/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
TROSBEVÆGELSEN ?
Fra : Erik Dalgas


Dato : 20-12-00 15:12

Til gruppen.

Da det tilsyneladende, er umuligt at få visse personer i tale, ang.
Trosbevægelsen lære, må jeg desvære begrænse mig til at bringe artikler om
emnet. Så det vil jeg gøre, i det håp, at "nogle" vil få øjnene op, for den
fare, denne bevægelse udgøre.

Nedenstående er hentet her :

http://www.israel.dk/nordborg/tekster/Specialekapitel2.html

4. Trosbevægelsen - Livets Ord
Det kan forekomme uberettiget at tale i generelle termer om Trosbevægelsen,
men det giver dog mulighed for at sætte og vise en ramme. Jeg vil starte med
kort at beskrive to af de forbilleder og "profeter", der har skabt
hovedlinierne i Trosbevægelsens teologi. Dernæst se på Livets Ords
organisation og teologi, med bemærkninger fra Københavns Bibeltrænings
Center, som er en udlægger-menighed fra Livets Ord.

Ekskurs: Foregangsmænd
Essek William Kenyon
Kenyon var stærkt influeret af den religiøse sekt "Christian Science". Han
forfattede mange bøger men begyndte at fremføre en ny teologi i andre
publikationer, som dannede grundlaget for Trosbevægelsen. Den kaldes også
Fremgangsteologi, Tros-forkyndelse/teologi, Succes-/lykkereligion,
Herlighedteologi (Jeg vil i denne opgave hovedsageligt bruge udtrykket
"Trosbevægelsen").
Som nyomvendt teenager accepterede Kenyon ikke læren i de metodist-,
baptist- eller pinsekirker, han kom i. Det førte til læren om
lykkereligionerne/fremgangsteologien. H.K. Neerskov giver Kenyon skylden for
at have inficeret kirken med forestillinger fra "Christian Science",
Metafysikken og Unitarerne.
Kenneth Hagin
J. Hansen mener ikke, at denne centrale hovedfigur i Trosbevægelsen er
original, fordi han er en blanding af klassisk pinseteologi i f.eks. synet
på Helligånden, og en uheldig indflydelse fra Kenyon.
Hagin benægter sin stærke tilknytning til Kenyon og lægger i stedet vægt på
sine åbenbaringer, hvor han stod ganske få meter foran Guds egen trone. Her
diskuterede han forståelsen af forskellige skriftsteder sammen med Jesus.
Det er blandt andet disse sandheder Hagin bærer videre gennem sit kæmpe
skolekompleks "Rhema Bible Training Center" i Tulsa, Oklahoma, grundlagt i
1974. Her er godt 2000 elever og 50.000 abonnenter på Hagins bibelbrevskole.
Desuden spredes teologien gennem bøger og blade, som fortæller at den
troende har autoritet over sit eget liv, over djævle og dæmoner (Djævelen
selv) og over Gud og Jesus. Derfor bestemmer den troende selv sin skæbne og
Gud må følge denne "lov".

Livets Ord
1. Organisation
Livets Ord er næsten synonym med lederen Ulf Ekman. I sin ungdom var han
sekretær i Sveriges Evangeliska Student- och Gymnasiastrørelse - SESG. Efter
ophold på Rhema Bible Training Center i USA i 1981-82 blev Ekman så
inspireret af Kenneth Hagins teologi, at han vendte hjem til Sverige, brød
forbindelsen med SESG og d. 21. marts 1983 oprettede stiftelsen (en slags
fond) Livets Ord og kort efter Livets Ords Bibelcenter - et forlag og en
menighedsforsamling. I dag er det Sveriges uden sammenligning største
bibelskole. Desuden gøres et stort arbejde for lidende mennesker i verden
f.eks. for jordskælvsofrene i Tyrkiet i 1999.
Ledelsesstruktur er typisk for Trosbevægelsen centreret omkring én stærk
person, Ulf Ekman. Han forvalter menigheden (indsætter lederrådet), forlaget
"Livets Ord", er redaktør af Livets Ords blad, rektor for bibelskolen og
Livets Ords Kristna Skola og gymnasiet, og hans familie sidder på ledende
poster i bevægelsen.
I dag er der over 60 menigheder i Sverige, og inspirationen er spredt ud
over det nordiske kontinent. I Danmark har det betydet åbningen af
Københavns Bibeltrænings Center i 1987 og Nordjysk Bibelcenter. Rhema
Bibelcenter i Horsens er løst tilknyttet Livets Ord og ligeledes er der
andet mere uofficielt arbejde indenfor eksisterende kirkesamfund. Det er
alle menigheder: "med lovsang, prædiken, helbredelse, tegn og undere".

2. Teologi
Der har været en ophedet kritik af Herlighedsteologien. Vi skal med en
kritisk r

 
 
Niels Steg (20-12-2000)
Kommentar
Fra : Niels Steg


Dato : 20-12-00 16:57


"Erik Dalgas" <erik.dalgas@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:91qf3c$l2o$1@news.inet.tele.dk...
> Til gruppen.
>
> Da det tilsyneladende, er umuligt at få visse personer i tale, ang.
> Trosbevægelsen lære, må jeg desvære begrænse mig til at bringe
artikler om
> emnet. Så det vil jeg gøre, i det håp, at "nogle" vil få øjnene op,
for den
> fare, denne bevægelse udgøre.
>
> Nedenstående er hentet her :
>

Erik, du kaster med mudder... lad være med det..

Niels



Erik Dalgas (20-12-2000)
Kommentar
Fra : Erik Dalgas


Dato : 20-12-00 19:41




erik.dalgas@mail.dk
Niels Steg <niels.steg@get2net.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:_k606.191$uP1.4619@news.get2net.dk...
>
> "Erik Dalgas" <erik.dalgas@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:91qf3c$l2o$1@news.inet.tele.dk...
> > Til gruppen.
> >
> > Da det tilsyneladende, er umuligt at få visse personer i tale, ang.
> > Trosbevægelsen lære, må jeg desvære begrænse mig til at bringe
> artikler om
> > emnet. Så det vil jeg gøre, i det håp, at "nogle" vil få øjnene op,
> for den
> > fare, denne bevægelse udgøre.
> >
> > Nedenstående er hentet her :
> >
>
> Erik, du kaster med mudder... lad være med det..

Hvori består mudderet ?

Jeg syntes artiklen er rimelig objektiv og reel.

Mvh

Erik Dalgas



Ole Madsen (25-12-2000)
Ole Madsen (25-12-2000)
Kommentar
Fra : Ole Madsen


Dato : 25-12-00 10:31


Ole Madsen <olemadsen@image.dk> wrote in message
news:ZoE16.7895$gs1.198088@news010.worldonline.dk...
> Hej
>
> Her er lidt om herlighedsteologi
>
> http://www.dialogos-counselling.dk/tb/tb.avisartikler.htm

Drop denne, da de ikke er kristne, så kan det vel være ligemeget

> http://www.evangelist.dk/bibel/tekst07.html
>
> http://www.international-dialog.dk/fremgangsteologi.htm
>

Ole



Erik Dalgas (25-12-2000)
Kommentar
Fra : Erik Dalgas


Dato : 25-12-00 11:28




erik.dalgas@mail.dk
Ole Madsen <olemadsen@image.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:WxE16.7962$gs1.198938@news010.worldonline.dk...
>
> Ole Madsen <olemadsen@image.dk> wrote in message
> news:ZoE16.7895$gs1.198088@news010.worldonline.dk...
> > Hej
> >
> > Her er lidt om herlighedsteologi
> >
> > http://www.dialogos-counselling.dk/tb/tb.avisartikler.htm
>
> Drop denne, da de ikke er kristne, så kan det vel være ligemeget

Hej Ole

Hvad mener du lige, med denne bemærkning ?

> > http://www.evangelist.dk/bibel/tekst07.html
> >
> > http://www.international-dialog.dk/fremgangsteologi.htm
> >
>
> Ole
>
>



Ole Madsen (25-12-2000)
Kommentar
Fra : Ole Madsen


Dato : 25-12-00 11:54

Erik>
> Hvad mener du lige, med denne bemærkning ?

Om mål og virke for Dialogos Counselling hedder det i vedtægterne:
"Foreningen er upolitisk og ikke-religiøs, og arbejder ud fra et humanistisk
grundlag, dog med en kristen-kulturel synsvinkel." (§2) Endvidere er det
foreningens mål: "At yde hjælp til mennesker, som er på vej ind i, er i
eller ved at forlade et religiøst miljø, der er kendetegnet ved at være
undertrykkende, totalitært eller manipulerende, eller som har været eller er
genstand for "hjernevask" eller "mind control", samt pårørende hertil."
(§2.1) Og: "At yde assistance til personer, grupper eller institutioner, som
har brug for specifik information og/eller erfaringer om/fra bevægelser,
sekter, etc., samt om "mind control", "hjernevask" og behandling af hertil
relaterede problemer." (§2.2)



Jeg kom til at lægge for meget i et af ordene som står her, humanistisk, jeg
tænkte bare på at det sikkert ikke var kristne som havde skrevet det. Jeg
tog fejl

