/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Frelsen måtte udgå !
Fra : E.Dalgas


Dato : 17-11-01 20:40

Så gik Jesus derfra og drog bort til landet omkring Tyrus og Zidon. Og se,
en kananæisk kvinde kom fra de egne, råbte og sagde: »Herre, Davids søn!
forbarm dig over mig! min datter plages slemt af en ond ånd.« Men han
svarede hende ikke et ord. Da gik hans disciple hen til ham, bad ham og
sagde: »Få hende til at gå, hun råber jo efter os.« Han svarede og
sagde: »Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels
hus.« Matt.15,21-24.

Jeg er ikke udsendt til andre end til de fortabte får af Israels hus.- dette
var Frelserens svar på hans diciples bøn om at svare en kananæisk kvindes
råb om hjælp. Når man tænker på den godhed og vilje der var i Jesus til at
hjælpe mennesker der bad ham, virker det overraskende hårdt at Han her
afviser denne kvinde. Men er det hårdhed ? Gør Jesus forskel på folk ? Var
Han ikke så god, som det Ny Testamente ellers beskriver ham ? Svaret på
disse spørgsmål, gives efterfølgende, da denne kvinde kommer hen til Jesus
og kaster sig ned for Ham.

Men hun kom og kastede sig ned for ham og sagde: »Herre, hjælp mig!« Han
svarede og sagde: »Det er ikke smukt at tage børnenes brød og kaste det til
de små hunde.« Men hun sagde: »Jo, Herre! thi de små hunde æder dog af de
smuler, som falder fra deres herrers bord.« Da svarede Jesus og sagde til
hende: »Kvinde, din tro er stor, det ske dig, som du vil!« Og hendes datter
blev helbredt i den samme time. Matt.15,25-28.

Der er flere ting som kommer frem i denne ordveksling. Bibel udgaver med
overskrifts inddelinger i de forskellige kapitler, kalder dette møde for :
En kananæisk kvinde udviser tro, eller ligende og fokusere på kvindens
desperation og vedholdenhed i hendes henvendelse til Jesus. Men denne lille
passage, indeholder foruden billedet på troen og håbet i kvinden, også
Jesus` mystiske svar til hende. Jeg er sikker på at Jesus allerede inden han
hørte hendes råb og så kvinden kaste sig ned for Hans fødder, havde set
hende stå ved sin datters sygeleje, nedbrudt og fuld af sorg over tilstanden
hun var i. Jeg er sikker på at Jesus, inden han mødte hende, havde set denne
kvindes kamp for sin datter og besluttet sig for at bruge hendes situation
som led i Hans forkyndelse. Jesus ville hjælpe hende, ligesom Han vil hjælpe
enhver anden, der kommer til Ham på den måde hun gjorde det. Men hendes
ulykkelige situation var også en perfekt illustration på det budskab han
havde til det jødiske folk.

Inden Jesus drog bort til landet omkring Tyrus og Zidon, havde han haft en
konfrontation med færisærene og de skriftkloge, hvilket førte til kraftige
udtalelser omkring det hykleri og den forvrængede religiøsitet, de jødiske
ledere i Israel, gennem lange tider havde opbygget. I denne konfrontation er
det vigtigt at bemærke, den henvisning Jesus kommer med, til profeten
Esajas: I hyklere! med rette har Esajas profeteret om jer og sagt: >Dette
folk ærer mig med læberne; men deres hjerte er fjernt fra mig. Det er
forgæves, de dyrker mig, når de fører lærdomme, som kun er menneskebud.<
Matt.15,7-9. Ligesom det er vigtigt at bemærke det mystiske svar, den
nødstete kvinde fik, i hendes møde med Jesus.

Det er absolut ikke tilfældigt at Jesus henviser til lige nøjagtig
Esajas`bog kap 29, hvor de ord han talte til de religiøse jødiske ledere
står skrevet, for i dette kapittel taler profeten om Jerusalems store
trængsler og ødelæggelser, Guds ord, er blevet som en lukket bog i Israel..
Men også om en fremtidig ænding i dette, en tid da de ydmyge og fattige, dem
der er trofaste mod Gud, skal glædes og juble over byens og folkets
udfrielse. Den kananæiske kvinde, vidste sikkert intet om disse ting, men da
Jesus talte til hende og sagde at den udfrielse og hjælp hun bad om for sin
datter, tilhørte børnene, svarede hun Ham instinktivt på en sådan måde at
Jesus omgående greb ind i hendes situation. Han godtog hendes svar og roste
hendes tro, fordi hun udtrykte den sandhed de jødiske lærde ikke fattede i
deres religiøsitet. At de var under Guds dom, at de bar hoved ansvaret for
det Israelske folks lidelse, at de forkastede den frelse Gud sendte dem og
at det som nu i Kristus Jesus blev dem tilbudt - Rigets oprettelse, måtte
udsættes og frelsen udgå til hedninge folkene, uden Israel i den centale
rolle. Hvis børnene selv, ikke ønskede den mad der blev sat for dem, var der
en hel verden som hungrede efter den.

--

************
E. Dalgas
erik-dalgas@mail.sonofon.dk
**********************************







 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408946
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste