---

Hvordan skal man leve som Kristen?

Ved Verdensforsagelse, hvor man frakender sig det meste af den Gudsskabte
verden?

Eller tværtimod ved empati og sympati, hvor man "lever med" i Verden og
handler på Verdens præmisser, unaset hvor "onde" de er?

Aftenens genudsendelse af "Strisser på Samsø" har fået mig op af stolen:
Denne skildring af Jehovas Vidner, som har så forbandet travlt med at
forsage Verden, altimens en "Jesus reincarnate" (Den "udstødte" "Jens
Fisker") er måske en smule karrikeret, men den stiller alligevel spørgsmål.

Ikke kun til pågældende angrebne sekt, men til Kristendommen generelt.

Som politimanden Christian Torp (Lars Bom) på et tidspunkt siger: "Så tag
dig dog sammen menneske!"

Dette er ret rammende for de fleste religiøse hysterikere, heriblandt mig
selv.

Hvor er virkeligheden og kontakten til næsten blevet af?

Hvorfor denne angst for Verden? Denne hysteriske handlingslammelse, hvor man
henskyder ethvert ansvar på Gud og derved snildt undgår ansvar?

Hvordan kan Jesus tale om en "denne Verdens Herre" når Han selv efter alt at
dømme faktisk er en glimrende kandidat til titlen?

"Mit Rige er ikke af denne Verden" - "Nå", fristes man til at sige, "hvad
helvede er din Verden så? Hvordan er vejret på DIN planet?"

Vi andre dødelige er tvunget til at leve i en den levende eksisterende
Verden og er pr. socialt instinkt tvunget til at reagere på den.

Skal vi forbande den dag, vi blev født eller hvad?

Alle disse gyldne løfter om det hinsides synes at tjene som dække for en
mangel på indlevelse, en "in der Welt Sein", som jeg ellers ikke kan
forbinde med det kristne næstekærlighedsbudskab og ideen om kristent
ansvar - eller Jesus selv.

Er Kristendommen ansvar for DENNE Verden eller flugten fra den?

"Ok, fedt, lad os flygte fra Verden i en rus, vi kalder Kristendommen?"

Indlevelse eller forsagelse?

--
Mvh
Anders Peter Johnsen

---

anderspj <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:93gh96$8pd$1@news.inet.tele.dk...
> Hvordan skal man leve som Kristen?
>
> Eller tværtimod ved empati og sympati, hvor man "lever med" i Verden og
> handler på Verdens præmisser, unaset hvor "onde" de er?

<> Personligt mener jeg da at meningen med at vi er sat i denne verden må
være at vi skal leve i den - Jesus siger jo netop at vi skal elske vor
næste - og det kan man da i al fald ikke gøre hvis man tager afstand fra
denne verden skulle jeg mene - Jesus siger også vi skal elske vore fjender -
hvis vi kun elsker vore venner er der jo ikke noget specielt ved det, for
det gør jo også hedninge - så helt sikkert er det da meningen at vi skal
leve og være i den verden vi er sat i - kristendommen som så bliver jo da
heller ikke forkyndt ved at vi isolerer os vel?- men vi har også fået en fri
vilje som giver os mulighed for at vælge det fra vi ikke synes er rigtigt
(det onde altså)

> Hvorfor denne angst for Verden? Denne hysteriske handlingslammelse, hvor
man
> henskyder ethvert ansvar på Gud og derved snildt undgår ansvar?

<> Med til den frie vilje hører for mig altså også at man tager ansvar for
sit eget liv - og ikke bare henskyder ethvert ansvar på Gud - vi har her som
i alle andre forhold frihed under ansvar - og hverken Gud eller Jesus har
ansvaret for at vi bruger vor frie vilje forkert.


> Skal vi forbande den dag, vi blev født eller hvad?

<> jeg betragter livet som en gave og kunne da ikke drømme om at forbande
den største af alle gaver jeg har fået nemlig at jeg blev født.

> Er Kristendommen ansvar for DENNE Verden eller flugten fra den?
<> at nogle måske vælger at betragte kristendommen som flugt fra denne
verden er da ikke helt forkert udtrykt - akkurat som nogle jo også vælger at
foretage sig andre handlinger under dække af kristendommen - men for mig er
kristendom at tage tage ansvar for sit eget liv og tage vare på verden og
omgivelserne omkring os.


Masser af hils fra
Anne-Marie

---

"anderspj" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
neen tæt eller perifer tilknytning til en kirkebygning.. Vi
kristne er SAT i denne verden, vi skal leve og virke i den, men vi skal
ikke have del i den synd og afstandtagen fra Gud.

Men NÅR vi nu engang er her, skal vi være det lys der får alle mennesker
til at se sig selv - og du Anders har indset, at kristne ikke vil have
del i verdens degenerede levevis, men du har jo også set at vi er i
den..

>
> "Ok, fedt, lad os flygte fra Verden i en rus, vi kalder
Kristendommen?"

Næe Anders, du her sikkert et ben i hver lejr og trives derfor ikke,
dine frustrationer kommer tit frem her i gruppen Flyt dit ene ben, det
ben der er AF verden hen til Gud og begynd at gå Hans veje, så ophører
dine frustratiooner over det dilemma du er i p.g.a. verden.

>
> Indlevelse eller forsagelse?

Indlevelse og valg!

Niels

---

"anderspj" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:93gh96$8pd$1@news.inet.tele.dk...
> Hvordan skal man leve som Kristen?
>
> Ved Verdensforsagelse, hvor man frakender sig det meste af den Gudsskabte
> verden?
>
> Eller tværtimod ved empati og sympati, hvor man "lever med" i Verden og
> handler på Verdens præmisser, unaset hvor "onde" de er?
----------------
Som kristne er vi genstand for den guds gerning der hedder helliggørelse.
Helliggørelse betyder at man "sættes tilside", at man udskilles fra noget
over til noget andet, at man forvandles. Det som Gud ønsker er, at vi
helliges Ham og forvandles til Hans billede, bort fra denne verdens
tænkemåde, til Guds rige, til lighed med Kristus. (Rom 12,1-2)

Men betyder det at vi bliver verdensfjerne, og ophører med at tage del i det
fælles politiske og samfundsmæssige ansvar ? Nej, men det betyder at man i
tanke og sind bliver ligedannet med Jesus, og forstår at man samtidig med at
leve i denne verden, er borger i et andet rige, i det himmelske. The
Teachers Commentary skriver : Spirituality is not withdrawal from this
world, but is living Jesus' life in the world. Altså åndelighed er ikke at
man bor i en hule langt fra denne verden, men at man lever I verden, som
kristen, altså med det sindelag og de holdninger der hører livet i Kristus
til.

Kol 3,1-3 fortæller os at vi er borgere i et andet rige, allerede nu, da vi
er oprejst med Kristus. Derfor skal vi tænke på dette himmelske borgerskab
og opføre os værdigt dertil. Jeg er altså dansk statsborger, men jeg er også
himmelsk "statsborger" - jeg har som kristen 2 "statsborgerskaber". Vores
borgerskab er i himmelen siger Paulus (Fill 3,20).


jørgen.

---

"YEAH !" wrote:

> "anderspj" <anderspj@post8.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:93gh96$8pd$1@news.inet.tele.dk...
> > Hvordan skal man leve som Kristen?
> >
> > Ved Verdensforsagelse, hvor man frakender sig det meste af den Gudsskabte
> > verden?
> >

> Men betyder det at vi bliver verdensfjerne, og ophører med at tage del i det
> fælles politiske og samfundsmæssige ansvar ? Nej, men det betyder at man i
> tanke og sind bliver ligedannet med Jesus, og forstår at man samtidig med at
> leve i denne verden, er borger i et andet rige, i det himmelske.
>
> jørgen.

Det som det egentlig betyr, er skinnhellighet.

Kjellemann

---

<kij@statoil.com> skrev i en meddelelse
news:3A5C7D26.C1BE19BD@statoil.com...
>

> > Men betyder det at vi bliver verdensfjerne, og ophører med at tage
del i det
> > fælles politiske og samfundsmæssige ansvar ? Nej, men det betyder at
man i
> > tanke og sind bliver ligedannet med Jesus, og forstår at man
samtidig med at
> > leve i denne verden, er borger i et andet rige, i det himmelske.
> >
> > jørgen.
>
> Det som det egentlig betyr, er skinnhellighet.

vrøvl!

Niels

---

er der ikke en der ved hvor jeg finder historien om
Ham som bygger på klippen og ham der bygger i sandet!

for jeg mener der står om at "troen" skal prøves gennem ild,
det skal frelseren nemlig ikke.

