---

Fra seneste Greenpeace rapport:

Sidste år importerede Danmark over én million tons gensplejset
sojaskrå fra Argentina, hvilket svarer til, at et område på størrelse
med Sjælland er plantet til med gensplejset soja. Sojaen bruges til at
fodre svin, kvæg og fjerkræ med. Den store udbredelse af GMO foder i
dansk landbrug sker uden at forbrugerne informeres.

Greenpeace har nu offentliggjort en meningsmåling om gensplejset
foder, og den viste blandt andet, at tre fjerdedele ønsker brugen af
GMO-foder forbudt. Herudover vil stort set alle vil have, at kød, æg
og mejeriprodukter produceret med GMO-foder skal mærkes tydeligt, så
man kan vælge det fra. Derfor: Stil krav, når du handler, og spørg om
flæskestegen, anden eller gåsen til julemiddagen stammer fra dyr, der
har indtaget gensplejset foder!

http://www.greenpeace.se/files/300-399/file_346.pdf



--
Rado

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:0ejr2t0e9pm4mrvphduohjglgrn0hhr11t@4ax.com...

> Derfor: Stil krav, når du handler, og spørg om
> flæskestegen, anden eller gåsen til julemiddagen stammer fra dyr,
der
> har indtaget gensplejset foder!

Ja, for hvis det ikke har, så køber jeg det sgu' ikke!

Mikkel

--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj, ICQ: 9821906
Student of biochemistry, m.gybel@earthling.net
Copenhagen Muscle Research Center, http://www.cmrc.dk
Nyt site om videnskabelig træning: http://www.motion-online.dk

---

Rado wrote:
>
> Fra seneste Greenpeace rapport:

klippet noget, de ikke aner en skid om, da ingen har registreret
hvad der er GMO eller uden, så alt, hvad der ikke er certificeret,
under 1% svjh, må være GMO,
men hvorfor køber du ikke bare økologisk, så har du da ingen
problemer med det, vi er da enige om, at det skal der ikke være
der, selvom der kunne være sundhedsmæssige fordele.
Det koster da noget mere, men som aktiv forbruger, må det da være
en "rimelig" omkostning ?

--
Regards Erik G Christensen
Adviser for danish farmers, economy
ICQ # 59294864
Prepare for the worse - hope always the best

---

On Wed, 06 Dec 2000 20:19:20 GMT, Erik G Christensen
<egc48@hotmail.dk> wrote:

>Rado wrote:
>>
>> Fra seneste Greenpeace rapport:
>
>klippet noget, de ikke aner en skid om, da ingen har registreret
>hvad der er GMO eller uden, så alt, hvad der ikke er certificeret,
>under 1% svjh, må være GMO,

Men sagen er vel at man anvender det i landbruget herhjemme. At man
ikke ved præcist hvor og af hvem, gør det jo blot endnu mere
uigennemskueligt. Så er man jo nødt til udelukkende at købe økologisk
hvis man vil være sikker på at undgå det.

>men hvorfor køber du ikke bare økologisk, så har du da ingen
>problemer med det,

Det gør jeg også (og har iøvrigt gjort det i mange år - også inden
gensplejsningens tid).



--
Rado

---

"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
news:jbmv2tg7bd11er5bodr6un75h1qb7ttrid@4ax.com...

> Men sagen er vel at man anvender det i landbruget herhjemme. At man
> ikke ved præcist hvor og af hvem, gør det jo blot endnu mere
> uigennemskueligt. Så er man jo nødt til udelukkende at købe økologisk
> hvis man vil være sikker på at undgå det.

Det er desværre ikke godt nok. Jeg har selv arbejdet med genteknologi (er
laborant), og f. eks. gensplejset raps kan krydse sig med den vildtvoksende
plante strandkål, som er i samme familie. Denne plante kan igen krydse sig
med... o.s.v.

Vi mennesker aner faktisk ikke på nuværende tidspunkt en fløjtende fis om,
hvad vi egentlig har gang i med genteknologi, og hvad konsekvenserne kan
blive i løbet af en årrække.


--
Arcana
noemail@nospam.com

---

On Thu, 7 Dec 2000 22:24:09 +0100, "Arcana" <noemail@nospam.com>
wrote:

>"Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
>news:jbmv2tg7bd11er5bodr6un75h1qb7ttrid@4ax.com...
>
>> Men sagen er vel at man anvender det i landbruget herhjemme. At man
>> ikke ved præcist hvor og af hvem, gør det jo blot endnu mere
>> uigennemskueligt. Så er man jo nødt til udelukkende at købe økologisk
>> hvis man vil være sikker på at undgå det.
>
>Det er desværre ikke godt nok. Jeg har selv arbejdet med genteknologi (er
>laborant), og f. eks. gensplejset raps kan krydse sig med den vildtvoksende
>plante strandkål, som er i samme familie. Denne plante kan igen krydse sig
>med... o.s.v.
>

Sandt nok. Man kan ikke engang få lov at have sine økologiske
grøntsager i fred, uden at der går Monsanto i dem. :)


--
Rich

"Our greatest progress in science is perhaps in the hands of men who are inclined and apt to ignore the artificial classifications we have set up..."
Melvin Calcin,
Nobel Price in Chemistry, 1961

---

---

"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:zY4Z5.95$8f.3712@news.get2net.dk...

> Forhåbentlig til stor fryd for mange miljøbevægelser, der ikke synes om,
at
> de med deres gensplejsninger har medvirket til formindskelse af
> pesticidsalget.

- og til fryd for landmænd, som ikke behøver at købe den rasende dyre
Roundup-resistente såsæd hvert år...


--
/arcana
noemail@nospam.dk

---

"Per A. Hansen" wrote:
> Dels arbejder Monsanto ikke med grøntsager - dels eksisterer
> dette meget skrækkelige firma - Monsanto - ikke mere.

Per, din troværdighed er forduftet. http://www.monsanto.com/
vil demonstrere at de (1) eksisterer (2) er stolte af deres bio-
teknologi.

Hvad angaar din påstand om at Monsanto's produkter reducerer
mængden af sprøjtemidler, skal jeg minde om at Monsanto laver
"Roundup-ready" versioner af majs, raps, soya og bomuld:

   "Roundup Ready crops are genetically improved plants
   containing the Roundup Ready gene - which allows Roundup
   Ultra herbicide to be applied directly over-the-top of
   the crop for superior weed control and outstanding crop
   safety. With exclusive TransSorb technology, Roundup Ultra
   provides control in one complete formulation."

--
/ Lars Poulsen - http://www.cmc.com/lars - lars@cmc.com
125 South Ontare Road, Santa Barbara, CA 93105 - +1-805-569-5277

---

---

"Per A. Hansen" wrote:
> > > Dels arbejder Monsanto ikke med grøntsager - dels eksisterer
> > > dette meget skrækkelige firma - Monsanto - ikke mere.

Lars Poulsen <lars@cmc.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:3A35BA3B.19980B1C@cmc.com...
> > Per, din troværdighed er forduftet. http://www.monsanto.com/
> > vil demonstrere at de (1) eksisterer (2) er stolte af deres bio-
> > teknologi.

"Per A. Hansen" wrote:
> Jeg har nævnt, at Monsanto er solgt og indgår i en anden koncern
> - mener du det er forkert?

Det er muligt jeg kom ind midt i diskussionen, men jeg læste dit
udsagn "Monsanto eksisterer ikke mere" some "der er ingen grund
til at være vred på Monsanto for de har forladt markedet".
Det har de ikke, som jeg de3monstrerede.

"Per A. Hansen" wrote:
> Jeg har nævnt, at Monsanto ikke arbejder med planter, der
> kan "smitte" af på RADO´s økologiske grøntsager. Er du uenig
> i det?

Jeg ved ikke hvem RADO er, men raps kan såvidt jeg ved "smitte af
på" mange korsblomstrede planter, vilde såvel som dyrkede.

Lars Poulsen <lars@cmc.com> skrev:
> > Hvad angaar din påstand om at Monsanto's produkter reducerer
> > mængden af sprøjtemidler, skal jeg minde om at Monsanto laver
> > "Roundup-ready" versioner af majs, raps, soya og bomuld:

"Per A. Hansen" wrote:
> Hvad er pointen egentlig?

Pointen er at for de af os der er bekymret for det økologiske
system, er enhver kemikalie-belastning af miljøet u-ønskværdig.
Monsanto's "roundup-ready soy" er efter min mening stærkt
belastende. Du prøvede at dreje det derhen at gensplejsning
førte til formindsket kemikaliebelastning. Det mener jeg er
forkert.

"Per A. Hansen" wrote:
> De laver f.eks. også gensplejsninger med det såkaldte Bt-gen, der
> beskytter mod angreb af visse insektangreb. Hermed spares der
> behandling med insektmidler. Er du uenig i det?

På kort sigt måske ja. Jeg mener heller ikke dette er en god ting,
fordi dette kan skade bestøvningen af andre plantearter.

> Hvis du mener jeg er utroværdig, vil jeg gerne have noget mere
> kontant, der viser jeg tager fejl ( eller mine kilder er utroværdige)

Se ovenfor.

> Fra kilden (PYKE) er f.eks. følgende tal fra Australien:
>
> Antal sprøjtninger i : Konventionel - Gensplejset bomuld
> 1996/97 10 5
> 1997/98 10.2 6

Med mindre vi gennemgår hvd der blev sprøjtet med, og hvor mange
kg/ha, siger det vist ikke noget om miljøbelastningen.

> Roundup er f.eks. ugiftigt for mennesker og dyr.

Det betyder ikke nødvendigvis at det er ufarligt.
Jeg har hørt en bekymret mumlen om at roundup kan modificere de
phyto-østrogener der findes i soya-bønner. De "sikkerhedsforsøg"
som har undersøgt phyto-østrogener i roundup-ready soybeans
undlod at sprøjte marken med roundup, til trods for at dette
netop er planlagt at være den normale dyrkningsmetode. Den
slags giver ikke tillid til forskningen.

Det er jo også blevet dygtigt demonstreret at de sikkerheds-
foranstaltninger der er etableret på papiret ikke virker i
praksis.

Dette er ikke mit interesse-område, og jeg er ikke vel-orienteret
på dette område.
--
/ Lars Poulsen - http://www.cmc.com/lars - lars@cmc.com
125 South Ontare Road, Santa Barbara, CA 93105 - +1-805-569-5277

---

"Lars Poulsen" <lars@cmc.com> wrote in message
news:3A371D6C.8310BB98@cmc.com...

> Jeg ved ikke hvem RADO er, men raps kan såvidt jeg ved "smitte af
> på" mange korsblomstrede planter, vilde såvel som dyrkede.

I laboratoriet ja! men i virkeligheden? det er der ikke noget, der
tyder på.

> Pointen er at for de af os der er bekymret for det økologiske
> system, er enhver kemikalie-belastning af miljøet u-ønskværdig.
> Monsanto's "roundup-ready soy" er efter min mening stærkt
> belastende. Du prøvede at dreje det derhen at gensplejsning
> førte til formindsket kemikaliebelastning. Det mener jeg er
> forkert.

Det må du meget gerne mene, men har du en uddybning af, hvorfor du
mener det?

Og hvorfor mener du, at RR-Soy er stærkt belastende?


> På kort sigt måske ja. Jeg mener heller ikke dette er en god ting,
> fordi dette kan skade bestøvningen af andre plantearter.

Hvordan det? dvs. ved kun at slå de insekter, der spiser af afgrøden,
ihjel, så bliver andre planter bestøvet mindre end hvis man slog
samtlige insekter på marken ihjel??

> Det betyder ikke nødvendigvis at det er ufarligt.
> Jeg har hørt en bekymret mumlen om at roundup kan modificere de
> phyto-østrogener der findes i soya-bønner.

Phyto-østrogener... de kendte! Det bliver du vist nød til at uddybe
lidt - hvad er det for nogle stoffer, og hvordan kan Round-up påvirke
dem?

Mikkel

FUT: dk.politik.miljoe
--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj, ICQ: 9821906
Student of biochemistry, m.gybel@earthling.net
Copenhagen Muscle Research Center, http://www.cmrc.dk
Nyt site om videnskabelig træning: http://www.motion-online.dk

---

"Arcana" <noemail@nospam.com> wrote in message
news:90ov7d$257o$1@news.cybercity.dk...

> Det er desværre ikke godt nok. Jeg har selv arbejdet med
genteknologi (er
> laborant), og f. eks. gensplejset raps kan krydse sig med den
vildtvoksende
> plante strandkål, som er i samme familie. Denne plante kan igen
krydse sig
> med... o.s.v.

Men, hybriderne har lavere overlevelse end forældregenerationen,
hvilket gør, at man kan spørge sig selv om der i praksis sker en
overførsel af egenskaber i naturen... Men, som du skriver -
spørgsmålet er ikke 100% afklaret.

Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj, ICQ: 9821906
Student of biochemistry, m.gybel@earthling.net
Copenhagen Muscle Research Center, http://www.cmrc.dk
Nyt site om videnskabelig træning: http://www.motion-online.dk

---

Mikkel Gybel Jensen wrote:

> "Arcana" <noemail@nospam.com> wrote in message
> news:90ov7d$257o$1@news.cybercity.dk...
>
> > Det er desværre ikke godt nok. Jeg har selv arbejdet med
> genteknologi (er
> > laborant), og f. eks. gensplejset raps kan krydse sig med den
> vildtvoksende
> > plante strandkål, som er i samme familie. Denne plante kan igen
> krydse sig
> > med... o.s.v.
>
> Men, hybriderne har lavere overlevelse end forældregenerationen,
> hvilket gør, at man kan spørge sig selv om der i praksis sker en
> overførsel af egenskaber i naturen..

Hvis de svage hybrider overlever i 5 genrationer så er de alle ligeså
kraftige som arterne.

Men normalt vil hybrider bestøves med arter og det afkom af hybridenen,
som overlever i naturen
vil som regl være slået tilbage til en af forældre arterne.

---

Arcana <noemail@nospam.com> skrev i en
nyhedsmeddelelse:90ov7d$257o$1@news.cybercity.dk...
> "Rado" <rado@post1.tele.dk> wrote in message
> news:jbmv2tg7bd11er5bodr6un75h1qb7ttrid@4ax.com...
>
> Det er desværre ikke godt nok. Jeg har selv arbejdet med genteknologi (er
> laborant), og f. eks. gensplejset raps kan krydse sig med den
vildtvoksende
> plante strandkål, som er i samme familie. Denne plante kan igen krydse sig
> med... o.s.v.
Jamen det er den proces, der kaldes evolution.
Det er iøvrigt ikke sikkert, at afommet fertilt, da de har
forskellig kromosomtal.
Risikoen for denne krydsning må vist siges at være minimal,
der vokser ikke særlig mange korsblomstrede i nærheden af
de fåtallige eksemplarer af strandkål.
Sagen er, at man har et godt kendskab til netop sådanne
krydsninger mellem vilde planter og kulturplanter efter
mange års erfaring. Man anvender og har anvendt vilde
planters gener til forædlingarbejde ved krydsning.

mvh
per A. hansen

---

"Per A. Hansen" <per.hansen@get2net.dk> wrote in message
news:0LPY5.207$zC6.6237@news.get2net.dk...

> Risikoen for denne krydsning må vist siges at være minimal,
> der vokser ikke særlig mange korsblomstrede i nærheden af
> de fåtallige eksemplarer af strandkål.

Det gør der f. eks. på Lolland, hvor der forsøgsmæssigt er dyrket
genmodificeret raps.

FUT dk politik.miljoe, da emnet er ved at være gevaldig offtopic i en gruppe
om alternativ behandling.

--
/arcana
noemail@nospam.dk

---

Rado <rado@post1.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:0ejr2t0e9pm4mrvphduohjglgrn0hhr11t@4ax.com...
>
> Fra seneste Greenpeace rapport:

> Sidste år importerede Danmark over én million tons gensplejset
> sojaskrå fra Argentina, hvilket svarer til, at et område på størrelse
> med Sjælland er plantet til med gensplejset soja. Sojaen bruges til at
> fodre svin, kvæg og fjerkræ med. Den store udbredelse af GMO foder i
> dansk landbrug sker uden at forbrugerne informeres.
Mon denne rapporten og meningsmålingen er af samme karat som deres
rapport om Brent Spar?
Sikkert ikke bedre.
Dette nævnte areal må have sparet landmændende for indkøb af store
mængder dyre pesticider, det må man glæde sig over på
landmændendes vegne.

Førende eksperter anfører GMO som en vigtig brik i fremtidens
fødevareforsyning til en stadig stigende befolkning - som kan bremses ved
forbedret undervisning - eller ved at producere for små mængder fødevarer.
GMO har derfor størst interesse i tredielande.
Greenpeaces aversion mod al moderne teknik må vel også gælde
anvendelse af gensplejset insulin, enzymfremstilling, fremstilling af
osteløbe
osv.
En mærkning af GMO er fint, så kan vi udvælge de varer, der
indeholder GMO for at støtte en teknik, der på længere sigt
vil medføre at færre dør af sult, men ikke nødvendighedvis giver flere
medlemmer til Greenpeace.

I øvrigt er der *ingen* forskel på alm. fødevarer og GMO-fødemidler.
Der er gener i alle organiske produkter. De forbrændes i organismen
på samme måde.
Ved traditionel forædling manipulerer man med millioner af gener
( genpar) - ved gensplejsning arbejdes kun med ganske få, udvalgte.
Et af naturens egne gensplejsninger er bælgplanteordenen, hvortil
ærteblomstfamilien hører - med arter som kløver, lucerne, lupin etc.
Greenpeace kunne passende medtage denne gruppe i deres aktioner.

Den kommercielle organisation Greenpeace er desværre ikke
i besiddelse af nogen større ekspertise indenfor de områder, de
beskæftiger sig med. Det handler tilsyneladende om at skaffe
flest mulige medlemmer, hvis bidrag i hovedparten sendes til USA.
Kom ud af busken og lad os få en diskussion igang!


Mvh fra dk.politik.miljø
Per A. Hansen

---

---

Jens Ulrik Jensen skrev i meddelelsen ...

>Hvis gensplejsning medfører mindre forbrug af pesticider, er det vel fordi
>planten selv producerer dem? Jeg foretrækker, at pesticiderne er udenpå
>planterne i stedet for. Så er der chance for at de kan blive nedbrudt inden
>de gør skade.

Der findes jo i dag masser af naturligt fremkomne planter, som gennem
produktion af forskellige stoffer kan beskytte sig mod at blive spist af
insekter.
De stoffer der vælges til at beskytte planter der skal anvendes til
menneskeføde
skal selvfølgeligt gennem de normale undersøgelser før de godkendes til
man tillder dem i fødevarer.
Fordelen ved at beskytte planter på den måde er selvfølgeligt at de
pesticider,
man efterfølgende IKKE udspreder, ikke breder sig ud andre steder i naturen
end netop der hvor den skal gøre nytte - eksempelvis vil evt. ukrudtsplanter
i marken ikke være giftige, så en nyttig sideeffekt kunne måske være at
insekterne æder ukrudtet; men lader afgrøderne stå !
Den totale giftmængde kan nok også være betydeligt lavere.

Husk på at der findes masser af planter, som vi gladeligt spiser i dag og
som indeholder stoffer der er giftige ganske naturligt.
Kartofler kan f.eks. være særdeles giftige, Rababer indeholder Oxalsyre,
som skal neutraliseres, blå birkes stammer fra en plante der indeholder
morfin,
bitre mandler indeholder cyanid osv.
Således kan en plante godt indeholde giftige stoffer og stadig være velegnet
som menneskeføde.

>> Førende eksperter anfører GMO som en vigtig brik i fremtidens
>> fødevareforsyning til en stadig stigende befolkning
>Hvem er det lige disse eksperter er finansieret af? Monsanto m.fl. ...?
>Tror du selv på, at GMO vil komme nogensomhelst i u-landene til gode?

For det første er det jo principielt mindre vigtigt om det kommer folk
i u-landene til gode eller ej, end hvorvidt det skader folk eller ej.

For det andet ER der faktisk nogen der specifikt arbejder på GMO som
kun vil nytte folk i U-landende - Jeg mener det var i Ingeniøren jeg læste
om en forskergrupper der forsøgte at genmodifice en særlig kartoffel, så
dens naturlige indhold af cyanid blev mindre eller forsvandt, således at
den ville blive nemmere at udnytte som fødekilde (den anvendes allerede; men
kræver særlig tilberedning) - det var ikke en komerciel gruppe, og de havde
godt
nok problemer med at nogen virksomheder havde patenter på nogen
teknikker de havde brug for at benytte; men det var ikke værre end at de
regnede med at kunne bytte med nogen af de patenter de selv havde.

