"Ole Madsen" <olem@post6.tele.dk> wrote in message
news:3c3c128d$0$62854$edfadb0f@dspool01.news.tele.dk...
> Jo mere man praler om hvad Gud gør, jo mindre gør han også, vi kan godt
> fortælle hinnanden om at Gud gør noget for os, men det er helligt det som
> Gud gør, og ikke noget med vores fortjeneste.
~~~~~~~~~~
Det handler om hvem man praler af ; sig selv eller Gud. Eller hvilken form
for stolthed der er acceptabelt for en kristen. Paulus pralede, men ikke af
sig selv. Og dog, Han var stolt af sin magtesløshed : "Hvis jeg skal være
stolt, vil jeg være stolt af min magtesløshed." 2 Kor 11,30.
Paulus var stolt af sig selv, men på en indirekte måde som er svær at
gennemskue, når han videre til korinterne fortæller om en spændende
oplevelse :
" Stolt vil jeg være, selv om det ikke nytter, og nu kommer jeg til syner og
åbenbaringer fra Herren. Jeg kender et menneske i Kristus, som for fjorten
år siden om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud
ved det blev rykket bort til den tredje himmel. Og jeg ved om dette
menneske om det var i legemet eller uden for legemet, ved jeg ikke, Gud
ved det at det blev rykket bort til Paradis og hørte uudsigelige ord, som
et menneske ikke må udtale. Dette menneske vil jeg være stolt af, men jeg
vil ikke være stolt af mig selv, undtagen af min magtesløshed. 2 Kor 12,1-5
Hvad er det Paulus mener og hvorfor taler han om sig selv i tredie person ?
jørgen.