----- Original Message -----
From: Rasmus Underbjerg Pinnerup <hobbes@post1.tele.dk>
> >Jeg synes det er en spændende ide at lave crossover gudstjenester mellem
de
> >nyreligiøse og de kristne, og ærgrer mig over, at der ikke findes
lignende
> >tilbud i det jyske.
>
> Hvis emnet interesserer dig, skulle du næsten prøve at kontakte IKON,
> der er en forening, der drøfter kristendommens forhold til
> nyreligiøsiteten og ønsker at møde denne i dens eget miljø. Nu ved jeg
> ikke, hvor du bor, men den findes i hvert fald både i Århus og i
> Padborg. Du kan læse mere på deres hjemmeside
> <
http://www.ikon-danmark.dk/.
Jeg er ikke så optaget af kristendommens forhold til andre religioner, og
faktisk heller ikke interesseret i newage tanken. Der er noget særligt netop
ved Ole Skærbæk Madsens gudstjenester, der fascinerer. Kan du huske WTC -
jeg mener, du havde opsnappet en linie fra livssyn.newage: Noget med "Lys og
kærlighed over jorden - Der findes mennesker som mediterer på jordhealing"
Det var alletiders sjove slutreplik, men også lidt tankevækkende, når man så
den mængde vurderinger og diskussioner samme tragedie gav i denne gruppe.
Jeg har fundet ud af at der foregår I mesterens lys gudstjenester over hele
landet - og det kunne stadigvæk være spændende at høre fra en som måske
kendte denne meget specielle gudstjenesteform.
Jeg har fundet referater af de første gudstjenster på
www.imesterenslys.dk.
Der indledes med et meditationsord altid fra Johannes Evangeliet:
"I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. Han var i
begyndelsen hos Gud. Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af
det, som er. I ham var liv, og livet var menneskers ly. Og lyset skinner i
mørket, og mørket greb det ikke. (Johs. 1,1-5).e
I slutningen af gudstjenesten er der plads til inspirationer. Jeg citerer
fra den første gudstjeneste. For mig kan sådanne ord give... ja - jeg kan
ikke helt forklare det, men læs selv:
Ordet er lyd med mening. Ordet er meningsgivende lyd - lyd, som vil meddele
sig - lyd, som vil kalde - lyd, som vil kontakt, opbygge relationer, skabe.
Jeg Er Ordet - Ordet forud for al begyndelse. Jeg Er - Jeg Er Ordet. Før al
begyndelse var jeg der, men ikke for mig selv, men for den skabning, jeg
ville kalde til live.
Jeg Er Ordet. Endnu før skabelsen, gav jeg mig til kende. Jeg Er - Jeg Er
Ordet; Jeg Er taler - taler Ordet, elsker Ordet. Jeg Er ét med Ordet. Ordet
reflekterer min kærlighed, gengælder min kærlighed. Før al begyndelse er jeg
relation: Ordet - Jeg Er, Jeg Er - Ordet. "I begyndelsen var Ordet, og Ordet
var hos Gud, og Ordet var Gud."
Ord rækker ud over sig selv, kalder. Jeg Er Ordet. Jeg Er Kaldet. Jeg kalder
på verden, jeg kalder på solen og dens planeter, jeg kalder på jorden, jeg
kalder på mennesket: Adam, hvor er du?
.... ...
Ordet er en sang, skabelsens sang, livets sang, Guds Sang, en
kærligheds-sang. Jeg Er synger, jeg synger Ordet. Universet bliver til og
danser. Jeg synger stjernetågerne frem, stjerner og deres planeter,
galaksernes fællesskab. Jeg synger skabelsens dans. Jeg synger for selv at
danse, danse med min skabning. Jeg synger for mennesket og synger hende ind
i skabelsens dans, for at hun skal synge med mig og skabe med mig. Adam,
hvor er du?
Adam danser for sig selv, for sin egen skyld. Adam synger for sig selv -
nydelsens sang, ikke skabelsens sang - begærets sang, ikke kærlighedens
sang - magtens sang, ikke tjenestens sang. Adam synger for sig selv;
mangfoldigheden svinder. Adam magter ikke at give; Adam kræver - kræver
skabningen for sin fornøjelse, sit tidsfordriv. Adam gør skabningen til
offer, til genstand for sit begær. Adam, hvor er du?
.... ...
Jeg Er Kærlighedens Sang, Jeg Er Ordet! Jeg kalder stadig, synger stadig -
og fatter du det ikke anderledes, synger jeg klagesange, synger med den
lidende skabning, ofret for dit begær. Jeg synger med dig, når du ikke kan
synge, ikke kan glæde dig, fordi du er uden kontakt, uden fællesskab, ikke
er hel i dit hjerte. Adam, hvor er du?