---

Jeg læste engang en meget sørgelig historie, om en hund, der var så trofast, at den boede på kirkegården mange år efter sin herres død.

Er der en der kender den. Jeg aner ikke hvilke nationalitet den har eller hvem der har skrevet den, men bliver meget glad, hvis der er nogle der kan hjælpe mig

hilsen knh

---

Den er svær! Mener selv at have læst noget tilsvarende, men kan desværre ikke hjælpe dig!
MVH Akle

---

Der har været lavet flere film om den slags hunde - men de er vist ALLE fiction

Man har også hørt om hunde der dør kort tid efter deres ejere dør.....

---

Jeg ved udmærket, at det er fiction, det var ikke det jeg bad om hjælp til og få oplyst.

Jeg er altså kun intresseret i svar, der kan føre mig hen på mit spørgsmål.


Jeg har en eller anden erindring om, en sort og hvidbroget hund, måske en border Collie

---

Så må du da undskylde....

Jeg har ikke sat spørgsmålet under kategorien hunde - det har du.....

Fiction må høre under til under litteratur.....

---

Jeg er nu ret overbevist om, at det ikke er fiktion.
Jeg så en udsendelse i fjernsynet om det engang, jeg mener at det var noget med, at hundens ejer havde været landsbybetjent eller noget i dén retning. Hunden havde været vant til at følge sin ejer overalt i hele sit liv. Da manden døde, lagde hunden sig på graven og nægtede at gå med andre væk fra kirkegården. Folk i byen forbarmede sig over hunden, så de bragte den mad, for at den ikke skulle dø af sult. Så hunden levede resten af sit liv på kirkegården, og efter dens død rejste man en statue af hunden som et monument over hundens trofasthed overfor dens ejer. Og man så så også denne statue af hunden i tv-udsendelsen. Jeg mener at det var et sted i Tyskland eller italien.
Menneskets bedste ven.....

---

Det demrer. Det var en ren "familiefilm", som også jeg har set. Muligvis filmatiseret på baggrund af en bog. En meget rørende film.
Kan alligevel ikke hjælpe dig videre.
Sorry

---

øv, men det er den historie du taler om Axelise

---

Ja, det mener jeg også. Men jeg ved ikke lige, hvor man kan finde historien i dens fulde længde. Men den er sikkert til at finde ét eller andet sted. Jeg sad og googlede lidt på det i går, og der kom flere historier frem om hunde, som har boet på kirkegården efter at deres ejere var døde. Jeg fandt en historie ra England om en dame, som var død og blev begravet flere kilometer fra hvor hun boede. Hendes hund løb til kirkegården og "bosatte" sig der. Folk fik ondt af hunden og byggede et læskur til den på kirkegården, men den brugte det ikke, for den ville ligge på sin ejers grav
Skal se om jeg kan finde dén historie igen....

---

Prøv at gå på Google og søg på:

Dog sat at owner's grave

Så kommer der flere historier op. Bl.a. den førnævnte. Den er fra The Sun News fra 12/24/2006 - altså fra d. 24/12 sidste år.

---

Jeg har en gang set en historie om en skotsk terrier, hvis herre var en engelsk betjent (Bobby) i London.
Da betjenten døde, lå hunden på sin herres grav til den selv døde.
Venlige mennesker gav den mad og drikke, og der blev rejst en statue af hunden på gravstedet, til minde om dens trofasthed.

Historien skulle være autentisk.

Mvh
Helge

---

Fandt lige det her link:

http://www.tartan.tv/web/site/NewSite/Directory/MythsandLegends/Scottish_terrier_Greyfriars_Bobby.asp

---

Her er så den historie jeg efterlyste. Mine point går til Axelise. Hvis i ellers skulle løbe ind i historier eller sagn om hunde, er jeg en meget taknemmelig modtager på min E-mail adresse som er i min profil.

Jeg er ved og samle sådanne historier ind til min hjemmeside, desværre kan jeg ikke oploade for tiden, da min udbyder er brudt ned.

Jeg siger jer alle 1000 tak for jeres tips, de har ført mig vidt rundt i verdnen

Axelise jeg kan bare ikke lige finde den knap jeg skal trykke på for og slutte dette indlæg, den er blevet væk under kandu opgardering.

Greyfriers Bobby

Politimanden John Grey anskaffede sig en hund, en Skye-terrier omkring 1856 som vagthund. De to var uadskillige indtil John Grey døde af tuberkulose 2 år senere. Bobby fulgte ham til graven, hvor efter Bobby "nægtede" at forlade gravstedet. For de næste 14 år, indtil hundens egen død, var den aldrig langt væk fra kirkegården. En læskærm blev fremstillet i nærheden af graven, og maden fik han fra et nærliggende spisested. Når klokken var 13.00 og kanonen fra Edinburgh Castle lød, kom Bobby hen til spisestedet, så vidste han, at nu var der mad! Alle hunde skulle på den tid have et hundetegn, så da tiden var inde for at Bobbys skulle fornyes, betalte byens borgmester personligt for Bobby. Den rørende historie om denne lille trofaste hund blev spredt over hele landet, så kom folk langvejs fra bare for at se den berømte Bobby. En af dem var Baronesse Burdett Coutts, hun blev så imponeret over den lille hund, at hun fik fremstillet en statue af Bobby. Den blev opstillet i 1873, kort tid efter Bobbys død. Bobby ligger nu begravet på kirkegården sammen med sin herre. På Soklens fod som Bobbys statue står på, er der et drikkekar, som der i mange år blev fyldt frisk vand i hver dag, således alle de forbipasserende hunde kunne få sig en tår vand.

---

Under "hundeavisen" http://www.hundeleksikon.dk/index.html
kan du læse om trofaste, japanske Hachiko.

---

Balcanard Den side har jeg også været inde på, ellers 1000 tak for venligheden

Jeg kan stadig ikke finde knappen til og afslutte dette indlæg.

---

du skal blot klikke på accepter udfor det spørgsmål der har hjulpet dig

---

Tak for svaret Axelise. Jeg fandt også andre på min vej, jeg fandt selv frem til historien, men kun ved hjælp af dit svar

---

Selv tak knh15 Og tusind tak for de mange points!

Det er dejlige historier at læse, når man elsker hunde.

Eftersom du ikke er logget ind i systemet, kan du ikke skrive et indlæg til dette spørgsmål.

Hvis du ikke allerede er registreret, kan du gratis blive medlem, ved at trykke på "Bliv medlem" ude i menuen.