<jan@stevns.net> wrote in message
news:07jr4usd9jdo31keu9vtca1lbfudpcan4c@dtext.news.tele.dk...
[klip]
>
> Jeg er bindegal med biler - køber en brugt bil, sætter den istand, og
> sælger den så igen efter kort tid - det bliver en hel hobby for mig..
> og inden jeg har set mig om, har jeg på et år, købt 15 biler, lavet
> dem istand, synet dem , og solgt dem igen ..... og selvfølgelig ligger
> der en omsætning gemt i dem - måske endda en vel stor omsætning , en
> Jaguar, eller en stor BMW kan jo spytte i kassen
>
> køber jeg en enkelt bil, sætter istand, kører lidt og sælger møget
> igen fordi det ikke lige er bilen for mig, så vil skattefolkene nok
> være revnende ligeglade - men fortsætter jeg showet, kommer der vel en
> grænse for hvornår de begynder at interessere sig for "foretagendet"
>
> en fornemmelsessag ? Tjaehhh, en enkelt bil, solgt godt, og man er jo
> på den forkerte side af det magiske tal 20.000 så det må vel være
> noget andet der sætter grænsen
Hvis du (i fremtiden) køber og sælger biler systematisk - så bliver du på et
eller andet tidspunkt næringsdrivende. Det ses i Statsskattelovens § 5, at
alm. salg af dine formuegoder (bilerne) er ok - men bliver det systematisk
så bliver du næringsdrivende og så ryger du op i § 4 - så at sige
§ 4. Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte
undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter,(1)
hvad enten de hidrører her fra landet(2) eller ikke, bestående i penge eller
formuegoder af pengeværdi,(3) således f eks:
a)(4) af agerbrug, skovbrug, industri, handel, håndværk, fabrikdrift,
søfart, fiskeri, eller hvilken som helst anden næring eller virksomhed, så
og alt, hvad der er oppebåret for eller at anse om vederlag for
videnskabelig, kunstnerisk eller litterær virksomhed eller for arbejde,
tjeneste eller bistandsydelse af hvilken som helst art;(5)
b) af bortforpagtning, bortfæstning eller udleje af rørligt og urørligt
gods, såvel som af vederlagsfri benyttelse af andres rørlige eller urørlige
gods. Lejeværdien af bolig i den skattepligtiges egen ejendom beregnes som
indtægt for ham, hvad enten han har gjort brug af sin beboelsesret eller ej;
værdien ansættes til det beløb som ved udleje kunne opnås i leje af
vedkommende ejendom eller lejlighed, dog af den, når særlige forhold måtte
gøre denne målestok mindre egnet, kan ansættes skønsmæssigt;(6)
c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler,
embedsbolig, naturalydelser,(7) emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med
hensyn til kontorudgifter jf § 6 b), samt pension, ventepenge gaver(8) jf
dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente,
overlevelsesrente, aftægt og deslige;
d) af tiender;
e)(9) af rente eller udbytte(10) af alle slags obligationer, aktier og
andre inden- eller udenlandske pengeeffekter, så og af udestående fordringer
og af kapitaler, udlånte her i landet eller i udlandet, med eller uden pant,
mod eller uden forskrivning.
f) af lotterispil, samt andet spil og væddemål.(11)
§ 5. Til indkomsten henregnes ikke:
a) formueforøgelse,(12) der fremkommer ved, at de formuegenstande, en
skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives
fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som
hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet
værdipapirer)(13) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes
næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er
foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne
handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan
fradrages i denne.(14) Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende
offentlige værdipapirer,(15) der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses
spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter
erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;
b) gaver, der falder ind under afsnit II i lov om afgift af dødsboer og
gaver, samt formueforøgelse, som hidrører fra arv(16) og forskud på falden
arv eller fra indgåelse af ægteskab,(17) udbetaling af livsforsikringer,(18)
brandforsikringer og deslige;(19)
c) de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af
lån;(20)
d) (Ophævet).(21)
e) - - -
Den under a og b omhandlede formueforøgelse, ligesom også den
formueformindskelse, der fremkommer ved formuegenstandes synken i værdi,
kommer derfor kun i betragtning, for så vidt som formuens udbytte derved er
blevet forøget eller formindsket, og da kun med beløbet af den således
fremkomne udbytteforøgelse eller udbytteformindskelse.
6§ 6. Ved beregningen af den skattepligtige indkomst bliver at fradrage:
a) driftsomkostninger, dvs de udgifter, som årets løb er anvendt til at
erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten,(22) herunder ordinære
afskrivninger;(23)
b) fra embedsindtægter de udgifter til kontorhold mv, som embedets
besiddelse har medført;(24)
c) pensioner og andre byrder, der påhviler et embede:(25)
d) - - -
e) renter af prioriteter og anden gæld(26) samt hvad der er anvendt til
blot vedligeholdelse eller forsikring af de af den skattepligtiges ejendele,
hvis udbytte beregnes som indkomst.(27) Derimod kan ikke fradrages, hvad der
af den skattepligtige er anvendt til afdrag på hans gæld, hvilket også
gælder om fideikommisbesidderes afdrag på fideikommisets gæld.
Den beregnede skatteindtægt er skattepligtig uden hensyn til, hvorledes
den anvendes, altså hvad enten den benyttes til egen eller families
underhold, betjening, nytte eller behagelighed, eller til formueforøgelse,
til forbedring af ejendom, til udvidelse af næring eller drift, henlæggelse
til reserve- eller andre lignende fonds, til gaver eller på anden måde:
§ 7. - - -
Der foreligger en omfattende praksis på området.
Fra Karnov om næringsbegrebet:
"A. Næring
For at fastslå, hvorvidt der foreligger næring, vil et afgørende kriterium
være, hvilken placering det pågældende aktiv har i skatteyderens økonomi. Er
der tale om omsætningsformue, f eks varelager eller en vekselerers handel
med værdipapirer - som i skattemæssig forstand ikke anses for varelager -
vil gevinst og tab blive beskattet som næringsindkomst, jf § 4, se f eks TfS
1998 585 H der fastslår, at § 5 alene omfatter handelsnæring. Afgørende er
ikke omfanget af aktiviteten. Også indtægter hidrørende fra bierhverv er
skattepligtige efter § 4. Næringsindtægt beskattes på det tidspunkt, hvor
avancen er realiseret. Realisationsprincippet er imidlertid modificeret i
betydelig udstrækning af særregler i den øvrige skattelovgivning, jf
husdyrbesætningsloven, varelagerloven og kursavancesalgsloven.
Næringsbegrebet giver navnlig anledning til talrige retssager i forbindelse
med afståelse af fast ejendom, aktier og værdipapirer. Der henvises herom
til kommentaren vedr de respektive love.
Er skatteyderen næringsdrivende med hensyn til et givet aktiv gælder - en
næringsformodningsregel, dvs en formodning for at næringsvirksomheden
omfatter samtlige aktive af den omhandlede art. TfS 1999 631 L
(næringsformodning afkræftet; skatteyderen skulle ikke beskattes af en
erstatningssum for en skade på fast ejendom, idet ejendommen efter de
konkrete omstændigheder fandtes at være erhvervet med henblik på at indgå i
skatteyderens udlejningsvirksomhed og ikke med videresalg for øje; sagen er
omtalt i Revisorbladet 1999, nr 6, s 48). TfS 1999 824 L (salg af ejendom,
der ejedes af hustruen, ansås som sket i næring, idet ægtefællen var
direktør og eneanpartshaver i det byggeselskab, som havde opført ejendommen
for hustruens midler; næringsformodning ikke afkræftet; avancen henført til
ægtefællen). Dommen er kommenteret af Aage Michelsen R&R 2000 1 SM 1.
Omsætningsformue kan under ganske særlige omstændigheder overgå til
anlægsformue, jf U 1967 258 H, U 1981 102 H og VLD 1974-07-05 SKDmedd nr 32,
s 141 samt TfS 1990 524 og cfr U 1971 913.
Næringsindkomst kan realiseres på anden måde end ved salg. Brænder en
skatteyders varelager, vil assurancesummen være indkomstskattepligtig.
Bortgiver en næringsdrivende et aktiv, skal den urealiserede fortjeneste
beskattes ved overdragelsen."
/Peter
--
http://www.grauslund.com/