---

Hej alle

Jeg så her forleden i tv faktisk noget nyt...... ja man skulle ikke
tro at sådan noget findes pga. alle genudsendelserne (nå det hører
vist hjemme i news:dk.medier.tv) ........

Det er noget med, at de voksne parter i en skilsmisse til tider er så
forhadte på hinanden, at de ikke kan finde ud af snakke sammen.

Til dette har Statsamtet i København prøvet en (syntes jeg) spændende
ting: Mediation (eller på dansk: mægling).

Det er noget med, at de "stridende parter" inviteres til en længere
samtale, hvor der sidder en eller to mediatorer/mæglere, som styrer
samtalen.
Der er to regler i samtalen:
1: man afbryder ikke hinanden.
2: man kalder ikke hinanden "grimme ting".


Derudover så foregår samtalen på den måde, at mediatorens rolle er
den, at få de to parter til at tale sammen og forstå hinandens
position (fx. oplevelser af situationer eller ønsker om fremtiden
overfor fx. børnene eller bare hinandens bekendtskab).
En af værktøjerne som mediatoren bruger er, at få omformuleret nogle
skarpe vendninger (krav) til ønsker/behov, så man som modpart bliver
lidt mere forstående overfor ønsket/behovet. Det viser sig faktisk til
tider, at bare en simpel omformulering fra

Jeg vil eller Jeg kræver
til
Det ville være godt eller Jeg kunne tænke mig.

ofte er det samme som det modparten vil hhv. kunne tænke sig. Men pga.
en længerevarende strid (måske noget som har irriteret en ved den
anden), så hører man nogen ting "pr. automatik" som ikke er det den
anden vil opnå.

Jf. forsøget (eller bedre sagt: som jeg forstod fra udsendelsen) så
ender sådanne tidligere ægtefæller med at kunne klare tingene selv
efter en 3-4 mediations-sessioner (afhængig af hvor meget parret vil
samarbejde fremover).


Nu kender jeg ikke mediation i den ovenfor skitserede sammenhæng.
jeg kender det fra stridigheder på arbejdspladser (medarbejdere
imellem), hvor mediatorens rolle er at skabe et rum (ikke fysisk, men
mentalt) hvor parterne kan klare ærterne ved egen hjælp.
Altså at mediatoren er en slags dynamo/katalysator for "hjælp til
selvhjælp".

Er der nogen som har erfaring med mediation eller
mæglings-situationer?
Måske har prøvet det hos fx. statsamtet i forbindelse med en
skilsmisse?
Så hører jeg gerne hvordan det gik. Og om man har lært noget som kan
bruges i anden sammenhæng også.


--
Med venlig hilsen Carsten Riis

---

"Carsten Riis" <carsten@car_ST_en.dk> skrev:

Hej Carsten

> Jeg så her forleden i tv faktisk noget nyt...... ja man skulle ikke
> tro at sådan noget findes pga. alle genudsendelserne (nå det hører
> vist hjemme i news:dk.medier.tv) ........

Er der noget specielt nyt ved det? For mig at se er en mediator bare
en ganske almindelig samtaleterapeut. De plejer selvfølgelig at komme
ind i billedet før en egentlig skilsmisse, men det er da fornuftigt
nok, at Københanvs Amt kaster nogle penge efter noget, der kan hjælpe
dårlige skilmisser.

--
Mark
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~
[About his claws.]
Rogue: When they come out... does it hurt?
Wolverine: Every time.

---

Mark Thomas Gazel wrote:
>
.....
> en ganske almindelig samtaleterapeut.

Er det ikke kun overfor en person?


--
Med venlig hilsen Carsten Riis

---

"Carsten Riis" <carsten@car_ST_en.dk> skrev:

> > en ganske almindelig samtaleterapeut.
>
> Er det ikke kun overfor en person?

Som jeg forstår det, kan det være èn, to, en gruppe osv. Samtale-
terapeuten er bare den, der styrer løjerne, og gelejder samtalen
i den rigtige retning.

