---

Hejsa..

Jeg ved endelig ikke rigtig hvordan jeg skal forklare mig, da jeg ikke selv
helt kan se hvad mit problem delvist er, but anyways here goes:

Jeg kom ud af et to-årigt forhold for omkring 1 år siden omkring denne tid.
Jeg synes ikke rigtig der var noget for mig i det forhold længere og
derfor ville jeg videre i livet. Havde den idé at nu skulle jeg bare leve
det vilde ungkarl' liv, skulle være fuld hver weekend og score en masse søde
piger, weekende efter weekend. Det fik jeg da også prøvet et par gange, jeg
fandt selvfølgelig ud af senere at sådan skulle det ikke være og jeg var
blevet helt anderledes hvad sådan noget angik.

Jeg har senere været i foreskellige og hver gang har jeg slået op med
personerne da jeg følte at det var forkert.
Dag ind og dag ud, tænker jeg på at finde en person at dele mine følelser og
kærlighed med, Men synes ligesom ikke at kunne fået noget til at fungere i
denne sammenhæng.

Mit spørgsmål lyder følgende:
Er det mig der fuldstændig forskruet hvad forhold og "piger" angår ?

Mvh

Michael

P.s. håber ikke i har noget imod jeg skriver det herinde kunne ikke rigtig
finde andre steder !!

---

"Michael Jul" wrote in message:

> Mit spørgsmål lyder følgende:
> Er det mig der fuldstændig forskruet hvad forhold og
"piger" angår ?
....

Hej Michael!

Kort og godt: Næeh egentlig ikke. Jeg tror nemlig lige
præcist ikke, det her handler om at være forskruet. Derimod
er jeg sikker på, at det her mere handler om dig og at du
skal "finde dig selv" (som det faktisk så flot hedder).

Du skriver, at det er godt et års tid siden, at du gik ud af
et 2årigt forhold. Siden da kan jeg forstår, at du har været
i andre forhold og nu mangler du ligesom "den eneste ene
(eller sådan cirka)". Først og fremmest et år er ikke
specielt lang tid. Det tager tid at får styr på det hele.



Jeg blev skilt for 3 år siden og må da tilstå, at det er
først nu jeg er ved at finde ud af, hvad det reelt er jeg
ønsker for fremtidige forhold.



Måske handler det også om, at du ikke skal fokusere så meget
på, hvad du ikke har - men mere på hvad du reelt har.



F.

---

Hej Michael :0)

"Michael Jul" <michael@base-camp.dk> skrev i en meddelelse
news:9vecjv$152c$1@news.cybercity.dk...

> Jeg kom ud af et to-årigt forhold for omkring 1 år siden omkring denne
tid.
> Jeg synes ikke rigtig der var noget for mig i det forhold længere og
> derfor ville jeg videre i livet. Havde den idé at nu skulle jeg bare leve
> det vilde ungkarl' liv, skulle være fuld hver weekend og score en masse
søde
> piger, weekende efter weekend. Det fik jeg da også prøvet et par gange,
jeg
> fandt selvfølgelig ud af senere at sådan skulle det ikke være og jeg var
> blevet helt anderledes hvad sådan noget angik.

Ja, frihed er noget mærkeligt noget - man kan længes efter
det noget så brændende, blot for at finde ud af når man får
det, at det er ret så indholdsløst. Frihed i denne forbindelse
ment som fraværet af et forhold.

Man har pludselig ingen at ringe til, når det lige er sket noget
vildt fedt - og heller ingen at putte sig ind til om aftenen, når
dagen har været træls og trist.

Det kan være ret ensomt, det der frihed.

> Dag ind og dag ud, tænker jeg på at finde en person at dele mine følelser
og
> kærlighed med, Men synes ligesom ikke at kunne fået noget til at fungere
i
> denne sammenhæng.
> Mit spørgsmål lyder følgende:
> Er det mig der fuldstændig forskruet hvad forhold og "piger" angår ?

Man finder ikke "en person" at dele kærlighed med - man forelsker
sig pludselig i et menneske, og sådan opstår forholdet. Hvis man leder
efter en at elske og få et forhold til, så er det jo nærmest i omvendt
rækkefølge, som jeg ser det.

Jeg tror, at dit udgangspunkt måske ikke er så heldigt. Find ud af
hvad du kan lide ved at være alene, og hvad du kunne ønske dig
at et forhold - det er meget rarere at være afklaret, synes jeg. Så
finder du måske også ud af, at du slet ikke er parat/interesseret
i et forholde endnu - men måske bare savner tosomheden så meget,
at du kaster dig over forkerte, blot for ikke rigtigt at være alene.

> P.s. håber ikke i har noget imod jeg skriver det herinde kunne ikke
rigtig
> finde andre steder !!

Det er vist det helt rigtige sted du er kommet til *S*

Tusinde hilsner
Søs

---

Sott wrote:

> Det kan være ret ensomt, det der frihed.

Det er simpelthen fuldstændig grotesk vildt opreklameret,
det der frihed.

> Søs

--
Peter Knutsen

---

On Thu, 27 Dec 2001 00:26:56 +0100, Peter Knutsen <peter@knutsen.dk>
wrote:

>
>
>Sott wrote:
>
>> Det kan være ret ensomt, det der frihed.
>
>Det er simpelthen fuldstændig grotesk vildt opreklameret,
>det der frihed.

afgjort og det mener jeg faktisk helt oprigtigt ... mht kærlighed er
det den værste form for tyrani - slaveri og undertrygelse man kan
forestille sig.
Det må sgu da være tom / hul fornemelse ikke at have nogen at dele ja
f.eks alle de ting søs nævner med ...
Der er selvføligt folk der kan være så uheldige at de ikke lige kan
finde en og dele det med - men kærlighed om end imo den ikke er så
intens eller i bedste fald anderledes så en go ven fra skolen eller
news et famillie medlem ja tænk sig sig hvor ufrit at være fri for det
men på den anden side så tror jeg også man skal kæmpe hårdt for at
være SÅ fri :)

MvH
Bo
>
>> Søs

---

Peter Knutsen skrev:

>
>
> Sott wrote:
>
>> Det kan være ret ensomt, det der frihed.
>
> Det er simpelthen fuldstændig grotesk vildt opreklameret,
> det der frihed.

Afgjort! Efter 3 år med singlelivets 'velsignelser' kan jeg kun
sige at jeg synes det er tomt. Ok... jeg fylder det som så mange
andre singler min tid op med en masse aktiviteter, så jeg ikke
sidder hjemme altid og glor ind i en skærm eller væggen.

Singlelivet er noget opreklameret lort

På den anden side set skal man ikke finde en at være sammen med
bare fordi man ikke kan holde ud at være alene!!

Man kan bruge singletiden til at granske sig selv og som hende.dk
skriver, finde ud af hvad man vil med en fremtidigt forhold og
hvordan man kunne forestille sig at undgå at det dør, som de andre
gjorde....

Hilsen
Tomas O.