For et stykke tid siden, læste jeg om nogen kristne i Chicago, som havde
købt et gammelt hotel, og indrettet det til kristent bofællesskab. Som jeg
forstod det havde man sin egen lejlighed med toilet osv. Hvordan har man det
med denne form for kollektivt beboelse i Danmark ? og kan det ikke være en
god boform for ensomme, som der jo er mange af i Danmark ?
Dronningen lagde i sin nytårstale meget vægt på ensomhedsproblemet, at mange
er ensomme i Danmark, og at de traditionelle familie-bånd er i opløsning. Vi
skal komme hinanden ved. Som kristne er vi da tillige opfordret af vor
frelser, der også lagde vægt på fællesskabet i Sin tale til disciplene ved
det sidste måltid på øvresalen. Og det sagde Han endda i en tid hvor det var
mere normalt at komme sammen, end i vor high-tech tid hvor mange lever
uafhængigt i hver deres bås, hvor meget bør vi så i dag ikke give agt på
dette kald til gensidig afhængighed og fællesskab.
Hvad betyder det at være afhængig af hinanden som kristne og kunne man
forestille sig alternative boformer end den traditionelle " hver familie sit
hus" ?
jørgen.
|