løbe
> >> ud til forbrugerne, hvor trykket så ved tapning reduceres til alm.
> >> atmosfæriskt. Og så tror jeg, at
> >> overskudet danne bobler på snavsede overflader - som i et glas øl eller
> >> Champagne - på sider og
> >> bund.
> >>
> >> Ole
> >
> >Jaeh - det er jo en kendt sag at grundvand (som jo i forvejen er under
> tryk)
> >indeholder meget CO2 og næsten ingen O2. Medmindre man eksponerer det for
> >atmosfæren undervejs, er det sikkert også sådan når det løber ud af hanen
> >.
> >
> > I øvrigt kommer jeg pludselig i tanker om, at det vand, som man får fra
> den
> >varme hane jo rent faktisk sagtens kan være _meget_ overmættet, da det
har
> >oplevet samme trykforhold som det kolde vand hele vejen til din vandhane.
> >Der er lavere opløselighedskoefficienter, men gaskoncentrationen er
stadig
> >den samme. Dette kan forklare hvorfor du oplever boble-effekten
kraftigere,
> >når du blander vandet op til en hvis temperatur: Stigningen i temperatur
er
> >sket lige pludselig, og derfor vil den aktuelle trykforskel mellem de
> >enkelte gasarter i din vandblanding og i atmosfæren også være større.
> >
> >Hvis du lægger mærke til det, så modsiger jeg dig rent faktisk ikke - jeg
> >kommer bare med nogle alternative (uddybende) forklaringer på hvorfor
> >tingene er som de er så kan du jo tage det eller lade det gå hvis det
> >ikke interesserer dig.
>
> Det er ikke et spørgsmål om hvad der interesserer mig, jeg tror blot ikke
> på Henrys lov i denne forbindelse ligesom jeg ikke tror på, at planterne i
> denne sammenhæng på få sek. skulle begynde at fotosyntetisere i en grad
> så de danner iltbobler - og da især ikke Anubias.
>

Ehhh - der bobler jo ikke en gas fra en væske uden at Henrys lov har været
med i spillet - kun hvis der sker en kemisk reaktion eller væsken koger.
Diskussionen går vel nærmere på om det skyldes en temperaturændring eller en
trykændring. Men eglt. er diskussionen lidt omsonst, for når vi hælder
postevandet ned i akvariet, bliver det jo selvsagt udsat for både tryk- og
temperaturændringer...

Mht. mine kommentarer omkring Anubias: Jeg påstår ikke at have oplevet dette
i fb. med vandskifte - påpegede blot at en øget celleaktivitet producerer
gas, som faktisk kan ses som små bobler. Men det er jo vist, at nogle
planter udnytter et højere partialtryk af CO2 endog meget effektivt - hvor
hurtigt denne effekt indtræder efter ændring i pCO2, vil jeg ikke engang
begynde på at gætte på...


> >Det er jo heller ikke givet, at fordi man oplever bobler i sit akvarie
> efter
> >vandskift, så er årsagen altid den samme.
>
> Nej da
>
> >
> >Mvh. Esben
> >
>
> Ole
>
>
>
>

Mvh. Esben



ole larsen (29-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 29-01-02 17:51


Ja, Esben,
Vi har vel fået den "kørt igennem" i den udstrækning i hvert fald jeg har
kapacitet til.
Det er rart at høre andres synspunkter, især når de er begavede.

Hilsen Ole



Jan Boegh (29-01-2002)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 29-01-02 19:14

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:ivA58.8321$Eu2.888975@news010.worldonline.dk...

> Det er rart at høre andres synspunkter, især når de er begavede.

En lille ubegavet mening i al fredsommelighed:
Diskussionen har været interessant, men var det ikke en overvejelse værd at
citere knap så voldsomt.

På forhånd tak

Jan


ole larsen (29-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 29-01-02 19:36


Jan Boegh skrev i meddelelsen ...
> men var det ikke en overvejelse værd at citere knap så voldsomt.
>Jan
Jo, det har du nok ret i. Har du andet på hjerte?(fnis)
Ole






Esben Zeuthen (29-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 29-01-02 20:39

Citater? Hvaffor nogen citater? Hehehehe

Spøg til side - ja, det blev ret rodet til sidst - skal nok prøve at
begrænse mig lidt ved en senere lejlighed.

/Esben

"Jan Boegh" <jan@boegh._X_net> skrev i en meddelelse
newsB58.3083$m6.258900@news000.worldonline.dk...
> "ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
> news:ivA58.8321$Eu2.888975@news010.worldonline.dk...
>
> > Det er rart at høre andres synspunkter, især når de er begavede.
>
> En lille ubegavet mening i al fredsommelighed:
> Diskussionen har været interessant, men var det ikke en overvejelse værd
at
> citere knap så voldsomt.
>
> På forhånd tak
>
> Jan
>



Esben Zeuthen (29-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 29-01-02 20:37

Ja - jeg tror også vi nåede til den konklusion, at vi begge har ret. Både
temperatur og tryk har en betydning. Jeg må sige at jeg lige fik
genopfrisket lidt af min vandkemi og -fysik undervejs. Tak for det

Mvh. Esben

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> skrev i en meddelelse
news:ivA58.8321$Eu2.888975@news010.worldonline.dk...
>
> Ja, Esben,
> Vi har vel fået den "kørt igennem" i den udstrækning i hvert fald jeg har
> kapacitet til.
> Det er rart at høre andres synspunkter, især når de er begavede.
>
> Hilsen Ole
>
>



Jan Boegh (28-01-2002)
Kommentar
Fra : Jan Boegh


Dato : 28-01-02 08:53

"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:rN_48.6809$Eu2.796959@news010.worldonline.dk...

> >> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
> >
> >Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?
>
>
> Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
> ikke i akvariet, er under tryk.
> Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder
umiddelbart
> efter vandskifte - sådan læste jeg din mail

Hmmm - i min fjerne fortid som fysik- og kemilærer har jeg faktisk udført
forsøg med kraftigt belyst vandpest i vand med et højt CO2indhold (i et
glasrør). De ved belysningen udskilte bobler blev samlet op og bestod
af....ilt!
Så mon ikke der er belæg for at der faktisk godt kan boble små iltbobler fra
planterne - ikke at jeg dermed påstår at det altid er det, der er tale om.

mvh
Jan


Esben Zeuthen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 28-01-02 15:19

Jo, det kan der jo nok godt være tale om - hvis den relative iltmætning i
vandet er 100%, vil overskydende ilt produceret ved fotosyntese samles som
bobler og boble ud. Jeg har observeret fænomenet specielt ved en beskadiget
Anubias - på det skadede sted var der formentlig en øget celleaktivitet,
idet der jo skulle bygges nyt plantevæv til at dække "såret".

Når man netop har tilsat frisk omrørt vand til sit akvarie, vil den relative
iltmætning højst sandsynligt være ca. 100%. Spørgsmålet er så, om den ikke i
et nogenlunde velomrørt akvarie altid vil være det.... Det må afhænge af
antallet af fisk og ikke mindst bakterieaktiviteten i filter og bundlag.

Mvh. Esben

"Jan Boegh" <jan@boegh._X_net> skrev i en meddelelse
news:xr758.6920$Eu2.812558@news010.worldonline.dk...
> "ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
> news:rN_48.6809$Eu2.796959@news010.worldonline.dk...
>
> > >> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
> > >
> > >Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?
> >
> >
> > Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
> > ikke i akvariet, er under tryk.
> > Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder
> umiddelbart
> > efter vandskifte - sådan læste jeg din mail
>
> Hmmm - i min fjerne fortid som fysik- og kemilærer har jeg faktisk udført
> forsøg med kraftigt belyst vandpest i vand med et højt CO2indhold (i et
> glasrør). De ved belysningen udskilte bobler blev samlet op og bestod
> af....ilt!
> Så mon ikke der er belæg for at der faktisk godt kan boble små iltbobler
fra
> planterne - ikke at jeg dermed påstår at det altid er det, der er tale om.
>
> mvh
> Jan
>



ole larsen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 28-01-02 19:05


Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
>Jo, det kan der jo nok godt være tale om - hvis den relative iltmætning i
>vandet er 100%, vil overskydende ilt produceret ved fotosyntese samles som
>bobler og boble ud. Jeg har observeret fænomenet specielt ved en beskadiget
>Anubias - på det skadede sted var der formentlig en øget celleaktivitet,
>idet der jo skulle bygges nyt plantevæv til at dække "såret".
>
>Når man netop har tilsat frisk omrørt vand til sit akvarie, vil den
relative
>iltmætning højst sandsynligt være ca. 100%. Spørgsmålet er så, om den ikke
i
>et nogenlunde velomrørt akvarie altid vil være det.... Det må afhænge af
>antallet af fisk og ikke mindst bakterieaktiviteten i filter og bundlag.
>
>Mvh. Esben
>
>"Jan Boegh" <jan@boegh._X_net> skrev i en meddelelse
>news:xr758.6920$Eu2.812558@news010.worldonline.dk...
>> "ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
>> news:rN_48.6809$Eu2.796959@news010.worldonline.dk...
>>
>> > >> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
>> > >
>> > >Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?
>> >
>> >
>> > Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
>> > ikke i akvariet, er under tryk.
>> > Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder
>> umiddelbart
>> > efter vandskifte - sådan læste jeg din mail
>>
>> Hmmm - i min fjerne fortid som fysik- og kemilærer har jeg faktisk udført
>> forsøg med kraftigt belyst vandpest i vand med et højt CO2indhold (i et
>> glasrør). De ved belysningen udskilte bobler blev samlet op og bestod
>> af....ilt!
>> Så mon ikke der er belæg for at der faktisk godt kan boble små iltbobler
>fra
>> planterne - ikke at jeg dermed påstår at det altid er det, der er tale
om.
>>
>> mvh
>> Jan
>>

Din citatteknik gør at jeg ikke helt er klar over, hvad du svarer på,
desværre.

Ole



Esben Zeuthen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : Esben Zeuthen


Dato : 28-01-02 21:53


"ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
news:OZg58.7686$Eu2.830639@news010.worldonline.dk...
>
> Esben Zeuthen skrev i meddelelsen ...
> >Jo, det kan der jo nok godt være tale om - hvis den relative iltmætning i
> >vandet er 100%, vil overskydende ilt produceret ved fotosyntese samles
som
> >bobler og boble ud. Jeg har observeret fænomenet specielt ved en
beskadiget
> >Anubias - på det skadede sted var der formentlig en øget celleaktivitet,
> >idet der jo skulle bygges nyt plantevæv til at dække "såret".
> >
> >Når man netop har tilsat frisk omrørt vand til sit akvarie, vil den
> relative
> >iltmætning højst sandsynligt være ca. 100%. Spørgsmålet er så, om den
ikke
> i
> >et nogenlunde velomrørt akvarie altid vil være det.... Det må afhænge af
> >antallet af fisk og ikke mindst bakterieaktiviteten i filter og bundlag.
> >
> >Mvh. Esben
> >
> >"Jan Boegh" <jan@boegh._X_net> skrev i en meddelelse
> >news:xr758.6920$Eu2.812558@news010.worldonline.dk...
> >> "ole larsen" <oleNOSPAMtan@nospam.dk> wrote in message
> >> news:rN_48.6809$Eu2.796959@news010.worldonline.dk...
> >>
> >> > >> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
> >> > >
> >> > >Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?
> >> >
> >> >
> >> > Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
> >> > ikke i akvariet, er under tryk.
> >> > Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder
> >> umiddelbart
> >> > efter vandskifte - sådan læste jeg din mail
> >>
> >> Hmmm - i min fjerne fortid som fysik- og kemilærer har jeg faktisk
udført
> >> forsøg med kraftigt belyst vandpest i vand med et højt CO2indhold (i et
> >> glasrør). De ved belysningen udskilte bobler blev samlet op og bestod
> >> af....ilt!
> >> Så mon ikke der er belæg for at der faktisk godt kan boble små
iltbobler
> >fra
> >> planterne - ikke at jeg dermed påstår at det altid er det, der er tale
> om.
> >>
> >> mvh
> >> Jan
> >>
>
> Din citatteknik gør at jeg ikke helt er klar over, hvad du svarer på,
> desværre.
>
> Ole
>
>

Det er da ikke så svært - jeg svarer på det seneste indlæg i denne tråd

Mvh. Esben



ole larsen (28-01-2002)
Kommentar
Fra : ole larsen


Dato : 28-01-02 18:56


Jan Boegh skrev i meddelelsen ...

>> Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
>> ikke i akvariet, er under tryk.
>> Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder
>umiddelbart
>> efter vandskifte - sådan læste jeg din mail
>
>Hmmm - i min fjerne fortid som fysik- og kemilærer har jeg faktisk udført
>forsøg med kraftigt belyst vandpest i vand med et højt CO2indhold (i et
>glasrør). De ved belysningen udskilte bobler blev samlet op og bestod
>af....ilt!
>Så mon ikke der er belæg for at der faktisk godt kan boble små iltbobler
fra
>planterne - ikke at jeg dermed påstår at det altid er det, der er tale om.
>
>mvh
>Jan


Ok ja, det er bare ikke sagen her. Det er boblerne umiddelbart i forb. m.
vandskifte som ovennævnt derimod.
To forskellige fænomener

Ole





Peter Stegenborg Lar~ (28-01-2002)
Kommentar
Fra : Peter Stegenborg Lar~


Dato : 28-01-02 20:31



ole larsen wrote:

> Peter Stegenborg Larsen skrev i meddelelsen
> <3C547540.E8201371@nospam.bigfoot.com>...
> >>
> >> Nej, bobler af overskydende luft eller CO2
> >
> >Ja ok, men det er vel et overskydende biprodukt af fotosyntese ikke?
>
> Tror jeg ikke. Det er nærmere resultatet af at vandet i rørene, men
> ikke i akvariet, er under tryk.
> Og jeg går ud fra, at de bobler du taler om er dem, der optræder umiddelbart
> efter vandskifte - sådan læste jeg din mail

Boblerne kommer efter vandskifte. De bobler op fra planternes blade som perler
på en snor. Boblerne er meget små. Det er _kun_ fra plantebladene det bobler
efter et vandskifte. Der dannes ganske vist bobler andre steder, som sporadisk
stiger til overfladen, men det er ikke de bobler jeg omtaler.

Jeg troede at de bobler, som bobler op som små perler på en snor fra planternes
blade, skyldes at CO2 mængder i det tilsatte vand var meget højre end CO2
mængden i akvarievandet, og planterne derfor producerede mere ilt. Men nu er jeg
selvfølgelig ikke så sikker mere.

Jeg har set at tropica har en artikel om gastransport i planter. Måske den kan
kaste lidt lys over sagen, hvis det altså ikke bare er bobler pga. overskud af
den ene eller den anden art i vandet.


> >>
> >> Det kan sagtens passe. Prøv at se på skemaet på Tropikas nye site.
> >> ( æv-bæv alle i, der ikke ville tro på det tidligere)
> >
> >Nu skriver du nye site, men du ikke www.tropica.dk?
>
> Jo da
>
> >> >Jeg er nu begyndt at tilsætte CO2 vha. sukker-gær metoden, og glæder mig
> >> >til se resultaterne af dette.
> >>
> >> Prøv at læse de 3 artikler om "interaktion mellem.............."på
> >> ovenstående site
> >>
> >
> >Det er vist en artikel i fire dele, og jeg læste den for et par uger siden.
>
> Ja, 4, man kan ikke checke alt
>
> >Den konkludere jo også, at CO2 tilsætning altid er en fordel lige meget
> >hvilke lysforhold der ellers eksisterer i akvariet
>
> Jooh, sådan må man vel tyde deres konklusion, men det er trods alt
> kun Riccia fluitans, de har nævnt i undersøgelsen.
>
> >>
> >> >-Peter
>
> Ole


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408941
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste