|
| Bedste måde at forrente 2 millioner kr på ~ Fra : Dr. Ralph |
Dato : 22-01-02 03:30 |
|
Hvis man nu er i den heldige situation, at man netop har arvet 2
millioner kr - hvordan vil I så anbefale, at man bedst placerer disse
penge ?
Statsobligationer er vel den sikreste forrentning - men hvad med
afkastet - vil det blive beskattet som helt normal rentaafkast gør
eller er der specielle regler for obligationsafkast ?
Den mest usikre men måske også mest givtige placering vil vel nok være
aktier - hvordan er det iøvrigt lige reglerne er for revenue på aktier
?
Er der ikke noget med, at hvis man beholder samme aktie i mere end 3
år, så vil et eventuelt afkast være skattefrit ?
Måske I vil anbefale en helt 3. måde at placere 2 millioner kr på ?
Venlig hilsen/Kind regards
Dr. Ralph
mail: dr.ralph@removesol.dk
| |
Christian R. Larsen (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Christian R. Larsen |
Dato : 22-01-02 13:47 |
|
Dr. Ralph <dr.ralph@removesol.dk> skrev i artiklen
<3bjp4ugkq9fuqg77gad3hknfcamau05pqu@4ax.com>...
> Hvis man nu er i den heldige situation, at man netop har arvet 2
> millioner kr - hvordan vil I så anbefale, at man bedst placerer disse
> penge ?
Hvis man investerede 10.000 kr. i Internetfirmaet Stepstone for et år
siden, ville man i dag have rådet over lidt over 140 kr.
Hvis man havde investeret 10.000 kr. i Scandinavian Online (sol.dk), var de
i årets løb skrumpet ind til omkring 220 kr.
Hvis man derimod havde investeret de 10.000 kr. i discount-øl fra Netto,
kunne man sammen med vennerne havde hygget sig med ca. 12 øl om dagen. Når
året så var omme, ville man kunne indkassere næsten 6.000 kr. i pant for de
tomme flasker, det vil sige mere end ca. 4.000% højere afkast end ved
investering i Stepstone.
Alt i alt en langt bedre investering, og derudover en masse øl og venner
oven i købet - jamen hvor svært kan det være – jeg spørger bare.
| |
Dr. Ralph (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Dr. Ralph |
Dato : 22-01-02 17:10 |
|
>Hvis man investerede 10.000 kr. i Internetfirmaet Stepstone for et år
>siden, ville man i dag have rådet over lidt over 140 kr.
>Hvis man havde investeret 10.000 kr. i Scandinavian Online (sol.dk), var de
>i årets løb skrumpet ind til omkring 220 kr.
>Hvis man derimod havde investeret de 10.000 kr. i discount-øl fra Netto,
>kunne man sammen med vennerne havde hygget sig med ca. 12 øl om dagen. Når
>året så var omme, ville man kunne indkassere næsten 6.000 kr. i pant for de
>tomme flasker, det vil sige mere end ca. 4.000% højere afkast end ved
>investering i Stepstone.
>
>Alt i alt en langt bedre investering, og derudover en masse øl og venner
>oven i købet - jamen hvor svært kan det være – jeg spørger bare.
Jeg takker for det lækre svar - NU ved jeg, hvor jeg skal placere mine
2 millioner kr - jeg køber Bjørnebryg for hele lortet - og ender som
alkoholisk vrag på en bænk foran Netto.
SERIØST.......nogle med et lidt mere konstruktivt svar ?
Venlig hilsen/Kind regards
Dr. Ralph
mail: dr.ralph@removesol.dk
| |
Nethe (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Nethe |
Dato : 22-01-02 20:18 |
|
> SERIØST.......nogle med et lidt mere konstruktivt svar ?
>
Ja.
Dit spørgsmål hører til i dk.penge.investering.
| |
Mikkel T. Kromann (22-01-2002)
| Kommentar Fra : Mikkel T. Kromann |
Dato : 22-01-02 21:51 |
|
Dr. Ralph wrote:
> Hvis man nu er i den heldige situation, at man netop har arvet 2
> millioner kr - hvordan vil I så anbefale, at man bedst placerer disse
> penge ?
Det kommer an på hvornår du gerne vil bruge dem. Hvis du har en lang
tidshorisont kan du tillade dig at anskaffe mere risikable aktiver (dvs.
aktiver hvis kurs kan svinge meget, fx. aktier). Omvendt, hvis du kan
forudsige at du lige pludselig får lyst til at bruge pengene, så skal du
anskaffe aktiver som er mindre risikable (som fx. statsobligationer).
Typisk kan man få et par procentpoint mere for at holde risikable aktiver.
Generelt må det anbefales at sammensætte en portefølje af både risikable og
sikre aktiver, med en vægtning der svarer til din ønskede
risikoprofil/tidshorisont. Især med henblik på aktier er det en god ide at
ikke at satse alt på een hest, men købe i mange forskellige virksomheder
(fx. via investeringsforeningsbeviser o.l.) fra forskellige verdensdele.
Dette mindsker din risiko, uden at forringe det forventede afkast.
Undlad også at købe og sælge i tide og utide. Det koster gebyrer, og i
gennemsnit er det ret svært at vinde på det i forhold til en fornuftigt
sammensat portefølje. Din bankmand vil sikkert tilbyde dig en masse
forskellige finansielle produkter. Husk dog på at bankerne tjener deres
penge på gebyrer, så med jævne mellemrum vil du sikkert blive tilbudt at
skifte til "et nyt og meget bedre produkt". Det er næppe til din ubetingede
fordel.
Er du besat af spilledjævlen kan du jo selvfølgelig have meget morskab af
at sætte mange penge i enkelte virksomheder. Denne strategi fører dog i
langt de fleste tilfælde til en ringere forrentning, idet du formentlig
ikke har bedre viden end andre markedsdeltagere.
Summa summarum: En omtrent ligelig blanding af investeringsbeviser i hhv.
aktier og obligationer. Flere (færre) obligationer hvis du har brug for
mindre (mere) risiko.
De skattemæssige forhold ved jeg intet om, og de hører heller ikke til i
denne nyhedsgruppe.
--
Venlige hilsner Mikkel
| |
Dr. Ralph (23-01-2002)
| Kommentar Fra : Dr. Ralph |
Dato : 23-01-02 10:55 |
|
>Summa summarum: En omtrent ligelig blanding af investeringsbeviser i hhv.
>aktier og obligationer. Flere (færre) obligationer hvis du har brug for
>mindre (mere) risiko.
>
>De skattemæssige forhold ved jeg intet om, og de hører heller ikke til i
>denne nyhedsgruppe.
Tak for svar - jeg vil poste en kopi af mit oprindelige ? i den rette
gruppe !
Venlig hilsen/Kind regards
Dr. Ralph
mail: dr.ralph@removesol.dk
| |
|
|