/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Hellig tre konger
Fra : Sebastjan in Malta


Dato : 04-01-02 10:16

Udtrykket 'Hellig tre konger' er ikke bibelsk, al den stund
evangelisten Matthæus (kap. 2) godt nok omtaler de Vise fra Østerland,
men hverken siger at de var hellige, eller tre, eller konger.

Ikke desto mindre har den danske folkekirke holdt fast ved udtrykket
'Hellig tre kongers dag' (og en hel række søndage i kirkeåret betegnes
'søndage efter Hellig tre konger'). Derimod hedder det i Norge 'Kristi
åpenbarings dag', og i Sverige 'Trettonde dag jul' eller blot
'Trettondedagen'. I katolsk tradition taler man om 'epiphania
(Domini)'.

På denne baggrund må man spørge hvad der er den (historiske) baggrund
for at betegnelsen i det lutherske Norden har holdt sig i Danmark - og
kun i Danmark.

Sebastjan

 
 
Ole Madsen (04-01-2002)
Kommentar
Fra : Ole Madsen


Dato : 04-01-02 13:22

"Sebastjan in Malta" <sebastjan60@hotmail.com> wrote in message
news:cf497f76.0201040115.1ed7f52@posting.google.com...
>
I katolsk tradition taler man om 'epiphania
> (Domini)'.
>

Jeg tror også at man i folkekirken har dette

Ole



Jens Brix Christians~ (04-01-2002)
Kommentar
Fra : Jens Brix Christians~


Dato : 04-01-02 18:12

sebastjan60@hotmail.com (Sebastjan in Malta) wrote in message news:<cf497f76.0201040115.1ed7f52@posting.google.com>...

> På denne baggrund må man spørge hvad der er den (historiske) baggrund
> for at betegnelsen i det lutherske Norden har holdt sig i Danmark - og
> kun i Danmark.

Begrebet "hellig tre konger", herunder den glidende overgang fra "vise
mænd" til "konger", er udviklet i forbindelse med en overførsel af
nogle relikvier fra Milano til domkirken i Köln i 1100-tallet. Det
kan man læse mere om her:

http://www.darmstadt-online.de/st-josef/minis/archiv/gesch.htm

Det lader til at fastlæggelsen af antallet til tre er sket i den
tidlige middelalder, længe før betegnelsen konger kom på mode.

6. januar kaldes "Dreikönig" på tysk, også blandt lutheranere, selv om
der, som Sebastjan er inde på, givetvis kan rejses teologiske
indvendinger. I Frankfurt er der sågar en protestantisk kirke ved
navn Dreikönigskirche. På tysk taler man også om "Dreikönigswein":
vin lavet af druer der er høstet (ca.) 6. januar.

Jeg gætter på at det er den kulturelle og geografiske nærhed til
Tyskland fra reformationen og langt op i 1800-tallet som har gjort at
udtrykket endnu lever på dansk.

For resten har jeg som barn lært en amerikansk julesalme der starter
"We three kings of Orient are." Den synges stadig, hvorved også
moderne kristne amerikanere kommer til at tænke på de vise mænd som
tre konger.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408934
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste