Israel på anklagebænken.
Herren kalder Israel til dom og holder rettergang med sit folk. Nu må sagen
gå sin gang. Det er ikke noget privat mellem Herren og Israel. Gud påkalder
sig hele verdens opmærksomhed (v 1-2).
Herren selv er dommer, og han opfordrer sin modpart, folket, til at fremføre
dets anklagepunkter (v3). Men der kommer ikke noget svar. Gud går i gang med
at opregne nogle af hans velgerninger (v4-5). Folket har bestemt ikke grund
til klage, men til at sige tak.
Israels reaktion er, at det er ramt i hjerte og samvittighed. Der er ingen
grænser for, hvad det er villig til at ofre for at vinde Guds velbehag. Men
det skaber ikke forligelse med Gud (v6-7).
Vers 8 rummer Guds svar på Israels spørgsmål om, hvad Gud kræver. Her er det
lovens klare svar på, hvad der kræves af os. Vi skal vandre i kærlighed mod
vor næste og årvågenhed med Gud. For kærligheden er lovens opfyldelse (jf.
Rom 13,8-1 D) .
Til eftertanke: Begynd at takke Gud for stort og småt. Da vil hjertet blive
fyldt med lovsang.
--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke :
http://www.cfan.org/uk/