Og dog er jeg lidt i tvivl

Ole






Kjell I. Johnsen (25-12-2000)
Kommentar
Fra : Kjell I. Johnsen


Dato : 25-12-00 21:12

 

Ole Madsen wrote:

> Erik>
> > Hvad mener du lige, med denne bemærkning ?
>
> Om mål og virke for Dialogos Counselling hedder det i vedtægterne:
> "Foreningen er upolitisk og ikke-religiøs, og arbejder ud fra et humanistisk
> grundlag, dog med en kristen-kulturel synsvinkel." (§2)

> Endvidere er det
> foreningens mål: "At yde hjælp til mennesker, som er på vej ind i, er i
> eller ved at forlade et religiøst miljø, der er kendetegnet ved at være
> undertrykkende, totalitært eller manipulerende, eller som har været eller er
> genstand for "hjernevask" eller "mind control", samt pårørende hertil."
> (§2.1) Og: "At yde assistance til personer, grupper eller institutioner, som
> har brug for specifik information og/eller erfaringer om/fra bevægelser,
> sekter, etc., samt om "mind control", "hjernevask" og behandling af hertil
> relaterede problemer." (§2.2)
>
> Jeg kom til at lægge for meget i et af ordene som står her, humanistisk, jeg
> tænkte bare på at det sikkert ikke var kristne som havde skrevet det. Jeg
> tog fejl
>
> Og dog er jeg lidt i tvivl
>
> Ole

Det er ikke uvanlig at kristne i ulike sammenheng forsøker å pynte sine formål
med begrepet humanisme eller humanistisk. Det blir komisk og selvmotsigende, som
i dette tilfelle hvor grunnlaget skal være "humanistisk, med en kristen-kulturel
synsvinkel." . Dessuten virker det som om man innser at den "kristne
synsvinkel", ikke  strekker til, og at man tar med humanistisk for sikkerhets
skyld..

Forsøk på å definere en egen kristen, religiøs humanisme er en vanskelig
balansegang. Man må naturligvis ha bibelen som basis, om man i det hele tatt
skal kunne snakke om en slik humanisme. Men de som vil lansere en slik ide
skylder samtidig å gjøre rede for hvordan forholde seg til umenneskelige avsnitt
i den samme bibelen. En som kjenner temaet er Herbert Werner Rüssel, som i boken
Gestalt eines christlichen Humanismus, (1940) viser til tiden før reformasjonen
som en stor tid for kristen humanisme. Men de kristne lot muligheten gå fra seg,
mener Rüssel og legger hovedskylden på Martin Luthers gudsbegrep som knapt hadde
plass for mennesket, langt mindre plass til humanismens optimistiske oppfatning
av menneskets egen evne og vilje.

Nevnes bør også The Case for Christian Humanism, (1991) av R. William Franklin
og Joseph M. Shaw, hvor forfatterne uten omsvøp framstiller Jesus som 'den
oppstandne, som er i kirken nå og bestemt til å bli æret av hele menneskeheten
som konge og herre'. For Franklin og Shaw, såvel som ved lignende forsøk av
andre teologer, framstår en slik humanisme til syvende og sist uten annen
substans enn vanlig kristen ortodoksi.

I de senere år har kristne forsøkt å definere det man kaller for en global
etikk, som alle religioner og livssyn kan slutte opp om. Den som kanskje har
kommet lengst på dette området er tologen Hans Küng. Her er hans definisjon av
en slik felles-etikk

'En global etikk skal finne oppslutning hos alle, også ateister, buddhister,
humanister og agnostikere. En global etikk kan derfor ikke bygge på eller
operere med begrepet Gud'. Sitatet er fra Hans Küngs tale 11. november ifjor i
anledning samarbeidsprosjektet Dialog om tro og livssyn i Oslo. I så måte står
teologen Küng i etisk forstand like nær den tradisjonelt, verdslige human-etiske
oppfatning med sin gyldne regel, som han står fjernt fra oppslutning om en
guddom som grunnlag for kristen- og annen religiøs etikk.

Mvh
Kjellemann

PS

Forøvrig kan jeg vise til Andreas Heldal Lunds hjemmeside. Han har i flere år
vært engasjert i Operasjon Clambake: The Fight Against Church of Scientology on
The Net. og har lagt ut en rekke avslørende dokumenter om Scientologene som han
er blitt forfulgt av i like mange år. Jeg vet at Heldal Lund i senere tid har
engasjert seg like aktivt med å hjelpe menneskser som ønsker å bryte med
undertrykkende, totalitære og manipulerende sekter, som nevnt innledningsvis.

Heldal Lund er

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste