---

Gud har en plan.

Lysglimtet fra slutningen af kap 2 bliver nu til kaskader af lys. Ikke sådan
at forstå, at Guds straffetale var tomme ord. Jerusalem blev mere end 100 år
senere ødelagt og templet lagt i ruiner af babylonerne. Folket var ført bort
i fangenskab til Babylon, hvorfra de først mange år senere kunne vende
tilbage, da perserne erobrede Babylon. Disse begivenheder er der refereret
til i vers 9-14. De stærke kontraster i afsnittet viser forskellen mellem på
den ene side det, som Israels folk oplever som sin aktuelle situation, og på
den anden side den håbets virkelighed, som de ejer i troen på den udfrielse
og sejr, som Mika udfolder i sin herlige fremtidsvision. Denne oplevelse af
stærke kontraster mellem løfternes virkelighed og den nuværende virkelighed,
mellem et allerede og et endnu ikke, karakteriserer ofte troens liv. Dog ved
den troende, at det gælder om at holde sig til Gud (v5).

Mikas profetiske ord har flere lag, således at forstå at der er flere på
hinanden følgende opfyldelser, hvoraf nogle må betragtes som delvise elle
foreløbige. Straffen er ikke Guds sidste ord. Mika ser opfyldelsen af Guds
mægtige frelsesplan med Israel og hedningefolkene (v1-4.6-8) .De profetiske
ord er delvist opfyldt gennem Israels historie. Men den endelige opfyldelse
sker først til sidst, når Jesus kommer igen, holder dom og gør den nye jord
til synlig virkelighed. Gud samler de troende. Er de end få og forkomne, vil
de blive til et mægtigt folk, hvis konge er Herren selv på Zions bjerg i det
nye Jerusalem.

Bøn: Herre vis os dine veje, og giv os vilje og styrke til at gå på dine
stier, så vi må vandre i dit navn for evigt.

(Fra "Bibelnøglen")

--
mvh. jørgen.
--------------------------
Reinhard Bonnke : http://www.cfan.org/uk/