Det fortæller nemlig mig at tro frelser ingen, det gør ham som
er prøvet på alle områder.

Erik

---

"Erik Larsen" <erik-larsen@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:TS276.251$tP.19554@news.get2net.dk...
> er der ikke en der ved hvor jeg finder historien om
> Ham som bygger på klippen og ham der bygger i sandet!
>
> for jeg mener der står om at "troen" skal prøves gennem ild,
> det skal frelseren nemlig ikke.
>
> Det fortæller nemlig mig at tro frelser ingen, det gør ham som
> er prøvet på alle områder.

Rigtigt, altså bortset fra, at Han som er prøvet på alle måder også
giver den tro, der er skrevet om, som frelser..

Niels

---

On Wed, 10 Jan 2001 20:39:31 +0100, "Erik Larsen"
<erik-larsen@get2net.dk> wrote:

>er der ikke en der ved hvor jeg finder historien om
>Ham som bygger på klippen og ham der bygger i sandet!
>
>for jeg mener der står om at "troen" skal prøves gennem ild,
>det skal frelseren nemlig ikke.
>
>Det fortæller nemlig mig at tro frelser ingen, det gør ham som
>er prøvet på alle områder.
>
>Erik
>
Erik

Jeg tror ikke dette er rett "prøvet igjennom ild, ingen referanser
funnet til dette.
Olav

---

Olav Grimdalen <olavmo@c2i.net> mælte sligt:

>Jeg tror ikke dette er rett "prøvet igjennom ild, ingen referanser
>funnet til dette.

Erik tænker på 1. Korintherbrev 3:15. Dette vers og stykket forud
bruges, som Claus Tøndering skrev for et par dage siden, af den katolske
kirke i deres forsvar for læren om skærsilden. Der står:

v10 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig
bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver
bør se til, hvordan han bygger. v11 For ingen kan lægge en anden
grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. v12 Hvis nogen bygger på
grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, v13 skal det vise
sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart,
for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts
arbejde er. v14 Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få
løn, v15 men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af
lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.

Af andre bibelske tekster bruger de i øvrigt Matthæus 5:25-26 og
12:31-32 samt 2. Makkabæerbog 12:41-46.


--
-=-=-=-=-=-= The stylus is more potent than the claymore =-=-=-=-=-=-
* Rasmus Underbjerg Pinnerup <> }{obbes (ICQ UIN="4070320") *
* hobbes@post1.tele.dk <> http://home1.inet.tele.dk/hobbes/index.html *
=-=-=-=-=-=-=-= Errare humanum est, ignoscere pariter =-=-=-=-=-=-=-=

---

On Fri, 12 Jan 2001 22:27:25 GMT, Rasmus Underbjerg Pinnerup
<hobbes@post1.tele.dk> wrote:

>Olav Grimdalen <olavmo@c2i.net> mælte sligt:
>
>>Jeg tror ikke dette er rett "prøvet igjennom ild, ingen referanser
>>funnet til dette.
>
>Erik tænker på 1. Korintherbrev 3:15. Dette vers og stykket forud
>bruges, som Claus Tøndering skrev for et par dage siden, af den katolske
>kirke i deres forsvar for læren om skærsilden. Der står:
>
>v10 Efter den nåde, der var givet mig af Gud, har jeg som en kyndig
>bygmester lagt grundvolden, men en anden bygger videre på den. Enhver
>bør se til, hvordan han bygger. v11 For ingen kan lægge en anden
>grundvold end den, der er lagt, Jesus Kristus. v12 Hvis nogen bygger på
>grundvolden med guld, sølv, ædelsten, træ, hø, halm, v13 skal det vise
>sig, hvad slags arbejde enhver har udført. Dagen skal gøre det klart,
>for den bryder frem med ild, og ilden skal prøve, hvordan hver enkelts
>arbejde er. v14 Hvis det, han har bygget, bliver stående, skal han få
>løn, v15 men hvis hans arbejde går op i luer, skal han gå glip af
>lønnen, men selv blive frelst, dog som gennem ild.
>
>Af andre bibelske tekster bruger de i øvrigt Matthæus 5:25-26 og
>12:31-32 samt 2. Makkabæerbog 12:41-46.
'
Hei Rasmus,

Takk for hjelpen, jeg skal studere disse skriftstedene nærmere.

Olav