Ofte synes jeg der kan være stor afstand mellem teori og praksis, imellem at
tale om Guds magt og kærlighed og så LEVE i denne i hverdagen. Opstår der
problemer har jeg ofte svært ved at stole på Gud og se Hans kærlighed, så
jeg siger til mig selv at jeg VÆLGER at stole på Gud i dette. Jeg VÆLGER at
tro at Han er med mig stadig, selvom der er kaos og alt ser mørkt og håbløst
ud.
At leve i tro og at leve af tro - hvad er det ? Er det at leve udfra
følelser eller udfra et valg baseret på Guds ord, hvad Han har sagt og lovet
? Det er ikke nemt synes jeg, og ofte i kriser er det meget svært med denne
relation til Gud, som jo er en kærlighedsrelation. Hvor er du Gud ? Hvorfor
sker dette ? Er du stadig med mig ?
Følelser er en` ting, men jeg må vælge at tro, vælge at stole på Gud for at
overleve, vælge at tro på at morgendagen bliver bedre og at Gud hører og
besvarer mine bønner. Det er som at gå i mørket, man kan ikke se hvor man
træder, men man vælger at stole på Gud og tager skridtet i tro.
jørgen.
|