--
Mark
~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> skrev i en meddelelse
news:COic6.65073$W81.795215@twister.sunsite.dk...
> "Carsten Riis" <carsten@car_ST_en.dk> skrev:
>
> > > en ganske almindelig samtaleterapeut.
> >
> > Er det ikke kun overfor en person?
>
> Som jeg forstår det, kan det være èn, to, en gruppe osv. Samtale-
> terapeuten er bare den, der styrer løjerne, og gelejder samtalen
> i den rigtige retning.
>
Det er rigtigt, men nye navne i ved ........*G*
Så bliver det jo SMART

MVH
Henning

---

> Det er rigtigt, men nye navne i ved ........*G*
> Så bliver det jo SMART

Hej

Narj det er nu ikke helt rigtigt. Jeg var engang til et seminar om
emnet hvor den danske ophavsmand til fænomenet holdt et oplæg. Af det
fremgik det at mediation er en mægling, hvor mediatorens rolle er at
bringe parterne til en fælles platform at tale på. Typisk vil en
mediator blive brugt i forhandlinger, på arbejdspladser mv.
Fænomenet opstod i USA i forbindelse med det amerikanske retssystem
hvor man ville prøve at lave forsøg med at offer og gerningsmand mødte
hinanden. Den danske ophavskvinde (som er jurist)arbejdede tilfældigvis
i USA på det tidspunkt og var indvolveret i forsøgene som hun sidenhen
førte med sig tilbage til danmark.

Flere og flere boligforeninger bruger også en slags mediator-model til
at løse nabostridigheder og i virkeligheden er det jo også lidt af det
samme der sker når man bruger en forligsmand, en opmand osv osv.

Man kan således overhovedet ikke tale om terapi fordi mål og midler er
forskellige.
Før en mediator går i gang på, eksempelvis, en arbejdsplads. Laves der
en kontrakt om hvad seancen skal handle om og der fastsættes nogle
etiske spilleregler som er ufravigelige fra mediators side.
(frivillighed, fortrolighed uanset hvad, uvildighed mv).

Jeg ved ikke om noget sådant kan virke i forbindelse med skilsmisser,
men kunne man ikke forestille sig at en dygtig mediator kunne få skabt
et grundlag at tale på, ala "følelser er forbudt her - det vi skal, er
at løse praktiske problemer og KUN praktiske problemer" og så blive ved
med at fastholde parterne på den dagsorden så det følelsesmæssige ikke
bliver projiceret over på det praktiske ??


--
KH MARTIN


Sent via Deja.com
http://www.deja.com/

---

Carsten Riis og Mark Thomas Gazel wrote:

> > en ganske almindelig samtaleterapeut.

> Er det ikke kun overfor en person?

Samtaleterapi kan sagtens være som parterapi. Også udenfor statsamt
og skilsmissesituationer. Jeg har selv prøvet at gå i parterapi med min
kæreste.

Fordelen med mediation er, at man bliver det tilbudt i en ofte fastlåst
situation, hvor parterne ikke altid er motiverede for _sammen_ at
opsøge en terapeut.
En sådan koster også mange penge. Og penge kan nemt være en del
af uoverensstemmelserne i en skilsmissesituation.
Amtets form for terapi en gratis.

Kærlig hilsen
HanneL

---

"Mark Thomas Gazel" <mark@gazel.dk> writes:

> Er der noget specielt nyt ved det? For mig at se er en mediator bare
> en ganske almindelig samtaleterapeut.

Jo, det er faktisk noget andet. En parterapi er normalt en form for
psykologisk terapi. Formålet er at trænge ind til den enkelte og
parrents grundlæggende behov, at få behandlet forholdets traumer, at
få parterne til at se hinanden (på ny), og at genoprette den
følelsesmæssige kontakt. En væsentlig del af en parterapi er ofte at
bringe der to parter i kontakt med deres egne følelser og behov.

En mediators rolle går slet ikke så dybt i det psykologiske eller i de
personlige behov. En mediator skal få parterne til at erkende de
reelle konflikter de lever i, til at lægge uaktuelle konflikter bag
sig, og lære dem at løse deres konflikter på en praktisk og pragmatisk
måde.

Parterapi handler med andre ord om helt tæt på hinanden og forstå
hinandens behov og ønsker; Mediation handler om at lære at samarbejde
om at løse praktiske ting (herunder ansvar for børn) uden at lade
gamgle konflikter og nuværende følelser kommer ivejen.

/Lars
--
No one can escape the transforming fire of machines. -- Kevin Kelly

---

Hejsa.

d. 24/01/01 0:32 skrev Carsten Riis på carsten@car_ST_en.dk i artiklen
3A6E143D.E382D06B@car_ST_en.dk:

> Det er noget med, at de "stridende parter" inviteres til en længere
> samtale, hvor der sidder en eller to mediatorer/mæglere, som styrer
> samtalen.

Ligesom Mark synes jeg, det svarer meget til traditionel parterapi, som er
samtaleterapi for par.

Desværre har jeg ingen erfaring med mediation eller tilsvarende
mæglingssituationer, men har været i samtale- eller gruppeterapi adskillige
gange (flere hundrede, tror jeg).

> Nu kender jeg ikke mediation i den ovenfor skitserede sammenhæng.
> jeg kender det fra stridigheder på arbejdspladser (medarbejdere
> imellem), hvor mediatorens rolle er at skabe et rum (ikke fysisk, men
> mentalt) hvor parterne kan klare ærterne ved egen hjælp.
> Altså at mediatoren er en slags dynamo/katalysator for "hjælp til
> selvhjælp".

Jeg er enig i, det kan være en fordel at skabe et sådant rum, forudsat nogle
enkle forudsætninger er til stede. De væsentligste forudsætninger er
naturligvis en positiv indstilling hos begge (alle) parter og en rimelig
jævnbyrdighed, hvis begge (alle) parter skal have et positivt udbytte.

Med udgangspunkt i de tilfælde, hvor jeg har været i terapi, mener jeg, et
stort problem kan være de ting, som ikke bliver sagt, fordi de handler om
nogle følelser, som man enten ikke er bevidst om, eller man ikke har lyst
til at snakke om. Jævnbyrdigheden kan især være et problem, hvis den ene
part er vant til at snakke om følelser, mens den anden part ikke er det. Det
ender ofte i en "hun/han får ret, jeg får fred"-situation, hvor vinderen er
den person, som er vant til at fortælle om sine følelser og gå i terapi, og
dermed relativt nemt kan manipulere både den anden part og terapeuten i den
ønskede retning, hvor den tabende part ikke kan gøre noget ved situationen.
Det er egentlig værst, når konklusionen bliver, at den ene parts følelser er
mere værd end den anden parts, fordi den ene part dels er bedst til at
formulere sine følelser og dels fordi de passer bedst med terapeutens egne
følelser og dermed facitliste.

I øvrigt er det ikke min opfattelse, at alle slipper lige godt fra at
benytte følelsesmæssige argumenter såsom "det føles forkert". Bevisbyrden
kan være meget forskellig, hvor én person får lov til at feje et forslag af
bordet med et følelsesmæssigt argument, mens en anden person skal forklare
sine følelser og de bagvedliggende motiver i samme situation. Forskellen er
nok terapeutens egne følelser og erfaringer.

Med venlig hilsen

Børge

---

"Borge Rahbech Jensen" <brahbech@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:B698A0E8.13A51%brahbech@post8.tele.dk...

Hej Børge

> Jeg er enig i, det kan være en fordel at skabe et sådant rum, forudsat
nogle
> enkle forudsætninger er til stede. De væsentligste forudsætninger er
> naturligvis en positiv indstilling hos begge (alle) parter og en rimelig
> jævnbyrdighed, hvis begge (alle) parter skal have et positivt udbytte.

Indstillingen er væsentlig for at det skal fungere at mægle!!

> Med udgangspunkt i de tilfælde, hvor jeg har været i terapi, mener jeg, et
> stort problem kan være de ting, som ikke bliver sagt, fordi de handler om
> nogle følelser, som man enten ikke er bevidst om, eller man ikke har lyst
> til at snakke om.
Snip

Du har som sædvanlig ret i dine analyser, angående problemer i og
omkring det terapeutiske forløb, og hvilke profit "klienten" har
ud af det, beror helt på hans/hendes indstilling, parathed og åbenhed,
samt terapeutens erfaring og kemien mellem de 2 eller flere parter

> I øvrigt er det ikke min opfattelse, at alle slipper lige godt fra at
> benytte følelsesmæssige argumenter såsom "det føles forkert". Bevisbyrden
> kan være meget forskellig, hvor én person får lov til at feje et forslag
af
> bordet med et følelsesmæssigt argument, mens en anden person skal forklare
> sine følelser og de bagvedliggende motiver i samme situation. Forskellen
er
> nok terapeutens egne følelser og erfaringer.

Hvis metoden ikke bliver brugt empatisk, men egoistisk, så virker den
jo selvklart ikke, igen man skal være enige om og parat til at gøre det,
på den måde

MVH
Henning

---

Borge Rahbech Jensen <brahbech@post8.tele.dk> writes:

> Ligesom Mark synes jeg, det svarer meget til traditionel parterapi,
> som er samtaleterapi for par.

Mediation er ikke terapi - mediation handler ikke om erkendelse og
selvindsigt. Mediation er praktisk konfliktløsning; at bruge en
mediator er en måde at håndtere f.eks. konflikter, der bringer en
masse følelser op, uden at følelserne kommer i vejen for de praktisk
resultater. En mediator kan osse bruges i en arbejdssituation, i en
forhandling mellem to virksomheder, etc.

Nogen af de teknikker en samtaleterapeut og en mediator bruger er
naturligvis de samme - i begges arbejdes indgår at få klienterne til
at tale sammen på en konstruktiv måde, at lære dem at sige det der
virkelig ligger på sinde, at lytte til hvad der faktisk bliver sagt,
etc. Men sigtet er et andet, så det er indholdet osse.

> De væsentligste forudsætninger er naturligvis en positiv indstilling
> hos begge (alle) parter og en rimelig jævnbyrdighed, hvis begge
> (alle) parter skal have et positivt udbytte.

Man kan, som Niels Helveg så rigtigt har bemærket, ikke hjælpe folk
der ikke vil ha' hjælp.

> Jævnbyrdigheden kan især være et problem, hvis den ene part er vant
> til at snakke om følelser, mens den anden part ikke er det. Det
> ender ofte i en "hun/han får ret, jeg får fred"-situation, hvor
> vinderen er den person, som er vant til at fortælle om sine følelser
> og gå i terapi

Det bør bl.a. netop være derfor, man benytter en terapeut i
vanskellige situationer. Terapeutens rolle er bl.a. at kigge på
samtalen udefra og undgå denslags fælder. Men det kræver naturligvis
en grad af samarbejde (igen, man skal ønske hjælp for at få den), og
en dygtig terapeut.

> Det er egentlig værst, når konklusionen bliver, at den ene parts
> følelser er mere værd end den anden parts, fordi den ene part dels
> er bedst til at formulere sine følelser og dels fordi de passer
> bedst med terapeutens egne følelser og dermed facitliste.

I så fald er der tale om en elendig terapeut.

Jeg har prøvet den form for terapi en enkelt gang, og i det tilfælde
var det vældig effektivt og en god process, bl.a. netop fordi det
hjalp til at udjævne forskelle i positioner og magtbaser.

> I øvrigt er det ikke min opfattelse, at alle slipper lige godt fra
> at benytte følelsesmæssige argumenter såsom "det føles
> forkert". Bevisbyrden kan være meget forskellig

Næh, nej. Følelser (hvis man altså er ærlig om de følelser man
faktisk har) er aldrig forkerte. Det er hele pointen. Hvis jeg føler
mig overset og siger det, så er det rigtigt. Det kan godt være at jeg
objektivt ikke er blevet overset, men det er stadig rigtigt at jeg
føler sådan. Det er derfor er godt udgangspunkt for en dialog, fordi
man kan snakke om, hvor følelsen kommer fra.

/Lars
--
No one can escape the transforming fire of machines. -- Kevin Kelly

---

d. 28/01/01 1:07 skrev Lars P. Fischer på fischer@suk.dk i artiklen
86y9vwv8sn.fsf@stort.suk.dk:

> Mediation er ikke terapi - mediation handler ikke om erkendelse og
> selvindsigt. Mediation er praktisk konfliktløsning; at bruge en
> mediator er en måde at håndtere f.eks. konflikter, der bringer en
> masse følelser op, uden at følelserne kommer i vejen for de praktisk
> resultater. En mediator kan osse bruges i en arbejdssituation, i en
> forhandling mellem to virksomheder, etc.

Med den definition har jeg svært ved at se, det vil være til meget gavn i de
vanskeligste skilsmissekonflikter med stærke følelser involveret. Specielt
tvivler jeg på, det vil virke i en konfliktsituation, hvor parterne er meget
enige om, at den anden part i hvert fald ikke skal have børnene, og måske
ligefrem mener, den anden part slet ikke skal have lov til at se børnene.

Så vidt jeg ved, opstår sådanne situationer ofte, når den kærlighed, som
førte til ægteskab og børn, udvikler sig til had. Problemet er sådanset
ikke, hvad der bliver sagt, men mere hvad der ikke bliver sagt. Et eksempel
kan være, at den ene part kræver, at den anden part vasker op hver anden
dag. Det krav kan så formuleres på mange måder, men det er jo slet ikke
sikkert, problemet egentlig er opvasken. Det kan jo være, den "forurettede"
part ikke får opmærksomhed nok.

>> Det er egentlig værst, når konklusionen bliver, at den ene parts
>> følelser er mere værd end den anden parts, fordi den ene part dels
>> er bedst til at formulere sine følelser og dels fordi de passer
>> bedst med terapeutens egne følelser og dermed facitliste.
>
> I så fald er der tale om en elendig terapeut.

Det er så muligt.

> Jeg har prøvet den form for terapi en enkelt gang, og i det tilfælde
> var det vældig effektivt og en god process, bl.a. netop fordi det
> hjalp til at udjævne forskelle i positioner og magtbaser.

Jeg har prøvet situationer, hvor terapeuten nærmest blev inddraget i
styrkelsen af en position eller magtbase, så vidt jeg kunne se. Det var især
udtalt i en gruppe, hvor jeg var i terapi sammen med nogle piger. Et stort
problemområde var nogle af pigernes parforhold, hvor jeg ofte oplevede, at
både pigerne og den kvindelige terapeut sad og bekræftede en piges negative
opfattelse af sit parforhold og dermed sin mand, som jeg egentlig havde en
opfattelse af primært byggede på misforståelser og noget, som ikke blev
sagt, men som manden forudsattes at vide. Faktisk forlod jeg gruppen, fordi
jeg syntes, jeg brugte for meget tid på at forsvare manden og dermed mit
eget køn, samtidig med jeg ikke følte, jeg blev taget alvorligt.

> Næh, nej. Følelser (hvis man altså er ærlig om de følelser man
> faktisk har) er aldrig forkerte. Det er hele pointen. Hvis jeg føler
> mig overset og siger det, så er det rigtigt. Det kan godt være at jeg
> objektivt ikke er blevet overset, men det er stadig rigtigt at jeg
> føler sådan.

Det er nu ikke helt rigtigt. Det er da på en måde forkert at føle sig
overset, hvis man objektivt ikke er det, hvilket er en væsentlig grund til
at bearbejde sådanne følelser. Noget helt andet er så, at der er mange
situationer, som den ene part føler rigtigt og den anden part føler forkert,
og hvor den part, som er bedst til at formulere sine følelser eller
manipulere, får "ret" ved at overbevise den anden om, at vedkommendes
følelser er omend ikke forkerte så dog ikke særlig konstruktive. En helt
tredie ting er direkte psykiske sygdomme, som er følelsesmæssige sygdomme
såsom f.eks. forfølgelsesvanvid og tvangshandlinger.

Med venlig hilsen

Børge

---

Carsten Riis skrev:

Hej Carsten

> Er der nogen som har erfaring med mediation eller
> mæglings-situationer?
> Måske har prøvet det hos fx. statsamtet i forbindelse med en
> skilsmisse?
> Så hører jeg gerne hvordan det gik. Og om man har lært noget som kan
> bruges i anden sammenhæng også.

Da jeg for mange år siden blev skilt, blev der overhovedet ikke mæglet.
Men vi var også enige om, hvordan det hele skulle deles og om, at jeg
skulle have forældremyndigheden over vores barn.

Mange år senere, efter at han i mellemtiden havde fået overgivet
forældremyndigheden over vores søn af mig, fordi han ville få bedre
levevilkår, troede jeg, hos sin far, ønskede vores søn som 13-årig, at vi
fik fælles forældremyndighed, da han på daværende tidspunkt var flyttet
hjem til mig, fordi han der havde fået en lillebror, han ikke kunne undvære.

Det ville hans far ikke være med til, da han stadig havde en masse hangs
i.f.t. mig. Men da vores søn insisterede og næsten truede med ikke at ville
se sin far, mødtes vi i Statsamtet.

Jeg fremlagde vores ønske om fælles forældremyndighed. Faderen var
tavs og sur. Han blev spurgt, om han indvilligede og nikkede bare.
Det var dermed besluttet, efter vi havde tilkendegivet, at vi selv kunne
finde ud af samværsretten.

Selvom jeg kun kan tilslutte mig det meget fornuftige i det nye tilbud med
mediation, må jeg også indrømme, at jeg er svært glad for, at vi ikke
dengang skulle gennem en lang og opslidende diskussion om henholdsvis
hans og mit værd som forældre.
Fordi faderen til min søn stadig havde en opfattelse af mig, som slet ikke
svarede til den kvinde, jeg havde udviklet mig til på daværende tidspunkt,
fordi vi ikke havde haft synderlig kontakt i mange år.

Venlig hilsen
Hanne L