Hvorfor tror du at GMO ikke vil komme nogen i u-landene til gode ?

>> Greenpeaces aversion mod al moderne teknik må vel også gælde
>> anvendelse af gensplejset insulin, enzymfremstilling, fremstilling af
>> osteløbe
>Jeg kender ikke Greenpeaces holdninger og vil ikke forsvare dem, men
>i det omfang det fører til at GMO'erne slipper ud - så har du sikkert ret.
>Forskellen for disse produkter er, at selve GMO'erne renses ud af produktet
>inden det sælges.

Nu har mennesker i et par millioner år indtaget gener fra utallige
organismer
uden nogen kendte problemer - hvorfor skulle det pludseligt blive et problem
bare fordi generne er "designede" ?

>> I øvrigt er der *ingen* forskel på alm. fødevarer og GMO-fødemidler.
>> Der er gener i alle organiske produkter. De forbrændes i organismen
>> på samme måde.
>Du har fuldstændig ret i det du skriver, men der er noget du ikke skriver.
>Det er selvfølgelig ikke selve generne der er spørgsmålet, men derimod det
>de koder for. Sætter du et gen, der koder for en stærk gift ind i en
plante,
>vil den blive giftig.

Selvfølgeligt; men hvorfor i alverden skulle man dog indsætte gener i en
plante,
som gør den giftig for mennesker, hvis den skal anvendes til menneskeføde ?

>Siden soja er blevet gensplejset er der konstateret en kraftig stigning i
>allergi overfor soja. Det kan meget vel være et led i den generelle
>udvikling med flere allergitilfæld

---

Det skader mit logiske "jeg", at den danske befolkning så panikslagent
skriger NEJ hvergang et stykke teknologisk værktøj tages i brug.
Jeg er enig i, at man skal ikke bare lade sig rive med i alle udviklings
fremskridt. Men helt ærligt! Her er tale om en plante. EN PLANTE. En ganske
gemen bønne. Den originale havde nogle skadelige effekter, og så har man
taget dem ud, og erstattet dem med nogle bedre. Ved samme lejlighed har man
fået den til at gro bedre, ganske simpelt for at kunne finansiere
udryddelsen af de skadelige effekter. Naturen gør selv således. Husk på din
forfader var en abe. Jeg tror, du er tilfreds med udviklingen i den retning.
Hilsen Karsten.

---

On Wed, 6 Dec 2000 23:32:02 +0100, "Zirfelt" <zirfelt@post9.tele.dk>
wrote:

>Det skader mit logiske "jeg", at den danske befolkning så panikslagent
>skriger NEJ hvergang et stykke teknologisk værktøj tages i brug.
>Jeg er enig i, at man skal ikke bare lade sig rive med i alle udviklings
>fremskridt. Men helt ærligt! Her er tale om en plante. EN PLANTE. En ganske
>gemen bønne. Den originale havde nogle skadelige effekter, og så har man
>taget dem ud, og erstattet dem med nogle bedre. Ved samme lejlighed har man
>fået den til at gro bedre, ganske simpelt for at kunne finansiere
>udryddelsen af de skadelige effekter. Naturen gør selv således. Husk på din
>forfader var en abe. Jeg tror, du er tilfreds med udviklingen i den retning.

Jeg har såmænd heller ikke noget imod gensplejsning som sådan. Det er
bare min opfattelse at videnskaben p.t. har alt for lidt indsigt i
naturens processer til at kunne eksperimentere med de ting her på en
forsvarlig måde.

For ikke så længe siden var der jo også en masse furore omkring nogle
forsøg med rotter der fik genmodificerede kartofler, og som blev syge
af det (og hvor firmaet iøvrigt prøvede at forhindre
forskningsresultaterne i at komme frem). Det var en af årsagerne til
at EU satte en stopper for kommerciel frigivelse af genmodificerede
organismer indtil videre. Så det er vel ikke underligt at folk bliver
betænkelige ved det hele.



--
Rado

---

Rado skrev i meddelelsen ...

>For ikke så længe siden var der jo også en masse furore omkring nogle
>forsøg med rotter der fik genmodificerede kartofler, og som blev syge
>af det (og hvor firmaet iøvrigt prøvede at forhindre
>forskningsresultaterne i at komme frem). Det var en af årsagerne til
>at EU satte en stopper for kommerciel frigivelse af genmodificerede
>organismer indtil videre. Så det er vel ikke underligt at folk bliver
>betænkelige ved det hele.

Forsøget gik ud på at fodre rotter med planter, der bevidst havde fået
indsat et
gen, som fik planten til at danne giftstoffer.
Det kan næppe undre nogen at rotterne blev påvirket på samme måde, som
hvis giftstofferne var tilført planterne på anden vis (sprøjtegift).

Men det er selvfølgeligt meget nemmere at skræmme folk end at berolige dem,
og så kan man jo fremstå som den store helt, der frelser dem fra det onde.

--------------------------------------
Carl Alex Friis Nielsen

Love Me - take me as I think I am

---

"Carl Alex Friis Nielsen" <cafn@get2net.dk> wrote in message
news:uxgY5.370$2F4.8954@news.get2net.dk...

> Det kan næppe undre nogen at rotterne blev påvirket på samme måde, som
> hvis giftstofferne var tilført planterne på anden vis (sprøjtegift).
> Men det er selvfølgeligt meget nemmere at skræmme folk end at berolige
dem,
> og så kan man jo fremstå som den store helt, der frelser dem fra det onde.

Jeg kan godt følge din tankegang, men hvis du går lidt længere, kender du så
til nogen, som kan sige hvordan langtidsvirkningerne af en eller flere
forholdsvis enkle genteknologiske ændringer, som "slipper ud af
laboratoriet", kommer til at påvirke os som art og livet på jorden generelt?
Nej, vel?

FUT dk.politik.miljoe

--
/arcana
noemail@nospam.dk

---

Rado <rado@post1.tele.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:ova23t4pf083mkqoah0jhkrcvrpm2hjj6u@4ax.com...
> On Wed, 6 Dec 2000 23:32:02 +0100, "Zirfelt" <zirfelt@post9.tele.dk>
> wrote:
>

> For ikke så længe siden var der jo også en masse furore omkring nogle
> forsøg med rotter der fik genmodificerede kartofler, og som blev syge
> af det (og hvor firmaet iøvrigt prøvede at forhindre
-klip-
Du tænker på Arpad Pustzais offentliggørelse af fodring med
genmodificerede kartofler.
Han er en dygtig genforsker men ikke så god til det med
forsøgsmæssig afprøvning.
Rotterne blev fodrede med ensidig stivelsesrig kost - da der
var for lidt GMO-materiale blev en del rotter fodret med
kartoffelstykker, der blev dyppet i en opløsning af udtræk
fra Vintergæk ( lektin).
Den amatøragtige måde denne fodring er foretaget på har
fået berettiget kritik fra mange sider - også af forskere der
tidligere støttede Arpad.
Man begik også den fejl at antage, at lektiner var ufarlige for dyr
og mennesker - hvilket de ikke er.

mvh
Per A. Hansen

---

---

"Mikkel Gybel Jensen" <m.gybel@earthling.net> wrote in message
news:BzqY5.6220$72.85160@twister.sunsite.auc.dk...

> Ja, det er et trist eksempel på, hvordan egocentriske forskere kan
> manipulere de alt for naive og sensationshungrende medier til at
> bringe udokumenterede påstande videre til en befolkning, der et langt
> stykke hen ad vejen ikke har en chance for at gennemskue den
> information de får.
> I den aktuelle situation var det dog ikke så vanskeligt at skyde
> argumentationen ned. Kartoffelplanten var tilført et gen for et
> lechitin, der findes naturligt i nogle planter som et forsvar mod
> insektangreb. Nogle lechitiner er giftige, og det kan derfor ikke
> undre voldsomt, at rotterne ikke synes, at det var særlig sjovt.

Fy, Mikkel. Ikke lechitiner, men lectiner, hvilket er noget ganske andet...


FUT dk.politik.miljoe
--
/arcana
noemail@nospam.dk